Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed?



Relaterede dokumenter
Social pejling og forebyggelse

Alle de andre gør det! -

Socialpejling - forebyggelsestiltag for 6. kl. Af Charlie Lywood.

Forebyggelse og Social pejling

Faxe kommune SSP. Social pejling. Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd

Program. Hvad gør det? Hvordan arbejder vi med det? Aftenens indhold og forløb. Trivsel og forebyggelsesindsatser. Social pejling Hvad er det?

Hvordan arbejder vi med det?

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Alle de andre gør det

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

Jeg er sej når jeg siger nej!

Tryg i Rudersdal MMXI. Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune

Social pejling og social kapital Børns udvikling og inklusion i fælleskaber?

ALLE DE ANDRE GØR DET

Perron 3 Ungekonferencen Identitet marts 2010

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

Normbruds betydning for adfærd

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Hvad jeg tror om andre

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Drikker dit barn for meget?

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Social pejling. SSP-konference Furesø kommune Lars Holmberg Københavns Universitet

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

DESIGN OG ERFARINGER

Læseplan for SSP Sorø

ÅrhusEksperimentet Styrkelse af social kapital i skole og fritid et eksperiment med social pejling i et helhedsperspektiv i et område i Århus Kommune

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Skal du også leve op til andres historier? Undervisningsmateriale til lærere

Det er da helt normalt...

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser

SSP-tilbud for skoleåret 2017 / 2018

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

Galaksen den 19. juni Ungeliv på kanten

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Læseplan for SSP Ung Sorø

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen:

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

Om forebyggelse af risikoadfærd - erfaringer fra Ringstedforsøget

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

Sociale. overdrivelser. Forebyggelse af risikoadfærd. - efter ringstedmodellen

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

FLEMMING BALVIG & LARS HOLMBERG FLAMINGOEFFEKTEN SOCIALE OVERDRIVELSER OG SOCIAL PEJLING JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

Evaluering: Pilotprojekt om Social Pejling

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

9. klasses-undersøgelse

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

Børn og unge med ondt i livet - gennem de sidste 50 år. SSP og Ungdomsringen Odense 4. oktober 2011 Per Schultz Jørgensen

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Spørgeskema vedrørende prostatakræft. P a t i e n t s p ø r g e s k e m a D A N C A P. Patientspørgeskema DANCAP. Side 1. Version 2, juli 2010

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

MINDRE DRUK. MERE FEST

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Danske unges drikkekultur

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen Center for Ungdomsforskning

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale. Center for forebyggelse, Anne-Marie Sindballe

EU patentdomstolen og dens konsekvenser

Børnepanelrapport nr. 1: Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Ungeprofilundersøgelsen

Klasseaftaler og regler om alkohol

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

Børn, unge og alkohol

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Albertslundforsøget. En effektevaluering af Københavns Vestegns Politis forebyggende afdelings undervisning i sociale overdrivelser

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i klasser på Ydre Nørrebro

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Transkript:

Intro: En løbende undersøgelse blandt forebyggere - I Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed?

Intro: En løbende undersøgelse blandt forebyggere - I Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed? Typisk svar: Mellem 50 og 70 procent svarer ja.

Intro: En løbende undersøgelse blandt forebyggere - II Har du inden for den sidste måned drukket mere end 5 genstande ved én lejlighed?

Intro: En løbende undersøgelse blandt forebyggere - II Har du inden for den sidste måned drukket mere end 5 genstande ved én lejlighed? Typisk svar: Mellem 40 og 70 procent svarer ja.

Intro: En løbende undersøgelse blandt forebyggere - III Har du inden for den sidste måned drukket mere end 5 genstande ved én lejlighed mens du var alene?

Intro: En løbende undersøgelse blandt forebyggere - II Har du inden for den sidste måned drukket mere end 5 genstande ved én lejlighed mens du var alene? Typisk svar: 0-5 procent svarer ja

Udgangspunkt Mennesket er et socialt væsen Menneskelig adfærd inklusive risikoadfærd er i høj grad socialt betinget Vi tilpasser os gruppens normer både de udtalte og de tavse

To the individual, not isolating himself is more important than his own judgment Elisabeth Noelle-Neumann 1974 Vi forsøger at tilpasse os de normer, vi oplever, at andre udtrykker eller lever op til, MEN

Mange muligheder for at misforstå normerne Flertalsmisforståelse Mindretalsmisforståelse Social overdrivelse Social underdrivelse

Hvordan opstår misforståelser? To slags normer Deskriptive Hvad gør de andre Handlinger Præskriptive Hvad synes de andre, man skal gøre Holdninger

Problemet med to slags normer Deskriptive Hvad gør de andre Handlinger Præskriptive Hvad synes de andre, man skal gøre Holdninger Deskriptive normer Præskriptive normer

Årsager til misforståelse af normer 1: Jeg undlader at sige min mening

Årsager til misforståelse af normer 2: Jeg handler mod min egen overbevisning

Abilene-paradokset

Årsager til misforståelse af normer 3: Jeg siger ét, men gør noget andet privat Jeg drikker ikke

Et eksempel på en social misforståelse I må endelig spørge, hvis der er noget, I ikke forstår! (Miller & McFarland 1987)

Den enkelte?

Antagelsen om de andre!!!?!!!!

Realiteten???????

Faren ved fejlopfattede normer Jeg gør, som jeg tror, de andre forventer men jeg tager fejl

Social Pejling Metoder til korrektion af sociale misforståelser med det formål at reducere eller fjerne et fiktivt forventningspres som kan få mennesker til at handle mod deres ønsker og/eller overbevisning

Tidligere projekter/forsøg i Danmark Hashforsøg i København (1969) Ringstedforsøget (2004) Alle de andre gør det (2006-) Albertslundforsøget (2007)..

Et konkret eksempel Århuseksperimentet Et kontrolleret forsøg med social pejling

Undersøgelsesdesign 4 kommuneskoler i Århus 2009-2010 2 forsøgsskoler 2 kontrolskoler Arbejdede med Social Pejling Social kapital (må vi tage en anden dag)

Spørgeskemaundersøgelser KONTROL-GRUPPE (Vejlby + Vestergård) FORSØGS-GRUPPE (Hasle + Møllevang) FØR: Jan./Feb.2009 4., 5. & 6. klasse 4., 5. & 6. klasse EFTER: December 2010 6., 7. & 8. klasse 6., 7. og 8. klasse

Social pejling 1. Afdækning af sociale overdrivelser 2. Konfrontere eleverne med egne overdrivelser 3. Klassearbejde med årsager til overdrivelser

Virkede det så?

Eksempel: TOBAK I. Er der blevet færre med flertalsmisforståelser?

Pct. der tror at halvdelen eller flere af deres jævnaldrende i Århus ryger dagligt 35 FØR EFTER 30 25 20 15 10 11 9 5 0 KONTROLGRUPPE 0 0 FORSØGSGRUPPE

Pct. der tror at halvdelen eller flere af deres jævnaldrende i Århus ryger dagligt 35 30 FØR EFTER 32 25 20 15 10 11 9 5 0 KONTROLGRUPPE 0 FORSØGSGRUPPE

Pct. der tror at halvdelen eller flere af deres jævnaldrende i Århus ryger dagligt 35 30 FØR EFTER 32 25 20 18 15 10 11 9 5 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE

II. Er der så blevet færre rygere?

Pct. daglige rygere 15 FØR EFTER 10 5 0 0 0 0 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE

Pct. daglige rygere 15 FØR EFTER 10 8 5 0 0 0 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE

Pct. daglige rygere 15 FØR EFTER 10 8 5 2 0 0 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE

Pct. prøvet at ryge flere gange 25 FØR EFTER 20 20 15 10 8 5 2 3 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE

ALKOHOL!

Eksempel: ALKOHOL I. Er der blevet færre med flertalsmisforståelser?

Pct. der tror at halvdelen eller flere af deres jævnaldrende i Århus drikker sig fulde mindst 1 gang om måneden 35 FØR EFTER 30 25 27 20 18 15 10 8 9 5 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE

II. Er alkoholforbruget så blevet mindre?

Pct. der det seneste år har været fuld mindst 1 gang 35 FØR EFTER 30 25 20 18 15 12 10 7 5 4 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE

Pct. der det seneste år har drukket alkohol (mindst 1 genstand) 60 55 50 45 40 FØR EFTER 49 35 30 32 25 20 15 18 16 10 5 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE

Kriminalitet

Pct. der det seneste år været i konflikt med politiet på grund af færdselslovovertrædelse 15 FØR EFTER 10 11 7 5 4 2 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE

Pct. der det seneste år været i konflikt med politiet på grund af straffelovovertrædelse 15 FØR EFTER 10 8 5 2 2 3 0 KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE

Konklusion? Metoden virker - bliver den anvendt?

Social Pejling i Danmark Øjebliksbillede 2011 Konfrontation Generel information Ingenting

Et spørgsmål fra arrangørerne: Set fra dit perspektiv, hvor er så de største udfordringer i forhold til at forbedre folkesundheden?

Et spørgsmål fra arrangørerne: Set fra dit perspektiv, hvor er så de største udfordringer i forhold til at forbedre folkesundheden? Svar: En af de største udfordringer er overdrevne antagelser.

Et spørgsmål fra arrangørerne: Set fra dit perspektiv, hvor er så de største udfordringer i forhold til at forbedre folkesundheden? Svar: En af de største udfordringer er overdrevne antagelser. om virkningen af tiltag, der er rettet mod menneskers individuelle rationalitet