Dokumentation for populære slankekure

Dokumentation for populære slankekure Notat af seniorforsker Lone Banke Rasmussen, Fødevareinstituttet, DTU Juli 2013 1

Dokumentation for populære slankekure Baggrund Overvægt er udbredt i den danske befolkning, og der er mange forskellige slankekure og slankeråd i omløb af mere eller mindre lødig karakter. Fødevarestyrelsen bliver ofte spurgt om, hvorvidt en given kur er forsvarlig ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, både på kort og på længere sigt. For at kunne give kvalificerede svar har Fødevarestyrelsen bedt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, om at gennemgå den videnskabelige dokumentation for de modekure, der er testet videnskabeligt og publiceret. Formål Formålet med dette er at foretage en gennemgang af den videnskabelige dokumentation for forskellige diæter, der er målrettet vægttab, med henblik på at vurdere deres effekt på vægttab, og deres eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser, hvis de følges over længere tid (dvs over 6 måneder). Formålet var særligt at vurdere følgende populære kure: Lav kulhydrat/høj protein kure, South Beach, Atkins, Go kur, Stenalderkost, Weight watchers, Nupo (måltidserstatninger). Afgrænsning Litteraturgennemgangen indeholder primært systematiske reviews og metanalyser omhandlende en eller flere af overstående typer kure og publiceret inden for de seneste 10 år, dvs. fra 2002 til 2012, og omhandlende voksne. Da der er meget få af denne type artikler suppleres i mindre omfang med artikler omhandlende relevante randomiserede undersøgelser. Særligt er inddraget et par relevante danske interventionsundersøgelser. Gennemgangen er ikke en fuldstændig gennemgang af litteraturen på området. Især hvad angår makronæringsstofsammensætningens betydning for vægt, og risiko for sygdom, er der en omfattende litteratur, og det er ikke formålet med dette notat at komme frem til anbefalinger angående makronæringsstoffernes sammensætning. Anbefaling vedr. kostsammensætning til raske vil fremgå af den kommende udgave af Nordiske Næringsstofrekommendationer, som bliver skrevet på baggrund af et omfattende litteraturstudie. Slankekure og vægttab Lav kulhydrat diæter, metaanalyser ang. effekten af diæt med lavt kulhydratindhold Der er publiceret 3 metaanalyser og 1 systematisk review angående effekten af diæter med lavt kulhydratindhold på raske, overvægtige voksne. Disse analyser indeholder kun randomiserede studier af en vis kvalitet. Diæter med lavt kulhydratindhold er et vidt begreb. I de nævnte publikationer er taget udgangspunkt i kulhydratindholdet i diæterne (som kan variere meget fra studie til studie) uden skelen til, hvordan kosten i øvrigt er sammensat med hensyn til fedt- og proteinindhold. Diæter med lavt kulhydratindhold vil typisk have højere indhold af både protein og fedt, end diæter med lavt fedtindhold. Der er også en enkelt metaanalyse, som har taget udgangspunkt i proteinindholdet. Denne omtales senere i dette afsnit, da der samtidig er forskel på kulhydratindholdet i diæterne. Den nyeste metaanalyse (Santos et al 2012) medtager 17 studier, som havde en follow-up tid på mindst 3 måneder. Kun større studier med mindst 100 deltagere ved studiets afslutning blev inkluderet. Der indgik i alt 1141 overvægtige personer og det gennemsnitlige BMI var fra 29 til 43 i de enkelte studier. Studiet så 2

primært på risikofaktorer ved at spise en kost med lavt kulhydratindhold, men medtog også resultater for vægtændring. Kulhydratindholdet i diæterne varierede fra under 20 g kulhydrat pr. dag (dog stigende gennem perioden) til 40 % af energien fra kulhydrat. Det fremgår ikke hvor godt diæterne blev overholdt. Indholdet af fedt og protein i diæterne fremgår heller ikke. I analysen er det opgjort hvor stor vægtændringen på diæten var i forhold til startvægten. Der er ikke sammenlignet med andre diæter, så man kan ikke bruge denne analyse til at sige noget om, hvilken kostsammensætning/diæt, der giver det største vægttab, men kun om en kulhydratfattig diæt kan føre til vægttab. Ændringen i legemsvægt ses i tabel 1. Generelt er der mange som forlader denne slags studier i studieperioden, men det er ikke opgivet, hvor mange det drejer sig om i studierne, der er inkluderet i denne metaanalyse. Tabel 1. Vægttab på en kulhydratfattig diæt i forhold til længden af diætperioden/follow-up perioden (Santos et al 2012) <6 måneder 6-11 måneder 12-23 måneder 24 måneder Vægttab fra 6,8 8,1 6,3 4,7 baseline (kg) Ændring i BMI -2,1-2,1-1,5-1,5 Som det ses af tabellen var der et signifikant tab i legemsvægt og BMI på den kulhydratfattige kost. Et systematisk review (Hession et al 2008) gennemgik effekten af diæter med lavt kulhydratindhold og højt proteinindhold kontra effekten af diæter med et fedtindhold på 30 % af energien eller mindre designet til at forebygge vægtstigning. Der blev medtaget 13 randomiserede, kontrollerede studier med mindst 6 måneders follow-up publiceret fra 2000 til marts 2007 med i alt 1222 voksne deltagere. Deltagerne havde BMI på 28 eller derover. Det planlagte kulhydratindhold i diæterne varierede fra initialt 20 g kulhydrat pr. dag til 40 % af energiindtaget. Vægttabet var størst på de kulhydratfattige diæter. Forskellen i vægttab mellem den kulhydratfattige og den fedtfattige diæt var 4 kg efter 6 måneder og 1 kg efter 12 måneder. Begge forskelle var statistisk signifikante. I gennemsnit gennemførte 64 % af deltagerne studiet. En metaanalyse fra 2006 (Nordmann et al 2006) sammenlignede ligeledes diæter med lavt kulhydratindhold med diæter med et fedtindhold på 30 % af energien eller mindre. Diæterne med lavt kulhydratindhold havde et planlagt kulhydratindhold på max. 20-30 g pr. dag i de første uger stigende til 40-60 g pr. dag. Analysen inkluderede 5 studier af mindst 6 måneders varighed med i alt 447 voksne deltagere med BMI på 25 eller derover. Efter 6 måneder havde deltagerne på diæterne med lavt kulhydrat i gennemsnit haft et signifikant vægttab på 3,3 kg mere end deltagere på diæter med lavt fedtindhold. I 3 af studierne blev deltagerne fulgt i 12 måneder, og efter denne periode var der ikke længere signifikant forskel på vægttabet. Der var en lav gennemførelsesprocent på begge diæter; 62% på diæten med lavt kulhydratindhold og 54% på diæten med lavt fedtindhold gennemførte i 12 måneder. Bravata et al (2003) udførte ligeledes en metaanalyse af effekten af diæter med lavt kulhydratindhold. Studier helt ned til 4 dages varighed og op til et år blev inkluderet. I alt blev 94 studier med 3268 deltagere 3

inkluderet. De fleste studier var af under 3 måneders varighed. Det blev fundet, at vægttab var associeret med nedsat kalorieindtag, men ikke med nedsat kulhydratindtag. Konklusionen var, at der var utilstrækkelig viden til at anbefale eller fraråde diæter med lavt kulhydratindhold. Da der siden denne artikel blev publiceret er kommet en del nyere studier til, omtales den ikke nærmere. Lav kulhydrat diæter, andre relevante studier Viden om effekten af en kost med lavt kulhydratindhold på vægt udover 1 år er meget begrænset. Et studie, som ikke indgik i ovenstående analyser, har dog set på vægtvedligeholdelsen 3 år efter et vægttab på over 30 pund (13,6 kg) på en kulhydratfattig kost sammenlignet med andre kosttyper/strategier (Phelan et al 2007). Dette blev gjort ved at sammenligne medlemmer af National Weight Control Registry (USA), som havde tabt sig på en kost med lavt kulhydratindhold med medlemmer, som havde tabt sig på anden vis, og havde holdt vægten i mindst et år. Ved inklusion i studiet var det gennemsnitlige BMI henholdsvis 26,6 hos deltagere, der havde tabt sig på en diæt med lavt kulhydratindhold, og 25,7 hos deltagere, der havde tabt sig vha en anden strategi. Kulhydratindtagelsen var henholdsvis 9,5 % og 48,2 % af energien. Efter 3 år var der ikke forskel på vægtstigningen mellem de to grupper. 70 % af de 891 inkluderede deltagere rapporterede deres vægt efter 3 år. Det fremgår ikke af de omtalte metaanalyser/reviews hvor godt deltagerne overholder diæterne. Endvidere er kulhydratindholdet i de studier, som er inkluderet forskelligt, så man kan ikke udlede om en kost med et meget lavt kulhydratindhold (f.eks. max. 50 g om dagen som i Atkins) fører til større vægttab end en kost med et højere kulhydratindhold (op til ca. 40 % af energien). Krauss et al (2006) gennemførte et studie med 3 diæter med forskelligt kulhydratindhold (henholdsvis 54, 39 og 26 % af energien), og fandt at vægttabet steg med faldende kulhydratindhold igennem de 4 uger af studiet, hvor vægten var tilstræbt at være stabil. Der var dog tale om relativt små forskelle (fra 0 til 0,9 kg) og en kort periode. De refererede metaanalyser tager udgangspunkt i kulhydratindholdet i kosten uden hensyn til hvordan kosten i øvrigt er sammensat med hensyn til fedt og protein. Et systematisk review og metaanalyse (Santesso et al 2012) har taget udgangspunkt i kostens proteinindhold og sammenlignet en kost med højt proteinindhold (i gennemsnit 27 % af energien) med en kost med lavt proteinindhold (i gennemsnit 18 % af energien). Kulhydratindholdet på de to diæter var henholdsvis 38 og 55 % af energien. Der blev inkluderet 38 studier med i alt 2326 deltagere med BMI fra 22 til 43 i den del af opgørelsen, som omfattede vægtændringer. De inkluderede studier var af mindst 3 måneders varighed. Vægttabet blev kun opgjort ved 3 måneder. Her var vægttabet 1,21 kg større, BMI var faldet 0,51 enheder mere og taljeomkredsen var reduceret 1,66 cm mere på den proteinrige kost end på den proteinfattige kost. Et dansk studie (Due et al 2004) sammenligner to ad libitum diæter begge med en fedtenergiprocent på 30 hos 50 overvægtige personer med BMI mellem 25 og 35. Den ene diæt havde et højt proteinindhold (21-25 % af energien), og et relativt lavt kulhydratindhold (45-49 % af energien), mens den anden havde et lavt proteinindhold (12-14 % af energien) og et relativt højt kulhydratindhold (55-59 % af energien). De første 6 måneder blev kosten fulgt tæt ved at de hentede deres mad i en specialindrettet butik ved det daværende Institut for Human Ernæring. Efter de 6 måneder fortsatte de selv med diæten. Efter 6 måneder var vægttabet størst i gruppen, der havde fået den mest proteinrige diæt. Efter 12 måneder var der ikke signifikant forskel mellem vægttabet på de to diæter (4,3 kg versus 6,2 kg), men gruppen på den proteinrige diæt havde 10 % større reduktion i intraabdominalt fedt. Henholdsvis 8 % og 28 % var droppet ud af studiet 4

efter 12 måneder. Efter 24 måneder var der et yderligere frafald og vægttabet på henholdsvis 6,4 kg og 3,2 kg fra baseline var ikke signifikant forskelligt pga de få deltagere. Typen af kulhydrat kan også have betydning for vægttab eller for vægtvedligeholdelse efter et vægttab. I et studie med deltagere fra 8 europæiske lande (Larsen et al 2010), blev de 773 overvægtige deltagere (BMI over 27) efter et initialt vægttab på en lav-kaloriediæt (3,3 MJ/dag) tilfældigt fordelt på 5 diætgrupper: lavprotein, lav GI (kulhydrater med lavt glykæmisk index); lav-protein, høj GI, høj protein, lav GI; høj protein, høj GI; kontrol i et halvt år. De grupper der havde fået kost med et lavt glykæmisk index havde taget signifikant mindre på (0,95 kg mindre) efter det halve år end grupperne, der havde fået kost med højt glykæmisk index. Vægtstigningen var ligeledes størst hos de grupper der havde fået kost med lavt proteinindhold. I gennemsnit var der 29 % som ikke gennemførte studiet, og flest i den gruppe, som fik kost med lavt proteinindhold og højt GI. Sammenfatning, kulhydratindhold og vægttab På kortere sigt, dvs. op til 6 måske 12 måneder, er der generelt set et større vægttab, eller en mindre vægtstigning, på en diæt med kulhydratrestriktion end på en diæt med lavt fedtindhold og evt. kalorierestriktion. På lidt længere sigt ser forskellen mellem forskellige diæters effekt ud til at udlignes. Der mangler dog generelt viden om langtidseffekten af forskellige diættyper herunder bla. kulhydrattypens, betydning. Vægttab på populære diæter Der findes få randomiserede kontrollerede interventionsstudier, der har sammenlignet vægttabet ved forskellige populære diæter. Resultatet fra studier publiceret i videnskabelige artikler ses i tabel 2. Atkins diæten har desuden været undersøgt i en del studier, disse er inkluderet i metaanalyserne omtalt ovenfor. Tabel 2. Vægttab (kg) efter 6 måneder/12 måneder på forskellige populære diæter Dansinger et al 2005 (n=40 på hver diæt) Truby et al 2006 (n=57-58 på hver diæt) Gardner et al 2007 (n=76-79 på hver diæt) Atkins a Zone b LEARN c Ornish d Slim-fast e Rosemary f Vægtvogter g /2,1 /3,2 /3,3 /3,0 6,0/10,0 4,8/11,4 6,3/13,1 6,6/10,3 /4,7 /1,6 /2,6 /2,2 a Atkins - <20 g kulhydrat dagligt stigende til 50 g dagligt b Zone 40 E% fra kulhydrat og 30 E% fra henholdsvis fedt og protein 5

c Learn-55-60 E% fra kulhydrat, <10 E% fra mættet fedt, kalorie restriction og øget fysisk aktivitet d Ornish Vegetarkost med 10 % af energien fra fedt e Slim- fast-fik op til 2 måltidserstatninger pr. dag f Rosemary Conley s eat yourself slim diet and fitness plan (ikke nærmere beskrevet) g Vægtvogter måtte spise et dagligt antal point fastsat ud fra deres vægt. Hvert point svarer til ca. 50 kcal. I studiet af Dansinger et al (2005) deltog 160 overvægtige med et gennemsnitligt BMI på 35. Der var ikke forskel på vægttabet efter 1 år på de 4 diæter; Atkins, Zone, Ornish og vægtvogter. De vægttab, der er opgivet i tabellen er vægttabene ved en intention to treat analyse, hvor man har sat de, som ikke gennemførte studiet til et vægttab på 0. En analyse kun af dem som gennemførte viste større vægttab, men stadig ikke forskel mellem diæterne. I de 4 diætgrupper var der henholdsvis 53%, 65%, 65% og 50% der gennemførte. Blandt de som ikke droppede ud af studiet, blev deltagerne dårligere og dårligere til at holde diæten i løbet af undersøgelsesperioden. Dette blev set både ved kostregistreringer og ved en selvrapporteret score for overholdelse. På en score fra 1-10, hvor 10 var fuld overholdelse, faldt scoren fra 6-7 og ned til 3-4 på alle diæter. I studiet af Truby et al (2006) deltog 293 overvægtige med BMI mellem 27 og 40. Der var ikke forskel på vægttabet i de 4 diætgrupper; Atkins, Slim fast, Rosemary Conley og vægtvogter, ligesom der ikke var forskel i tab af kropsfedt eller i ændringer af taljeomkreds, efter 6 måneder. I alt 72 % gennemførte. Der var ikke forskel på hvor mange der gennemførte mellem de forskellige diæter. Et mindre antal af deltagerne valgte selv at fortsætte med diæten i yderligere 6 måneder, mens andre valgte at skifte diæt. Der var heller ikke efter 12 måneder forskel på vægttabet (eller vægtøgningen på Atkins og Slim-fast skete en lille vægtstigning fra 6-12 måneder) mellem diæterne. I studiet af Gardner et al (2007) deltog 311 kvinder med BMI mellem 27 og 40. De første 2 måneder fik de ugentlige instruktioner og derefter var en 10 måneders follow-up periode. Der var et signifikant større vægttab på Atkins diæten end på Zone diæten efter 12 måneder, men der var ikke forskel på vægttabet mellem de øvrige diæter (LEARN og Ornish). Det samme var tilfældet med BMI, mens ændringen i krops fedt % og talje/hofte ratio ikke var signifikant forskellig mellem nogle af diæterne. Dette studie havde en lidt højere gennemførelses procent end de to andre studier; 88 % gennemførte Atkins diæten, mens 76-78 % gennemførte de øvrige. Vægtvogternes diæts effekt på vægttab på længere sigt (vægtvedligeholdelse) blev i et andet studie undersøgt på en gruppe, som succesfuldt havde gennemført vægtvogter programmet (Lowe et al 2008). Medlemmer af vægtvogterne blev bedt om at rapportere deres vægt 1, 2 og 5 år efter de succesfuldt havde gennemført vægtvogter programmet. Vægten blev i alt selvrapporteret hos 699 og målt hos 217 efter 1 år, efter 2 år var der kun 279 som rapporterede deres vægt og efter 5 år kun 148. Blandt de, som rapporterede deres vægt var henholdsvis 94 %, 91 % og 75 % under deres startvægt efter 1, 2 og 5 år, mens 26,5 %, 20,5 % og 16,2 % forblev under deres ønskede vægt på de samme tidspunkter. Studiet har den svaghed, at det er succesrige medlemmer, som har deltaget. De som ikke rapporterer deres vægt ved follow-up er 6

sandsynligvis dem, som har taget mest på. Studiet viser dog, at det kan lade sig gøre for nogen at holde et vægttab, som var opnået ved at deltage i vægtvogterprogrammet. Viden om effekten af forskellige diæter på vægten på længere sigt, dvs. ud over 1 år er beskeden. Brown et al (2009) har udført et systematisk review af forskellige livsstilsinterventioners, herunder forskellige diæters, effekt på legemsvægt på længere sigt. Af relevans for dette notat blev set på følgende: 1) Studier omhandlende diæter med lavt fedtindhold og energirestriktion. Her blev ved opgørelse af 5 studier ikke fundet signifikant vægtændring efter 24 og 30 måneder, kun 1 af studierne viste signifikant fald efter 36 måneder. 2) Diæter med et nedsat energiindtag på 1000-1600 kcal/dag. I denne kategori var kun et enkelt studie, og i dette fandtes et vægttab på 7 kg efter 24 måneder og på 6 kg efter 36 måneder, hvor knap 40 % var droppet ud. 3) Vægtvogter. Her blev også kun fundet 1 studie. Dette viste et fald i vægt på 2,7 kg efter 24 måneder hos deltagere i vægtvogterprogrammet sammenlignet med en selvkontrolleret diæt. 4) Diæt med lavt fedt indhold, energirestriktion samt måltidserstatning. I denne gruppe blev ligeledes kun fundet et studie. Dette fandt et vægttab på 11,5 kg efter 2 år. 5) VLCD (meget lav kalorie diæt) med måltidserstatninger. Her var også kun et studie, og dette fandt ikke et signifikant vægttab efter 24 måneder. Alle de ovenfor nævnte var studier på overvægtige med vægttab for øje. Der blev også fundet 4 studier af effekten af en kost med lavt fedtindhold versus kontrolkost hos normalvægtige. I de 3 studier sås et signifikant vægttab efter 24 måneder, selvom den primære intention med kosten ikke var vægttab, mens der i det 4. studie sås en vægtstigning på ca. 2 kg efter 51 måneder. Der er kun lavet få og mindre studier angående stenalderkostens effekt. Foruden et par mindre, ukontrollerede studier er der udført et svensk studie med 29 patienter med hjertesygdom og glukose intolerance eller diabetes, som fik enten en stenalderkost eller en middelhavs lignende kost igennem 12 uger (Lindeberg et al 2007). Der blev fundet et større fald i taljeomkreds på stenalderkosten, men der var ikke forskel på vægtændringen efter 12 uger på de to diæter. Sammenfatning ang. effekten af populære diæter på vægt Der er relativt få randomiserede kontrollerede interventionsundersøgelser af effekten af forskellige populære diæter udover diæter med lavt kulhydratindhold på vægttab eller vægtvedligeholdelse. Det er ikke muligt ud fra den eksisterende viden at fremhæve en diæt, som mere effektiv end andre. Diskussion og konklusion angående vægttab Der er generelt beskeden viden om effekten af forskellige diæter på vægttab eller vægtvedligeholdelse, hvis disse følges længere end ½ år. Ovenstående gennemgang af litteraturen tyder på, at kulhydratfattige diæter på kort sigt, op til ca. 6-12 måneder, vil føre til et lidt større vægttab sammenlignet med andre typer diæter. På længere sigt ser forskellen mellem forskellige diæters effekt på vægttab ud til at være beskeden eller ikke eksisterende, men der er begrænset dokumentation. Svagheden ved studier, der involverer en diæt, er, at mange deltagere ikke gennemfører studiet. Dvs. at de som gennemfører studiet muligvis er dem, som har opnået de største vægttab. Generelt tyder den eksisterende viden på, at det er vigtigere at vælge en diæt efter temperament, altså om det er en diæt man kan overholde, end at vælge en diæt med en bestemt sammensætning. 7

Effekten af forskellige diæter på risikomarkører for sygdom, sygdomsrisiko samt dødelighed Risikomarkører og mulige risici ved forskellige diæter En del af de ovenfor nævnte studier har også set på forskellige risikomarkører for sygdom. Dette er opgjort i et systematisk review (Hession et al 2008) og i en metaanalyse (Normann et al 2006). Ved sammenligning af deltagere, som har spist henholdsvis en kulhydratrig kost eller en kulhydratfattig kost i mindst 6 måneder ses typisk at total kolesterol ikke ændrer sig signifikant forskelligt på de to typer diæter. HDL kolesterol ændrer sig typisk i en mere gunstig retning (dvs en stigning) på diæter med lavt kulhydratindhold mens LDL kolesterol typisk stiger på denne type diæt (Hession et al 2008, Nordmann et al 2006). Blodtrykket er typisk ikke forskelligt efter mindst 6 måneder på de to diættyper, dog blev set et fald i det systoliske blodtryk på en diæt med lavt kulhydratindhold i den ene opgørelse (Hession et al 2008). Faste blodglukose blev heller ikke fundet at være forskellig på de to diættyper. De ændringer i blodlipider og blodtryk m.m., der er fundet i flere af de omtalte studier, kan tilskrives vægttabet mere end kostens sammensætning. På diæter med meget lavt kulhydratindhold vil indtagelsen af kostfibre være begrænset. I overensstemmelse med dette er fundet, at 70 % af deltagerne på en diæt med meget lavt kulhydratindhold fik forstoppelse i løbet af undersøgelsens 6 måneder (Westman et al 2002). Det er også værd at være opmærksom på, at hjernen har behov for kulhydrat, og der kan være en risiko ved at indtage en kost med et kulhydratindhold under 50 g per dag. En sådan kost resulterer i en kronisk øget produktion og plasmakoncentration af β-hydroxybutyrinsyre og acetoacetinsyre, en tilstand kaldet ketose. Acidose ( syreforgiftning ) pga ophobning af ketonstoffer gennem nogen tid, er rapporteret som bivirkning hos voksne, der har spist en diæt med meget lavt kulhydratindhold for at opnå vægttab (EFSA 2010). Methylglyoxal og dets biprodukter akkumulerer ved ketose og er en potentiel årsag til beskadigelse af blodkar og væv. En indtagelse på 50 to 100 g kulhydrat per dag er tilstrækkeligt til at forhindre ketose og 130 g per dag menes at dække behovet for glukose til hjernen (EFSA 2010). Manglende glykogendepoter i musklerne har negativ effekt på dannelsen af energi til brug ved fysisk aktivitet ved høj intensitet (EFSA 2010). Sygelighed og dødelighed Fung et al al (2010) har undersøgt sammenhængen mellem en kost med lavt kulhydratindhold og dødelighed. Til sin analyse brugte han data fra Nurses Health Study og fra Health Professionals follow-up study. I alt deltog henholdsvis 85168 kvinder (34-59 år ved undersøgelsens start) og 44548 mænd (40-75 år ved undersøgelsens start. Deltagerne havde ved undersøgelsens start hverken hjertesygdomme, cancer eller diabetes. Deltagerne blev fulgt i henholdsvis 26 år og 20 år. I denne periode var der 12555 dødsfald blandt kvinderne og 8675 blandt mændene. Deltagerne blev inddelt i 10 grupper vha en kulhydratscore. Denne blev bestemt ud fra gentagne fødevarefrekvensspørgeskemaer. Når man sammenlignede de 10 % af deltagerne, som havde den laveste score, med de 10 % som havde den højeste kulhydratscore, så man en svag øget dødelighed blandt deltagere med lavest kulhydratscore. Ved at dele deltagerne op efter om de spiste en animalsk eller en vegetabilsk kost, så man at deltagere med en animalsk kost med lavt 8

kulhydratindhold havde en højere overordnet dødelighed (123 % i forhold til kost med høj kulhydratscore), en øget hjertekar dødelighed (114 %) samt en øget dødelighed pga. cancer (128 %). I modsætning havde deltagere med en vegetabilsk baseret kost med lavt kulhydratindhold en lavere overordnet dødelighed samt hjertekar dødelighed. Kosten hos de 10 % der fik tildelt den laveste kulhydratscore indeholdt 37-43 % af energien fra kulhydrat. Den øgede dødelighed skyldes sandsynligvis de fødevarer man spiser på en sådan kost, og er i overensstemmelse med at rødt kød og forarbejdet kød øger risikoen for visse kræftformer (WCRF). To andre studier omhandler sammenhængen mellem kost med lavt kulhydratindhold og dødelighed. I det ene studie, et svensk studie, blev efter 12 års follow-up fundet en øget dødelighed af hjertekarsygdomme hos deltagere med høj-protein/lav kulhydrat score. Sammenhængen blev dog kun fundet hos deltagere (som kun var kvinder), der var i aldersgruppen 40-49 år ved starten af studiet, men ikke hos yngre kvinder (Lagiou et al 2007). Der blev ikke fundet en sammenhæng mellem protein/kulhydratindtagelsen og dødeligheden af alle årsager eller af cancer. I en senere opgørelse, hvor der ses på follow-up data efter 15,7 år fandtes en let øget forekomst af hjertekarsygdomme at være associeret til nedsat kulhydratindtag og til øget proteinindtag (Lagiou et al 2012). I det andet studie var samme score associeret til en svag, men statistisk signifikant øget dødelighed af alle årsager, hjertekar samt cancer blandt græske deltagere i EPIC studiet i løbet af en 10 års follow-up periode (Trichopoulou et al 2007). Sammenfatning risiko ved forskellige typer diæter På kortere sigt (op til 6-12 måneder) ser der ikke ud til at være en risiko ved at følge nogle af de omtalte diæter. Der er begrænset viden om den sundhedsmæssige effekt af forskellige diæter på længere sigt (dvs. over 1 år). Den fundne let øgede sygelighed og dødelighed ved at følge diæter med lavt kulhydratindhold gennem længere tid er dog bekymrende. Overordnet konklusion Generelt er viden om effekten af at følge forskellige diæter gennem længere tid på vægttab, vægtvedligeholdelse og sundhedsrisiko begrænset. Det er ikke muligt at fremhæve en af de gennemgåede diæter fremfor en anden, som værende mere effektiv for vægttab eller vægtvedligeholdelse på længere sigt. Flere undersøgelser tyder på, at en kost med lavt kulhydratindhold og samtidig højt indhold af især animalsk protein, øger risikoen for hjertekarsygdomme og cancer samt medfører øget dødelighed, hvis den følges gennem længere tid, men der mangler mere viden på området. Referencer Bravata DM, Sanders L, Huang J et al. Efficacy and safety of low-carbohydrate diets. A systematic review. JAMA 2003;289:1837-1850. Brown T, Avenell A, Edmunds LD et al. Systematic review of long-term lifestyle interventions to prevent weight gain and morbidity in adults. Obesite reviews 2009;10:627-638. Dansinger ML, Gleason JA, Griffith JL et al. Comparison of the Atkins, Ornish, Weight Watchers, and Zone diets for weight loss and heart disease risk reduction. JAMA 2005;293:43-53. 9

Due A, Toubro S, Skov AR, Astrup A. Effect of nomal-fat diets, either medium or high in protein, on body weight in overweight subjects: a randomised 1-year trial. Int J Obes 2004;28:1283-1290. EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition, and Allergies (NDA) Scientific Opinion on Dietary Reference Values for carbohydrates and dietary fibre. European Food Safety Authority (EFSA), Parma, Italy. EFSA journal 2010;8:1462. Fung TT, van Dam RM, Hankinson SE et al. Low-carbohydrate diets and all-cause and cause-specific mortality. Ann Intern Med 2010;153:289-298. Gardner CD, Kiazand A, Alhassan S et al. Comparison of the Atkins, Zone, Ornish, and LEARN diets for change in weight and related risk factors among overweight premenopausal women. JAMA 2007;297:969-977. Hession M, Rolland C, Kulkarni U et al. Systematic review of randomized controlled trials of lowcarbohydrate vs. low-fat/low-calorie diets in the management of obesity and its comorbidities. Obesity reviews 2009;10:36-50. Krauss RM, Blanche PJ, Rawlings RS et al. Separate effects of reduced carbohydrate intake and weight loss on atherogenic dyslipidemia. Am J Clin Nutr 2006;83:1025-1031. Lagiou P, Sandin S, Weiderpass E et al. Low-carbohydrate-high protein diet and mortality in a cohort of Swedish women. J Intern Med 2007;261:366-374. Lagiou P, sandin S, Lof M et al. Low carbohydrate-high protein diet and incidence of cardiovascular diseases in Swedish women: prospective cohort study. BMJ 2012 doi: 10.1136/bmj.e4026. Larsen TM, Dalskov S-M, van Baak M et al. Diets with high or low protein content and glycemic index for weight-loss maintenance. N Engl J Med 2010;363:2101-2113. Lindeberg S, Jönsson T, Granfeldt Y et al. A Palaelithic diet improves glucose tolerance more than a Mediterranean-like diet in individuals with ischaemic heart disease. Diabetologia 2007;50:1795-1807. Lowe MR, Kral TVE, Miller-Kovach K. Weight-loss maintenance 1, 2 and 5 years after successful completion of a weight-loss programme. Br J Nutr 2008;99:925-930. Nordmann AJ, Nordmann A, Briel M et al. Effects of low-carbohydrate vs low-fat diets on weight loss and cardiovascular risk factors. Arch Intern Med 2006;166:285-293. Phelan S, Wyatt H, Nassery S et al. Three-year weight change in successful weight losers who lost weight on a low-carbohydrate diet. Obesity 2007;15:2470-2477. Santesso N, Akl E, Bianchi M et al. Effects of higher- versus lower-protein diets on health outcomes: a systematic review and meta-analysis. Eur J Clin Nutr 2012;66:780-788. Santos FL, Esteves SS, da Costa Pereira A, Yancy WS, Nunes PL. Systematic review and meta-analysis of clinical trials of the effects of low carbohydrate diets on cardiovascular risk factors. Obesity reviews 2012 doi 10.111/j.1467-789X.2012.01021.x. 10

Trichopoulou A, Psaltopoulou T, Orfanos P et al. Low-carbohydrate-high protein diet long-term survival in a general population cohort. Eur J Clin Nutr 2007;61:575-581. Truby H, Baic S, delooy A et al. Randomised controlled trial of four commercial weight loss programmes in the UK: initial findings from the BBC diet trials. BMJ 2006;332:1418-1423. WCRF. World Cancer Researc Fund. Westman EC, Yancy WS, Edman JS et al. Effect of 6-month adherence to a very low carbohydrate program. Am J Med 2002;113:30-36. 11