Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Tilknytningsteori og -forskning John Bowlby 1907-1990 Mary Ainsworth 1913-1999 Behovet for tilknytning til en eller flere omsorgspersoner er biologisk funderet Kvaliteten af denne tilknytning har stor betydning for senere trivsel og psykisk lidelse Samspillet med omsorgspersonerne danner grundlaget for etableringen af indre arbejdsmodeller af selv og andre
Tryghedscirklen
Børns tilknytningsmønstre TRYG: Bruger omsorgspersonen som tryg base for udforskning og som sikker havn UNDGÅENDE: Tilsyneladende upåvirket af adskillelse, undgår kontakt AMBIVALENT: Bliver let urolig søger kontakt, men lader sig ikke berolige DESORGANISERET: Virker skræmt eller reagerer sært eller modsætningsfyldt
Arv og miljø Nogle børn er fra fødslen mere sårbare eller irritable og dermed sværere at trøste og berolige Sensitiv omsorg er den faktor, som er mest afgørende for tryg tilknytning Især desorganiseret tilknytning har muligvis en arvelig komponent Forskning tyder på, at nogle børn er mere påvirkelige end andre på godt og ondt
Indre arbejdsmodeller På baggrund af erfaringer med omsorgspersoner dannes vurderinger og forventninger i.f.t. selv og andre Er andre til at stole på, kan man regne med trøst og opbakning? Selvværd og selvtillid: Fortjener man varme og omsorg, og kan man bede om den på en måde, som virker?
Følelsesregulering Små børn kan ikke trøste eller berolige sig selv det lærer de af deres omsorgspersoner Omsorgspersonerne lærer barnet om følelser: Er de okay eller ikke okay, truende eller ufarlige? Må man vise dem, og hvordan? Samspillet danner grundlag for senere følelsesregulering
Mentalisering Mentalisering = at forstå sig selv og andre som motiveret af tanker, følelser, ønsker etc. Læres gennem samspil med indfølende omsorgsperson Mentalisering er vigtig for at kunne begå sig i sociale sammenhænge især nære relationer Mentalisering er en forudsætning for at have omsorg for både sig selv og andre
Konsekvensen af traumer Tab, svigt eller overgreb kan ryste trygheden eller undergrave etablering af tryghed Reguleringen af følelser brænder sammen Alarmberedskab forhindrer mentalisering Traumer er forbundet med større sårbarhed senere i livet
Udviklingsstier Forskellige udgangspunkter kan føre til den samme destination Det samme udgangskan føre til forskellige destinationer Nogle retningsskift kan være sværere end andre
Voksnes tilknytningsmønstre Baggrund i erfaringer med omsorgspersoner i barndommen - videreudvikles i takt med senere erfaring Handler især om, hvordan man har det med nærhed og med at støtte sig til andre, når man er bange eller ked af det De utrygge tilknytningsmønstre er måder at beskytte sig selv på, som kan virke uhensigtsmæssige her og nu, men som har tjent en vigtig funktion
Tryg tilknytning Solidt selvværd og afbalanceret selvbillede Åbenhed om følelser og egen sårbarhed Søger støtte hos andre, indgår gerne i forpligtende relationer Konstruktiv konflikthåndtering tiltro til, at konflikter kan løses Indlevelse og omsorg for andre Grundlæggende tillidsfuld, positive forventninger til andre
Undgående tilknytning Værdsætter styrke og uafhængighed vil helst klare ærterne selv Ignorerer eller nedtoner vanskelige følelser Begrænset tiltro til, at andre vil være støttende og hjælpsomme Utilpas ved intimitet og nærhed, føler sig omklamret Undgår helst åbne konflikter, stikker hovedet i busken Begrænset indlevelse tilbøjelighed til at være kølig, hvis andre har det svært
Ambivalent tilknytning Usikkert selvværd og tilbøjelighed til at klynge sig til andre Ruger over og forstærker negative følelser Søger bekræftelse, men lader sig ikke rigtig berolige, når den bliver givet Uklare grænser mellem selv og andre Frygter det værste, angst for at blive forladt Overdreven indlevelse lader sig rive med og bliver overvældet
Desorganiseret tilknytning Angst for involvering og angst for at være alene har svært ved at finde brugbar strategi og kan skifte kaotisk Dissociation ved tilknytningsmæssig belastning Kontrollerende adfærd som kompensation kan på overfladen virke velfungerende, men på forceret måde Har svært ved at leve sig ind i andre, fordi egen angst kommer på tværs Mistillid til andre, frygt for tab, ulykker eller overgreb
Tilknytning og psykisk lidelse Tryg tilknytning i barndommen er ikke en vaccination mod psykisk lidelse, men det er en beskyttende faktor Utryg tilknytning er ikke ensbetydende med psykisk lidelse næsten halvdelen af os er utrygt tilknyttede Men utryg tilknytning øger sårbarheden eller sensitiviteten i forhold til senere traumer og modgang i livet
Eksempel: Depression efter fyring Opvækst med varme og følelsesmæssig opbakning Søger støtte hos venner og familie Er nedtrykt, men mister ikke troen på sig selv Opvækst med kulde, vægt på at være stærk Forbinder fyringen med skam og fiasko - føler sig værdiløs Isolerer sig og rammes af depression
Er barndommen en dom? Tilknytningsmønstre være svære at ændre og kan virke selvvedligeholdende MEN: Tilknytningsmønstre kan ændres, blandt andet gennem: Nye konstruktive relationer eller positive ændringer i eksisterende relationer Psykoterapi eller anden behandling Ingen en-til-en relation mellem en bestemt barndom og senere psykisk lidelse
Så hvad kan vi bruge det til? At forstå os selv og andre se besværlige reaktioner som meningsfulde i.f.t. tidligere erfaringer At vise hensyn og forståelse over for hinanden nogen oplever fx nærhed som truende, andre frygter mest at blive forladt Tilrettelæggelse af behandling etablering af tryghed er en afgørende forudsætning for bedring Forebygge: Opmærksomhed på udsatte børns behov
Tak for jeres opmærksomhed!