Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Børkop, d.6. november 2013 NUBU konference v/idrætslærer og fysioterapeut Anette Bentholm
Oplægsholder
Bogen bygger på Erfaringer: forælder og idrætsprojekt En for alle alle for en UCN projekt: Vi vil også gerne være med Eksisterende litteratur og undersøgelser Interview af forældre, lærere og voksne med autisme og ADHD
Genstandsfeltet Idræt vs. Fysisk aktivitet En vigtig forskel ligger i, at fysisk aktivitet refererer til en kvantitativ måling af kroppens fysiske arbejde. Idræt har et andet kulturelt udgangspunkt, som ikke alene handler om den fysiske aktivitet. Kilde: Kulturministeriet, 2011
Relevans for bogen Politikker og konventioner om inddragelse af udsatte børn i idrætten i bl.a. fritidsdelen - noget tyder på, at det ikke sker. Flere børn får diagnosen autisme og ADHD Politisk mål at inkludere flere børn med autisme og ADHD i skole og sfo. Den nye skolereform flere aktivitetstimer Børn laver idræt/bevægelse i mange arenaer: frikvartererne, skoleidrætten, sfo, fritid hjemme og idrætsforening FN s menneskerettighedskonvention, 2007, Folkeskoleloven, SFO, National handleplan ADHD, 2013, SDU, Idrættens outsidere, 2012,; Sandø, 2009)
Idræt stiller store krav både til det sociale, kognitive, sundhedsmæssige og motoriske aspekt
Derfor kan det være ekstra svært for et barn med autisme og/eller ADHD; At indgå i en idrætsaktivitet i eks. skole, SFO og/eller et almindeligt foreningstilbud At fastholde barnets motivation i idrætten
Motorik Det er ikke alle børn med autisme og ADHD, der har motoriske problemer, men de er klart overrepræsenteret i forhold til børn uden handicap på deres egen alder. sanseintegrations vanskeligheder dårligere motoriske færdigheder og kontrol
Sanseintegration Sanseintegration er den neurologiske proces, der organiserer sanseindtryk for ens egen krop og omgivelserne, og gør det muligt at bruge kroppen effektivt i omgivelserne. Kilde: Jean Ayres, 1989
Sundhed tendenser Børn med autisme og ADHD er mindre fysisk aktive end børn i almindelighed, og især er teenagere meget lidt fysisk aktive. Børn med autisme og ADHD har generelt et konditionsniveau, der ligger under det acceptable niveau for børn uden handicap. Øget tendens til overvægt blandt børn med ADHD sammenlignet med børn i almindelighed Pan & Frey, 2006; Harvey & Reid, 2003; Bentholm m.fl., 2009; Baerg et al, 2011; Holtkamp et al, 2004; Erhart et al. (2012)
Eksekutive funktioner Evnen til at få en ide, at planlægge, at udføre og at vurdere og eventuelt justere sine handlinger og adfærd i forhold til tid og rum Elfing, B. et al (2002). Den børnepsykologiske undersøgelse. Vejledning til psykologer. Udarbejdet af Selskab for Børneneuropsykologi.
Eksempel på en eksekutiv forstyrrelse Hvis idrætslæreren beder barnet om: At lægge hulahopringen på plads ude i redskabsrummet, og tage den blå bold med tilbage, Hvad kan der ske? 1. lægge hulahopringen på plads? 2. i redskabsrummet? 3.tage den blå bold med tilbage?
Empatiforstyrrelser Mennesker med empatiforstyrrelser har svært ved at forestille sig, hvad andre tænker og føler. Opdage den andens reaktioner aflæse og forstå mimik lyde og krop vælge en handling udføre den valgte handling Kilde: Mogensen (2010) Børn med særlige behov
Eksempel på empatiforstyrrelse De kan have svært ved at svare på noget vedrørende deres følelser eks. kan du lide at spille hockey? Spørg i stedet: Scorede du et mål i hockey i dag?
Effekt af idræt Idrætten får mig til at føle mig tilpas. Det er vel den måde, jeg opnår glæde og tilfredshed med mig selv på. Og så føler jeg også, at idrætten hjælper lidt på den angst, jeg går og kæmper med Emil på 20 år med ASF
Effekter af fysisk aktivitet og idræt Motorikken kan opleves forbedret Kognition eks. koncentration, arbejdshukommelse, akademiske færdigheder, som læsning, stavning og arbejde med tal forbedres, især lige efter fysisk aktivitet (Hillman et al, 2009) De stereotype bevægelser reduceres (Verret et al, 2012) Humøret forbedres kan regulere hyperaktivitet og angst Det sociale samspil trænes De eksekutive funktioner forbedres ex. Planlægning og hukommelse
Didaktiske overvejelser
rummelighed struktur - tydelighed
Observation og tilpasning
Tilpasningsskema Kilde: Bentholm, 2013
Støtte og overvejelser At have en plan: Detaljeplanlægning - arbejdssystem fordeling af rollerne i lære-/trænerteam Præsentation og gennemgang af regler Voksen deltagelse Anvisninger billeder/tegninger/armbånd Pyt-skilt Evt. time-out sted - skilt Efterevaluering
Jeg hører det jeg glemmer det Jeg ser det jeg husker det Jeg gør det jeg forstår det (Kinesisk ordsprog)
Opsummering elementer der kan optimere inklusionen i idrætten At idrætslæreren kender til barnets udfordringer og er åben for dialog med forældrene At idrætslærere og forældre ved at idrætten starter før idrætten At idrætslæreren ved, hvad der skal ske i idrætten. At barnet og forældrene kender struktur, indhold i træningen At børnene ikke selv skal finde nogle af være i gruppe med At arbejde i mindre gruppe At noget er genkendeligt fra gang til gang At nye aktiviteter/lege bliver gennemgået både visuelt, auditivt og kropsligt At barnet bliver set og anerkendt for det barnet lærer At barnet må holde pause
Perspektiveringer Skoler og SFO: Viden om børn med autisme og ADHD Arbejde med mulige konstruktioner for inklusion af børn med autisme og ADHD i idrætstimerne Kompetenceudvikling Mentorkorps - andet? Politiker/strategier for hvad man rent faktisk skal gøre for at inkludere Smileyordning Inddragelse af omgivelserne systemisk tænkning
Mangler I svar på nogle af jeres spørgsmål Anb@ucn.dk