April 2003 Blad 338 Kvalitetsudvikling af PPR Nyhedsbrev om folkeskoleloven Biblioteker og bloktilskud Tilsyn med undervisning på dagbehandlingstilbud 10. klasse skal have selvstændig profil Konference om den klassiske musik Forlig om en skole i bevægelse Ny bekendtgørelse for sprogcentre Bestyrelsen for BKF har besluttet at sætte fokus på kommunernes Pædagogiske og Psykologiske Rådgivning. Læs hvorfor på blad nr. 340. Vi annoncerede i BKF-nyt for marts at Undervisningsministeriet ville udsende et nyhedsbrev om folkeskoleloven og dens implementering. Hvis du ikke har fået orienteret dig i nyhedsbrevet så check på www.bkchefer.dk og www.uvm.dk og blad nr. 343. Også på dette års repræsentantskabsmøde i Danmarks Biblioteksforening kom emner som det skæve Biblioteksdanmark og kommunernes anvendelse af bloktilskud i centrum i formandens beretning og i mini-sterens tale. Læs mere herom på www.dbf.dk BKF har tidligere udsendt en kollegial opfordring til at styrke tilsynet med opholdssteder og dagbehandlingstilbud. Læs herom på www.bkchefer.dk under mappen notater. Nu har ministeriet udarbejdet en manual for tilsynet. BKF har fået materialet til høring. Læs herom på blad 342. 10. klasse bliver debatteret og evalueret i denne tid. Bestyrelsen har anvendt lejligheden til at sammenfatte nogle synspunkter om 10. klasse. Læs herom på blad 341. BKF`s udsendte har deltaget i Kulturministerens konference om den klassiske musik. Læs den kortfattede anmeldelse på blad 345. Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Regeringen har indgået forlig om udviklingsprogrammet en skole i bevægelse. Der er lagt op til forsøg med ledelse af flere skoler og fælles ledelse af skoler og daginstitutioner, hvilket BKF hilser velkommen. Læs herom på blad nr. 343. Som følge af lovændringen på sprogcenterområdet har BKF fået en bekendtgørelse til høring. Vi har i høringssvaret tilkendegivet, at der også for andre udbydere end sprogcentrene skal stilles krav/retningslinier for holdstørrelse og holdsammensætning på de enkelte spor. BKF er af den opfattelse, at den faglige og pædagogiske kvalitet også skal sikres ifm. åbning til et bredt udbud af udbydere af sprogundervisningen. Det kan befrygtes, at primært økonomien og ikke økonomi og kvaliteten vil komme til at præve markedet. Læs i øvrigt vores kortfattede høringssvar på www.bkchefer.dk Ungdommens Uddannelsesvejledning Folketingets Uddannelsesudvalg afgav betænkning om vejledningscentre d. 26. marts 2003. KL og Undervisningsministeriet forhandler fortsat om mål og økonomi for området. Det fremgår af betænkningen, at
April 2003 Blad 339 der skal stilles klarere krav til vejledernes kompetencer. Læs herom på www.ft.dk Ledelse og kompetenceudvikling FTF har gennemført en lederundersøgelse. Resultatet peger blandt andet på, at skoleledere og ledere af daginstitutioner ikke får tilstrækkelig grund- og videreuddannelse. Læs mere herom på www.ftf.dk/leder BKF er enig i, at der er behov for at styrke ledernes kompetencer på områder som strategisk og personalemæssig ledelse, men vi er ikke enige i den entydige kritik af kommunerne. BKF har også deltaget i en lederkonference for dagplejeledere i regi af FOA. Læs mere herom på www.foa.dk BKF har også deltaget i en lederkonference for dagplejeledere i regi af FOA. Læs mere herom på www.foa.dk Debat om uddannelsessystemet Færre vil være pædagog Ny amtsformand i Roskilde amt KL-notat om kontraktstyring 7 eksperter har for Ugebrevet A4 spillet ud med et forslag til en gennemgribende reform af uddannelsessystemet. BKF er enig i, at der må ses på en gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne, men man løser næppe problemerne ved at rive eleverne ud af grundskolen efter 8. klasse. BKF har i en minikronik svaret på udspillet. Vi peger bl.a på, at det ikke er tilstrækkeligt at se på strukturen i uddannelsessystemet, men også på indholdet og undervisningsformerne. Læs mere herom på www.bkchefer.dk eller www.lo.dk Antallet af ansøgere til pædagogseminarierne er på landsplan faldet med 15 procent fra 9.242 ansøgninger sidste år til 7.867 i år. Heraf har kun 4.601 søgt uddannelsen som første prioritet, et fald på 11,7 procent. Tilbagegangen er størst i Jylland og på Fyn. Læs mere herom på www.bupl.dk På den netop afholdte generalforsamling i Børne- og Kulturchefforenin-gen i Roskilde amt, er Børne- og Kulturdirektør Stig V.S. Hansen, Roskilde Kommune valgt som ny amtsformand. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde med Stig i amtsformandskredsen. KL har udarbejdet et notat med ideer til kontraktstyring på dagtilbudsog skoleområdet. Notatet vedlægges og du kan også læse mere på blad 346.
April 2003 Blad 340 Kvalitetsudvikling af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Ledelse og metodeudvikling Kvalitetstjek af PPR Diagnoser Kvalitetsudvikling af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en vigtigt forudsætning for at knække kurven på specialundervisningen. Generelt I den aktuelle debat om øget rummelighed i normalmiljøet forstået som daginstitutioner, skoler og klubber er det nødvendigt at få vendt holdningen til udskillelsen fra normalmiljøet til holdningen og spørgsmålet om, hvad skal der til for et rumme barnet i normalmiljøet. Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har tidligere givet sine bud på en række handlemuligheder på området. I notatet fra BKF fra januar 2003 Hvordan knækker vi kurven på specialundervisningsområdet indgår 10 punkter som en fremtidig handleplan for området. BKF har i sit notat især ønsket at sætte fokus på nødvendigheden af ledelse og metodeudvikling på området. Hvad skal fremmes og hvad skal droppes? Hvad dur og hvad dur ikke? Disse spørgsmål finder BKF afgørende at får diskuteret og taget stilling til i den enkelte kommune, hvis det skal lykkes at ændre mønstret i det stigende antal henvisninger af børn til særlige foranstaltninger. I forbindelse med diskussionerne om metodeudviklingen skal BKF understrege betydningen af der i de enkelte kommuner foretages et servicetjek af PPR. Anvender vi i de enkelte kommuner vores psykologer og øvrige medarbejdere ved PPR på den mest hensigtsmæssige måde? Får vi mest muligt for ressourcerne inden for det specielle, der både dækker specialundervisningen og de sociale foranstaltninger? Hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde mellem kommunens forskellige faggrupper? Arbejdes der ud fra fælles mål og holdninger til sårbare børn og unge? Er der i PPR den tilstrækkelige faglige ballast til at møde de nye opgaver, som handler om fastholdelse af flest mulige børn i normalmiljøet? Hvordan bruges diagnoser? I de seneste år har der været en udpræget tendens til at diagnoser bruges til udskillelse af børn i specielle tilbud eller undervisningsenheder. BKF ser det som en nødvendig udvikling, at diagnoser er grundlaget for, at der kan ydes barnet den rette pædagogik i normalmiljøet. Denne udvikling er PPR en væsentlig del af. Derfor skal PPR i højere grad end tilfældet er nu være rådgivende og støttende overfor lærere og pædagoger, der arbejder med børnene.
April 2003 Blad 341 Det kommunale ansvar for sårbare børn og unge BKF-synspunkter om 10. klasse PPR er en del af den kommunale organisation. Det er derfor vigtigt, at de mål og indsatområder, der på børne- og ungeområdet også indgår som en overordnet del af PPR s arbejde. Det gælder også de økonomiske rammer og styringsmekanismer, som det er nødvendigt for at fremme udviklingen af øget rummelighed. De dyre kroner til specialforanstaltninger skal i stigende grad omlægges til kroner, der styrker normalområdet og hermed forholdene for alle børn og unge i kommunen. Der er brug for alle gode kræfter på samme måde som der er brug for fælles indsats ud fra de kommunalt fastsatte mål for ændre udviklingen og knække kurverne på de specielle foranstaltninger. Kvalitetstjekket af PPR er et af skridtene til at sætte yderligere fokus på området. På grundlag af den aktuelle evaluering af og debat om 10. klasse har Børne- og Kulturchefforeningen sammenfattet sine synspunkter i et nyt oplæg om 10. klasse og heraf fremgår det bl.a.: - at 10. klasse efter BKF`s opfattelse skal være et overgangsår med selvstændig uddannelsesprofil, hvor samarbejde og partnerskab, med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet er afgørende. - at 10. klasse skal ses som starten på en ungdomsuddannelse snarere end afslutningen på grundskolen. Lærerprofil, vejledning og ungdomsmiljø - at lærere fra såvel folkeskolen som fra ungdomsuddannelserne med fordel kan inddrages i undervisningen i 10. klasse. Lærernes forskellige uddannelsesbaggrund vil være med til at styrke fokus på overgangen til ungdomsuddannelserne. - at 10. klasse ikke skal være for alle. Det skal være for de elever, der fagligt og modenhedsmæssigt er usikre på deres valg af ungdomsuddan-nelse. Vejlederne i 9. og 10. klasse har en særlig forpligtigelse til initia-tiv til at følge eleverne, så frafaldet i ungdomsuddannelserne efterføl-gende reduceres til de meget få. - at 10. klasse anbefales organiseret som et uddannelsesår i et selvstændigt ungdomsmiljø i tæt samarbejde med ungdomsvejledningen og øvrige relevante tilbud for unge i kommunen. - at 10. klasse er et uddannelses- og overgangsår, som kan løse nogle problemer men ikke alle. Hvis der for alvor skal ske en reduktion i de 17 %, der falder fra ungdomsuddannelserne, er der brug for en ændret pædagogisk praksis i såvel folkeskolen, i 10. klasse som i ungdomsuddannelserne.
April 2003 Blad 342 Manual til tilsyn med opholdssteder I 1998 blev der vedtaget en ændring af folkeskoleloven (Lov nr. 412 af 26. juni 1998) om specialundervisning i dagbehandlingstilbud, opholds-steder og døgninstitutioner. Ved lovændringen blev der etableret hjem-mel til, at undervisningen af børn og unge, der af de kommunale sociale myndigheder bliver henvist til et dagbehandlingstilbud, eller som er an-bragt uden for hjemmet på et opholdssted eller på en døgninstitution, kan tilrettelægges på disse institutioner. Undervisningen på amtskom-munale døgninstitutioner blev også omfattet af lovændringen. Ved lovændringen blev børn på disse institutioner også sikret en undervisning, der står mål med folkeskolens undervisning. Der blev i forbindelse med lovændringen lagt vægt på, at børnene, i så vidt et omfang det var muligt, skulle henvises til skolegang i den lokale folkeskole. Forskningsbaseret evaluering Samtidig blev det besluttet, at undervisningens kvalitet skulle analyseres og vurderes med henblik på at belyse behovet for yderligere opfølgning. Danmarks Pædagogiske Universitet har efterfølgende foretaget en forskningsbaseret evaluering, der er baseret på dels en kvantitativ opgø-relse over undervisningens omfang, dels en kvalitativ analyse af under-visningens indhold og tilrettelæggelse. Resultaterne fra analyserne viser, at der er behov for en præcisering af lovgivningens krav til både undervisningens omfang og indhold. Disse krav skal sikres bedre ved en styrkelse af de eksisterende tilsynssystemer. Der er således behov for større fokus fra vores kollegakreds på de undervisningsvilkår, der tilbydes børn og unge, som er anbragt på opholdssteder og døgninstitutioner med egen undervisning. Det samme gælder undervisningen i dagbehandlingstilbud. Manual til høring Alle kommuner er medansvarlige for undervisningen Undervisningsministeriet har derfor udarbejdet et udkast til manual for tilsynsopgaven, som BKF har fået til høring. Manualen præciserer, hvorledes tilsynet med denne undervisning kan sikre, at de udsatte børn og unge får en undervisning, som kan stå mål med den undervisning, som folkeskolen ville tilbyde. Alle kommuner og amter har anbragt børn uden for eget hjem og i en del tilfælde i sociale foranstaltninger med eget undervisningstilbud. Anbringelser uden for eget hjem er en alvorlig indgribende social foranstaltning, der normalt ikke iværksættes af kommunen, medmindre andre muligheder er opbrugt.
April 2003 Blad 343 For børn i den undervisningspligtige alder kan der i tilknytning til svære sociale vanskeligheder også blive tale om skolemæssige problemer. Det er afgørende for barnet, at de foranstaltninger, som iværksættes for at hjælpe det, sker ud fra en vurdering af barnets samlede situation, herunder dets undervisningsmæssige vilkår. Ansvar for undervisningen Det fremgår af folkeskoleloven, at det som hovedregel er skolevæsnet i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet, opholdsstedet eller døgninstitutionen er beliggende, der er ansvarlig for, at der gives et kvalificeret undervisningstilbud til det enkelte barn. Det er også skolevæsenet i beliggenhedskommunen, der fører tilsynet med undervisningen, hvis der indgås overenskomst herom med den sociale institution. Det er således i helt overvejende grad beliggenhedskommunen, der har ansvaret for anbragte børns undervisning. Kun i tilfælde, hvor undervis-ningen på den sociale institution har en karakter og et omfang, der be-rettiger til vidtgående specialundervisning, kan der være tale om en overenskomst med beliggenhedsamtet. Struktur for tilsynet Nyhedsbrev og forlig om en skole i bevægelse I manualet beskrives forskellige elementer i tilsynet herunder: Tilsynets målsætning Principper for tilsynet Tilsynets opgaver Tilsynets virkemidler Tilsynets organisering Se også www.uvm.dk Så kom det længe ventede nyhedsbrev fra Undervisningsministeriet om fornyelse af folkeskoleloven. Som omtalt i marts nummeret af BKF NYT har Undervisningsministeriet og KL nedsat en arbejdsgruppe, hvor også BKF indgår. Formålet med arbejdsgruppen er, at se på overgangsbestemmelserne i loven og ikke mindst få klarlagt, hvad der er gældende fra 01.08.03, så kommunerne har noget at rette sig efter, inden loven og de afledte bekendtgørelser er på plads. Undervisningsministeriet påtog sig i den forbindelse at lave et nyhedsbrev om, hvornår de forskellige vedtagelser forventes at finde sted, hvilke bekendtgørelser, der forventes udsendt hvornår og en kort beskrivelser af de fortolkninger, der allerede nu ligger fast. Loven forventes endelig vedtaget inden påske. Nyhedsbrevet kom som bekendt i uge 14, hvilket hilses velkomment i kommunerne. Nyhedsbrevet giver en god oversigt over de faktuelle forhold, som kommunerne skal tage stilling ikke mindst her fra 01.08.03.
Drøftelse i den enkelte kommune Udviklingsprogrammet April 2003 Blad 344 Som bilag til nyhedsbrevet er vist en oversigt om timetalsmodellen efter fuld indfasning i 2005/06. Overgangsreglerne vil blive fastsat i bekendt-gørelsesform. BKF skal opfordre alle sine medlemmer til at sikre, at nyhedsbrevet bliver kendt og diskuteret af såvel de politiske udvalg, der har folkeskolen som ansvarsområde, som de enkelte skoler og bestyrelser. Det er i forbindelse med det ny forlig og ønsket om større faglighed vigtigt at få diskuteret i kommunerne, hvordan de ekstra timer i dansk og matematik på de yngste klassetrin skal tilrettelægges for at de får den nødvendige effekt. I nyhedsbrevet omtales som punkt 6 Udviklingsprogrammet En skole i bevægelse Her er nævnt de 7 punkter, som der gennem forsøgsvirksomhed ønskes sat fokus på. De 7 punkter er: 1. Udvikling af naturfag 2. Prøve- og arbejdsformer 3. En mere sund livsstil 4. Tryghed for alle 5. Fritid med fællesskab og udfordringer 6. Flere aktive forældre 7. Lokale løsninger. Forsøgsmulighederne træder i kraft fra 01.08.03, men det er næppe realistisk at forvente, at det først vil være fra 01.08.04, at der kommer konkretes ansøgninger til de forskellige forsøgsområder. Fokus på punkt 7 Kommunal udfordringsret Specielt følges punkt 7 med stor interesse fra BKF s side. Under dette punkt åbnes op for at kommunerne gennem forsøgsvirksomhed får mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse gennem lokale løsninger på en række områder. Børne- og Kulturchefforeningen finder det således positivt, at der nu lægges op til 40 ægte forsøg med fælles skoleledelse mellem flere skoler og fælles ledelse mellem skole og dagtilbud. Det er godt, at vi får afprøvet nogle af ideerne omkring ændrede ledelsesformer og en mere helhedspræget ledelse på skole- og børneområdet. BKF finder det beklageligt, at der ikke lægges op til forsøg, hvor klassen bortfalder som planlægningsenhed. Det kunne have hjulpet nogle af de skoler, der typisk har elever til 1½ spor. Det er BKF`s håb og forventning at kommunerne med deres forsøgsansøgninger vil udfordre forsøgsprogrammet og sikre, at der samtidig kommer mere bredde i temaerne om sund livsstil og tryghed for alle. Der forventes yderligere beskrivelser ud til kommunerne umiddelbart efter lovens vedtagelse.
BKF med i følgegruppen April 2003 Blad 345 Forsøgsprogrammet kan påbegyndes 2003 og afsluttes 2007. Forsøgsprogrammet skal evalueres med henblik på de udviklingsperspektiver, der skal være med til at sikre den fortsatte udvikling i den fælles folkeskole. Følgegruppen for udviklingsprogrammet tænkes også at fungere som følgegruppe for evalueringsarbejdet. Der er afsat 25 mio. kr. til udviklingsprogrammet. BKF var ikke tænkt med i følgegruppen, som skulle repræsentere UVM, KL, Skole- og Samfund og elevorganisationerne. Men det ser ud til, at det er lykkes at finde plads til BKF. Det finder vi meget positivt. BKF følger op på konsekvenserne af forliget og udmeldingerne herom til kommunerne og skolerne. Se også www.uvm.dk Den klassiske musiks fødekæde Anbefalinger Den 27. marts 2003 afholdt Kulturministeriet på Det Kgl. Bibliotek en konference om den klassiske musiks fødekæde. Udgangspunkt og afsæt for konferencen er en rapport udarbejdet af en Kulturministeriel taskforce (ja, det hedder det altså), som havde fået til opgave at undersøge årsagerne til de aktuelle problemer vedr. fødekæden, problemer som bl.a. ytrer sig ved, at færre kvalificerede danske musikere stiller op til konkurrencer, når der er ledige stillinger i danske orkestre. Længere nede i kæden opleves mangel på kvalificerede lærerkræfter til de klassiske instrumenter. Og i folkeskolen en dalende kvalitet af musikundervisningen. I taskforcen har der udelukkende siddet folk fra miljøet (konservatorier og musikskoler). På konferencen blev især rapportens anbefalinger vedr. talentpleje og samarbejde mellem fødekædens forskellige led drøftet. Blandt anbefalinger fra rapporten kan nævnes: Oprettelse af et nationalt fagråd for musik, med kompetence i forbindelse med nye lovgivningsmæssige tiltag på musikuddannelsesområdet Tildeling af et kvalitativt løft til folkeskolens musikundervisning ved bl.a. at give konservatorieuddannede kandidater mulig-hed for at undervise i folkeskolen Etablering af ensartede læseplaner for alle kommunale musikskoler Speciallinjer i musik på udvalgte vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, gymnasier og seminarier Etablering af overbygningsmusikskoler, der kan yde støtte til de mindre musikskoler og tjene som katalysator for talentplejen Der blev på konferencen fremlagt interessante eksempler på samarbej-
April 2003 Blad 346 det mellem musikskoler og kommunale institutioner og på succesfuld talentpleje (Sankt. Annæ Skole). Kulturministeren, som deltog i hele konferencen, er meget optaget af emnet og vil fremlægge udspil inden sommerferien, et udspil, der skal sikre, at der foregår en målrettet talentpleje uden at man dermed glemmer bredden. BKF vil tage temaet op i et kommende kontaktudvalgsmøde med Kulturministeriet. Vi vil herunder pege på, at der i det videre arbejde må medtænkes den kommunale vinkel. Interesserede kan finde rapporten på Kulturministeriets hjemmeside. 10 gode råd om kontraktstyring KL har har udarbejdet en publikation, der tager afsæt i, at kommunerne i mange år har anvendt mål- og rammestyring for at sikre, at de politiske beslutninger om kvalitet og serviceniveau blev udmøntet på de kommunale institutioner. Senest har et antal kommuner ønsket at stram-me op eller udvikle den hidtidige mål- og rammestyring ved at indføre kontraktstyring. Det er sket i flere forskellige varianter. Erfaringerne fra disse kommunerne viser, at kontrakten kan regulere forholdet mellem kommunalbestyrelsen/forvaltningen og den enkelte institution. Kontrakten synliggør råderum og bindinger for de to kontraktparter. Den præciserer parternes ansvar og kompetence samt specificerer de gældende spilleregler. 6 deltagende kommuner E-konference 10 gode råd om kontraktstyring af dagtilbud og folkeskole, som vedlægges til medlemmerne af BKF, tager afsæt i den viden, de erfaringer og ideer om kontraktstyring, som findes i nogle af disse kommuner. Der er indhentet kommentarer og inspiration fra en virtuel sparringsgruppe i en såkaldt e-konference med 6 deltagende kommuner. Det er Herning -, Randers-, Ribe-, Rødovre-, Suså-, og Sønderborg Kommune. Fælles for dem er, at de enten er i gang med eller står umiddelbart foran at skulle implementere kontraktstyring. Kommunernes erfaringer med kontraktstyring spænder vidt, og de har grebet det meget forskelligt an. E-konferencen har været tilrettelagt af KL. BKF har været sparringspartner i fasen. Resultatet af e-konferencen foreligger nu i form af denne pjece. Pjecen henvender sig til kommunale chefer og institutionsledere. I pjecens første del opregnes en række udfordringer i kontraktstyring, i anden del findes de 10 gode råd om indførelse af kontraktstyring på dagtilbud og folkeskole og i tredje del er en række eksempler på indhold og processer fra de deltagende kommuner.