GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at være i skole. Eleverne føler sig værdsat af sig selv, af kammeraterne og af lærerne. At man har kammerater at lege med i frikvartererne. At der er nogle kammerater, der er der for en. At man oplever at have det godt i frikvartererne. Den enkelte elev føler sig tryg og i kraft af det får mulighed for at udvikle sig og lære i fællesskab med andre. Eleverne føler sig som en del af fællesskabet Hvad forstår vi ved mobning? En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Ved mobning er der ubalance i styrkeforholdet og den, der udsættes for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs i forhold til den eller de, der plager vedkommende. Negative handlinger kan f.eks. være: Direkte fysisk vold, f.eks. skub, slag, spark etc. Handlinger - også elektroniske - ledsaget af trusler og hån, som det at sige og vise ubehagelige og lede ting. Bevidst at ødelægge andres ting At bruge sårende øgenavne At fortælle løgne, sprede negative rygter, eller tvinge én til noget, man ikke vil være med til. Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre. Bevidst helt at overse én, eller med vilje prøve at lukke én ude fra kammeratskaber Negative handlinger, som udtrykkes mere direkte gennem isolering og udelukkelse fra gruppen. At låse en anden person inde. Mobning, konflikter og drillerier hænger sammen, men der er alligevel en forskel. Der er en gradvis overgang fra drillerier til egentlig mobning, og det viser sig i praksis, at mobning ofte kan starte som generende og grovere drillerier. Vi taler om mobning, når drilleri er så overvældende, at man ikke kan sige fra; når man oplever gentagen/systematisk drilleri over en periode i modsætning til almindeligt drilleri, der ikke er systematisk. Drilleri Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter, men det er ikke sikkert, at den, drilleriet går ud over, synes, det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre let bliver kede af det. Side 1 af 5
Hvad forstår vi ved konflikter? Konflikter er uoverensstemmelser mellem ligeværdige parter, og en konflikt er ikke en systematisk hændelse som ved mobning. I skolen udspilles der dagligt små og store konflikter. Ved løsning af konflikter vælger vi løsninger, hvor alle bliver vindere, hvis det er muligt. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Det overordnede mål med vores mobbepolitik er, at vi ikke accepterer mobning, og vi handler, hvis det kommer til vores kendskab. Vi ønsker at forebygge mobning og skabe en bedre trivsel. Vi ønsker at signalere, at trivsel er et fælles anliggende for skole og hjem, og derfor samarbejder medarbejdere, elever og forældre om det fælles ansvar med at opretholde og styrke trivslen på skolen og i fritiden. Antimobbestrategien er et beredskab/værktøj, der kan bruges, når det er nødvendigt. Hvad gør vi for at forebygge mobning? I dagligdagen forebygger vi mobning ved at: - lære børnene at behandle hinanden med gensidig respekt - vold, trusler og dårlig omgangstone ikke accepteres - der laves mobbeundersøgelse, som en del af undervisningsmiljøundersøgelserne, der foretages jævnligt. I forbindelse med skolens modtagelse af nye børn er det vigtigt at fokusere på trivslen. Det er vigtigt, at skolen over for forældrene gør rede for de krav og forventninger, som skolen har til forældrene bl.a. i forhold til omgangen med andre børn og voksne. Her vægter vi respekt for og accept af hinanden meget højt. Forventningsafklaring til hinanden på forældremøder med henblik på f.eks., at kontakte hinanden, hvis der er tegn på mobning. Skolens ansatte ved, at de er rollemodeller, og alle bestræber sig på at lære børnene godt at kende, så de trygt tør henvende sig. Sjørslev Skole har allerede en række traditioner og tiltag, der alle sigter mod større fællesskab og trivsel for alle. Traditioner og tiltag som allerede eksisterer: Der afholdes hvert år et socialt arrangement i klassen Der afholdes Motionsdag for eleverne fra 0.- 6. kl. på tværs af klasserne Der afholdes en tværfaglig emneuge hvert år for eleverne fra 0.- 6. kl. på tværs af klasserne Daglig Fællessamling med sang og ind imellem optræden Allerede fra børnehaveklassen gennemføres social træning i klasserne. Denne træning tilpasses i forhold til klassetrin. Klassens lærerteam udarbejder hvert år sociale mål for klassen. Lærerne følger løbende op på disse mål, ligesom den enkelte elev i forbindelse med elevplanen kan få præciseret specifikke udviklingsområder. Samværsregler for den enkelte klasse formuleres i samarbejde mellem lærere og elever. De enkelte team drøfter jævnligt klassens trivsel. Mobning omhandler ikke kun mobberen og den mobbede. Der er også en stor gruppe, der ser, hvad der sker, men som ikke siger fra. Alle har et ansvar for at stoppe mobning. Derfor arbejder vi med kulturen i grupper som eks. en klasse. Vi har enkle og klare ordensregler, der er synlige og kendte af alle. Fortsat kompetenceudvikling af personalet. Et godt og tæt forældresamarbejde både på individniveau og via skolebestyrelse. Forebyggende arbejde i klasserne. Synlige lærer og pædagoger i frikvartererne Dialog med forældre i skole-hjemsamarbejdet. Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig? Vi minder hinanden om, at en betingelse for god læring er, at eleverne trives. Denne trivsel sættes der bl.a. fokus på i forbindelse med Klassens tid, der kan bruges til evaluering af ugen der gik og til indgåelse af aftaler om den kommende uge. Vi tager mobning seriøst og arbejder aktivt med problemet. Det er vigtigt at synliggøre mobning. Side 2 af 5
Vi holder øje med om børnene trives. Hvis der konstateres mobning, kan der handles efter nedenstående plan. Handleberedskab, når det konstateres, at et barn udsættes for mobning: Grundig samtale med det barn, der har været udsat for mobning. Vurdering af om der kræves særlig beskyttelse af den mobbede. Første samtale med det barn, der har mobbet. Udarbejdelse og beslutning om det videre forløb. (Skal klassen involveres eller kun tilskuerne til episoden. Skal der iværksættes særlige tiltag i gruppen/klassen, og hvordan skal en evt. opfølgende indsats være). Orientering af forældre, ledelse og øvrige lærere/pædagoger (Det behøver ikke nødvendigvis være i denne rækkefølge, og den konkrete situation må afgøre, hvem der skal orienteres og hvornår. I første omgang er det naturligt de implicerede forældre, det drejer sig om, og igen må den konkrete situation afgøre, om øvrige forældre skal orienteres og hvordan). Forebyggende elementer: Anerkende hinandens ret til at være forskellige og grundlæggende acceptere hinanden, sådan som vi nu engang er. Samtale med klassen omkring trivsel, herunder drøftes elevernes rolle som passive tilskuere til mobning og muligheden for at inddrage alle elever i at hjælpe både den mobbede og mobberne med at bryde handlingsmønsteret. Bruge et sprog, som er med til at fremme trivslen, hvor vi i høj grad lytter til hinanden og anerkender og bemærker, når en kollega eller et barn har gjort noget godt, og hvor vi ikke bagtaler hinanden. Der bør jævnligt i klassen og i SFO spørges ind til og følges op på, hvordan det går med klassens trivsel og trivslen i SFO Opmærksomme voksne, der observerer samspillet imellem børnene både i timer og frikvarter/pauser og reagerer, hvis der er problemer børnene ikke selv kan klare. Elevsamtaler. Læreren har ved samtalen mulighed for at spørge ind til den enkelte elevs trivsel, samt klassens samspil. Spørgeskemaundersøgelse eller anden dokumentation for elevernes trivsel og omfanget af mobning. En undersøgelse som laves i forbindelse med undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Følgende liste er en oversigt over rutiner og værktøjer der er til rådighed på Sjørslev Skole for at fremme en god trivsel for den enkelte elev, for klassen og hele skolen. At fremme god trivsel er den bedste forebyggelse mod mobning. Klassemøder / klassens tid Fælles Morgensang Elevråd Den gode stol Venskabsaktiviteter på tværs af klasser AKT- medarbejder Der kan findes gode ideer på: www.sammenmodmobning.dk Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet med at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? Eleverne inddrages via de forskellige trivselstiltag og i den almindelig forebygning mod mobning. Eleverne involveres i udformningen af klassens samværsregler, der synliggøres og efterleves i klassen/frikvartererne. Medarbejderne taler med eleverne og giver dem redskaber til konfliktløsning. Medarbejderne taler med eleverne om, at de er medansvarlige for hinandens trivsel Medarbejderne taler med eleverne om vigtigheden af, der er en god sprogtone. Medarbejderne fokuserer på de sociale sider ved elevsamtalerne, og derved involveres eleverne i arbejdet med egen og andres trivsel. Gennem teamsamarbejdet er vi specielt opmærksomme på adfærdsændring hos den enkelte elev og i klassen. Er der tale om mistrivsel for enkelte eller flere elever, tager klassens team kontakt til eleven og forældrene, så man i fællesskab kan arbejde for at genetablere den gode skoledag. Side 3 af 5
Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? Forældrene har sammen med skolen et stort ansvar for at skabe den gode trivsel i forhold til mobning bl.a. ved at opfordre deres børn til ikke at deltage i mobning. Mobning er også et forældreansvar. Det er vigtigt, at man i hjemmene taler om, hvad mobning er, og hvordan det kan undgås. Forældrene har stor mulighed for positiv påvirkning. Forældrene skal opmuntre deres børn til at hjælpe deres kammerater, når de er vidne til, at kammeraterne bliver udsat for mobning. Det vil være medvirkende til, at mobning ikke finder sted. Forældrene opfordres til at støtte børnene i at udvikle et bredt socialt netværk. Gennem hele skoleforløbet fokuseres på forældrenes rolle og ansvar for at skabe gode relationer i klasserne. De gode relationer mellem forældrene styrkes gennem deltagelse i forældremøder, klassearrangementer og Trivselsarrangementer. Forældrene opfordres til at henvende sig til hinanden, hvis der er problemer børnene imellem, på samme måde som skolen henvender sig til forældrene. Det er ligeledes vigtigt, at skolen informeres, hvis forældrene oplever, at deres børn mistrives. Forældrene informeres om disse forventninger eksempelvis i forbindelse med forældremøder. Når forældrene kender hinanden, har de nemmere ved at kontakte hinanden, hvis der er problemer eleverne imellem. Klasserne opfordres derfor til at sætte forventningsafklaring på som emne til forældremøder i forhold til f.eks. at kontakte hinanden, hvis der er tegn på mistrivsel / mobning. Som forældre er man et forbillede for sit eget barn. Barnet vil afspejle de mønstre, han eller hun ser derhjemme og tage dem med sig i skole. Som forældre kan du aktivt bidrage til en god trivsel ved at: Tænke på hvordan du omtaler andre børn og deres forældre. Lære dit barn at udvise hensyn og ansvar over for andre. Lære dit barn, at det er ok at hente hjælp hos en voksen, når der mobbes. Styrke klassens sociale liv ved at deltage i klassens arrangementer, mad-grupper, trivselsarr. mm. Lade dit barn invitere klassekammerater med hjem, så venskaber kan opbygges. Give dit barn mulighed for kammeratskaber uden for skolen Tage kontakt til læreren/skolen ved spørgsmål, undring eller bekymring. Forældrene kontaktes, når mobning er konstateret, så de er klar over, at der er et problem. Der er mulighed for at holde ekstraordinære forældremøder/fyraftensmøder efter behov. Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Løbende udvikling af kompetencer, herunder deltagelse i kurser. (Der har været afholdt kursus i konflikthåndtering). Afholder interne møder, hvor man kan diskutere eksempler og holdninger. Det er vigtigt at der gives plads til et debatforum mellem kolleger, hvor forskellige ansatte/synsvinkler bliver diskuteret. Sikre rammer for videndeling teamsamarbejde. Indkøb af aktuel litteratur Uddanner i AKT(adfærd kontakt trivsel) De ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes trivsel kan udvikles ved konsultative samtaler med PPR. Hvilke ressourcepersoner kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Ressourcepersonerne er de voksne omkring eleven. Det vil først og fremmest sige lærerteamet og pædagogerne, men dette kan suppleres med såvel skolens psykolog, elevrådskontaktlæreren, skoleledelsen samt familiens sagsbehandler fra Børn og Familie. Desuden kan personalet drøfte elevernes sociale trivsel på K-møder, hvor skolepsykolog, sundhedsplejerske og skoleleder deltager. Side 4 af 5
Hvordan gør vi vores antimobbestrategi kendt af alle? Overfor eleverne: samtaler i klasserne, fælles ved morgensamlinger. Overfor forældre: præsenteres på forældremøder, hvor der er mulighed for at drøfte indholdet Antimobbestrategien lægges på ForældreIntra og kan også ses på skolens hjemmeside på www.sjorslevskole.dk Antimobbestrategien skal indgå i det informationsmateriale, som vores nye forældre får ved indskrivning i skolen. Nyansatte lærere på skolen orienteres om strategien ved ansættelse Antimobbestrategien skal kunne mærkes i praksis i hverdagen. Hvordan sikrer vi optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? Samarbejdet mellem skole og SFO styrkes ved, lederen af SFO har sin daglige gang i skolen, hvilket gør samarbejdet om de enkelte børns trivsel til en naturlig del af hverdagen. Det er vigtigt, gensidigt at orientere om konflikter både fra skolen og SFO. Den, der har haft konflikten, er ansvarlig for at orientere hhv. skole og SFO. Nøgleordene er: Åbenhed, kommunikation og information. Vi samarbejder og samtaler i hverdagen. Både lærere og pædagoger deltager i gårdvagtsarbejdet. Vi har fokus på gode overgange mellem skole, SFO og klub. Vi har aktiviteter på tværs af skole SFO klub. Der er medarbejdersammenfald mellem SFO og klub. Samarbejdet styrkes gennem personalets kendskab til hinanden på tværs af de forskellige institutioner og gennem et fortsat stærkt samarbejde mellem lærere og pædagoger blandt andet via Indskolingsmodellen. Der er ugentlige samarbejdsmøder mellem ledelsen i SFO/klub og skoleledelsen. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Lærere/pædagoger og skolebestyrelsen evaluerer strategien hvert andet år i forbindelse med undervisningsmiljøundersøgelsen. I forbindelse med teammøder og teamsamtaler evalueres antimobbestrategien løbende af lærerteamet, med det formål, at strategien bliver optimal og operationel. Eventuelle bemærkninger, kommentarer eller tilføjelser... Side 5 af 5