Anbefalinger af kompetenceudvikling for neurosygeplejersker

Anbefalinger af kompetenceudvikling for neurosygeplejersker Forventelig periodedækning: 2009-2014 Bestyrelsen i FSNS anbefaler arbejdsgruppen at mødes kontinuerligt mhp. en løbende opdatering af området. 1. udgave, sommer 2009.

Indholdsfortegnelse 1. Forord..3 2. Indledning...4 3. Kommissorium 6 4. Den generelle samfundsudvikling set i patient- og pårørendeperspektiv...6 5. Samfundsmæssige og behandlingsmæssige udviklingstendenser..8 6. Neurosygeplejersken..8 7. Nuværende videreuddannelsesmuligheder 12 Lokale tilbud..12 Diplomuddannelser 12 Masteruddannelser.13 Kandidatuddannelser.14 Ph.d. uddannelse...14 8. Vurdering og anbefaling af uddannelsesmuligheder for neurosygeplejersker..14 9. Anbefaling for neurosygeplejerskers kompetenceudvikling.15 Anbefaling af uddannelsesniveauer i de enkelte afdelinger..16 Anbefalinger til uddannelsesinstitutioner.....18 10.Afsluttende bemærkninger 19 11.Resume af rapportens anbefalinger... 20 Referencer.21 Bilagsfortegnelse 22 Side 2 af 29

1. Forord Allerede på udgivelsestidspunktet, sommeren 2009, er der områder i rapporten, der kunne danne baggrund for en videre drøftelse og justering. Alligevel udgives materialet, da der kontinuerligt vil danne sig nye holdninger i såvel uddannelsesmiljøerne, som hos de sundhedsfaglige eksperter, holdninger, der løbende vil betyde, at rapportens anbefalinger bør justeres. Som bruger af rapporten anbefaler vi blot, at man holder sig dette vilkår for øje. Vi har således i arbejdsgruppen valgt at anbefale udgivelsen på nuværende tidspunkt, og bestyrelsen i Den Faglige Sammenslutning af Neurosygeplejersker (FSNS), har valgt at følge denne anbefaling, da materialet findes anvendeligt som udgangspunkt for det videre arbejde med neurosygeplejerskernes karrieremuligheder. Afsættet til det videre arbejde og dermed realisering af rapportens anbefalinger, bliver blandt andet i form af invitation til et stormøde i august måned, hvor ledende og undervisningsansvarlige sygeplejersker inden for neurofaget inviteres sammen med repræsentanter fra de undervisningsinstitutioner, der varetager efter og videreuddannelse. Derudover informeres der om rapporten ved neurokonferencen i Kolding i september måned, og bestyrelsen anbefaler uddannelsesudvalget at fortsætte arbejdet, således at den seneste udvikling på området følges tæt. Det er bestyrelsens forhåbning, at det vil betyde en løbende ajourføring af de uddannelsesmæssige tilbud i hele landet, og at dette indirekte vil betyde en større grad af ensretning i kompetenceudviklingen inden for neurosygeplejen. Sidstnævnte forventes at ville betyde et kvalitetsløft i Neurosygeplejerskers specialiseringsgrad, der videre vil lægge op til en fremtidig drøftelse af begrebet klinisk ekspertsygeplejerske inde for neurofaget. Bestyrelsen har valgt at få rapporten trykt. Ud over at denne skal være at finde på FSNS` hjemmeside, vil det være væsentligt at kunne fremsende rapporten i et trykt eksemplar til de fagpersoner, der skal involveres i den videre planlægning af rapportens anbefalinger. Her tænkes på såvel ledende sygeplejersker som på undervisningsansvarlige ved henholdsvis de enkelte afdelinger som ved uddannelsesinstitutionerne. Derudover sendes rapporten til Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygeplejeselskab(DaSyS) og chefsygeplejersker ved hospitalsenheder med neuroafdelinger. Alle ønskes en rigtig god læselyst, på vegne af såvel FSNS og uddannelsesudvalget, oversygeplejerske Dorte Elise Møller Holdgaard. Side 3 af 29

2. Indledning Denne anbefaling er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Fagligt Selskab for NeuroSygeplejersker (FSNS), og blev indledt med et møde for ledende og udviklende neurosygeplejersker i oktober 2007. Baggrunden for dette initiativ var en erkendelse af, at for at kunne yde en evidensbaseret og kvalitetsmæssig tilfredsstillende pleje til fremtidens patient med sygdomme i centralnervesystemet (herefter benævnt patienten), samt at kunne være med til fortsat at indfri de behandlingsmæssige krav, ville det blive nødvendigt, at neurosygeplejerskernes karriereforløb blev mere målrettet allerede ved ansættelsen i en neuroafdeling. Ved mødet blev det endvidere klart, at fremtidens uddannelsesmønster og -tilbud vil fremtræde i et langt bredere spekter end i dag, hvilket blandt andet betyder, at der kommer talrige uddannelsestilbud såvel nationalt og internationalt med samme kategorisering, men hvor indhold og krav kan variere meget. Dette forhold understøttede yderligere nødvendigheden af en beskrivelse incl. anbefaling af Neurosygeplejerskers uddannelsesmuligheder. En bevidst og synlig uddannelsesstrategi kan videre have en positiv effekt på forhold som rekruttering og fastholdelse, arbejdsmiljø og jobtilfredshed generelt. Mange sygeplejersker foretrækker specialer, der foruden at være sygeplejefagligt udfordrende, kan tilbyde en individuel planlægning af egen videreuddannelse 1 - en karriereplanlægning, der gerne rækker ud over egen afdeling, og som derfor fordrer en beskrivelse af udbud på tværs af institutioner og afdelinger. Rapportens anbefalinger lægger sig op af European Competence Profile of the Neuroscience Nurse (1), en kompetenceprofil, der er udarbejdet af Den Europæiske Sammenslutning af Neurosygeplejersker (European Association of Neuroscience Nurses). Den beskriver rammerne for kompetenceudvikling af neurosygeplejersker inden for akut neurologi og neurokirurgi, neurorehabilitering og neuro-palliation, hvor sidstnævnte også dækker rehabilitering af patienter i kroniske forløb. Desuden er der taget udgangspunkt i Bologna-aftalen (2), som er betegnelsen for et samarbejde, som de europæiske undervisningsministre indledte i 1999. Baggrunden og formålet er, at Europa skal udvikle sig til et fælles område for videregående uddannelser, hvor de studerende frit kan bevæge sig over grænserne. Desuden er intensionen, at de enkelte landes uddannelser i større grad skal kunne sammenlignes inden for EU`s grænser, og dermed i fremtiden give bedre mulighed for jobsøgning og erfaringsudveksling over landegrænser. 1 Videreuddannelse defineres som uddannelse efter bachelorniveau Side 4 af 29

Arbejdsgruppens medlemmer har været: Dorte Holdgaard, oversygeplejerske, Neurokirurgisk Afd., Aalborg Sygehus. demh@rn.dk (formand) Anni Nørregaard, udviklingssygeplejerske, Neurokirurgisk Afdeling U, Odense Universitetshospital. anni.noerregaard@ouh.regionsyddanmark.dk Ellen Bonkegaard Olesen, oversygeplejerske, Neurologisk Afd., Aalborg Sygehus. ebo@rn.dk Ingrid Poulsen, forskningssygeplejerske, Forskningsenheden, Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital. ingrid.poulsen@hvh.regionh.dk Jan Pedersen, afdelingssygeplejerske, Neurologisk Afdeling N, Odense Universitetshospital. Jan.Pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Jytte Jensen, ledende oversygeplejerske, Neurologisk Afdeling, Roskilde Amts Sygehus. jjn@regionsjaelland.dk : Jytte Strange, klinisk udviklingssygeplejerske, Neurologisk Afdeling, Næstved Sygehus. JYS@regionsjaelland.dk Lena Aadal, udviklingssygeplejerske, Ph.D. stud. Regionhospitalet Hammel Neurocenter. lena.aadal@hammel.rm.dk Ulla Primdahl Veng, oversygeplejerske, Neurologisk Afd., Regionshospital Viborg. Ulla.Veng@Viborg.RM.dk Tina Kramer uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Sygehus Tinakram@rm.dk, (Susannne Poulsen, funktionschef, Neurokirurgisk Afd. Rigshospitalet. susanne.poulsen@rh.regionh.dk udtrådt af udvalget 1.april 2008). Side 5 af 29

3. Kommissorium Arbejdsgruppen skal udarbejde et forslag til nationale anbefalinger for neurosygeplejerskers kompetenceudvikling. I ovenstående skal være indeholdt en beskrivelse af: Patient med sygdomme i centralnervesystemet og dennes behov for sygepleje De samfundsmæssige og behandlingsmæssige udviklingstendenser i relation til patienten Krav og forventninger til neurosygeplejersken Uddannelsesmuligheder og karriereveje Forslag til en national anbefaling Handleplan for offentliggørelse og implementering af anbefalingen Arbejdet var planlagt til at være afsluttet ved årsskiftet 2008/2009. Sygeplejekonflikten i foråret 2008 har forsinket færdiggørelsen. Rapporten indsendes til FSNS, som beslutter den videre forretningsgang. Det er arbejdsgruppens ønske, at anbefalingen vil blive anvendt som en guideline for de kliniske afdelinger, professionshøjskolerne og på masteruddannelserne. Har læseren travlt, henledes opmærksomheden på det afsluttende resume af anbefalingerne. 4. Den generelle udvikling set i patient- og pårørendeperspektiv Patientbegrebet i denne rapport er omfattet af et menneske med lidelser, der befinder sig inden for akut neurologi og neurokirurgi, neurorehabilitering og neuro-palliation, herunder rehabilitering til patienter i kroniske forløb (1). Det der karakteriserer patienterne er, at de har en kompleks samling af sensomotoriske udfald (påvirkning eller ændring af såvel følesans som muskelkraft), kognitive forstyrrelser (forstyrrelser i intellektuelle områder som hukommelse, koncentration, tænkning, planlægning, læsning, skrivning og regning) og nedsat emotionel funktion (følelsesmæssig funktion). Patienter med sygdomme i centralnervesystemet oplever ofte flere af ovenstående problemer med hver deres kombination og individuelle sygdomsbillede. Kendetegnende for patientgruppen er desuden, at mange af lidelserne opstår akut, og at mange fortsætter i et kronisk Side 6 af 29

forløb. Samtidig er det en patientgruppe, hvor et tæt samarbejde med pårørende er vigtigt, både som støtte til patient og pårørende.. Indsatsen for patienten er og vil være tværfaglig. Det tværfaglige team består af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, læger, fysio- og ergoterapeuter, neuropsykologer, socialrådgivere, socialpædagoger, kliniske diætister og audiologopæder. Afhængig af patientens diagnose og behov, vil indsatsen kunne foregå fra akut intensiv behandling over længerevarende rehabiliteringsforløb og for nogle patienter til palliative forløb. Indsatsen kan foregå ved indlæggelse, dagafsnit, ambulante forløb, hjemmebesøg eller via telefonkonsultation. Patienten og de pårørende vil være omfattet af de generelle træk ved fremtidens brugere af sundhedsvæsenet. Institut for Fremtidsforskning fremhæver følgende områder: Der bliver flere velinformerede patienter, som selv mener, at de vidensmæssigt er på niveau med eksperten, og som efterspørger mere viden De vil ikke vente De vil og kan tage medansvar De vil have individuel behandling (3) Der er tale om en generel samfundsudvikling, hvor ikke mindst et stadigt stigende uddannelsesniveau er med til at nedbryde tidligere tiders autoritetstro. En mere veluddannet og velinformeret befolkning, der samtidig er socialt og økonomisk velstillet, forventes at være både mere bevidst om og i stand til at formulere stadig flere indholdsmæssige krav til sundhedsvæsenet (3). Alle disse områder vil påvirke patienten og de pårørende, som vil stille krav om behandlingsformer på internationalt niveau, effektive og individuelle patientforløb, høj kvalitet i behandling og pleje, faste kontaktpersoner, medinddragelse og medansvar, højt informations- og serviceniveau og korte ventetider (4). Samtidig vil gruppen af patienter også omfatte en stor gruppe af ældre, svage, alvorligt syge medborgere med akutte og kroniske lidelser, som ofte ikke vil være i stand til at stille ret mange krav, men hvor indsatsen naturligvis skal have samme høje standard (3). Side 7 af 29

5. Samfundsmæssige og behandlingsmæssige udviklingstendenser Der er i de senere år i stigende grad sat fokus på kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed fra regeringens side bl.a. med Den Danske Kvalitetsmodel, Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), Stjernesystemet, Operation Life og Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelser (LUP). Dette medfører bl.a. udvikling og dokumentation af generelle og specifikke sygdomsområder, udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser, nationale kliniske retningslinier og sikring og dokumentation af patientinformation. Samtidig stilles der krav om øget fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme samt en øget effektivisering. Der sker desuden en tiltagende udvikling teknologisk og medicinsk, der medfører en intensiveret indsats og kræver større viden. Det er i denne forbindelse relevant at nævne Pakkeforløb for kræft i hjernen, Referenceprogram for behandling af patienter med epilepsi og Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. I februar 2008 udkom en ny Sundhedslov hvori rammerne for specialeplanlægning og Sundhedsstyrelsens rolle heri er beskrevet. Formålet med specialeplanlægningen er bl.a. at øge kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, hvilket udmøntes i en række krav og forslag til hvilke sygehuse, der kan oppebære højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner og hovedfunktion (5). For at matche ovenstående krav, er det nødvendigt, at der følges op med tilsvarende kompetenceudvikling forstået således, den sygeplejefaglige indsats skal medvirke til at understøtte såvel de højt specialiserede funktioner som funktioner af mere generel karakter. 6. Neurosygeplejersken I denne anbefaling er der kun arbejdet med de hospitalsansatte neurosygeplejersker, velvidende at de fleste patientforløb begynder og slutter i primær sektor. Der stilles store krav til neurosygeplejersker, både fra patienter og pårørende samt fra politisk side generelt. I følge European Competence Profile of the Neuroscience Nurse (1) har neurosygeplejersken 3 arbejdsområder: 1) akut neurologi og neurokirurgi, 2) neurorehabilitering og 3) neuro-palliation, under sidstnævnte hører de kroniske forløb. Inden for disse områder beskrives sygeplejersken at have fire professionelle roller: Side 8 af 29

Omsorgsudøver Koordinator Planlægger og leder af udviklingstiltag Underviser, vejleder og supervisor (1) Disse roller udøves inden for alle sygeplejerskens arbejdsfelter, men på forskellige niveauer afhængig af uddannelse og kompetence. Det europæiske faglige selskab EANN`s kompetenceprofil lægger sig op ad de sidste tre niveauer i Benners kompetencestige (6), - disse kan oversættes med begreberne: kompetent, kyndig og ekspert. Der er i EANN`s kompetenceprofil beskrevet, hvilke kompetencer en neurosygeplejerske bør opnå ud fra overordnede rammer og standarder, for at kunne yde en professionel pleje. (1). Disse anbefalinger, finder vi, matcher de uddannelsesmæssige og kompetencemæssige krav, der stilles til neurosygeplejersker i Danmark, hvis arbejdsområder generelt er præget af en høj grad af kompleksitet, og hvor de fortsat øgede kvalitetskrav medfører, at pleje og behandling så vidt muligt skal baseres på et forskningsbaseret vidensniveau. Ud fra patientens vigtigste sygdomsbillede vil de sygeplejefaglige kerneområder, foruden den fysiske og instrumentelle pleje, være kommunikation, information, undervisning og vejledning i forhold til at hjælpe patienten til at mestre sin nye situation med sygdommen. Vi forudser desuden, at nogen neurosygeplejersker i fremtiden også vil have en udgående funktion. Patienten har behov for en tæt tværfaglig indsats, hvilket understreger vigtigheden af, at neurosygeplejersken skal kunne fungere kompetent i et multidisciplinært team, ofte med en koordinerende funktion, således at teamets samlede indsats har en fælles målsætning. Patienten og de pårørende medinddrages i denne målsætning - et forhold der må forventes at få større bevågenhed i fremtiden grundet den tiltagende viden hos patienter og pårørende. Uddannelsen som professionsbachelor i sygepleje skal kvalificere den studerende til at udføre sygepleje, der modsvarer den generelle samfundsmæssige udvikling, herunder den videnskabelige og teknologiske, samt hvad den enkelte patients og dennes pårørende har af særlige behov og ønsker. Bacheloruddannelsen har et generelt sigte, og efterlader således et behov for vedvarende Side 9 af 29

specialerettet 2 kompetenceudvikling for såvel nyuddannede som etablerede i sygeplejefeltet. Sammenholdt med ovenstående beskrivelser vil fremtidens behandlings- og plejebehov fordre, at neurosygeplejersken umiddelbart efter ansættelse i en neuroafdeling, målretter sin efter- og videreuddannelse i forhold til specialets aktuelle udfordringer. Den enkelte afdelings lokale vilkår, vil være naturlige at medtænke ved planlægning af neurosygeplejerskens karriereforløb. I 2007 blev der afholdt en temadag arrangeret i fællesskab mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Danske Regioner. Temadagens fokus var sygeplejerskers behov for efter- og videreuddannelse, og af inspirationskataloget, udarbejdet i forbindelse med temadagen, fremgår det, at Et sundhedsvæsen i høj international klasse kræver velkvalificerede medarbejdere. Derfor er det afgørende, at personalet på sygehusene har de rette kompetencer, så de kan imødegå patienternes krav om effektiv sygepleje og behandling, høj faglig kvalitet og patientsikkerhed (7). For at opnå de rette kompetencer fandt temadagens deltagere (ledende sygeplejersker og DSR ansatte) frem til følgende overskrifter, som er uddybet i inspirationskataloget: Strategisk kompetenceudvikling skal skabe kvalitet i pleje og behandling Efter- og videreuddannelse kræver synlig ledelse Mellemledernes fokus på strategisk kompetenceudvikling skal skærpes Efter- og videreuddannelse skal - så vidt muligt knyttes til det formelle uddannelsessystem Sygehuse og uddannelsesinstitutioner skal samarbejde om efter- og videreuddannelse Der bør etableres nationale standarder for efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse skal være differentieret og målrettet Desværre findes der ikke en mere detaljeret handleplan for, hvordan dette skal realiseres nationalt, men beskrivelsen tyder på, at både DSR og Danske Regioner er indstillet på, at kompetenceudvikling i form af struktureret og målrettet efter- og videreuddannelse er områder, der i fremtiden bør ofres ressourcer på. I januar 2009 udkom Sundhedsstyrelsens udredning: Specialiseringer i sygeplejen (8). Udredningen beskriver blandt andet de eksisterende specialuddannelser, og det vurderes i rapporten, at der ikke er 2 Her menes ikke nødvendigvis de lægelige specialer Side 10 af 29

behov for en markant øgning i antallet af nye formaliserede specialuddannelser, men at behovet bør analyseres yderligere. Redegørelsen beskriver ligeledes de internationale mest anvendte betegnelser for sygeplejersker med klinisk relevante videreuddannelser, - dels klinisk sygeplejespecialist (Clinical Nurse Specialist) og klinisk ekspertsygeplejerske (Advanced Nurse Practitioner/Nurse Practitioner/Clinical Nurse Specialist): Klinisk sygeplejespecialist: Uddanelse: kandidat eller Ph.d.niveau Arbejdsområde: ansvar for udvikling af den kliniske sygepleje i en afdeling.(8). Denne uddannelse og stillingskategorisering findes tilsvarende i Danmark, og denne gruppe er oftest ansat i stabsfunktion til afdelingsledelsen, som f.eks. klinisk udviklingssygeplejerske eller klinisk oversygeplejerske. Klinisk ekspertsygeplejerske: Uddannelse: masterniveau Arbejdsområde: udvidet kompetencer til at igangsætte sygepleje og behandling, herunder ordinere visse typer medicin samt undersøgelser hos kroniske patienter.(8) Den kliniske ekspertsygeplejerske er endnu ikke en etableret uddannelse i Danmark, men er under udvikling. (9) Oprettelsen kræver bl.a. en ændring af autorisationsloven til sygeplejerske, hvilket der ved denne rapports udgivelse er stillet lovforslag om. Redegørelsen beskæftiger sig overvejende med specialuddannelserne, men har overraskende nok slet ikke forholdt sig til Bologna-aftalen, som anbefaler, at uddannelser inde for EU i fremtiden skal tilrettelagt ens og dermed være gennemskuelige og sammenlignelige, således at videreuddannelse lettere kan foregå i det internationale felt. Specialuddannelserne i Danmark er meget forskellige og vurderes til forskellige ECTS-points. Det er desuden usikkert, hvordan specialuddannelserne bliver vurderet af de videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket medfører, at de ikke kan anvendes i et internationalt uddannelsessystem eller med en naturlig fortsættelse til f.eks. en kandidatgrad. De nuværende specialsygeplejersker ender på denne måde i en uddannelsesmæssig blindgyde. Side 11 af 29

7. Nuværende videreuddannelsesmuligheder 7.1 Lokale tilbud Lokalt tilbyder de enkelte afdelinger individuel introduktion til neurospecialet og neurosygeplejen. Alle afdelinger udleverer introduktionsmateriale, og flere steder afholdes inden for det første år kursusforløb afdelingsvis. Yderligere har man i de fleste afdelinger ordninger for nyansatte. i form af mentorordning, kontaktpersonordning eller sundhedsfaglig supervision. Eksempler på kursustilbud, som ikke giver ECTS point 3 ses i bilag 1. 7.2 Diplomuddannelser Diplomuddannelserne er en del af videreuddannelsessystemet. Undervisningen bygger på integration af teori og erfaring fra praksis og foregår i studiemiljøer, hvor der er forskningstilknytning. Inden for det sundhedsfaglige område er diplomuddannelserne samlet i tre grupper: Professionspraksis Sundhedsformidling og klinisk uddannelse Sundhedsfremme og forebyggelse De sundhedsfaglige diplomuddannelser består af seks moduler, som svarer til 40 uger på heltid og honoreres med 60 ECTS point. Uddannelserne er fleksible og kan kombineres med andre diplomuddannelser eller dele heraf eksempelvis diplomuddannelser i ernæring og sundhed, pædagogiske diplomuddannelser eller diplomuddannelser i ledelse. Modulerne er anerkendt på landsplan og kan kombineres uafhængigt af uddannelsessteder. Alle diplomuddannelserne har et obligatorisk modul, hvor der arbejdes med videnskabsteori og metode, samt forsknings- og professionsforståelse. Dernæst er det muligt at vælge fire moduler indenfor diplomuddannelserne. Diplomuddannelserne afsluttes med et afgangsmodul, hvor der arbejdes med en konkret problemstilling fra praksis. Der skal inddrages forskningsresultater og videnskabelige metoder, samt gives forslag til implementering af nye handlemuligheder i praksis. De enkelte moduler udbydes på heltid (6 uger) eller deltid (12 24 uger). Den samlede uddannelse skal gennemføres indenfor seks år. Alle moduler kan gennemføres som selvstændige enheder og 3 European Credit Transfer and Accumulation System Side 12 af 29

afsluttes med eksamen. University College Nordjylland har lavet den ordning, at det er muligt at deltage i et 14 dages kursus med relevans for kliniske praksis. Dette kan afsluttes med en eksamen og tildeles ECTS-point. Ønsker den studerende derefter at opgradere til et helt diplommodul, kan der suppleres med et modul af en måneds varighed, der sammen med de allerede afsluttede 14 dage kan vurderes svarende til et diplommodul. Der er deltagerbetaling for uddannelsen, og prisen fastsættes af den professionshøjskole der udbyder uddannelsen. De sundhedsfaglige uddannelser udbydes under Lov om åben uddannelse og giver mulighed for at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (www.svu.dk) ved fuldtidsstudie. En diplomuddannelse giver kompetence til at søge videre i uddannelsessystemet, f.eks. en masteruddannelse ved universiteterne. Det skal bemærkes, at der ikke automatisk gives adgang uden supplerende uddannelser. Dette afhænger af kriterier ved det enkelte universitet. Oversigt over diplomuddannelser i Danmark med relevans for den kliniske neurosygepleje ses i bilag 2. 7.3 Masteruddannelse Masteruddannelser er videregående hel- eller deltidsuddannelser, der udbydes efter lov om universiteter. Litteraturen og undervisningen for masteruddannelserne er forskningsbaseret, men relaterer sig til praksis. De generelle adgangskrav er en bacheloruddannelse, kandidatuddannelse eller en relevant mellemlang videregående uddannelse plus et suppleringsmodul. Der kræves minimum 2 års erhvervserfaring. Uddannelserne svarer til 1 1½ års fuldtidsstudie og giver fra 60 90 ECTS point. De fleste studier består af en kombination af seminarer og selvstudie. Uddannelserne afsluttes med en specialeopgave. Der kræves deltagerbetaling fra 50.000 100.000 kr. Oversigt over masteruddannelser af relevans for klinisk neurosygepleje ses i bilag 3. Masteruddannelser på 60 ETCS point giver normalt ikke direkte adgang til at læse videre på Ph.d. studie, hvilket en masteruddannelse på 90 ETCS point ofte gør (bilag 3). Side 13 af 29

7.4 Kandidatuddannelse Kandidatuddannelser er akademiske uddannelser med et bredere fundament og en bredere teoretisk tilgang end masteruddannelserne. Sygeplejersker og andre faggrupper kan søge om optagelse ved en kandidatuddannelse som overbygning på deres bachelorgrad. Målgruppen for kandidatuddannelse i sygepleje er sygeplejersker, der ønsker en mere teoretisk tilgang til faget, og som ønsker at arbejde med udvikling af sygepleje på et akademisk niveau med mulighed for at udføre og lede udviklingsprojekter inden for sygeplejen generelt. Der er mulighed for at gennemføre studiet på deltid. De tværfaglige kandidatuddannelser begynder med et suppleringssemester. Oversigt over kandidatuddannelser med relevans for neurosygepleje ses i bilag 4. Kandidatuddannelse er adgangsgivende til Ph.d. studiet og er på 120 ETCS point. 7.5 Ph.d. uddannelse Ph.d. uddannelsen er en forskeruddannelse, hvor der specifikt fokuseres på læring om forskningsmetodik, hvor den studerende gennemfører, publicerer og forsvarer en afhandling baseret på et forskningsprojekt. Sygeplejersker med Ph.d. uddannelse bliver på nuværende tidspunkt ofte ansat på universiteterne, på University Colleges (professionshøjskolerne) og som forskningsledere eller forskningsassistenter på Universitetshospitalerne. Man kan med tiden forvente, at flere sygeplejersker fra klinisk praksis med fokus på forskning og sygeplejefaglig udvikling uddanner sig på Ph.d.niveau, hvilket er i overensstemmelse med Strategi for Sygeplejeforskning 2005-10, udgivet af Dansk Sygeplejeråd (10). 8. Vurdering og anbefalinger af uddannelsesmuligheder for neurosygeplejersker Efter en samlet vurdering af de stadigt øgede faglige krav, de øgede behov og forventninger der stilles fra patienter og deres pårørende og ikke mindst fra politisk side, står det klart, at neurosygeplejersker skal have mulighed for tidlig og effektiv karriereplanlægning. Efter en analyse af de uddannelsesmæssige muligheder nationalt, vil arbejdsgruppen foreslå bestyrelsen i FSNS, at den samlede anbefaling, der skal tilgodese en sufficient kompetenceudvikling for den enkelte neurosygeplejerske, skal dække alle niveauer fra strukturerede lokale tilbud under introduktionsforløb over diplom og masteruddannelser til kandidat- og Ph.d- Side 14 af 29

niveau. Derudover skal uddannelsesstrategien kunne tilgodese lokale behov og forhold. Arbejdsgruppen vurderer desuden, at såvel behov som tilbud kan ændre sig over tid, f.eks. kan det forventes, at behovet for diplomuddannelser mindskes på sigt, eftersom alle sygeplejersker nu uddannes på bachelor-niveau. Modulet i neurosygepleje vil dog med stor sandsynlighed fortsat være relevant (se nedenfor). En anbefaling for kompetenceudvikling i lighed med strukturen i Neuroblend (1), mener vi, er attraktivt i rekrutteringsøjemed. Man kunne med fordel i de enkelte afdelinger indlede beskrivelsen af kompetenceudviklingsforholdene med de to første niveauer i Benners kompetencestige (6): Nybegynder og Avanceret nybegynder samt udfærdige kompetencebeskrivelser, der harmonerer med kompetenceniveauerne. 9. Anbefaling for neurosygeplejerskers kompetenceudvikling Arbejdsgruppen anbefaler en formaliseret introduktion og oplæring på lokalt niveau i den enkelte afdeling, hvor det må forventes, at færdighedstræning i særskilt regi (f.eks. simulatortræning) i fremtiden bliver integreret. Det anbefales ligeledes, at der afholdes planlagte undervisningsdage i behandling og pleje i løbet af det første år. Endvidere anbefales en form for mentorordning eller kontaktpersonsordning, der automatisk betyder regelmæssige samtaler, hvor der evalueres og lægges planer for introduktionsforløbet. Dette suppleres med sundhedsfaglig supervision i gruppen af nyansatte. Der bør i afdelingen være let adgang til debrifing og supervision ved svære patientforløb. Som selvevaluering til den instrumentelle del kan f.eks. anvendes multiple choicetest, udarbejdet på baggrund af det gennemgåede undervisningsmateriale i afdelingen. Journal Club, ledet af akademisk uddannede sygeplejersker kan anbefales for at styrke og motivere sygeplejersken til at læse og vurdere litteratur indenfor neurosygepleje. E-learning, som det beskrives i NeuroBlend (1), er også en pædagogisk mulighed, man i fremtiden kan forvente sig bliver mere udbredt. Ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler drøftes det aktuelle kompetenceniveau og videreudvikling heraf. Der anbefales følgende uddannelsesmuligheder: Uddannelsestilbud af kortere varighed (f.eks. bilag 1) Side 15 af 29

Diplommodulet i neurosygepleje (bilag 2) Intensiv-, anæstesi- og operationssygeplejersker, der arbejder med neuropatienter efter deres kompetencegivende uddannelse, anbefales at gennemgå diplommodulet i neurosygepleje. Er specialuddannelsen ikke forudgået af en sygeplejerskeuddannelse på bachelorniveau, anbefales diplommodulernes grundmodul inden neuromodulets afvikling. Diplomuddannelserne er på nuværende tidspunkt den primære videreuddannelse i klinisk sygepleje, men det forventes, at de inden for en overskuelig fremtid vil være i konkurrence med de akademiske uddannelser (bilag 3 & 4). For sygeplejersker med interesse for forskning anbefales kandidatuddannelse med henblik på et Ph.d. studie. Da sundhedsstyrelsen stiller krav om øget specialisering af hospitalerne, bør det følges op af kompetencer, der kan matche denne organisering. På de højt specialiserede enheder og på regionsfunktionerne, bør der være en uløselig sammenhæng mellem klinisk forskning og klinisk udvikling. Dette vil betyde ansættelse af sygeplejersker med en Ph.d grad og kliniske adjunkter. Formålet med ansættelse af sygeplejersker med en ph.d. grad er at øge kvaliteten af de kliniske forskningsmiljøer, der videre er medvirkende til at sikre og stimulere rekrutteringsgrundlaget til Ph.d. studiet. Det er endvidere hensigtsmæssigt, at der etableres adjunkt kombinationsstillinger klinik/ universitetet, hvor funktionen i klinikken er den primære del af stillingen. Kombinationsstillingerne kan således bidrage til at styrke undervisningen i Afdeling for Sygeplejevidenskab i forhold til aktuel klinisk praksis, samt til at kvalificere vejledningen i klinikken. Adjunkterne skal dels referere til hospitalsledelsen og dels til universitetet. Der bør skabes rammer for og samarbejdsaftaler med universitetet om, at sygeplejersker med ph.d. grad med ansættelse i de kliniske afdelinger får mulighed for at blive lektorbedømt (10). 9.1 Anbefalinger af uddannelsesniveau i de enkelte afdelinger Arbejdsgruppen anbefaler, at der under hensynstagen til lokale forhold, indenfor hvert oversygeplejerskeområde evt. i et samarbejde mellem flere afdelinger er: Side 16 af 29

1-2 sygeplejersker uddannet på akademisk niveau - på master-, kandidat- og/eller Ph.d.- niveau. Disse sygeplejersker skal primært arbejde med forskning og udvikling samt implementering af denne. Sygeplejersker med specialeansvar og ansvar for tværgående funktioner. Disse sygeplejersker skal som minimum have en diplomuddannelse incl. neuromodulet. På sigt anbefales diplomuddannelsen erstattet af en master- eller kandidatuddannelse. Basissygeplejersker skal som minimum inden for 2 års ansættelse have diplommodulet i neurosygepleje. Ikke bachelorer anbefales derudover grundmodulet. Ledende oversygeplejerske Akademiske sygeplejersker: master, kandidat, Ph.d. Afdelingssygeplejerske Sygeplejersker med specialeansvar for patienter med sklerose Diplomniveau på sigt master- Sygeplejersker med specialeansvar for tværgående funktioner, Diplomniveau på sigt master- /kandidatniveau Basissygeplejersker Inden for 2 år erhverves neuromodulet +/- grundmodulet Figur 1. Eksempel på organisationsdiagram over det anbefalede uddannelsesniveau i hvert oversygeplejerskeområde med eksempler på specialeansvar. Anbefalingerne skal ligeledes ses i lyset af den nuværende sygeplejerskemangel, der vil stille yderligere krav om anvendelse af social og sundhedsassistentgruppens kompetenceudviklingsmuligheder. Vi anbefaler, at der også foretages strategiske overvejelser og beskrivelser for denne faggruppe. Ved ansættelse af allerede uddannede akademiske sygeplejersker i afdelingen, kan vi ikke anbefale et neuromodul fra diplomuddannelserne, da målgruppen er på et Side 17 af 29

andet uddannelsesmæssigt niveau. Vi vil i stedet anbefale studiebesøg i ind- eller udland på en neuroafdeling, og/eller afvikling af et udviklings- eller forskningsprojekt, hvor neuropatienten er i fokus. Et realistisk fremtidscenarie er, at sygeplejersker vil få et mere overordnet ansvar for sygeplejen i den enkelte specialafdeling. Vi stiller i forlængelse heraf spørgsmålet: I ovenstående organisering - hvor skal vi i fremtiden finde den kliniske ekspertsygeplejeske inden for neurofaget, eller Specialsygeplejersken i Neurosygepleje? 9.2 Anbefalinger til uddannelsesinstitutioner For at sikre at neurosygeplejersker i Danmark gennemgår en nogenlunde ens videreuddannelse, er det vigtigt, at de institutioner der udbyder diplommoduler for neurosygepleje (Professionshøjskolen Metropol i Østdanmark og Professionshøjskolen VIA University College i Vestdanmark) samarbejder om fælles mål og indhold for modulerne. Vi anbefaler, at der nedsættes en national referencegruppe, der sammen udarbejder forslag til indhold i neuromodulet. Gruppen bør bestå af personer, der dækker professionshøjskolerne og de enkelte neuroafdelingers daglige arbejdsområder. I arbejdsgruppens sammentætning skal den geografiske repræsentation sikres. Hvor stor denne gruppe indledningsvis skal være, kan være vanskelig at udtale sig om på nuværende tidspunkt, men det er væsentligt, at den gruppe, der skal arbejde videre med indholdet i neuromodulet, ikke er meget større end i alt 6 personer. Man kan forestille sig en nedsættelse af henholdsvis en følgegruppe og en arbejdsgruppe, med deltagelse af repræsentant fra FSNS eller dennes uddannelsesgruppe. Det kan ligeledes anbefales, at der fokuseres på neurospecialet i masteruddannelsen i klinisk sygepleje og på kandidatuddannelserne. Det stigende uddannelsesniveau i neurosygeplejen vil medføre større mulighed for kvalificerede undervisere og vejledere på akademisk niveau inden for specialet. Side 18 af 29

10. Afsluttende bemærkninger Dette materiale er en del af en fortsat udvikling af kompetenceperspektivet for neurosygeplejersker. Arbejdsgruppen håber, at rapporten vil blive anvendt af såvel arbejdspladser som af uddannelsesinstitutionerne, således at der sikres en overensstemmelse mellem tiltagene for uddannelsesområdet. Forhold i rapporten, som ikke er tilstrækkelig belyst, bedes indrapporteret til FSNS`bestyrelse, således at disse områder kan beskrives og behandles i det reviderede materiale. Rapporten er tilgængelig i Pdf-format på FSNS hjemmeside: http://www.dsr.dk/msite/frontpage.asp?id=62 For at afdække og følge udviklingen i kompetenceniveauet for de danske neurosygeplejersker foretages en spørgeskemaundersøgelse hos de enkelte oversygeplejersker (bilag 5). Undersøgelsen følges op efter 5 år. Side 19 af 29

11. Resume af anbefalinger af kompetenceudvikling for neurosygeplejersker Nedenstående er de anbefalinger til kompetenceudvikling, arbejdsgruppen til denne rapport er kommet frem til, for at neurosygeplejersker kan yde en evidensbaseret og kvalitetsmæssig tilfredsstillende pleje til fremtidens patient med sygdomme i centralnervesystemet. Kompetenceudvikling Formaliseret introduktion og oplæring på lokalt niveau, evt. med simulatortræning Planlagte undervisningsdage i behandling og pleje i løbet af det første år Mentorordning / kontaktpersonordning med regelmæssige samtaler, evaluering og planer Sundhedsfaglig supervision Selvevaluering til den instrumentelle del, f.eks. ved multiple choice-test Journal Club ledet af akademisk uddannede sygeplejersker E-learning er en realistisk mulighed i fremtidens undervisningstilbud. Status og videreudvikling af kompetenceniveau ved årlige medarbejderudviklingssamtaler Uddannelsestilbud af kortere varighed Diplommodulet i neurosygepleje for bacheloruddannede Diplomuddannelse i neurosygepleje og grundmodulet, hvis ikke bacheloruddannet Hel diplomuddannelse - Diplomuddannelserne forventes inden for en overskuelig fremtid at være i konkurrence med masteruddannelser For sygeplejersker med interesse for forskning anbefales kandidatuddannelse med henblik på et Phd. Studie Intensiv-, anæstesi- og operationssygeplejersker, der arbejder med neuropatienter, anbefales at gennemgå diplommodulet i neurosygepleje efter deres kompetencegivende uddannelse. Uddannelsesniveau i de enkelte afdelinger 1-2 sygeplejersker uddannet på akademisk niveau, master, kandidat eller Ph.d.niveau. Disse sygeplejersker skal primært arbejde med forskning og udvikling samt implementering af denne. Sygeplejersker med specialeansvar eller ansvar for tværgående funktioner skal som minimum have en diplomuddannelse på sigt en master eller kandidatuddannelse. Basissygeplejerkser skal som minimum inden for 2 års ansættelse have diplommodulet i neurosygeplejerske ikke bachelorer anbefales derudover grundmodulet. Uddannelsesinstitutioner Samarbejde om fælles mål og indhold i diplomuddannelserne Referencegruppe til planlægning af neuromodulet Fokus på neurospecialet i masteruddannelsen i klinisk sygepleje For uddybning af ovenstående, henvises til rapporten. Side 20 af 29