Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet
Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling
Dokumentation Narrativ dokumentation bidrager ikke til at sandsynliggøre, sandfærdiggøre eller retfærdiggøre praksis ki Narrativ dokumentation understøtter refleksion over og analyse af, hvordan det, I gør, har konsekvenser for borgerne og for målopfyldelse Understøtter kvalificering og udvikling af praksis 3
Kvalitetssikring, effektmåling, evaluering
Begrebsbestemmelser Fokus påkontrol: Måling af resultater: viser, om organisationen bevæger sig i den ønskede retning i forhold til kerneydelsen, målopfyldelse ogi forhold til andre biblioteker Måling af effekt: Det, der kommer udaf enhandling eller indsats Fokus på proces: Måling af kvalitet: vurdering af forholdet mellem indsats og effekten for borgeren og for realisering af givne mål Evaluering: en systematisk retrospektiv vurdering af indsats, effekt, forvaltning og organisering af indsatserne
Nødvendige krav til offentlige tilbud: Dokumentation af forholdet mellem indsats og effekten for borgeren Dokumentation af forholdet mellem indsats og målopfyldelse Løbendeevaluering på grundlag af refleksion og Løbende evaluering på grundlag af refleksion og analyse
Hvordan gøres kvalitetsstyring, i kvalitetssikring, ik i resultatmålinger, effektevaluering og evidens til meningsfulde redskaber i jeres arbejde? Hvordan gøres arbejdet med dokumentation og evaluering til en meningsfuld del af jeres arbejde? Hvad betyder kvalitet i jeres arbejde? Hvilke kriterier for kvalitet skal gøres gældende hos jer?
Narrativ dokumentation
Udgangspunkt: Forholdet mellem viden og handling Handling er situeret inden for en specifik kulturel kontekst (Bruner): Hvad siger det man gør om hvad man tænker, g gø, føler og tror?
Vidensformer i praksis Kropsliggjort før bevidst viden (habitus) Viden i handling (ubevidst praksisviden) Viden om handling (ubevidst refleksiv viden) Refleksion over handling (refleksivitet)
Professionsviden Specialistviden kan ikke direkte overføres til praksis Praksis forudsætter improvisation og personlig p g p g dømmekraft
Praksiskundskab Impulsiv Spontan Menneskelig Anvende værktøjer Kompetencen til at træffe beslutninger i situationer på baggrund af vurderinger og skøn i konkrete k situationer ti og forløb PRONESIS (Polkinghorne)
Techne: at følge manualer eller modeller ud fra forestillingen om, at det er modellen og ikke den professionelle, der behandler Kritik: hverdagslivets kompleksitet borttænkes (Begge vidensformer er i spil i praksis) i)
Fokus i dokumentation Kompetencen til at træffe valg om næste handling i sociale il interaktioner, i der udspiller sig i konkrete situationer under specifikke omstændigheder på baggrund af refleksion i handling og over handling
Den faglige selvforståelse De forståelser, som ligger til grund for den professionelles valg af handlinger i nuet og som skaber mening i praksis for den professionelle
Hvordan handler den professionelle i praksis Hvorfor handler den professionelle, som hun gør Hvilke konsekvenser har den professionelles praksis ki og forståelser for
Har praksis den ønskede effekt? At reflektere over praksishandlinger kih og deres konsekvenser ifht. borgeren og ifht. målopfyldelse ld l Identificere utilsigtede effekter svagheder Opstille nye mål Afprøve nye handlinger
Vurdering af effekten af praksis fordrer: Innovationskompetence
Iagttagelse af situerede praksishandlinger kih Identificering af faglig selvforståelse: hvilken viden og hvilke kompetencer trækker den professionelle på i situationen? Hvilke effekter har den professionelles handlinger for borgeren og for realisering af mål? Hvilke kompetencer er der behov for, for at kvalificere indsatsen?
Mål Børnebibliotekerne skal udvikle sig til at fungere som kulturhuse med bøger Brugerne: Børn skal tilbydes en rig og mangfoldig g børnekultur Børn skal klhave mulighed for at udvikle dikl sig i mødet med kunst og kultur
Formål Børn skal være aktive og medskabende Børns kulturforståelse og kreativitet skal stimuleres Skabes et mødested dmed plads til både sjov og fordybelse Det skal være sjovt at blive klogere Børns læselyst l skal klinspireres i og motiveres
Dokumentation En kulturændring af børnebibliotekernes bibli karakter k forstået som en dynamisk og forskelligartet proces Øgning af besøgs og udlånstal Stigning i antallet af arrangementer Brugertilfredshedsundersøgelse
Metodens udgangspunkt og teoretiske fundament
Fokus Iagttage og identificere den professionelles praksis og faglige selvforståelse analysere konsekvenserne af de herskende logikker og sandheder for: Relationen til borgerne Effekt i relation til specifikke mål 24
Genstandsfeltet: De centrale forandringsagenter: frontpersonalet og dets meningsskabelse Konkrete situationer og relationer De uformelle sider af praksis 25
Teoretisk fundament: Konstruktivistisk teori Narrativ viden Implementeringsteori 26
Konstruktivisme Virkeligheden eksisterer, men den mening, vi tillægger virkeligheden, skabes gennem vores subjektive iagttagelse af virkeligheden Viden er ikke en afspejling af virkeligheden, men et resultat af vores iagttagelse af virkeligheden 27
Narrativ viden Virkeligheden er uforståelig, kaotisk k og flertydig Den viden der skabes ved at fortælle virkeligheden frem gennem sammenkobling af spredte begivenheder til en sammenhængende helhed Fortællingen bliver et redskab til at skabe mening og sammenhæng, orden, tidslighed, identitet, m.m. 28
Mening Mening skabes gennem fortællingens struktur, så der skabes meningsfulde helheder ud af spredte begivenheder, ved at de sættes sammen i en specifik, kronologisk rækkefølge 29
Den faglige selvforståelse udtrykker det grundlag, som den professionelle handler på samt den konstruktion af mening og betydning som produceres i praksis, i det konkrete møde 30
erfaring etik Regler og rutiner teori Mulighedsrum for handling i det Konkrete møde organisation struktur uddannelse kultur 31
Metoden i praksis
Konstruktion af en fortælling Der produceres en iagttagelse af en oplevelse i praksis Den skal være enkel og berette om dagligdagens d små og store begivenheder Iagttagelsen skal produceres uden refleksioner og analyser Iagttagelsen skrives ned som en fortælling 33
Fortællingens opbygning Fortællingen har en begyndelse, handling og afslutning Indledning: sted, tid, situation, deltagere Handlingsforløb: l hændelsen formidles som en kronologisk helhed og skaber en meningsfuldhed Afslutning: Hvordan og hvornår slutter hændelsen 34
Et par eksempler Beskriv frem for at referere! Beskrivelse giver større mulighed for videndeling
Identifikation af selvforståelse Hvordan giver fortællingen og fortællerens handlinger mening for fortælleren selv? Hvilke logikker og sandheder kommer til udtryk? Hvilken problem- og løsningsforståelse fortælles frem?! Loyalitet frem for fortolkning og bedømmelse 36
Analyse af konsekvenser Hvilke konsekvenser har de herskende forståelser for borgerne? Hvilke konsekvenser k har de herskende forståelser for målopfyldelse? 37
Metodens faser Der udarbejdes fortællinger Kollegaer læser og tolker fortælling Der gennemføres en samtale med fortælleren Den faglige selvforståelse identificeres Konsekvenser identificeres og analyseres Formulering af nye strategier Processen gentages 38
Udfordringer Stille sig undrende d og udforskende d over for kollegaers praksis/meningsskabelse Hvordan spørger man ind, så der opnås en dybere forståelse for den andens meningsskabelse? At undgå dåvurderinger og bedømmelser bd Skabe tillid og tryghed til at gøre egen og andres praksis til genstand for analyse og refleksion 39
At komme i gang Opdeling i grupper Aftale om hvor mange fortællinger, der udarbejdes samt aftale om deadline Kollegaer læser hinandens fortællinger Grupperne mødes og gennemgår fortællinger mhp. identificering af faglig selvforståelse Grupperne mødes mhp. at analysere konsekvenser Nye mål og strategier aftales og afprøves Processen starter forfra