Fra forskning til undervisning

Relaterede dokumenter
Fra forskning til undervisning

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER

teknikker til mødeformen

Guide til elevnøgler

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

Evaluering af udviklingskapacitet

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

TEMA: AKADEMISK LÆSNING

Skriv til en målgruppe

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Effektiv videndeling - i praksis

UNGKOLDING - LÆRERVEJLEDNING SEPTEMBER/OKTOBER 2017 LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE

Den læringsmålstyrede undervisning

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Skriv til en målgruppe

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Forskningsprojekt og akademisk formidling Artikelgenrer Publiceringsvenues Poetisk forskningsafrapportering (Laura Watts)

Velkommen hjem i Minecraft

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

Aktionslæring som metode

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

1. Danskforløb om argumenterende tekster

Bevægelse i naturfagene

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Evaluering af kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi. 2. semester bachelor, Medicin. Forår 2016

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Sprog billeder kortlink.dk/rudd

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

PBL-forløb Rad. Patientologi

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Læringsteknologi i undervisning

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Gruppearbejde. Udvikling af tværfagligt forløb

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Brug citizen science til undersøgende arbejde

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

KREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Læreplan Identitet og medborgerskab

INDLEDNING INDLEDNING

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Kollektive vejledningsformer

Ledelse af læring og Visible learning

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

ETU som løftestang for skoleudvikling

Flere aktiviteter til samme indhold

Koncentration kræver krop. - event for 9. klasse

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Billedtekster og overskrifter

Projektbog og læringsbarometer. Navn: Klasse:

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Guide til klasseobservationer

Jagten på Allergien Aktiviteter til fagsider

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

Transkript:

Fra forskning til undervisning Nana Quistgaard og Christina Frausing Binau

Du falder over en nyhed... Forskere på DTU Miljø har udviklet en ny metode til rensning af vand, der vil betyde en kraftig reduktion af udgifterne for eksempelvis medicinalvirksomheder, svømmehaller og andre med behov for at få fjernet giftige stoffer fra vand....brintoverilte...anode og katode...

Hvordan bliver dette nye forskning til noget i jeres fællesfaglige undervisning? Fokusér på processen (hvordan) ikke indholdet (hvad) Sum med sidemand tre minutter Vær klar til pluk i plenum kortlink.dk/spau

Didaktisk rekonstruktion Model of Educational Reconstruction Didaktisk analyse: Indholdsstruktur for videnskabeligt stof i) Analyse af stofområde ii) Analyse af relevans ift. undervisning iii) Inddragelse af empirisk forskning i undervisning og læring Indholdsstruktur for undervisning

Ofte foregår det sådan

Ofte Her

Ofte Her

i) Analyse af stofområde Didaktisk analyse ii) Analyse af relevans ift. undervisning iii) Inddragelse af empirisk forskning i undervisning og læring

Hvad er de grundlæggende fænomener, principper, love og metoder i det videnskabelige stof? Hvad er de centrale begreber i stoffet dvs. nøglen til at forstå resten?

EKSEMPEL

Hvordan relaterer det sig til Fælles Mål, fællesfaglige fokusområder m.m.? Hvordan ruster det eleverne til deres fremtidige liv? Hvordan relaterer det sig til elevernes perspektiver (fx faglige niveau, interesser m.m.)?

EKSEMPEL

Hvilke cases, situationer, undersøgelser m.m. kan gøre det faglige indhold meningsfuldt og tilgængeligt for eleverne?

EKSEMPEL

Hvilken rækkefølge vil det være logisk for eleverne at arbejde med indholdet i?

EKSEMPEL

Lektionsplanlægning Tid Tema Lærings- Lærings- Undermål pointe visningsaktiviteter Forståelsesværktøjer Materialer Feedback Hvor lang tid skal afsættes? Hvilket tema handler undervisningen om? Hvad skal eleverne vide og kunne bagefter? Hvilke visualiseringer eller mentale billeder skal hjælpe eleverne til at opnå forståelse? Hvilke materialer (digitale, fysiske m.m.) skal bruges? Hvordan skal det gives, mellem hvem og hvornår? Hvad er de centrale faglige pointer, eleverne skal forstå? Hvad skal eleverne lave, og hvad skal læreren gøre? Og hvordan?

Læringsmål Hvad skal eleverne vide og kunne bagefter? Eleverne kan forklare, hvordan brintoverilte kan være med til at rense spildevand for bakterier og giftstoffer ved hjælp af en ny metode EKSEMPEL

Læringspointe Hvad er de centrale faglige pointer, eleverne skal forstå? Nu kan man rense vand i en proces, hvor brintoverilte først bliver dannet, derefter går i forbindelse med giftstoffer og bakterier, og til sidst bliver omdannet til vand. Før var man nødt til at tilsætte og bagefter fjerne brintoverilten, og det er meget dyrere. EKSEMPEL

Undervisningsaktiviteter Hvad skal eleverne lave, og hvad skal læreren gøre? Og hvordan? Læse DTUs artikel som case (eksempel fra verden omkring skolen) Undersøgende arbejde - elektrolyse? Tegne model af DTUs apparat EKSEMPEL

Forståelsesværktøjer Hvilke visualiseringer eller mentale billeder skal hjælpe eleverne til at opnå forståelse? Analogi: Opstille et forsøg, der indeholder de samme processer og elementer som på DTU, men omformet til det, der kan lade sig gøre på skolen Model: Tegne en illustration af DTUs forsøg EKSEMPEL

Gruppearbejde Formål: At give jer lejlighed til at opnå erfaring med at omforme forskning til undervisning - altså foretage didaktisk rekonstruktion. I laver didaktisk analyse og derefter lektionsplanlægning Fagteamet går ud i grupperum Her ligger en instruktion til jeres arbejde I skal være tilbage her i salen kl. 15.00, når pausen slutter

Litteratur Astras figur til didaktisk analyse er inspireret af: Duit et al. (2012) The model of educational reconstruction - a framework for improving teaching and learning in science i Science Education Research and Practice in Europe Retrospective and Prospective, Jorde & Dillon (red.) Skemaet til lektionsplanlægning er inspireret af: Herskin, B. (2001) Undervisningsteknik for universitetslærere - formidling og aktivering, kapitel 2 (Planlagte forståelsesprocesser) og kapitel 3 (Planlægningsmodellen) Samfundslitteratur