SYGEPLEJERSKE hvem gennemførte?

SYGEPLEJERSKE hvem gennemførte? - en undersøgelse af gennemførelse og frafald Vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen Sygeplejeskolen i Århus oktober 2001 ISBN 87-90497-02-3

Sygeplejeskolen i Århus sygeplejerske - hvem gennemførte? 2 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

sygeplejerske - hvem gennemførte? Indholdsfortegnelse Sygeplejeskolen i Århus Indledning... 4 Om undersøgelsen... 5 Hypoteser... 5 Profil af de 890 studerende som indgår i undersøgelsen... 5 Hvad fortæller undersøgelsens tal om hypoteserne?... 10 Diskussion... 16 Profil af sygeplejestuderende ved optagelsen på Sygeplejeskolen i Århus... 16 Hvilke studerende afbryder uddannelsen?... 16 Konklusion... 20 Afslutning... 21 Litteraturliste... 22 Kort om de undersøgelser, der henvises til... 23 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen 3

Sygeplejeskolen i Århus sygeplejerske - hvem gennemførte? Indledning Frafald i uddannelsessystemet generelt og ikke mindst i sygeplejerskeuddannelsen har stor politisk bevågenhed. Uddannelse koster penge, og tomme uddannelsespladser er dyre. Der er mangel på sygeplejersker, og søgningen til faget er vigende. I sygeplejerskeuddannelsen har der gennem de sidste 15 år været et fald i antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen. Ind til 1985 var gennemførelsesprocenten næsten konstant omkring 85%. Herefter kom et gradvist fald til 75,8% i 1990 og 73,1% i 1995 (Undervisningsministeriet, 2000). Faldet synes at fortsætte, om end der er stor variation fra skole til skole. I Undervisningsministeriets nyhedsbrev den 8. maj 2000 er der registreret en gennemførelsesprocent på sygeplejeskolerne i Danmark på 72,0%. Gennemførelsessprocenten på Sygeplejeskolen i Århus har i den nævnte periode ligeledes været faldende, dog knap så meget. I nærværende undersøgelsen, som omfatter 890 studerende på Sygeplejeskolen i Århus, fordelt på 11 hold med studiestart i perioden 1. marts 1991 til og med 1. februar 1996, er gennemførelsesprocenten på 75,6%, altså som nævnt højere end landsgennemsnittet. Men hvorfor er frafaldet stigende? Og er der tale om et frafald eller et fravalg? Kan man overhovedet forestille sig en uddannelse, hvor der ikke er frafald? Hvilke grunde er der til, at de studerende afbryder studiet? Og kan vi som uddannelsesinstitution gøre noget for, at de studerende falder til i stedet for fra? På Sygeplejeskolen i Århus har vi gennem længere tid været optaget af, om der er sammenhæng mellem de studerendes forudsætninger ved studiestart, og hvorvidt de gennemfører uddannelsen eller ophører undervejs. Derfor har vi besluttet at se nærmere herpå i en undersøgelse. Dels en kvantitativ undersøgelse af de studerendes kvalifikationer ved optagelsen i forhold til gennemførelse og afbrydelse og dels en spørgeskemaundersøgelse blandt de frafalde studerende, hvor ikke registrerede data kan belyses. Vores formål med de to undersøgelser er bl.a. at finde ud af; hvilken profil de sygeplejestuderende har ved optagelsen på Sygeplejeskolen i Århus (alder, køn, adgangsgrundlag, eksamenskvotient, dimissionsår, erhvervserfaring, prioritering af uddannelsen) hvilken profil de studerende har, der afbryder studiet om skolens udvælgelseskriterier (eksamenskvotient, arbejdserfaring, begrundelse og motivation for studiet) har sammenhæng med, om man gennemfører uddannelsen eller falder fra hvilke forhold der har betydning for og indvirkning på afbrydelsen af studiet hvad de studerende, der har forladt studiet, laver i dag Som nævnt vælger vi af praktiske og ikke mindst tidsmæssige grunde at lave undersøgelsen i to dele. Resultatet af den første del, den rent kvantitative undersøgelse er beskrevet i denne rapport. 4 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

sygeplejerske - hvem gennemførte? Sygeplejeskolen i Århus Om undersøgelsen Undersøgelsen er en kvantitativ undersøgelse af gennemførelse og frafald hos 890 sygeplejestuderende på Sygeplejeskolen i Århus. I undersøgelsen ses på frafald og gennemførelse i forhold til alder, køn, adgangsgrundlag, eksamenskvotient, dimissionsår, erhvervserfaring og prioritering af uddannelsen. De studerende, som er omfattet af undersøgelsen, er alle på hold med studiestart fra 1. marts 1991 til og med 1. februar 1996. Det sidste hold afsluttede uddannelsen den 30. november 1999. I perioden er i alt 978 studerende begyndt på uddannelsen på Sygeplejeskolen i Århus. Af dem udgår 88 studerende af undersøgelsen. De 29 udgår, da de på grund af forsinkelse stadig var i uddannelsen på tidspunktet for opgørelsen. 20 kunne ikke registreres fyldestgørende på grund af ufuldstændige papirer, og de resterende 39 er overflyttet til andre sygeplejeskoler. Undersøgelsen tager afsæt i en række hypoteser, som er nævnt neden for. Hypoteserne er først og fremmest opstillet på baggrund af egne formodninger. Dernæst er de inspireret af forskellige undersøgelser om frafald på andre videregående uddannelser (Keldorff og Rasmussen, 1994; Maglekær og Lyngsø, 1994; Salomonsen, 1996; Teilmann, 2000), og af påstande fremsat i forskellige medier af mennesker inden for uddannelsessektoren. Hypoteser I gruppen af mandlige studerende er der et større frafald end i gruppen af kvindelige. Der er et større frafald af studerende med hf-eksamen end af studerende med studentereksamen. Høj kvotient ved den adgangsgivende eksamen giver mindre frafald. Studerende med studierelevant erhvervserfaring inden studiestart har mindre frafald end studerende uden. Prioritering af uddannelsesvalg har ingen betydning for frafald. Der er størst frafald i gruppen af yngste studerende. I gruppen af studerende med fremmed kulturbaggrund er der større frafald end i gruppen af danske studerende. Alderen på den adgangsgivende eksamen har ingen betydning for frafaldet. Profil af de 890 studerende som indgår i undersøgelsen Køn og alder Det er velkendt, at antallet af kvindelige studerende på sygeplejestudiet er massivt større end antallet af mandlige studerende. Fordelingen på køn er således godt 95% kvinder og næsten 5% mænd, se figur 1 på side 6. Næsten alle studerende dvs. godt 96% er i tyverne, når de begynder på studiet. Gennemsnitsalderen beregnet på optagelsestidspunktet er 23 år. De yngste, som udgør 0,3%, er 19 år, og den ældste er 38 år. Knap 4% er mellem 30 og 38 år. Figur 2 på side 6 viser antal studerende fordelt på alder ved studiestart. vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen 5

Sygeplejeskolen i Århus sygeplejerske - hvem gennemførte? Mænd (4,72%) Kvinder (95,28%) Figur 1 - optagne i procent fordelt på køn 200 150 Antal 100 50 0 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Alder Figur 2 - optagne i absolutte tal fordelt på alder ved studiestart 6 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

sygeplejerske - hvem gennemførte? Sygeplejeskolen i Århus Afstand fra eksamensår til studiestart Med en gennemsnitsalder på 23 år kommer de studerende selvsagt ikke direkte fra gymnasiet til studiet. Figur 3 viser at kun 3% er gået i gang umiddelbart efter bestået eksamen. 11% har haft en pause på 1 år, 26% på 2 år, 30% på 3 år, 14% på 4 år og de resterende 16% har en afstand mellem bestået eksamen og studiestart på fra 5 til 17 år. 5-17 år (16,63%) 0 år (3,05%) 1 år (10,75%) 4 år (13,91%) 2 år (25,68%) 3 år (29,98%) Figur 3 - Optagne i procent fordelt på afstand fra bestået eksamen til studiestart Adgangsgrundlag Adgangsgrundlaget for næsten 94% af de studerende er en studenter- eller hf eksamen. De sidste godt 6% har et andet adgangsgrundlag; eksempelvis adgangsprøven til de videregående sundhedsuddannelser, de 4 hf enkeltfag, en GIF eksamen, hhx, htx eller en udenlandsk eksamen. Figur 4 viser, at der optages flest nemlig 39% med en matematisk studentereksamen, de sproglige studenter udgør 30% og studerende med en hf eksamen 25%. Af de 25% med en hf eksamen har hovedparten taget den på 2 år, kun 26 svarende til 3% har taget hf eksamen som enkeltfag over flere år end to. Andet (6,29%) HF-eksamen (24,38%) Mat. stud. (39,10%) Sprogl. stud. (30,22%) Figur 4 - Optagne i procent fordelt på eksamen Kvotient På figur 5 og 6 kan man se, at der optages flest studerende i alt 402 svarende til 46,4% i gruppen med eksamenskvotienter på 8,0 til 8,9. De to ydergrupper af karakterskalaen omfatter kun en meget lille del af populationen, nemlig henholdsvis 26 svarende til 3% i den lave gruppe på 6,0 til 6,9 og kun 13 svarende til 1,5% i den højeste gruppe på 10,0 til 10,9. Der optages 30,9% svarende til 268 med kvotienter på 7,0 til 7,9, og 18,1% svarende til 157 i gruppen på 9,0 til 9,9. vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen 7

Sygeplejeskolen i Århus sygeplejerske - hvem gennemførte? Ser man på den procentvise fordeling mellem kvotient og type af eksamen, kan man på figur 6 se, at der er færrest sproglige studenter i den laveste og højeste karaktergruppe, her findes til gengæld flere med en hf eksamen. I gruppen, der optages med andet adgangsgrundlag, er der en procentuel stor repræsentation i den laveste karaktergruppe og et faldende antal jo højere kvotient dog slet ingen i gruppen på 10,0 til 10,9. Det skal igen understreges, at de to ydergrupper kun omfatter 39 studenter tilsammen. 500 400 300 200 100 Andet Mat Sprogl. HF 0 6,0-6,9 8,0-8,9 10,0-10,9 Figur 5 - optagne i absolutte tal fordelt på kvotient og eksamen 100% 80% 60% 40% 20% Andet Mat Sprogl. HF 6,0-6,9 8,0-8,9 10,0-10,9 Figur 6 - optagne i procent fordelt på kvotient og eksamen 8 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

sygeplejerske - hvem gennemførte? Sygeplejeskolen i Århus Erhvervserfaring Hvad angår erhvervserfaring kan man på firgur 7 se, at 558 studerende svarende til 62,7% har haft studierelevant arbejde inden studiestart. 34,8%, som udgør 310 studerende, har haft andet arbejde, og kun 22, som udgør 2,5%, er optaget uden erhvervserfaring ud over fritidsarbejde. Ved studierelevant arbejde forstås arbejde, der indebærer tæt kontakt med andre mennesker som eksempelvis handicaphjælper, ufaglært sygehjælper, ufaglært social- og sundhedshjælper og pædagogmedhjælper. Ingen (2,47%) Alment (34,83%) Relevant (62,70%) Figur 7 - optagne i procent fordelt på erhvervserfaring Prioritering af uddannelsen Som på alle andre uddannelser under den koordinerede tilmelding optages flest studerende på deres første prioritet. I undersøgelsen drejer det sig om 84,5%. 10,6% er optaget på anden prioritet, og kun 4,9% på tredje prioritet eller derunder. Nationalitet 97,5% af de studerende har dansk statsborgerskab, 1,8% nordisk og kun 0,7% andet. Der kan imidlertid sagtens være flere studerende end 0,7% med anden etnisk baggrund end dansk eller nordisk, idet registreringen følger den studerendes statsborgerskab. vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen 9

Sygeplejeskolen i Århus sygeplejerske - hvem gennemførte? Hvad fortæller undersøgelsens tal om hypoteserne? I gruppen af mandlige studerende er der et større frafald end i gruppen af kvindelige Der er en markant forskel på frafaldet hos kvinder og mænd. Mens over halvdelen nemlig 54,8% af de mænd, der starter, afbryder igen, er det kun lidt over en femtedel af kvinderne, nemlig 22,9%. På landsplan er tallene ifølge Danmarks Statistik fra 1995 på 47,6% for mændene og 25,7% for kvinderne. (Undervisningsministeriet, 2000). Det skal dog bemærkes, at antallet af mænd i nærværende undersøgelse kun udgør 4,7% svarende til 42 af de 890. Af datamaterialet (ikke vist her) fremgår det, at adgangsgrundlaget for de to køn stort set er identisk. Der er et større frafald af studerende med hf-eksamen end af studerende med studentereksamen Undersøgelsens tal viser, at studerende med en hf eksamen i højere grad afbryder uddannelsen end studerende med en studentereksamen. Endvidere er der en tendens til, at frafaldet er størst hvis hf eksamen er taget over mere end to år, nemlig på 42,3% mod 30,4% i gruppen med en 2 årig hf. Der er dog kun et meget lille antal studerende på 26, der har brugt mere end to år til eksamen. På figur 8 og 9 kan man se, at mens 31,8% af hf erne har afbrudt uddannelsen, er det kun 20,7% af de studerende med en studentereksamen. Der er stort set ingen forskel på matematiske og sproglige studenters frafald, nemlig henholdsvis 21,6% og 19,7%. Det største frafald på 35,7% er i gruppen, der optages med andet adgangsgrundlag, der som tidligere nævnt omfatter adgangsprøven til de videregående social- og sundhedsuddannelser, GIF eksamen, de 4 hf enkeltfag, htx, hhx og udenlandsk eksamen. Gruppen omfatter dog kun 56 studerende svarende til 6,3%. eksamens art antal optagne antal frafaldne frafaldne i % sproglig student 269 53 19,7 % matemat. student 348 75 21,6 % hf eksamen 217 * 69 31,8% andet 56 20 35,7 % ialt 890 217 24,4 % Figur 8 - optagne og frafaldne fordelt på eksamen *af de 217 har 26 taget hf-eksamen på mere end 2 år 10 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

sygeplejerske - hvem gennemførte? Sygeplejeskolen i Århus 100% 80% 60% 40% 20% 0% Sprogl. stud. Mat. stud. HF-eks. Andet Gennemførte Frafaldne Figur 9 - gennemførte og frafaldne i procent fordelt på eksamen Høj kvotient ved den adgangsgivende eksamen giver mindre frafald Dette er en sandhed med modifikationer. Studerende med en eksamenskvotient udgør i alt 866 personer. Ser man på sammenhæng mellem høj kvotient og gennemførelse hos de 866, viser undersøgelsen, at det største frafald findes blandt studerende med eksamenskvotienter på 10,0 og derover, nemlig 38,5% og det næsthøjeste i gruppen med eksamenskvotienter under 7,0, hvor frafaldet er på 34,6%. Begge grupper omfatter dog kun en meget beskeden del af hele populationen. Udvides den først nævnte gruppe til at omfatte studerende med kvotienter på 9,0 og derover er frafaldet på 31,2%, altså fortsat stort og over gennemsnittet. I gruppen med kvotienter under 8,0 er frafaldet 24,5%. Det laveste frafald på 20,6% findes i gruppen af studerende med eksamenskvotienter fra 8,0 til 8,9. Figur 10 og 11 viser en oversigt over den procentvise fordeling af frafaldet inden for de enkelte karaktergrupper. eksamenskvotient antal optagne antal frafaldne frafaldne i % 6,0-6,9 26 9 34,6 % 7,0-7,9 268 63 23,5 % 8,0-8,9 402 83 20,6 % 9,0-9,9 157 48 30,6 % 10,0-10,9 13 5 38,5 % i alt 866 208 24,0 % Figur 10 - optagne og frafaldne i procent fordelt på eksamenskvotient vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen 11

Sygeplejeskolen i Århus sygeplejerske - hvem gennemførte? 100% 80% 60% 40% 20% 0% 6,0-6,9 7,0-7,9 8,0-8,9 9,0-9,9 10,0-10,9 Frafaldne Gennemførte Figur 11 - gennemførte og frafaldne i procent fordelt på eksamenskvotient Studerende med studierelevant erhvervserfaring inden studiestart har mindre frafald end studerende uden Undersøgelsens resultat, som fremgår af figur 12, viser en tendens til, at studerende, der inden studiestart har haft arbejde, der indebærer en tæt kontakt med andre mennesker, i højere grad gennemfører uddannelsen. Det er i gruppen med studierelevant erhvervsarbejde, det mindste frafald på 22,4% findes. I gruppen, der har haft alment erhvervsarbejde, er frafaldet lidt større på 27,1%. Den sidste gruppe helt uden erhvervsarbejde, som dog kun omfatter 22 personer, har det højeste frafald på 36,4%. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Stud. relev. Alment Ingen Gennemførte Frafaldne Figur 12 - gennemførte og frafaldne i procent fordelt på erhvervsarbejde 12 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

sygeplejerske - hvem gennemførte? Sygeplejeskolen i Århus Prioritering af uddannelsesvalg har ingen betydning for frafald Umiddelbart kunne resultatet tyde på, at prioritering af uddannelsesvalg har betydning for, om man gennemfører uddannelsen eller ej. Figur 13 viser et lidt mindre frafald i gruppen optaget på 1. prioritet end i gruppen optaget på 2.prioritet og på 3. eller lavere prioritet. Den sidste gruppe omfatter dog kun 44 studerende. udd.prioritet antal optagne antal frafaldne antal frafaldne i % 1. prioritet 752 176 23,4 % 2. prioritet 94 27 28,7 % $3. prioritet 44 14 31,8 % i alt 890 217 Figur 13 - optagne og frafaldne i procent fordelt på optagelsesprioritet Der er størst frafald i gruppen af yngste studerende Som det fremgår af figur 14 og 15 er der et stigende frafald, jo højere den studerendes alder er, bortset fra den yngste gruppe på 19, 20 og 21 år. Gruppen på 19 år omfatter imidlertid kun 3 personer og gruppen >27 år 60 personer i alt. Så alt i alt må man sige, at ud fra nærværende undersøgelse viser der sig ikke nogen forskel af betydning, når man ser på frafald i forhold til alder. 250 200 150 100 50 19 20 21 22 23 24 25 26 27 Gennemførte Frafaldne Figur 14 - gennemførte og frafaldne i absolutte tal fordelt på alder vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen 13

Sygeplejeskolen i Århus sygeplejerske - hvem gennemførte? 100% 80% 60% 40% 20% 0% 19 20 21 22 23 24 25 26 27 >27 Gennemførte Frafaldne Figur 15 - gennemførte og frafaldne i procent fordelt på alder I gruppen af studerende med fremmed kulturbaggrund er der større frafald end i gruppen af danske studerende Talmaterialet er så lille, og som tidligere nævnt usikkert på grund af registrering under statsborgerskab, hvilket betyder, at der ikke kan udledes noget resultat heraf. Knap 50% af de nordiske statsborgere (7 af 16) har afbrudt uddannelsen, og 1 af de 6 med andet statsborgerskab end dansk og nordisk har afbrudt. Alderen på den adgangsgivende eksamen har ingen betydning for frafaldet Som det fremgår af figur 16 og 17 viser tallene en tendens i retning af, at alderen på den adgangsgivende eksamen har betydning for frafaldet. Der ses et lidt større frafald af studerende med eksaminer der er 0 og 1 år, samt eksaminer der er 5 år og derover. 300 250 200 150 100 50 0 0 1 2 3 4 5 >5 Gennemførte Frafaldne Figur 16 - gennemførte og frafaldne i absolutte tal fordelt på eksamensalder 14 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

sygeplejerske - hvem gennemførte? Sygeplejeskolen i Århus 100% 80% 60% 40% 20% 0% 0 1 2 3 4 5 >5 År Gennemførte Frafaldne Figur 17 - gennemførte og frafaldne i procent fordelt på eksamensalder vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen 15

Sygeplejeskolen i Århus sygeplejerske - hvem gennemførte? Diskussion Formålet med den kvantitative del af undersøgelsen af gennemførelse og frafald på Sygeplejeskolen i Århus var, at finde ud af hvilken profil i forhold til alder, køn, adgangsgrundlag, dimmissionsår og prioritering de sygeplejestuderende har ved optagelsen på studiet, og hvilken profil de studerende, der afbryder studiet, har. Endvidere ønskedes svar på, om de målbare områder af sygeplejeskolens udvælgelseskriterier som eksamenskvotient og erhvervserfaring spiller nogen rolle for, om en studerende gennemfører uddannelsen eller ej. Profil af sygeplejestuderende ved optagelsen på Sygeplejeskolen i Århus Hovedparten af de studerende- svarende til godt 96%, der optages på Sygeplejeskolen i Århus er i tyverne, med en gennemsnitsalder på 23 år. 97,5% er danske statsborgere og 84,5% er optaget på første prioritet. Hele 69% optages med en studentereksamen fordelt med 39% på matematisk og 30% på sproglig. De fleste nemlig 56% begynder på uddannelsen 2 til 3 år efter, de har bestået deres eksamen. Eksamenskvotienten ved optagelsen ligger fra 8,0 til 8,9 for 46,4% af de optagne og på 7,0 til 7,9 for 30,9%. 62,7% har haft studierelevant arbejde inden optagelsen. Alt i alt en profil der viser kvalifikationer, der skønnes tilstrækkelige til at kunne gennemføre uddannelsen. Hvilke studerende afbryder uddannelsen? Køn Selv om mændenes andel af populationen kun omfatter knap 5%, er det påfaldende at over halvdelen nemlig 54,8% af de mænd, der starter på uddannelsen, afbryder den, og kun 22,9% af kvinderne. Tallene i undersøgelsen viser en større forskel end tallene på landsplan fra 1995, hvor 47,6% af mændene falder fra mod 25,7% af kvinderne. Fænomenet med større frafald i gruppen af mænd findes også i andre mellemlange videregående uddannelser. Således er der i 1995 i pædagoguddannelsen på landsplan et frafald i gruppen af mænd på 36,6% mod kvindernes frafald på 22%, og i folkeskolelæreruddannelsen et frafald af mænd på 22,2% mod 14,9% af kvinder. (Undervisningsministeriet, 2000). På den sociale højskole i Esbjerg fandt man et frafald i gruppen af mænd på 36,1% mod kvindernes frafald på 16,5%. (Keldorff og Rasmussen, 1994). Mændenes adgangsgrundlag og alder adskiller sig som nævnt ikke fra kvindernes, så forklaringen skal ikke findes her. Måske har det noget at gøre med uddannelsernes udprægede kvindemiljø. På et så kvindedomineret studie som sygeplejestudiet, hvor kvindelige normer og ideologier dominerer både det teoretiske og kliniske studiemiljø, skal man ville uddannelsen meget, som nogle mandlige studerende hos os har udtrykt det. Det vil være interessant i den efterfølgende del af undersøgelsen at få kastet mere lys over årsagerne til mændenes frafald. Hvad siger mændene selv? Hvordan har de klaret den teoretiske og den kliniske del af uddannelsen? Har studiemiljøet overhovedet haft betydning for frafaldet? Hvad har de valgt at beskæftige sig med i stedet for sygeplejerskeuddannelsen? 16 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

sygeplejerske - hvem gennemførte? Sygeplejeskolen i Århus Adgangsgrundlag Som nævnt på side 10 findes det største frafald på 35,7% i den mindste gruppe af studerende, nemlig i gruppen af studerende der optages med andet adgangsgrundlag. Resultatet er i overensstemmelse med undersøgelsen fra Den Sociale Højskole i Esbjerg (Keldorff og Rasmussen, 1994), men står i modsætning til en undersøgelse fra Sygeplejeskolen i Hvidovre (Sevelsted, 1994), hvor studerende optaget med andet adgangsgrundlag (36 studerende af en population på 480) har den laveste frafaldsprocent. Da gruppen, der optages med anden baggrund end studenter- eller hf eksamen udgør så lille en del nemlig kun 6,3% af den samlede population, har resultatet ikke en særlig stor betydning. Det interessante i undersøgelsen her er de studerende, der optages med en hf eksamen. Disse studerende udgør knap 25% af de optagne og har et frafald på 31,8%. I lighed med andre undersøgelser fra mellemlange videregående uddannelser (Ibsen, 2001; Keldorff og Rasmussen,1994; Maglekær og Lyngsø, 1994; Sevelsted, 1994; Salomonsen, 1996) er der et større frafald blandt studerende med en hf eksamen end blandt studerende med en studentereksamen. Resultaterne adskiller sig ikke fra undersøgelser på de lange videregående uddannelser. Ved Aarhus Universitet er der således i flere undersøgelser vist, at langt det største frafald findes i gruppen af studerende, der er optaget med en hf eksamen. (Teilmann, 1994 / 2000). De nævnte tal siger imidlertid ikke noget om, hvorfor der er et større frafald blandt de studerende med en hf eksamen. At der er mange med en hf eksamen i grupperne med de laveste og de højeste kvotienter, og at det er i disse grupper, det største frafald sker, rejser spørgsmålet om de hf studenter, der falder fra, også er dem med de laveste og de højeste kvotienter? Og hvad betyder det, at der er lidt flere med en hf eksamen, der har haft studierelevant arbejde inden studiestart sammenholdt med, at der måske er lidt flere netop i den gruppe, der gennemfører? Er der flere med en hf eksamen i gruppen af helt nye eller særligt gamle eksaminer? Og hvordan ser det ud, hvis vi udskiller de 26, der har taget eksamen over mere end 2 år? Man kan også spørge, hvad er det studenterne kan i højere grad end hf erne? For år tilbage var der en avisdebat om, at en hf eksamen var velegnet til en mellemlang videregående uddannelse i stedet for til et universitetsstudium. (Aarhus Stiftstidende, 1994). Men stilles der også i sygeplejerskeuddannelsen for store krav? Det vil derfor bl.a. være interessant at se nærmere på, i hvor høj grad prøverne i uddannelsen er bestået hos de studerende med hf baggrund, der har afbrudt uddannelsen. Eksamenskvotient Undersøgelsens tal viser en tendens til, at det største frafald findes blandt studerende med meget høje og meget lave kvotienter. De to nævnte karaktergrupper >9,9 og < 7,0 omfatter imidlertid kun en meget lille del af populationen, derfor er resultatet behæftet med nogen usikkerhed. Ser vi imidlertid på de 170 studerende, der er optaget med kvotienter på >8,9 er frafaldet på 31,8% mod gennemsnittets 24,0%. Resultatet er helt i overensstemmelse med en undersøgelse af frafaldet på Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg. (Ibsen, 2001). I undersøgelsen fra Hvidovre, (Sevelsted, 1994) er det største frafald i studentergruppen med kvotienter over 9,0, hvorimod undersøgelser fra skoler i mindre byer viser at jo lavere kvotient desto større frafald. (Salomonsen, 1996; Maglekær og Lyngsø, 1994). Ser man på frafaldet i gruppen med de høje kvotienter fordelt på de tre typer af eksaminer, er frafaldet lidt større hos de matematiske studenter og hf erne end hos de sproglige. vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen 17

Sygeplejeskolen i Århus sygeplejerske - hvem gennemførte? Sammenholdes resultaterne i de fem ovennævnte undersøgelser, er det interessant, at studerende med høje kvotienter ved den adgangsgivende eksamen tilsyneladende kun har et stort frafald på de tre sygeplejeskoler, der ligger i store (universitets)byer med mange forskellige muligheder for skift af uddannelse. Det vil derfor være relevant at undersøge, hvad de studerende med høje kvotienter benytter deres mange valgmuligheder til, efter de har afbrudt sygeplejerskeuddannelsen. Og interessant at få gruppens eget svar på årsagerne til afbrydelsen. Har der eks.vis været udfordringer nok? Man kunne også undersøge om de studerende med kvotienter >9,0 har haft sygeplejeuddannelsen som deres første prioritet, og se på alderen på eksamen. Det er tankevækkende, at vi på Sygeplejeskolen i Århus mister mange studerende med høje eksamenskvotienter, kvotienter som vi giver ekstra point i vores udvælgelse. Erhvervserfaringens betydning for gennemførelse og frafald 62,7% af de optagne studerende har haft studierelevant arbejde inden studiestart. Den eneste af de øvrige undersøgelser, der beskæftiger sig med erhvervserfaring, er den fra Sygeplejeskolen i Randers (Salomonsen, 1996), og her nævnes blot, at det er påfaldende få, der har været beskæftiget i omsorgsprægede job inden de begyndte på uddannelsen. Nærværende undersøgelse viser en tendens til, at studierelevant arbejde inden studiestart har betydning, idet den laveste frafaldsprocent på 22,4% findes i den gruppe. Men det er også værd at bemærke, at over 60% af dem helt uden erhvervsarbejde, omend gruppen er meget lille, har gennemført uddannelsen. Så tallene kan ikke bekræfte sygeplejeskolens antagelse om, at det at indgå i tætte relationer med andre mennesker, nødvendigvis har betydning for afklaring af, om sygeplejeuddannelsen er det rette valg og dermed give en høj gennemførelsesprocent. Det kunne også være interessant at sammenligne profilen i øvrigt hos studerende med henholdsvis alment og studierelevant erhvervsarbejde. Prioritering af uddannelsen Resultatet af undersøgelsen viser ikke med sikkerhed, om prioritering af uddannelse har betydning for, om en studerende gennemfører eller ej. Der er godt nok et større frafald, jo lavere prioritet man er optaget på, men hos de studerende, der er optaget på en lavere prioritet end første, er der samtidig en overvægt af studerende med hf eksamen og af studerende med kvotienter under 7,5. Så om det er prioritering, typen af eksamen eller eksamenskvotient, der er årsag til et større frafald, kan undersøgelsen ikke give svar på. I andre undersøgelser (Ibsen, 2001; Salomonsen, 1996) ses også højere gennemførelse hos studerende optaget på 1. prioritet, der er ikke lavet kombinationer med andre faktorer. Men et frafald på 23,4% blandt de studerende, der er optaget på deres første prioritet, afføder et spørgsmål, som det kunne være interessant at få belyst, nemlig hvorfor 23,4% af de studerende, der (sandsynligvis) er optaget på deres ønskeuddannelse, alligevel afbryder den? Alder Det er vanskeligt ud fra undersøgelsen at sige, om alderen har indflydelse på frafaldet. Godt nok er der et stigende frafald, jo højere den studerendes alder er, bortset fra den yngste gruppe på 19, 20 og 21 år, og et uforklarligt dyk hos de 25 årige, men det er også blandt de ældste studerende, der er flest med en hf eksamen, flest med andet adgangsgrundlag og flest med en eksamenskvotient under 7,5. Med andre ord er de ældste studerende også de studerende, der har det adgangsgrundlag, hvor det største frafald findes. Andre undersøgelser viser forskellige resultater. En undersøgelse fandt at frafaldet er ligefrem proportionalt med stigende alder ved studiestart. (Salomonsen, 1996). En anden at frafaldet var mindst blandt de yngste (20-23 år) og ældste (28-48 år). (Ibsen, 2001). Og en fandt at blandt dem, der var 25 år eller derover, faldt 25% fra i løbet af første studieår, mod kun 9% blandt dem der var under 21 år. (Teilmann, 2000). Inddelingen i aldersgrupperne er, som nævnt her ikke ens i de fire undersøgelser. 18 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

sygeplejerske - hvem gennemførte? Sygeplejeskolen i Århus Eksamensalder Den oprindelige hypotese var, at alderen på den adgangsgivende eksamen ikke har nogen betydning for frafald. Sammenholder man forskellige undersøgelser, synes dette at holde stik. En undersøgelse viser, at jo kortere tid i afstand fra eksamen til studiestart desto større frafald. (Salomonsen, 1996). En anden viser det modsatte, nemlig jo større afstand i tid fra eksamen til studiestart desto større frafald. (Sevelsted, 1994). Nærværende undersøgelses tal viser en tendens til størst frafald blandt studerende med eksaminer på 0 og 1 år samt > 5 år. Altså resultater der peger i hver sin retning. Men er de studerende med en eksamensalder på 0 år, unge studenter, der kommer direkte fra gymnasiet, eller er det ældre, der har afsluttet en hf eksamen? Måske er det de 3 %, der har gjort det over flere end 2 år? Og hvad har de studerende med eksaminer, der er >5 år lavet? Har de gennemført en anden uddannelse eller dele af en? Eller har de haft studierelevant arbejde, født børn eller rejst verden rundt? vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen 19

Sygeplejeskolen i Århus sygeplejerske - hvem gennemførte? Konklusion Sammenfattende kan vi konkludere, at i nærværende undersøgelse, som omfatter et optag på 890 studerende i årene fra 1991 til 1996, er frafaldet på 24,4%, hvilket er lavere end gennemsnittet i Danmark, hvor det i 2000 var på 28%. Frafaldet er stort set sammenfaldende med andre undersøgelser. Mændenes andel af populationen udgør knap 5%, men over 50% af de mænd, der begynder på uddannelsen, falder fra mod kun godt 20% af kvinderne. Et resultat, der svarer til andre mellemlange videregående uddannelser. Undersøgelsen giver imidlertid ikke noget svar på, hvorfor der er denne forskel på de to køn. Med hensyn til studenterprofil kan vi slutte, at en typisk studerende på Sygeplejeskolen i Århus er en kvinde i tyverne, der er dansk statsborger og optaget på sin første prioritet. Hun har bestået en matematisk eller sproglig studentereksamen med et gennemsnit på mellem 8,0 og 8,9 og har haft studierelevant arbejde i 2 til 3 år inden studiestart. Vi optager altså langt de fleste studerende i de grupper, hvor frafaldet er mindst. Der er som i undersøgelser fra både lange og mellemlange videregående uddannelser et stort frafald på 31,8% af studenter med hf-eksamen mod de matematiske og sprogliges frafald på 20,7%. Det største frafald findes i gruppen, der optages med andet adgangsgrundlag. Denne gruppe omfatter kun 6,3% og fordeler sig på en række forskellige eksaminer, hvorfor vi ikke finder det særligt interessant at undersøge nærmere. I lighed med undersøgelsen i Aalborg, finder vi det største frafald blandt studerende med høje og lave eksamenskvotienter. Således er der i nærværende undersøgelse et frafald på 31,8% blandt studerende med eksamenskvotienter på > 8,9. Og et frafald på 34,6% blandt studerende med karakterer <7,0, sidstnævnte gruppe omfatter dog kun 26 studerende. Der er lavest frafald på 20,6% i gruppen med eksaminskvotienter på 8.0-8.9. Der er måske en svag tendens til, at studierelevant erhvervserfaring har betydning for gennemførelsen, idet det laveste frafald på 22,4% findes her. Men samtidigt er det værd at bemærke, at over 60% af dem, der slet ingen arbejde har haft, gennemfører uddannelsen. Gruppen omfatter dog kun 22 personer. Der er en tendens til, at frafaldet er størst blandt studerende med eksaminer på 0 og 1 år samt >5 år. Undersøgelsen viser ikke om uddannelsesprioritet og alder har betydning for frafald. Godt nok er frafaldet lidt større blandt studerende, der er optaget på lavere prioritet og blandt studerende, der er <22 år og >27 år, men det er også i disse grupper, der er overvægt af studerende med hf eksamen og med kvotienter <7,5. Sammenfattende kan vi sige, at undersøgelsen ikke med sikkerhed peger på områder i forbindelse med udvælgelsen af studenter, der nødvendigvis kan ændre på gennemførelsesprocenten. 20 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

sygeplejerske - hvem gennemførte? Sygeplejeskolen i Århus Afslutning Undersøgelsen har hverken kunnet be- eller afkræfte de opstillede hypoteser, men den peger på en række tendenser og rejser langt flere spørgsmål, end den giver svar. Mange af spørgsmålene kan belyses yderligere ved at gennemføre en række analyser af sammenhænge mellem de forskellige parametre, der allerede findes i talmaterialet. Eksempelvis ville det som nævnt være interessant at se nærmere på; hf erne i forhold til helt nye og gamle eksaminer samt lave og høje kvotienter profilen hos fuldtids hf ere i forhold til hf-enkeltfag på mere end 2 år forholdet mellem studerende med kvotienter >8,9 og alder på eksamen samt prioritet profilen hos de studerende med henholdsvis ingen-, alment - og studierelevant erhvervserfaring Anden del af undersøgelsen, som var tænkt som en spørgeskemaundersøgelse, hvor ikke registrerede data vil kunne belyses, bør bl.a. omfatte spørgsmål til belysning af; studiemiljøets betydning herunder studieformer, faglige udfordringer og motivation det sociale miljø og den sociale integration de studerendes egne begrundelser for frafald resultater ved teoretiske og kliniske bedømmelser hvad de studerende vælger at beskæftige sig med efter frafaldet bla. set i forhold til kvotient studerendes forventninger i forhold til oplevede realiteter økonomi Ved undersøgelsens start var det meningen at spørgeskemaundersøgelsen skulle omfatte dele af populationen i nærværende undersøgelse. Desværre er der gået alt for lang tid, hvorfor dette ikke mere findes relevant. En retrospektiv undersøgelse, der spørger ind til oplevelser og erfaringer, vil være behæftet med for store fejlkilder, når det der spørges til ligger år tilbage i tiden. Vi må derfor slutte, at nærværende undersøgelse kan danne inspiration til udarbejdelse af et spørgeskema, der kan anvendes på studerende optaget inden for de sidste to til tre år eller i en forløbsundersøgelse, der følger et optag gennem de 3½ år uddannelsen varer. Vi finder det sidste utroligt interessant. vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen 21

Sygeplejeskolen i Århus sygeplejerske - hvem gennemførte? Litteraturliste Gennemførelse, studieskift og frafald - fra ungdomsuddannelse til Ph.d. 1.udgave. København: Undervisningsministeriet; 2000. Ibsen M. Frafald i sygeplejerskeuddannelsen: Belyst gennem follow-up undersøgelse af 282 sygeplejestuderende. Speciale, Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Århus: Aarhus Universitet; 2001. Kelldorf M, Rasmussen SE. Gennemførelse/frafald på socialrådgiveruddannelsen på Den Sociale Højskole i Esbjerg. Esbjerg: Den Sociale Højskole; 1994. Maglekær KM, Lyngsø S. Kvantitativ undersøgelse af studerendes adgangsgivende eksamen og problemer og frafald i sygeplejerskeuddannelsen. Næstved: Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt; 1994. Salomonsen M. Frafald i sygeplejerskeuddannelsen: Hvilken sammenhæng er der mellem de sygeplejestuderendes dispositioner og frafald i sygeplejerskeuddannelsen. Kandidatspeciale, Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet. Århus: Danmarks Sygeplejeskerhøjskole ved Aarhus Universitet; 1996. Sevelsted A. Skolebaggrundsundersøgelse. Københavns Sundhedsvæsen, sygeplejerskeuddannelsen; 1994. Upubliceret materiale. Teilmann E. Studieforløbsanalyse. Aarhus Universitet; 1994. Upubliceret materiale. Teilmann E. Den grønne årgang - en forløbsundersøgelse af årgang 1995. Århus: Aarhus Universitet; 2000. Hver femte humanist falder helt fra. I: Undervisningsministerets Nyhedsbrev 2000; 14 (8): 1-3. HF-erne har det svært på universitetet. I: Aarhus Stifttidende, 25. januar 1995. 22 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

sygeplejerske - hvem gennemførte? Sygeplejeskolen i Århus Kort om de undersøgelser, der henvises til Ibsen, Marianne, 2001: En undersøgelse på Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg. Undersøgelsen omfatter 282 sygeplejestuderende. Formålet er at undersøge hyppigheden af frafald, samt hvilken betydning tidligere eksamen, studiemiljø og socio- økonomiske forhold har for frafald. Kjeldorff, Marianne og Rasmussen S.E., 1994: En undersøgelse på Den Sociale Højskole i Esbjerg. Undersøgelsen omfatter 279 socialrådgiverstuderende. Formålet med undersøgelsen er, at undersøge sammenhængen mellem studieforudsætninger i form af adgangsgivende eksamen og gennemførelse og frafald. Maglekjær Karen Margrethe og Lyngsø S., 1994: En undersøgelse i Storstrøms Amt på Sygeplejeskolerne i Næstved og Nykøbing Falster. Undersøgelsen omfatter 200 sygeplejestuderende. Formålet med undersøgelsen er at af- eller bekræfte sammenhængen mellem adgangsgivende eksamen, eksamenskvotient og karaktererne i de enkelte fag og de studerende, der får problemer i uddannelsen eller må afbryde den. Salomonsen, Maren, 1996: En undersøgelse på Sygeplejeskolen i Randers. Undersøgelsens kvantitative del omfatter 262 sygeplejestuderende med vægt på de 59 som faldt fra i uddannelsen. Formålet med undersøgelsen er at tegne et nærbillede i forhold til alder, erhvervserfaring, alder på eksamen, uddannelsesprioritet, tidspunkt for afbrydelsen, eksamens art og -kvotient samt faders erhverv hos de studerende, der afbryder uddannelsen. Sevelsted, Anders, 1994: En undersøgelse ved Københavns Sundhedsvæsen, Sygeplejerske - uddannelsen v. Hvidovreafdelingen. Undersøgelsen omfatter 480 sygeplejestuderende. Formålet med undersøgelsen er at se på frafald i forhold til skolebaggrund herunder eksamens art og - kvotient og alder på eksamen. Teilmann, Eva, 1994 og 2000: En studieforløbsundersøgelse fra 1994 på Aarhus Universitet. Undersøgelsen omfatter 900 studerende på tandlæge-, medicin-, jura-, teologi- og psykologi - studierne. Og en forløbsundersøgelse af årgang 1995 på Aarhus Universitet kaldet Den grønne årgang. Undersøgelsen omfatter de 3.494 personer, der fik tilbudt en studieplads i 1995. De studerende er opdelt efter fag, køn, alder, adgangsgrundlag, dimissionsår og kvotient samt efter uddannelsens prioritet. vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen 23