Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Relaterede dokumenter
Kan en klynge af tværfaglige RCT-studier optimere forskningskvalitet og implementering?

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Ydelser og patientens vurdering

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Social ulighed i kræftbehandling

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

C O MPAS. Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering Undervisnings og forskningsprogram målrettet klinisk praksis

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Notat om Krop og Kræft

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Stinne Holm Bergholdt 1

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

CENTER FOR KRÆFT & SUNDHED KØBENHAVN HANDLEPLAN

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

Social ulighed i kræftoverlevelse

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark

Kræftrehabilitering.

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK

Rehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Center for Integrated Rehabilitation of Cancer Patients CIRE ( )

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?

Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund

Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Kræftoverlevelse i Danmark

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Cancerregisteret 1996

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Seksualitet efter brystkræft.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009

Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Kommunal rehabilitering af kræftpatienter

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Systematisk hjerterehabilitering

Åbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion

At være pårørende til en kræftpatient

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Patienternes Kræftplan

Fra projekt til program

Transkript:

Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Center for integreret rehabilitering af kræftpatienter (CIRE) 2011-2016 finansieret af Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse Forskningsprogram: Comprehensive Rehabilitation in cancer patients -From Diagnosis, along the Cancer Treatment Trajectory and into Society. Tværvidenskabeligt, tværsektorieltog tværfagligtforskningsprogram der tilbyder nye teoretiske og kliniske strategier i udvikling og evaluering af rehabilitering under og efter sygdoms-og behandlingsforløb. Formål: At forbedreden samlede kræftbehandlingog understøtte patienternes fastholden af hverdagsliv under og efter behandlingsforløbet. Forskningen vil: Identificere patientbehov introducere interventioner anvende randomiserede klinisk kontrollerede undersøgelser (RCT) - kombinere kvantitative og kvalitative forskningsmetoder

CIRE Samarbejde mellem: Københavns Universitet -Institut for Folkesundhedsvidenskab, Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, UCSF (Universitetshospitalernes Center for Sygepleje-og omsorgsforskning), Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Sundhedscenter for Kræftramte Tværfagligt forskerteam 27 forskere:seniore og yngre forskere, onkologi og hæmatologi, idrætsfysiologi, sygepleje, fysioterapi, sociologi og psykologi samt social og klinisk epidemiologi og sundhedsplanlægning Ledelsesgruppe:3 professorer/lektorer fra Inst. for Folkesundhedsvidenskab samt 5 klinisk ansvarlige professorer/overlæger fra Rigshospitalet. Styregruppe: Prodekan, institutleder, 3 direktører fra hospital/kommune

Hvorfor Center for Integreret Rehabilitering? Vi integrerer rehabilitering i patienternes behandlingsforløb fra diagnosen Vi integrerer klinisk og teoretisk forskning Vi integrerer kvantitative og kvalitative forskningsmetoder for at forstå de fysiologiske, emotionelle og sociale mekanismer og konsekvenser af kræftsygdom

Litteratur og egen forskning Udgangspunkt Siden 2001 Finsencentret, Rigshospitalet & UCSF tværfaglige teams RCT - interventioner blandt onkologiske og hæmatologiske patienter (ref. 1,2,3) - Krop & Kræft, 1006 patienter i kemoterapi deltaget i 6 ugers træningsprogram på Rigshospitalet - dokumenteret positive fysiske, funktionelle og emotionelle effekter CIRE - Perspektivet udvides nye patientgrupper inddrages oversete, underrepræsenterede i rehabiliteringstilbud og forskning - Børn og mænd med kræft marginaliserede patientgrupper i samfundet - Patienter med lungekræft Tilføjer nye aspekter i forskningen - Social og arbejdsmarkeds dimensioner - Sygdommens konsekvenser for dagligdagen Nye videnskabelige dimensioner Kombinerer klinisk interventionsforskning med teoridannelse inden for folkesundhedsvidenskab Ref: Adamsen et al. Effect of a multimodal high intensity exercise intervention. BMJ 2009. Jarden et al. A randomized trial on the effect of a multimodal intervention.bone Marrow Transplant 2009. Moller et al Patient education - RCT J Hosp Infect 2005.

Antagelser: Rehabilitering iværksat på diagnosetidspunktet-integreret i det samlede behandlingsforløb vil kunne forbedre den enkeltes fysiske, emotionelle og sociale kapacitet Uanset køn, alder og diagnose kan rehabilitering øge patienternes deltagelse i daglige aktiviteter tilknytning til uddannelse/ arbejdsmarked, og forebygge social marginalisering

Fem kliniske projekter patienter fra Rigshospitaletog Bispebjerg Hospital Tre nøgleprincipper Tidlig indsats ved diagnose - behandlingsstart teachable moment Fysisk aktivitet kan - forebygge bryst- og tarmkræft -nedsætte risiko for tilbagefald -reducere bivirkninger under kemoterapi - styrke emotionelt velbefindende Patientens ressourcer - Patientundervisning og gruppedannelser - aktiv involvering i egen sygdomshåndtering - befordre positiv sundhedsadfærd

Projekt 1 Selvværd hos børn og unge under og efter kræftbehandling I Danmark får 200 børn årligt en kræftdiagnose opbrud i familierne Femårs overlevelse: 80%, behandling 2-3 år Afprøve en intervention som fastholder syge børns kontakt til skolekammerater. Formålet er at stimulere børnenes reintegration i skolesystem og vennekreds under behandlingsforløbet Projektleder: Professor Kjeld Schmiegelow (Rigshospitalet)

Projekt 2 Rehabilitering før, under og efter behandling for lungekræft Lungekræft er en af de mest udbredte kræftsygdomme og ansvarlige for de fleste kræftdødsfald i Danmark, Europa og USA Femårs overlevelse: 8% Lungekræftpatienter udpræget symptom og bivirkningsbyrde, dyspnø, træthed Stigmatiseret patientgruppe - reduceret livskvalitet Afprøve to interventionermålrettet lungekræftpatienter med god eller dårlig prognose belyse organisatoriske sammenhænge - fysisk formåen - comorbiditet Projektleder 1: Overlæge Jesper Holst Pedersen (Rigshospitalet) Projektleder 2: Professor Mikael Rørth (Rigshospitalet), professor Lis Adamsen (Inst. For Folkesundhed/UCSF)

Projekt 3 Diagnosticeret med kræft Et åbent vindue til forandring af en stillesiddende livsstil for patienter med brystkræft eller tyktarmskræft To hyppigekræftformer i Danmark. Femårsoverlevelse: 79% brystkræft 53% tarmkræft. Effekt af fysisk aktivitet på recidivfrekvens og overlevelse Kræftpatienter med en stillesiddende livsstil før diagnose mister sundhedssmæssige effekter Tidspunktet for kræftdiagnosen kan være the teachable moment Afprøve effekten af lægens anbefaling, sundhedssamtaler og to forskellige træningsformer Projektleder: Professor Lis Adamsen (Inst. For Folkesundhed/UCSF)

Projekt 4 Træningsbaseret intervention til at vedligeholde og forbedre sundhed i prostata- og testikelkræft patienter Testikelkræft er udbredt hos 15-40 årige-prostatakræfter den hyppigstekræftform hos mænd Mandligekræftpatienter er underrepræsenteredei rehabiliteringstilbud. Afprøve to interventioner: Fodboldskole for mænd med prostatakræft og højintensiv progressiv styrketræning for testikelkræftpatienter. Holdbaseret konkurrencepræget træningsformer kønsperspektiv på rehabilitering Projektleder: Professor Mikael Rørth (Rigshospitalet)

Projekt 5 Hospitalsbaseret rehabilitering til patienter med kompleks symptombyrde i transition mellem klinisk setting og eget hjem. 250 patienter med akut leukæmi i Danmark årligt 5-års overlevelse: ca. 40% Afprøve en sundhedsfremmende, aktiverende og træningsorienteret intervention overfor leukæmipatientermhp på at reduceresymptomer/ bivirkninger, forbedrefunktionen og lette tilbagevenden til arbejdsmarked og samfund I relation til patienter med hjernesvulster undersøges patienter og deres pårørendes behov Projektleder: Forsker Mary Jarden (UCSF)

Tværgående perspektiver Professor Finn Diderichsen, socialmedicin og epidemiologi: Kræftpatienters arbejdsmarkedstilknytning og ulighed i kræftrehabilitering Professor Merete Osler, klinisk epidemiologi: Sygelighed og dødelighed Overlæge, lektor Carsten Hendriksen: Organisering i sundhedsvæsenet Kvantitative og kvalitative effektparametre i kliniske projekter Fysiske parametre, livskvalitet (træthed, depression) symptombyrde, comorbiditet, social-/uddannelsesmæssig/beskæftigelsesstatus, overlevelse. Patienternes perspektiv på interventioner og det samlede behandlingsforløb. Follow-up analyser: 3, 6 og 12 måneder

Implementering og videreførelse Publikationer og populær formidling Lærende laboratorium for sundheds- og idrætsverden Nationale guidelines Internationale forskernetværk