Velkommen til KWS sortskatalog KWS sortsoversigt 2018

Relaterede dokumenter
Velkommen til KWS sortskatalog 2019

Velkommen til KWS sortskatalog KWS sortsoversigt 2017

KWS majssorter 2016 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Rigtig god majshøst 2014 og igen 2015

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:

DLG-FORRETNINGER. Nordjylland V. Ringvej Vrå Tlf Østjylland Rapsgade Randers Tlf

Majssortiment Nyhed. Nyhed. Nyhed. Nyhed. Silomajs/majshelsæd MJ/TS NEL20 FK NDF. Stivelse. Kg TS/FE. Landsforsøg. NEL20 Fht. fht.

ATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015

MAJS Kim Bonde, Nordic Seed

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Aktuelt om dyrkning af majs

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Strategi for foderforsyning

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Følg majsens udvikling frem mod høst

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

Bedre kvalitet i kornhelsæd

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

LG s team i Danmark. Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning. Casper Kjær mob Kenneth Søbye mob.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Danske forskere tester sædskifter

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Udvikling i grovfoder

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder

Sidste nyt. » Læs mere på side 4. » Læs mere på side 9. » Læs mere på side 17. » Læs mere på side 21

Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016


Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Sidste nyt inden for dyrkning af majs

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

KWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

BREEDING YOUR PROFIT LG ANIMAL NUTRITION SEPTEMBER 2009

KWS foder- og energiroer

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Sortsforsøg Kolbemajs 2011

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Kend dit grovfoderudbytte. Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg

KWS BINNTTO. PollenPlus -sort med topudbytte og -stråstyrke SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

344 MAJS Sorter. Sorter til helsæd Årets landsforsøg med sorter af majs til helsæd har omfattet 71 sorter, der ses i tabel 1.

Vintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Nye afgrøder fra mark til stald?

Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Viden, værdi og samspil

DIN majsspecialist. - Stabilitet i mark og stald starter ved sortsvalget. Majssorter Breeding your profit

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

GROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET

Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Græs og grønne afgrøder

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Transkript:

majssorter 2018

Velkommen til sortskatalog 2018 Interessen for at opnå store udbytter i majs har aldrig været større. Men der er en betingelse for, at højt udbytte i majs er interessant. Nemlig at kvaliteten er helt i top. Det gælder især, hvor majs høstes som foder til højtydende malkekøer. Vi har år efter år fremhævet, at dyrkning af de tidligste sorter uden tvivl giver størst sikkerhed for, at kombinationen af højt udbytte og maksimal kvalitet opnås. De tidligste sorter har desuden den fordel, at de kan indgå i nye, spændende måder at dyrke jorden på med høst af to afgrøder i samme sæson. Interessen for dobbelt-afgrøder er derfor stigende. Enten som en kombination af majs med grønrug eller majs med en højtydende, tidlig græs. Når det gøres rigtigt, opnås både et højere udbytte, en lavere pris per foderenhed, og jorden beskyttes bedre, når den er bevokset talt året rundt. MEN og der er altid mindst et men - du skal selv finde frem til hvad, der er allerbedst på dine marker og i din besætning med malkekøer. Har du meget græs, skal du satse anderledes, end når du har lidt græs. Det skriver vi mere om inde i dette katalog. Hos os er den individuelle vejledning af jer et must, som vi og vores landmandskontakter gør meget ud af gennem hele året. Ikke kun med hensyn til majs, der skal bruges helsæd, men også majs, der skal bruges som kolbe og kernemajs. Vi har nemlig sorter, der egner sig til alle disse formål. Vi kan måske ikke nå at besøge jer alle. Men kontakter i os for at få vejledning til at træffe de rigtige valg, vil vi gøre vores yderste for at være gode sparringspartnere. Med denne velkomst håber vi på at få et godt partnerskab med jer i den kommende sæson 2018 og at I finder god viden i dette katalog. sortsoversigt 2018 Sort FAOdk Anvendelse Side KAINOAS 150* 16 AUGUSTUS 150* 17 RUBIERA 150* 18 AVITUS (KXB 5007) 150* 19 SERGIO 160* 20 CALVINI (KXB 6004) 160* ** 21 EDGARD 170* 24 AUTENS 170* 25 MARTINEZ 180* 26 STABIL 180* ** 27 Bjørn Lisbjerg Salgschef Ken Brink Produktchef MEGUSTO 200* ** 30 KOMPETENS 210* 31 Helsædsmajs Kolbemajs * Kun et år i landsforsøgene derfor er FAOdk kun baseret på et år ** Kun et år i landsforsøgene vi vil gerne se et år mere inden sorten anbefales som kolbemajs sortsoversigt 2018 03

forhandlerliste KAINOAS AUGUSTUS RUBIERA AVITUS (KXB 5007) SERGIO CALVINI (KXB 6004) EDGARD AUTENS MARTINEZ STABIL MEGUSTO KOMPETENS 04 forhandlerliste

Sortsvalg afgørende for udbytte og kvalitet Det helt afgørende for at opnå højt udbytte og kvalitet er valg af en eller nogle få sorter med de bedste egenskaber. Tidlighed er den allervigtigste egenskab, og i praksis har sorter der er tidligere end normalt for området vist at de giver samme eller højere udbytte. Det skyldes, at høsten er tidligere og lettere både de kølige år og de våde efterår. Den tidligere høst sikre at du det hele med hjem i stakken, og du får færre problemer med strukturskader i marken. Vores forslag er, at du følger disse anbefalinger: 1. Sorten skal altid nå at modne Majs skal indlejre stivelse og nå modenhed for at blive et godt grovfoder. Derfor skal du være helt sikker på, at du vælger sorter, som bliver høstklare på din ejendom. Umoden majs kan eventuelt bruges som grovfoder, men kræver tilskud af kerne for at opnå en tilstrækkelig koncentration af energi i foderrationen. Det giver dig unødvendige omkostninger. 2. Højt udbytte er lave omkostninger Lave omkostninger er grundlag for en god økonomi og laveste pris pr. foderenhed nås ved det højeste udbytte. I forsøgene er der kun meget små forskelle mellem de bedste, tidlige sorter ved FAOdk 170 og de bedste, sene sorter. Vores erfaring er, at største udbytter i praksis ofte opnås med de tidlige sorter. De giver nemlig noget mindre risiko for tab af udbytte i de kolde år, som vi har med jævne mellemrum. 3. Bedste kvalitet giver største optagelse af grovfoder Størst mulig optagelse af grovfoder opnås alene ved et højt indhold af stivelse og en høj fordøjelighed af organisk stof. Derfor lægger vi vægt på disse faktorer i vores udvælgelse af sorterne. De meget tidlige sorter har hvert år højest indhold af energi. Som grafen tydeligt viser, ligger indholdet af energi i dem hvert år højere i end hos de øvrige sorter. Vil du have bedst kvalitet, skal du derfor vælge en af de meget tidlige sorter med FAOdk på 160 eller lavere. Vælg tidlighed ud fra danske forhold brug FAOdk FAO-tallet giver en god viden om en sorts tidlighed. Men den bedste information får du, når FAO-tallet er baseret på danske forsøg. Derfor anvender vi kun FAOdk i vores katalog. FAOdk er baseret på de første to år, en sort er med i Landsforsøgene. Dermed får du størst sikkerhed for, at sorten i praksis har den ønskede tidlighed. Som altid i vores katalog er sorterne inddelt i grupperne Meget tidlige, Tidlige og Sene. Så vælger du mellem de sorter, der er relevante for dine forhold. Vælg mellem sorterne i Top 10 I vores katalog giver vi dig det bedste overblik over sorternes position både med hensyn til udbytte og kvalitet. Det gør vi ved at placere vores sorter på en liste over Top 10 i deres gruppe for tidlighed. De er rangeret efter et gennemsnit af det vanskelige majsår 2015 og det gode majsår 2016. Så kan du vælge de sorter, der har de bedste egenskaber blandt de egenskaber, du lægger mest vægt på under dine forhold. Meget tidlige Tidlige Sene Vælg mellem koldt eller varmt område For at gøre oplysningerne om sorterne mest relevante for din bedrift har vi delt dem op på varme områder og kolde områder. Det er henholdsvis Syd-og Østdanmark - og Vest-og Nordjylland. Dermed kan du bruge netop de tal, som ligger tættest på forholdene i dine marker med majs. Bor du under lune forhold i det kolde område, kan du bruge tallene for Østdanmark. Ligger markerne omvendt under kølige forhold i Sydog Østdanmark, kan du med fordel bruge tallene fra Nord- og Vestjylland. Energiindhold MJ/kg TS 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 6,5 6,4 6,3 6,2 6,1 6,0 5,9 5,8 5,7 5,6 5,5 5,4 06 Sortsvalget er vigtigt Sortsvalget er vigtigt 07

Majsensilage giver bedst og billigst grovfoder Omkostningerne pr. kg mælk er afhængig af mange faktorer. MEN at grovfoder i høj kvalitet til en lav pris pr. foderenhed er helt afgørende for din bundlinje, kan ikke diskuteres. Høj kvalitet betyder desuden, at dine køer æder mest muligt grovfoder. Dermed opnår du de lavest mulige omkostninger i fodringen. Men det er selvklart, at udover kvalitet fordrer lave omkostninger et højt udbytte, som er grundlaget for en lav pris pr. FEN. HUSK desuden, at majs normalt kan dyrkes, så du opnår lige så høj kvalitet i den, som du opnår i selv de bedste græsmarker. Gør du det, kan græs hverken konkurrere på kvalitet eller pris. Fyldeværdi og optagelse af TS v. 6 kg TS i græsensilage fv 0,42 og 10.000 kg EKM 11,0 Optagelse af tørstof 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 0,37 0,39 0,41 0,43 0,45 0,47 0,49 Fyldeværdi På den baggrund er det intet under, at majs er fundamentet i næsten alt grovfoder til højtydende malkekøer. Læg vægt på højt indhold af energi Der er stor forskel mellem sorterne med hensyn til indhold af energi. Forskellen hænger både sammen med sortens tidlighed og dens øvrige egenskaber. Du bør fokusere på, at køerne sikres meget energi i deres foder. Derfor er dit valg af sort afgørende. De meget tidlige sorter har nemlig det højeste indhold af energi og de har desuden mindst udsving fra år til år i indhold af energi. Lav fyldeværdi sikrer stor optagelse Fyldeværdien skal ligge så lavt som muligt, så køerne optager så meget grovfoder som muligt. Vær derfor meget opmærksom den store forskel mellem sorterne. Når du vælger en sort med meget lav fyldeværdi, sikrer du, at dine køer optager mest muligt majshelsæd. Hvis du omvendt vælger en sort med høj fyldeværdi, betyder dit valg af sort, at dine køer kan optage mindre majsensilage. Figuren viser, hvordan køernes optagelse af tørstof i majshelsæd er afhængig af helsædens fyldeværdi. Figuren viser tydeligt, at fyldeværdi er helt afgørende for optagelsen af store mængder majshelsæd. Beregningerne er lavet over 65 sorter fra Landsforsøgene. Konstateringen er, at forskellen i optagelse af majshelsæd er næsten tre kg tørstof svarende til cirka 10 kg helsæd pr. dag. Fyldeværdi bør være afgørende for valg af sort Fyldeværdien bør dermed være afgørende for dit valg af sort, fordi den bestemmer, hvor meget majshelsæd du kan have i køernes foderration. Vær opmærksom på, at i Vest- og Nordjylland opnås i praksis sjældent samme lave fyldværdi som i Sønderjylland eller i Østdanmark. Det betyder, at fokus på sorternes fyldeværdi skal være endnu større i Vest- og Nordjylland. I vores sortsinformation er sorternes fyldeværdi angivet som henholdsvis meget lav, lav, middel eller høj. Inddelingen er foretaget efter sammenligning med de øvrige sorter i Landsforsøgene og som et gennemsnit af 2015 og 2016. Dermed er både et godt og et dårligt majsår med. FK-NDF erstattes af FK-OS Moderne tænkning i grovfoder har øget fokus på FK-OS og mindre fokus på FK-NDF. Det skyldes, at FK-OS (organisk stof) giver et godt indtryk af både fyldeværdi og energiindhold, mens der er en dårlig sammenhæng mellem FK-NDF og de to vigtige udtryk for kvalitet. FK-NDF fungerer ganske godt i græs. Men på grund af det høje og varierende indhold af stivelse i majs, kommer FK-NDF ofte til at give et forkert billede af kvaliteten. FK-OS har ikke den svaghed og giver derfor det bedste billede af, hvilke sorter der vil fungerer godt i fodringen. Vælg sorter med høj og stabil FK-OS, specielt hvis majs er det eneste grovfoder i rationen. 08 Helsæd Helsæd 09

Tænk på fleksibilitet kolbemajs giver koncentreret foder I takt med, at fodringen af højtydende dyr fordrer stadig mere koncentreret foder til fornuftige priser, stiger interessen for at dyrke kolbemajs. Kolbemajs er nemlig et særdeles godt foder, som også er kendetegnet ved at have et betydende indhold af protein. Hvis du vel at mærke vælger de bedste sorter. Der er også andre egenskaber, som du bør lægge vægt på. Som for eksempel hvor nemt det er at plukke kolberne af. Desværre er det en egenskab, som endnu ikke er med i sortsforsøgene. Men flere maskinstationer er i forbindelse med høst af kolbemajs begyndt at føre logbog, hvori de blandt andet noterer, hvordan kolberne slipper stænglerne. Når kolberne er for svære at plukke af, bliver der et mærkbart tab. Derfor bør du tage den faktor med i valg af sort. Spild ved nedknækning af stængler og/eller kolber og uensartet kolbehøjde i forskellige områder i marken er også med til at give tab og øger tidsforbruget ved høst. Det er derfor en god ide at spørge din maskinstation om hvilke sorter, der fungerer godt og hvilke, der ikke bør blive stående til kolbemajs. Dyrk både majs til helsæd og kolbemajs Vi anbefaler, at du dyrker sorter, som både kan bruges som helsæd og som kolbemajs. Cirka to tredjedele af arealet med majs til helsæd og cirka en tredjedel til kolbemajs. Vi kalder dem buffersorter, og de giver dig en stor frihed til at beslutte, hvordan du vil høste din majs helt frem til høsttidspunktet. Buffersort til kolbemajs Udbytte af stivelse og protein gns. Landsforsøg 2015 16 105 MARTINEZ 103 AUTENS EDGAR 101 99 SERGIO 97 RUBIERA 95 93 KAINOAS 91 AUGUSTUS 89 87 85 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 Stivelse Protein Når du kort før høst af din majs kender udbytte og kvalitet af dit græsensilage, har du helt sikkert også en god fornemmelse af, hvordan udbyttet bliver i dine majs. Når du har buffersorter med i dit valg af sorter, kan du således bestemme, hvor stor andel af dine majs, der skal høstes som henholdsvis helsæd og kolbemajs. Sats på højt udbytte af stivelse og protein I Landsforsøgene er der ikke udbyttemåling i kolbemajs. Men du kan få et godt indtryk af det forventede udbytte som kolbemajs ved at se på en sorts udbytte i stivelse. Hovedparten af udbyttet i stivelse kommer nemlig fra kolberne. Samtidigt skal du se på udbyttet af protein. Der er betydelige forskelle i sorternes udbytte af protein - og hvem vil ikke uden omkostninger høste ekstra 100 kg protein pr. hektar? Protein i majsen indgår altid i beregning af foderoptimeringen. Så bliver det ekstra udbytte af protein i de bedste sorter til en besparelse ved indkøb af de øvrige foderemner. Topsorter med i landsforsøgene i 2015 og 2016 AUTENS AUGUSTUS MARTINEZ SERGIO EDGARD KAINOAS Sørg for at stakkens mål passer til det daglige forbrug Stakken bør ikke være større end, at det planlagte, daglige forbrug kommer tilstrækkeligt frem i stakken. Et forbrug på 25 til 30 cm pr. dag sikrer mod mug og svampevækst i stakken. Derfor er ensileringsmidler sjældent nødvendige, men kan eventuelt forbedre stakkens stabilitet, hvis du bliver nødt til at reducere det daglige forbrug en periode. 10 Kolbemajs Kolbemajs 11

Høst to afgrøder samme år høst mere, bedre og billigere foder Fordele ved majs efter græs Det store og sikre 1. slæt kommer i en periode, hvor det er for køligt for majsen Majsen tager over, så de dyrere, Fordele ved majs efter hybridrug Grønrug giver et stort udbytte med meget højt proteinindhold allerede inden, majs skal sås Et typisk udbytte er 4.000 foderen- En del kvægbrugere er begyndt at høste to afgrøder pr. sæson i samme mark. Det gør de selvfølgelig, fordi det er fordelagtigt for deres bundlinjer. De henter nemlig flere foderenheder pr. hektar til en pris, der er billigere pr. foderenhed i forhold til kun at høste en afgrøde pr. sæson. Kvaliteten er også i orden ved høst af to afgrøder pr. sæson. Både første slæt græs og/eller grønrug har en udmærket kvalitet - og det samme har helsæd fra en meget tidlig sort majs sået i først i maj. Til gengæld kan majs producere mere end nogen anden afgrøde i sommervejret og ud på efteråret, hvor dens unikke fotosyntese giver store fordele. Det en af de flere gode grunde til at kombinere afgrødernes forskellige styrker. En anden rigtig god grund er, at jorden er dækket af afgrøde gennem vinteren. Det forhindrer tab af især kvælstof og er med til at forbedre jordstrukturen. Alt andet lige giver en bedre jordstruktur jorden en større dyrkningssikkerhed - fordi indhold af organisk materiale øges over tid. Derfor mener vi, disse systemer giver en god mulighed for at øge udbyttet af grovfoder på mange ejendomme. mere usikre græsslæt hen over sommer og efterår undgås I foderplanen bliver der 60 procent græs fra første slæt mod 40 procent i de normale systemer Ulemperne Majs etableret efter græs bliver normalt sået en uge efter de øvrige majs Etableringen skal ske straks efter høst af græsset Græsset bruger meget vand, og jorden kan være tør, når majsen sås Majs og grønrug i rotation Efter høst af majs etableres hybridrug. Rugen høstes som grønrug i begyndelsen af maj. Efter høsten af rugen sås en meget tidlig sort majs. Den høstes så tidligt, at der kan sås hybridrug igen til efteråret. heder pr. hektar Ulemperne Der skal være plads til ensilagen af grønrug i siloerne og foderplanen Grønrug bruger meget vand, og jorden kan være tør, når majsen sås I månederne marts og april, hvor majsen ikke kan gro ordentligt, høstes der op til 6.000 kg tørstof i de mest produktive afgrøder. Det er enten hybridrug eller græsblandinger med rajsvingel. Begge starter væksten meget tidligt og når at skabe et stort slæt, inden majsen skal etableres. Majs efter 1. slæt græs I sædskifter, hvor græs er forfrugt til majs, kan det være en fordel at tage 1. slæt græs, inden majsen etableres. Det kan både ske efter græsmarken, der har ligget i flere år og efter græs, der er etableret året før enten i renbestand eller som udlæg i en anden afgrøde. Græsset skal høstes tidligt både for at sikre den bedste kvalitet og for at få en tidlig nok etablering af majsen. Eksempel på to sædskifter Normalt sædskifte Majs efter 1. slæt græs Udbytte gns. pr. ha 8.800 10.100 Omkostninger kr. pr. ha 7.070 7.450 Pris pr. foderenhed 0,80 0,74 Forudsætninger Normalt sædskifte Majs efter 1. slæt græs Udlægsår Grønbyg fulgt af to slæt græs Grønbyg fulgt af to slæt græs Andet år Normal græsproduktion Normal græsproduktion Tredje år Normal græsproduktion Første slæt græs efterfulgt af majs Fjerde år Majs Majs Femte år Majs Majs 12 Dobbeltafgrøder Dobbeltafgrøder 13

Meget tidlige sorter Vores meget tidlige sorter er udviklet til at blomstre tidligt, give en hurtig indlejring af stivelse i kolben og blive klar til en tidlig høst. På grund af den sikre indlejring af stivelse vil de meget tidlige sorter give dig den største sikkerhed for at høste majshelsæd med top kvalitet både et højt energiindhold og en lav fyldeværdi. Det betyder, at du kan få mere majs i din ration, og at majsen giver koen mere energi til at lave mælk. Meget tidlige sorter De meget tidlige sorter når modenhed på kortere tid, og høsten ligger en til tre uger tidligere. Det betyder, der er mindre risiko for at du løber ind i en periode med korte dage og regnfuldt vejr. Derfor får du færre problemer både med høsten og dermed færre skade på jordstrukturen. Meget tidlige sorter kræver blot 2200 majsvarmeenheder for at blive høstklare. Vi regner kun sorter med FAOdk tal 160 eller lavere for meget tidlige. Geografisk område: Vest- og Nordjylland alle majsmarker Midtjylland til kolde lokaliteter og sene marker, eller kolbemajs på normale marker Østdanmark specielt sene marker, efter første slæt græs eller efter grønrug Meget tidlige sorter 15

KAINOAS AUGUSTUS Meget tidlige sorter FAOdk 150 FAOdk 150 Meget tidlige sorter En virkelig ener Kejseren af majs Igen i 2016 så vi en meget stærk forårsudvikling, en meget tidlig høst og et fantastisk udbytte. Nr. 1 i udbytte af foderenheder i 2014 og igen i 2016 viser sortens potentiale. Vi kender KAINOAS for en meget hurtig vækst og en robust plante, selv hvor forholdene er vanskelige i marken. Middel stay green sikrer dig et langt høstvindue. Igen i 2016 kunne AUGUSTUS leve op til titlen som kejser. Topresultat i både varme og kolde områder af landet bekræfter, at AUGUSTUS er en absolut topsort. 2015 viste at AUGUSTUS kan klare kulden, og 2016 viste at udbyttet følger med i de gode år. Kombiner det høje udbytte med klassens bedste kvalitet, så har du en sand kejser. Billige foderenheder Kraftig forårsudvikling Højeste energiindhold Hurtig vækst Højt stivelsesindhold Robust mod vind Højeste fordøjelighed Bedste valg på kold jord Sikker og høj fordøjelighed Langt høstvindue Laveste fyldeværdi Meget høj kolbeandel Lav fyldeværdi God efter græs eller grønrug Bedste fodring med majs God efter græs eller grønrug KAINOAS Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi 2016 97 110 38,1 5,99 74,5 Meget lav Østdanmark Gns. 2015/16 94 107 35,8 5,93 74,0 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 4 Nr. 2 Vest- og 2016 93 109 32,9 5,77 71,8 Lav Nordjylland Gns. 2015/16 97 125 28,6 5,80 71,9 Lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 1 AUGUSTUS Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi 2016 93 104 37,8 6,03 74,8 Meget lav Østdanmark Gns. 2015/16 94 109 37,2 6,10 75,5 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 3 Nr. 1 Nr. 2 Nr. 1 Nr. 1 Nr. 2 Vest- og 2016 96 120 37,7 6,14 75,7 Meget lav Nordjylland Gns. 2015/16 97 130 31,4 5,99 74,0 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 3 Nr. 2 Nr. 2 * placering på TOP 10 blandt alle meget tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark * placering på TOP 10 blandt alle meget tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark 16 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 17

RUBIERA AVITUS Meget tidlige sorter FAOdk 150 FAOdk 150 (forventet) Meget tidlige sorter Kan klare det hele Ekspert i stivelse Når der stilles krav så stiller RUBIERA op. Mere tolerant over for vind og kølige forhold end de fleste. Stivelsen leveres selv når årene er barske. Høj og stabil fordøjelighed er din garanti for en høj optagelse af grovfoder og dermed en billig fodring. En af de hurtigste startere det giver dig et forspring fra såningen. Lukker rækkerne tidligt, og konkurrerer godt mod ukrudt. Høj kolbeandel sikrer dig en god kvalitet og et højt udbytte af stivelse. En sort vi kan forvente os meget af. Højt stabilt energiindhold Hurtig vækst Højt stivelsesindhold Kraftig forårsudvikling Høj stabil fordøjelighed Mindre vindfølsom Høje fordøjelighed Tidligste dækning af jorden Meget lav fyldeværdi Meget høj kolbeandel Lav fyldeværdi Tidlig kolbemodenhed God efter græs eller grønrug Robust plante RUBIERA Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi 2016 91 101 37,8 6,08 75,0 Meget lav Østdanmark Gns. 2015/16 91 104 36,4 6,04 74,9 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 4 Nr. 4 Nr. 4 Vest- og 2016 92 108 34,4 5,98 73,7 Meget lav Nordjylland Gns. 2015/16 95 132 31,3 5,98 73,5 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 1 Nr. 4 Nr. 4 Nr. 4 AVITUS Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi Værdiafprøvning 2016 96 102 34,3 5,96 74,0 Meget lav Placering Top 10 i 2016* Nr. 3 Nr. 1 Nr. 2 * placering på TOP 10 blandt alle tidlige og meget tidlige sorter * placering på TOP 10 blandt alle meget tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark 18 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 19

SERGIO CALVINI Meget tidlige sorter FAOdk 160 FAOdk 160 (forventet) Meget tidlige sorter Ikke til at komme uden om En nyhed der rykker SERGIO er en meget tidlig sort med et højt udbytteniveau, både for energi og stivelse. Med i top på alle parametre og fantastisk stabilitet i både varme og kolde år. SERGIO er sund og afmodner naturligt uden bladsygdomme. Står også flot i marker, der er udsat for vind. Bør sikres en plads i markplanen i Midt-, Vest- og Nordjylland. CALVINI sætter en ny standard for udbytte. Højeste udbytte i den officielle værdiafprøvning, kombineret med topplacering i kvalitet. Det er en sort der lægger sig helt i front. En meget lovende ny sort. Meget højtindhold af stivelse Stærk også under kolde forhold Højt stivelsesindhold Meget kraftig forårsudvikling Meget lav fyldeværdi Sund og robust plante Høj fordøjelighed Tidligste dækning af jorden Høj og stabil fordøjelighed Tidlig moden kolbe Lav fyldeværdi Tidlig kolbe modenhed Super til majsrige rationer God efter græs eller grønrug Robust plante SERGIO Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi 2016 90 105 39,6 6,10 75,3 Meget lav Østdanmark Gns. 2015/16 91 107 37,3 6,03 74,8 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 3 Nr. 1 Vest- og 2016 92 111 34,9 5,93 73,4 Meget lav Nordjylland Gns. 2015/16 96 133 30,9 5,94 73,0 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 3 Nr. 2 Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- CALVINI Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi Værdiafprøvning 2016 97 102 34,4 5,97 74,4 Meget lav Placering Top 10 i 2016* Nr. 1 Nr. 2 Nr. 2 Nr. 3 * placering på TOP 10 blandt alle tidlige og meget tidlige sorter * placering på TOP 10 blandt alle meget tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark 20 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 21

Tidlige sorter De tidlige sorter er udviklet til at kombinere tidlighed med udbytte og kvalitet. Sorterne er tidlige nok til, at de fleste majsmarker i Danmark kan blive høstklare i et normalt år. Hvis forholdene er gode for majs, er de tidlige sorters udbyttepotentiale 3-5 % højere end de meget tidlige sorter. Derfor anbefales sorterne, hvor der er god sandsynlighed for at du kan høste uden problemer, også når året driller. Kvaliteten ligger tillpas højt, men ikke i top. Kræver 2400 majsvarmeenheder for at blive høstklare Vi regner sorter med FAOdk tal fra 170 og op til 190 for tidlige Tidlige sorter Geografisk område: Vest- og Nordjylland kun på gode majsmarker med lune forhold og læ Midtjylland alle normale marker Østdanmark kolde eller sene marker, eller hvor der planlægges med kolbemajs Middeltidlige sorter 23

EDGARD FAOdk 170 FAOdk 170 AUTENS Forrest når udbyttet tæller Når toppen på alle områder Tidlige sorter Robust og meget højtydende tidlig sort. Flot i marken og godt med stivelse til stalden. Både kolde og varme år er EDGARD med fremme det sikrer dig stabilitet. Stærk konkurrenceevne over for ukrudt. Et af de bedste valg til de lune marker i Midt-, Vest- og Nordjylland. Sikker stivelsesforsyning Stabil fordøjelighed OS mellem årene Kraftig forårsudvikling God dækkeevne Absolut topsort her får du den laveste pris per FEN. Helt I top I 2014, 2015 og igen I 2016. Det er din garanti for et godt resultat. Robusthed og ydeevne det er samlet i AUTENS. Et højt indhold af stivelse betyder, at AUTENS passer ind i alle foderplaner. Laveste pris per FEN Højt stivelsesindhold Kraftig forårsudvikling Højeste udbytte af FEN Tidlige sorter Højt proteinindhold Sikkert udbytte af stivelse Høj fordøjelighed OS Højeste udbytte af stivelse Tidlig moden i kolbe giver tidlig høst Lav fyldeværdi Robust og kraftig plante EDGARD Fht. udbytte Indhold % Energi NEL Stivelse Stivelse Mj / kg TS FK OS Fyldeværdi AUTENS Fht. udbytte Indhold % Energi NEL Stivelse Stivelse Mj / kg TS FK OS Fyldeværdi Østdanmark 2016 99 102 33,7 5,81 72,8 Lav Gns. 2015/16 99 106 33,0 5,86 73,3 Lav Østdanmark 2016 104 116 37,6 6,04 75,4 Meget lav Gns. 2015/16 103 112 34,6 5,98 74,4 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Top 10 Gns 2015/16* Nr. 1 Nr. 1 Vest- og Nordjylland 2016 102 118 33,0 5,83 72,3 Lav Gns. 2015/16 103 122 26,7 5,79 71,7 Lav Vest- og Nordjylland 2016 103 117 33,0 5,95 73,6 Lav Gns. 2015/16 105 129 27,8 5,85 72,1 Lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 4 Top 10 Gns 2015/16* Nr. 2 * Placering på TOP 10 blandt alle tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark * placering på TOP 10 blandt alle tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark 24 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 25

MARTINEZ STABIL FAOdk 180 FAOdk 180 (forventet) Kvalitet og udbytte i top En virkelig topscorer Tidlige sorter MARTINEZ en en topscorer i udbytte af stivelse, og give samtidigt det højeste udbytte af protein. Robust sort som klarer modgang. Et sikkert valg, også når der er meget græs i rationen. God bladsundhed og et langt høstvindue. Sikker og højt stivelsesindhold God fordøjelighed OS Kraftig forårsudvikling Stay green langt høstvindue STABIL for første gang med i landsforsøgene i 2016 og kvitterede med det højeste udbytte blandt alle tidlige sorter. Leverer også topresultater i forsøgene i Tyskland. Der er ingen tvivl om, at STABIL har det højeste udbyttepotentiale. Næsthøjeste udbytte af stivelse, med i toppen med indhold af både stivelse og energi fuldender billedet af en sort, man bør have med i markplanen. Højt stivelsesindhold Stabil høj fordøjelighed OS Kraftig forårsudvikling Sikker afslutter Tidlige sorter Højt proteinindhold Sikkert udbytte af stivelse Højt proteinindhold Sikkert udbytte af stivelse Meget lav fyldeværdi Tidlig moden i kolbe giver tidlig høst Meget lav fyldeværdi Tidlig moden i kolbe giver tidlig høst MARTINEZ Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi 2016 98 106 36,2 6,01 74,5 Meget lav Østdanmark Gns. 2015/16 96 107 34,9 5,95 74,0 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Vest- og 2016 99 117 33,8 5,91 73,2 Meget lav Nordjylland Gns. 2015/16 102 137 29,8 5,91 72,8 Lav STABIL Fht. udbytte Indhold % Energi NEL Stivelse Stivelse Mj / kg TS FK OS Fyldeværdi Østdanmark 2016 106 115 36,8 6,04 75,1 Meget lav Top 10 i 2016* Nr. 1 Nr. 2 Nr. 4 Vest- og Nordjylland 2016 101 107 30,3 5,83 72,2 Lav Top 10 i 2016* Top 10 Gns 2015/16* Nr. 2 Nr. 3 * Placering på TOP 10 blandt alle tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark * placering på TOP 10 blandt alle tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark 26 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 27

Sene sorter De sene sorter har det højeste udbytte potentiale, når både mark og vejrforholdene er gode for majs. I gennemsnit over flere år ligger merudbytte på 3-5 % over de meget tidlige sorter. Udbyttet i de sene sorter varierer kun lidt mere end for de tidligere sorter. Kvaliteten af majshelsæden er generelt ikke så høj i de senere sorter, dels er energiindholdet lavere og dels er fyldeværdi højere. Begge kvalitetsparametre svinger mere, og specielt i vanskelige majsår falder kvaliteten af majshelsæden kraftigere end vi ser hos de tidligste sorter. Selv i lune dele af landet, ser vi betydelige forskel mellem de meget tidlige sorter og de sene. Sene sorter kræver 2600 majsvarmeenheder for at være høstklare. Vi regner sorter med FAOdk tal fra 200 og højere for sene. Geografisk område: Vest- og Nordjylland sorterne anbefales ikke i dette område Midtjylland til meget driftssikre majsmarker med gode forhold Østdanmark alle normale marker Sene sorter Sene sorter 29

MEGUSTO FAOdk 200 (forventet) FAOdk 210 KOMPETENS Ny topsort til Syddanmark Absolut topscorer i alt MEGUSTO en ny sen sort med meget højt udbyttepotentiale. Med i top på både energi og stivelse. Meget kraftig voksende plante robust og stabil. Et højt indhold af stivelse og en meget lav fyldeværdi sikrer dig den gode majskvalitet, som giver en god optagelse af grovfoder. Landsforsøgene 2016 bekræftede, at KOMPETENS kan det hele. Udelukkende topplaceringer i både udbytte og kvalitet hvad mere kan man forlange. Topplaceringer så vi også i 2013 og 2014. KOMPETENS er sen, men kvitterer med et fantastisk udbytte og en top kvalitet. Bør have en stor plads i markplanen hos alle med gode forhold til majs i Østdanmark. Lav pris per foderenhed Top udbytte Laveste pris per foderenhed Fantastisk sommervækst Højt indhold af stivelse Meget kraftigt forårsvækst Højt indhold af stivelse Sunde blade Meget lav fyldeværdi Robust og stabil plante Højeste energiindhold Sikkert udbytte af stivelse Sikkert udbytte af stivelse Laveste fyldeværdi Opret bladstilling sikker efterafgrøde Sene sorter MEGUSTO Fht. udbytte Indhold % Energi NEL Stivelse Stivelse Mj / kg TS FK OS Fyldeværdi Østdanmark 2016 102 107 34,8 5,89 73,8 Meget lav Top 10 i 2016* Nr. 4 Nr. 2 Nr. 3 * Placering på TOP 10 blandt alle sene sorter anbefaler kun sene sorter i Østdanmark, eller på lune lokaliteter i Midt- og Vestjylland For begge områder anvendes forsøgstallene fra Østdanmark til vurdering af sorterne KOMPETENS Fht. udbytte Indhold % Energi NEL Stivelse Stivelse Mj / kg TS FK OS Fyldeværdi Østdanmark 2016 105 113 36,2 6,07 75,3 Meget lav Top 10 i 2016* Nr. 1 Nr. 1 Nr. 1 Nr. 1 Nr. 1 Nr. 1 Østdanmark Gns. 2015/16 102 105 32,6 6,00 74,1 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 3 Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 * Placering på TOP 10 blandt alle sene sorter anbefaler kun sene sorter i Østdanmark, eller på lune lokaliteter i Midt- og Vestjylland For begge områder anvendes forsøgstallene fra Østdanmark til vurdering af sorterne Sene sorter 30 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 31

CultiVent dit værktøj til optimeret dyrkning Gennem vores forædling af nye sorter og produktion af kvalitetsfrø, sikrer vi dig et godt grundlag for det bedste resultat i marken. Men vi vil gerne være med til at sikre, at du får det bedst mulige udbytte, også efter vi har leveret frøene. Derfor har vi udviklet CultiVent, som giver dig tip og råd om, hvordan majsen kan dyrkes. Samtidigt udsender vi varsler om problemer og forslag til, hvad der skal være i fokus i marken netop nu. Viden og tips om majsdyrkning På www.cultivent.dk har du adgang til en række gode og enkle løsninger, som kan være med til at give dig et bedre resultat i marken. Under Sådan dyrkes majsen kan du gå gennem de udfordringer og opgaver, som kommer i løbet af en vækstsæson. Du kan også bruge Hvad fejler majsen? hvor du finder billeder og forklaringer til de fleste sygdomme, skadedyr og problemer som kan genere din majs i løbet af væksten. Alle værktøjerne i CultiVent tager udgangspunkt i vækstsæsonen, og du finder let rundt ved brug af billeder og overskuelig grafik. CultiVent holder dig bedre opdateret email systemet i CultiVent sender information, varsler og forslag som passer til det område, hvor du har dine majsmarker. Og vi sender kun det, som kan være vigtigt for dig, for at få et topudbytte. Få mest muligt ud af sorterne fra Med CultiVent kan du komme sikkert gennem sæsonen, så du får det maksimale ud af de sorter vi har forædlet til dig. Meld dig ind på www.cultivent.dk Tilmelding dig nu på www.cultivent.dk CultiVent tilbyder også nogle regneprogrammer, der kan være en hjælp med små beregningsopgaver. Sådan dyrkes majsen Du går ind under et vækststadie for at se hvilke dyrkningstip, der er aktuelle for majs på det stadie QR-kode* indlæs QR-koden med din mobil og gå direkte til on-line registrering på CultiVent * QR Code er et registreret varemærke ejet af DENSO WAVE INCORPORATED 32 CultiVent CultiVent 33

majs-team Landmandskontakt Forædling af fremtidens sorter bygger på en god forståelse af, hvad du har brug for i din produktion. Derfor gør vi meget ud af at have en god kontakt til landmænd over hele landet. Alle der dyrker og bruger majs kan have ønsker eller holdninger, som hjælper os med at forstå, hvilke sorter, bejdsninger, sække, information eller service der er behov for, nu og i fremtiden. 5 Salgschef Bjørn Lisbjerg Kærgade 183 8940 Randers SV Tlf: 8640 5525 Mobil: 5142 3344 bjorn.lisbjerg@kws.com Midtjylland Øst, Fyn, Sjælland & Bornholm Produktchef Ken Brink Kornvang 36 6520 Toftlund Mobil: 2155 2712 ken.brink@kws.com Kontakten til får du lettest gennem din lokale Landmandskontakt som hører til i dit område. Men du kan også kontakte Ken og Bjørn, der begge dækker hele landet. I løbet af efteråret og vinteren besøger vores Landmandkontakter en del landmænd i deres områder. Målet med besøget er at høre om din produktion og dine ønsker til majs. Det er også en god lejlighed til at få en snak om valg af type, sort og dyrkning. 1 2 3 4 Nordjylland Jens Mølgaard Sønderlundsvej 46, Ulsted 9370 Hals Tlf: 2122 4416 molgaard46@gmail.com Nordvest Jylland Lars Thede Vorupørvej 252 7700 Thisted Tlf: 2284 3977 thede@live.dk Sønderjylland Nord Erling Refsgaard Mannehøj 15 6600 Vejen Tlf: 2921 4981 erlingrb@gmail.com Sønderjylland Syd Nils Thomsen Kummerlev 15, Kumled 6261 Bredebro Tlf: 6111 7399 kumled15@thomsen.mail.dk Altid i nærheden af dig 1 2 5 3 5 5 4 34 majs-team Landsmandskontakt 35

Scandinavia A/S Lysholt Allé 10 7100 Vejle www.kws.dk M109-096