Evaluering af autentiske undervisningsforløb på Virklund Skole

Evaluering af autentiske undervisningsforløb på Virklund Skole Udarbejdet af Jane Vejen Boniface, antropolog Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune 1 af 12

Evalueringen er gennemført i august 2014 Indhold 1. Formålet med evalueringen... 3 2. Anvendelsessigte... 3 3. Genstands- og spørgefelt... 3 4. Metode... 4 5. Fokusgruppeinterview: elevernes oplevelser omkring autentiske undervisningsforløb... 4 5.1. Indledning... 4 5.2. Analyse- og fremstillingsform... 4 5.3. Succeskriterie: at skabe motiverede børn... 4 5.4 Succeskriterie: at øge børnenes faglige udbytte... 6 5.5 Succeskriterie: at øge motivationen til lektieforberedelse... 8 5.6 Succeskriterie: at øge børnenes trivsel... 9 5.7 Kommentar til øvrige succeskriterier... 9 6. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen... 9 7. Konklusion... 11 Bilag 1: Elevvurderinger af LEGO- og Jyske Bank projektet Bilag 2: Elevvurderinger af it tiltag og lærerrolle Bilag 3: Skabelon: Spørgeguide til fokusgruppeinterview Bilag 4: Skabelon: Spørgeskema til kvantitativ spørgeskemaundersøgelse 2 af 12

1. Formålet med evalueringen Det overordnede formål med evalueringen er at undersøge, hvilken betydning projektet autentiske undervisningsforløb har haft for børnenes læring og trivsel på 7. årgang på Virklund Skole 1. Evalueringen søger at afdække erfaringer og resultater af indsatsen fra et elev- og medarbejdersynspunkt. Evalueringens formål er: At synliggøre erfaringer på elevniveau og medarbejderniveau, med henblik på at belyse på hvilke måder konkrete læringsforløb og øvrige tiltag har bidraget til projektets succeskriterier. At fremdrage didaktiske overvejelser, indsigter og erfaringer fra projektet og de konkrete læringsforløb 2. 2. Anvendelsessigte Evalueringen skal bruges til at videreudvikle skolens arbejde med at fremme en problemorienteret og innovativ undervisningsform i udskolingen, herunder afprøve nye måder at arbejde med systematisk dataindsamling og analyse på, i udviklingen af undervisningen. Intentionen med evalueringen er således at skabe inspiration til, hvordan man gennem systematisk brug af data kan skabe et kritisk og undersøgende blik på elevernes udbytte og læringsmuligheder 3. De anvendte skabeloner til fokusgruppeinterviewet og den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er sat ind bagerst i evalueringsrapporten som inspiration. Projektets konklusioner og indsigter formidles til Skoleafdelingen, andre skoler, samt til kollegaer, ledelse, forældre og elever på Virklund Skole. 3. Genstands- og spørgefelt Det er Virklund Skoles etos at skabe en udskoling, hvor interessen for innovation hænger sammen med flere forhold: Et generelt ønske om at fremme problemorienteret, innovativ undervisning i et alment dannende perspektiv. En kvalificering af it-didaktikken med henblik på at kvalificere skolens kerneydelse, undervisningen. At generere læring i tæt samarbejde med etablerede partnerskaber inden for innovation og digitale teknologier. Projektet Autentiske undervisningsforløb har tre overordnede mål: Mål Overordnede succeskriterier 1. At skabe autentisk undervisning og læring 2. At øge børnenes motivation til lektieforberedelse og i undervisningen Undervisningen planlægges med en modtagermålgruppe for øje. Der inddrages i videst muligt omfang eksterne partnere. KIE modellen og mesterlæremodellen anvendes i undervisningen. Flipped classroom anvendes. Eleverne udvikler idéer i tværfaglige projekter. 1 Projektet går under prototypenavnet Digital talentklasse, men har haft et særligt fokus på autentisk undervisning. 2 Denne del af evalueringen fremgår ikke af rapporten, men har været debatteret undervejs forløbet. 3 For mere inspiration læs rapporten, Et bevidst blik på alle elevers læring - Systematisk brug af data til udvikling af undervisningen fra Danmarks Evalueringsinstitut, 2014. Rapporten påpeger betydningen af systematik bl.a. i forhold til at få øje på alle børn og styre sit blik så man ikke kun ser det der falder i øjnene (s. 34). 3 af 12

3. At skabe en digital platform hvorfra børnenes undervisning udgår Skydrive, OneNote, Skoletube og digitale programmer anvendes i undervisningen. Lærerne laver formativ evaluering af det enkelte barn. Eleverne anvender evalueringen formativt. 4. Metode Der er benyttet følgende metoder til dataindsamling: Et fokusgruppeinterview med 6 elever af to timers varighed. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med alle elever på 7. årgang. Kvantitativ evaluering af elevernes faglige udbytte. Denne del af evalueringen indgår ikke i evalueringsrapporten. Der har været afholdt 3 møder og en afsluttende workshop med lærere fra projektgruppen. 5. Fokusgruppeinterview: elevernes oplevelser omkring autentiske undervisningsforløb 5.1. Indledning Et fokusgruppeinterview er et interview, hvor deltagerne deler erfaringer med hinanden og diskuterer et bestemt tema. Formålet med interviewet har været at få elevernes syn på, hvad er god undervisning? og høre hvad de har fået ud af, at deres lærere har lavet om på undervisningsformen. Eleverne har i løbet af skoleåret 2013/14 arbejdet med projekter, hvor de har løst opgaver for virksomheder, og hvor de har skullet formidle deres opgaver til repræsentanter fra erhvervslivet eller andre samarbejdspartnere. Der refereres derfor i rapporten til LEGO projektet og Jyske Bank projektet m.fl.. Eleverne har været i gennem en omstillingsproces og et skoleår, hvor de har oplevet gamle og nye undervisningsformer. Dette har givet eleverne mulighed for at opdage kontraster og stille spørgsmålet: Hvad finder jeg mest motiverende, når jeg sammenligner forskellige måder at gå i skole på? 5.2. Analyse- og fremstillingsform Der er i fremstillingen lagt vægt på at synliggøre elevernes erfaringer og sammenholde disse med de overordnede succeskriterier for projektet. Det har ikke været muligt at belyse alle succeskriterier og indsatsområder i projektet via fokusgruppeinterviewet. 5.3. Succeskriterie: at skabe motiverede børn I dette afsnit nævnes de forhold, som eleverne oplever som motiverende og demotiverende for deres egen deltagelse i undervisningen. Elevtema: it og digitale undervisningsmidler Lærerne har i løbet af projektperioden arbejdet med at udvikle en digital platform hvorudfra elevernes undervisning kan foregå. Eleverne har bl.a. arbejdet med Skydrive, OneNote, skoletube, Flipped learning og digitale programmer. Fokusgruppedeltagerne blev i starten af interviewet bedt om at reflektere over, hvad der har gjort undervisningen mere spændende for dem. Som noget af det første nævnte eleverne brugen af digitale undervisningsmidler og it. Eleverne gav bl.a. udtryk for, at det motiverende ved it er, at de ikke skal holde styr på papirer, som kan blive væk, opgaverne er altid tilgængelige, og det er som regel hurtigt at svare på opgaven (fokusgruppen refererede mest til matematikfessor i denne snak). Eleverne 4 af 12

fortalte også, at det har været spændende at arbejde med videoer, formidling, hjemmesider og Facebook, men at det ikke er entydigt positivt at arbejde med it: Jeg synes, det er trist helt klart at være så meget på computeren i skolen. Altså, det ønsker jeg ikke. Den pågældende elev fortæller, at han hellere vil arbejde med ark og bøger, både fordi det er en anden måde at arbejde på, og fordi læreren kan finde nogle mere interessante opgavetyper. Eleverne fortæller, at de godt kan lide at arbejde med computer og ipads, men at de godt kan savne at arbejde med deres hænder og at kunne vise noget fysisk frem til læreren. Selv om de digitale undervisningsmidler kan bruges til at vise et stykke arbejde frem til lærerne, oplever eleverne også, at it kan være med til at usynliggøre deres arbejde og indsats: Når man laver lektier på matematikfessor, så føler jeg faktisk, at jeg ikke rigtig giver så meget, fordi det tjekker læreren en gang i mellem og ser, der er lavet så og så meget. Men hvis det er arket, så laver man lidt mere på det, fordi ens lærer ser rigtig, hvad man har lavet! Denne oplevelse handler både om at kunne vise noget frem, men også at være i kontakt med lærerne og få respons fra lærerne. Det fremgik tydeligt under fokusgruppeinterviewet, at det for nogle af eleverne er meget vigtigt, at læreren ser og tjekker det stykke arbejde, eleven har lavet, sammen med eleven, mens det for andre er tilstrækkeligt at vide, at de har løst opgaven og trænet det de skulle: Jeg tror det handler om at man siger til sig selv, okay, jeg laver det her nu [ ] Der er et eller andet ved at åbne din computer og så lige sidde og lave det, og så er det væk igen. Konklusionen i fokusgruppen blev, at der er behov for at arbejde både med bøger, ark og digitale undervisningsmidler, så alle elever har mulighed for at arbejde med de redskaber og materialer, de finder mest motiverende. Elevtema: Mødet med virksomheder og andre samarbejdspartnere Noget af det, som eleverne oplever som motiverende for deres egen deltagelse i undervisningen, er kontakten til virksomhederne og indsigten i de udfordringer, virksomhederne står med, samt mødet med repræsentanter fra virksomhederne. Her er det en elev, der fortæller om, hvordan det var at møde en medarbejder fra LEGO: Man skulle være opmærksom, for han talte på engelsk og brugte som sagt nye ord. Han var velformuleret. Hans sprog. Og så også det der det var sådan, da vi var kommet lidt ind, så skulle vi fremlægge vores første bilag til projektet. Hvor vi sad her inde og fremlagde det for ham. Og han tog det meget seriøst. Han levede sig ind i det, hvilket jeg syntes var mega fedt. Eleverne nævner også, at det kan være svært at forstå opgaven og de forventninger, som stilles fra virksomhedens side: Så synes jeg bare, det blev ikke forklaret ordentligt, hvad vi skulle lave i de der bilag. Det var meget sådan åh nej. Og så gik vi hen til læreren: Nå jamen skulle vi ikke lave det? Nej, I skulle lave det der. Så fik vi noget at vide af ham, som var forskelligt fra det, vi fik at vide af læreren. Så vi skulle hele tiden spørge ind til, hvad det var, vi skulle. Det er vigtigt at pointere, at eleverne ikke generelt har oplevet projektforløbene som forvirrende. Eksemplet er taget med for at illustrere vigtigheden i at afstemme forventninger og opgaver til eleverne i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere. 5 af 12

Elevtema: Godt med emner og oplæg Undervejs i fokusgruppeinterviewet kom eleverne ind på at snakke om emner og fremlæggelser. Det var meget tydeligt, at der opstod en særlig energi og opstemthed i gruppen: Jeg synes virkelig, vi skal holde fast i de der små forløb og projekter, vi har bare i vores fag. Vi har lige haft et forløb i engelsk på gekko. Jeg kan rigtig godt lide forløb i fagene, hvor det ikke har noget realistisk med job og mennesker i virkeligheden, men bare de der små forløb, man har. Men jeg synes også, vi skal have mange flere fremlæggelser. Det var så hyggeligt og godt dengang, vi havde et bestemt emne. Så havde vi et forløb, hvor vi skulle lære om det. Samarbejdet med andre steder og hvor man lærer noget om det, der sker ude i verden, det skal der nok være 2-3 gange om året, men alt det andet synes jeg virkelig, man skal holde fast i. Vi savner de der små fremlæggelser, vi havde engang, hvor vi f.eks. fik et emne. Vi havde om lande på et tidspunkt, og så skulle man lave en for sig selv og i grupper. Det er måske de der små fremlæggelser, som vi nogle gange har, som vi savner lidt. Eller det gør jeg i hvert fald. Resume Alle deltagere blev bedt om at fortælle, hvad der giver dem lyst til at deltage i undervisningen. Eleverne nævnte i den forbindelse: emner, fremlæggelser, projekter hvor man lærer noget om virkeligheden, en god og hyggelig stemning i klassen, engagerede og glade lærere, at få lov til at vælge inden for et emne, opmærksomhed og feedback fra lærerne, projekter af kortere eller længere varighed med mulighed for fordybelse i et bestemt emne eller fagområde. 5.4 Succeskriterie: at øge børnenes faglige udbytte Elevtema: Oplevelser omkring tab af faglige færdigheder Flere af eleverne i fokusgruppen udtrykker, at de har en følelse af, at de ikke har udviklet sig fagligt, eller at de er gået i stå i bestemte fag i det sidste år med projektarbejde. Denne oplevelse handler for eleverne om: At der er taget timer fra historiefaget og andre fag for at få tid til at gennemføre projekterne, og at de føler, at de ikke har fået tilstrækkelig mulighed for at arbejde med disse fag i projekterne. At det har været svært at øve grundlæggende færdigheder inden for de forskellige fag i projektforløbene. Dette, sammenholdt med at der er taget tid fra enkelte fag/den almindelige undervisning, hvor eleverne oplever mulighed for at træne deres grundlæggende færdigheder, gør, at eleverne oplever, at de er gået i stå fagligt. At de enkelte fag ikke har været tydeligt integreret i de enkelte projektforløb. Oplevelsen af at være gået i stå fagligt kan skyldes: At eleverne har haft mindre af det, de selv kalder almindelig undervisning, og at de oplever dette som et tab af faglighed At eleverne har sværere ved at genkende fagene og dermed også se deres faglige udbytte, fordi undervisningen består af andre typer aktiviteter. Ovenstående problematik ledte eleverne videre til en debat om, hvor meget og hvor lidt projektforløbene skal fylde i forhold til den almindelige undervisning hen over et skoleår? 6 af 12

Fokusgruppens konklusion var at: Projektforløbene har taget lidt for meget tid fra den almindelige undervisning Der har været lidt for mange projektforløb, for tæt på hinanden. Der er brug for perioder med almindelig undervisning ind i mellem projekterne, både for at sunde sig men også for at træne grundlæggende færdigheder. LEGO projektet var for kort og hektisk. Elevtema: Balancen mellem at tilegne sig faglige færdigheder og projektorienterede kompetencer Under fokusgruppeinterviewet blev det tydeligt, at eleverne oplever, at de har behov for at træne deres grundlæggende færdigheder i de forskellige fag sideløbende med projektarbejdet. Dette behov hænger øjensynligt sammen med elevernes oplevelse af, at det har været svært at øve grundlæggende færdigheder, når de arbejder projektorienteret, hvilket rejser spørgsmålet: Ligger der en særlig værdi i for eleverne at veksle mellem perioder med almindelig undervisning og projektforløb? Kunne man evt. forestille sig en træningsperiode, hvor eleverne træner grundlæggende færdigheder, efterfulgt af perioder hvor eleverne arbejder med innovative projekter? 4 Eleverne diskuterede også spørgsmålet, hvad får vi ud af at arbejde med projekter? For nogle elever var det mest interessante og udbytterige ved projekterne, at de skulle løse en IT-opgave eller en virkelige opgave som kunne have foregået på en arbejdsplads. Disse elever lagde mindre vægt på emnet og indholdet i projektet. En anden gruppe elever var tilsyneladende mere optaget af de emner eller det fagindhold, de kunne beskæftige sig med i projektet. Disse elever gav udtryk for, at de gerne vil have mulighed for at fordybe sig i et emne over en kortere eller længere projektperiode. Denne problematik rejser spørgsmål såsom: Hvilken betydning har valget af eksterne samarbejdspartnere for valg af fagligt indhold og læringsmål? Ligger der en særlig udfordring i at planlægge, hvad eleverne skal lære og hvilke færdigheder, de skal udvikle og på den baggrund vælge aktiviteter og relevant samarbejdspartner? Hvordan inddrages eleverne i at vælge og designe projekter? Hvordan designes projektet, så eleverne får mulighed for at løse en rigtig opgave og mulighed for at fordybe sig i faglige emne/områder? Elevtema: mere facilitering af elevernes projektarbejde Fokusgruppens diskussion af spørgsmålet om, hvad de får ud af at arbejde med autentiske undervisningsforløb, handlede også om de kompetencer, eleverne har udviklet via de forskellige projektforløb. Her nævner eleverne, at de er blevet dygtigere til at samarbejde, fremlægge mundtligt, lave præsentationer, arbejde med deadlines og sætte sig ind i en opgave. Eleverne nævner også ting som at skulle styre et projekt, uddelegere opgaver og komme i mål med et produkt. Også her har eleverne udviklet kompetencer, men der har også været udfordringer. Eleverne nævner forhold såsom: At det kan være svært at holde styr på gruppen og holde arbejdet i gang. 4 På Gasværkvejens skole, hvor man også arbejder med anvendelsesorienterede undervisningsformer, har man eksempelvis valgt at inddele skoleåret i udskolingen i fire perioder af ti uger. I disse perioder foregår undervisningen som en vekslen mellem tre grundformer: 1) seks ugers basisundervisning, der foregår som traditionelt fagopdelt undervisning, 2) tre ugers projektarbejde og 3) en uges undervisning hvor eleverne arbejder med deres udviklingsplan mm. (Inspirationskatalog: Fra skole til skole, s.23. Kataloget er udarbejdet af EVA og kan findes på www.uvm.dk/dennye-folkeskole. 7 af 12

At det kan være svært som gruppe at udpege en tovholder og at uddelegere opgaver på en god måde. At det kan være svært at være tovholder, fordi man let bliver for dominerende overfor de andre i gruppen. Hvis der ikke er tovholder på projektet, falder arbejdet fra hinanden. Rollefordelingen mellem projektdeltagerne kan påvirke det sociale i gruppen og være med til at sætte kammerater i bås. Fokusgruppen blev enige om, at det kunne være godt at få en snak på klassen om, hvordan man skaber positive processer, og at lærerne i endnu højere grad rammesætter projektarbejdet og processerne. Klassen kunne eksempelvis udvikle en model, hvor eleverne på skift introduceres til rollen som projektleder, mødeleder, referent osv., på samme måde som i den virkelige verden. Fokusgruppeinterviewet indikerer, at der ligger et udviklingspotentiale i forhold til at strukturere og facilitere elevernes arbejde, således at elevernes aktivitetsniveau og innovative processer øges. 5.5 Succeskriterie: at øge motivationen til lektieforberedelse Som en del af projektet med autentiske undervisningsforløb har 7. årgang arbejdet med flipped classroom. Fokusgruppens deltagere udtrykker, at det har været en positiv oplevelse at arbejde med videoer, som enten har været lavet af lærerne eller eleverne selv. En af eleverne fortæller: Jeg er personligt helt vild med det. På en måde beroliger det mig, at jeg kan sidde der hjemme og så bare sidde lige så stille og så bare se videoen Interviewer: Synes du at du lærer noget ved det? Ja, helt klart. Jeg lærer noget. I stedet for bare at sidde nede i skolen. Hvis det stod til mig, så skulle der komme en ny video hver dag. Personligt elsker jeg at se videoer, jeg lærer noget af det. Altså, vi havde en video i hjemkundskab, hvor vi skulle se noget om kartofler. Jeg tror, jeg så den tre gange [ ] Det beroliger mig. Og så synes jeg også, det er brugt for lidt, alt, alt for lidt. Fordi flipped learning det er virkelig noget genialt. Man kan være ret urolig, når man sidder nede i klassen, fordi uha, nu er mine venner her. Nu skal jeg lige snakke lidt med dem og med dem der ovre og sådan noget. Men når man sidder der hjemme så slapper jeg af. Øvrige kommentarer fra fokusgruppen: Man kan se filmen igen og igen, det kan man ikke i undervisningen. Man kan godt lære noget ved at se en film Vi kunne godt gøre det oftere og mere rutinemæssigt, vi har ikke haft så meget af det. Man får opfrisket det man snakkede om i skolen. Videoerne må ikke blive for lange så mister man koncentrationen Fokusgruppen diskuterede også betydningen af at have et samlet overblik over ugens lektier. Der var delte meninger blandt eleverne om, hvad der virker motiverende i forhold til lektier. Nogle af eleverne efterspurgte et samlet overblik og en fælles praksis fra lærernes side, mens andre var tilfredse med den eksisterende praksis. Følgende problematikker blev nævnt: Lektier på Intra giver ikke et samlet overblik og kan virke demotiverende når: Lektier lægges ind løbende/sporadisk, så eleverne skal gå ind og tjekke dagligt. 8 af 12

Eleverne oplever tidsspilde ved at skulle tjekke løbende og finder ud af, at der ikke var lagt noget ind. Eleverne kommer bagud med at tjekke lektier og oplever, at lektierne er forsvundet (kan være et problem ved matematikfessor). Her oplever flere elever, at de mister muligheden for at få samlet op på det forsømte. 5.6 Succeskriterie: at øge børnenes trivsel Eleverne giver udtryk for, at det har været positivt at opleve forskellige gruppesamarbejder, og at det har været med til at øge kendskabet til hinanden på årgangen: Jeg synes også det er dejligt, at vi er på tværs af klasserne. Man lærer lidt flere at kende og hvordan, de arbejder. Og så har man også lært, hvem man måske ikke fungerer med i samarbejde. Man har lært hinanden lidt bedre at kende. Jeg synes, det har været dejligt Jeg synes egentlig ikke rigtig, der er sket noget socialt i forhold til projekterne. Der er sket noget socialt, men jeg tror ikke, det er i forhold til projekterne, men jeg synes, det er godt, at vi har arbejdet rigtig meget på tværs af klasserne i forhold til de andre skoleår. Jeg har helt klart fået et bedre forhold til nogle, men mit forhold til nogle andre er også blevet dårligere, fordi de har været meget dominerende i grupperne. Jeg synes mit sociale forhold til nogen er helt klart blevet meget bedre. Socialt i de her projekter har jeg haft det okay. Noget af det, som fyldte for eleverne under fokusgruppeinterviewet, var, som tidligere nævnt, spørgsmålet om, hvordan man kan skabe en endnu bedre dynamik i gruppen, samt betydningen af at have et godt samarbejde. Eleverne var således optaget af, hvordan man fremadrettet kan sikre den gode energi og det gode samarbejde i grupperne. 5.7 Kommentar til øvrige succeskriterier Som nævnt i indledningen har det ikke været muligt at belyse alle succeskriterier og indsatsområder i projektet. Lærerne har i projektperioden arbejdet med flere succeskriterier, hvoraf kan nævnes: øge børnenes interesse til videreuddannelse, øge den formative evaluering af det enkelte barn, så eleverne kan fastholde respons fra læreren og anvende evalueringen formativt, fremme elevernes medbestemmelse, samt ændring af lærerrollen i retningen af facilitator. Flere af de beskrevne temaer og problematikker fra fokusgruppeinterviewet relaterer sig til disse succeskriterier. Eksempelvis relaterer elevernes anbefalinger om en tydeligere strukturering og rammesætning af projektarbejdet/gruppearbejdet, sig til lærernes rolle som facilitator. 6. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været dels at sammenligne de to undervisningsforløb LEGO og Jyske Bank ud fra en række parametre 5, dels at undersøge i hvor høj grad de ændrede handlemåder har haft den ønskede effekt for eleverne. Der er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til fire områder: LEGO projektet, Jyske Bank projektet, udvikling af it-platform og lærernes rolle. Spørgeskemaundersøgelsen har bl.a. givet indsigt i, hvor elevernes udbytte har været størst. Konklusion Spørgeskemaundersøgelsen viser, at tiltagene omkring it platform, LEGO projektet og Jyske Bank projektet overvejende har haft den ønskede virkning for eleverne, og at der er stor 5 Parametrene fremgår af bilag 4: Spørgeskema til kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. 9 af 12

tilfredshed at spore i elevernes vurdering af lærernes rolle og bidrag. Lidt over 2/3 af eleverne oplever, at it tiltagene har været motiverende. Elevvurdering af undervisningsforløbene LEGO og Jyske Bank Der er ikke markante forskelle på elevernes vurdering af de to projektforløb med LEGO og Jyske Bank, dog ser det ud til at elevernes udbytte har været lidt højere målt på de fleste parametre i Jyske Bank projektet end LEGO projektet. Omvendt har LEGO projektet scoret højere end Jyske Bank projektet, når man ser på elevernes udbytte i forhold til: Undervisningsforløbet hjalp klassen til at forstå, hvordan emnet forholder sig til den virkelige verden. Jeg oplevede, at jeg blev optaget af at forbedre min indsats og mine resultater. Jeg oplevede, at jeg fik lyst til at arbejde videre med emnet. Fælles for de to projektforløb er, at eleverne har fået særlig udbytte i forhold til: Undervisningsforløbet hjalp til at gøre emnet levende for klassen Undervisningsforløbet hjalp klassen til at forstå, hvordan emnet forholder sig til den virkelige verden Undervisningsforløbet udfordrede klassen til at gennemtænke og løse problemer enten selv eller sammen som gruppe. Fælles for de to projektforløb er, at eleverne har fået mindst udbytte i forhold til: Undervisningsforløbet gjorde det muligt for os elever at udvikle selvtillid og selvværd i forbindelse med emnet Jeg oplevede, at jeg fik lyst til at arbejde videre med emnet Undervisningsforløbet gjorde det muligt for alle at bidrage til undervisningen og klassen. Jeg oplevede, at jeg blev optaget af at forbedre min indsats og mine resultater. Der er ikke noget i den kvalitative undersøgelse, der entydigt forklarer ovenstående tendenser, men det kan konstateres, at de to undervisningsforløb i høj grad har virket i forhold til at gøre emnet levende for klassen og hjælpe eleverne til at forstå hvordan emnet relaterer sig til den virkelige verden, mens de i mindre grad har hjulpet eleverne til at udvikle selvtillid og selvværd i forhold til emnet, eksempelvis. Det rejser naturligvis spørgsmål såsom: Hvad skal der til, for at den enkelte elev bliver optaget af at forbedre sin egen indsats og resultater? Og hvad skal der til, for at alle elever udvikler selvtillid og selvværd i forhold til emnet hvordan kan der arbejdes med det? Hvordan sikrer vi at alle elever kommer til at bidrage til undervisningsforløbet? osv. En spørgeskemaundersøgelse kan således bruges til at se, hvor det går godt, og hvor det går mindre godt, og til sammen med eleverne at undersøge, hvordan elevernes udbytte kan optimeres. Elevvurdering af it platform Lidt over to tredjedele af eleverne vurderer, at it-tiltagene har været motiverende, hvilket må vurderes som positivt. Dog kan man konstatere, at der er en tredjedel af eleverne, for hvem it-tiltagene ikke har haft den ønskede effekt. Fokusgruppeinterviewet indikerer, at der er elever som i mindre grad føler sig motiveret af it og digitale undervisningsmidler, og at det er meget forskelligt, hvornår eleverne oplever de digitale undervisningsmidler som motiverende. Elevvurdering af lærerrollen Lærerrollen er blevet evalueret på følgende parametre: 1. Lærerne giver os tid til at reflektere over og tale om de ting, vi skal lære (helt enig/enig 10 af 12

80 %). 2. Lærerne hjælper til, at alle kommer til at bidrage til undervisningen (helt enig/enig 78 %) 3. Lærerne forbereder os på voksenlivet ved at hjælpe os med at se, hvor vigtige vores fag er i forhold til arbejds- og hverdagsliv (helt enig/enig 80 %). 4. Lærerne udfordrer os til at vurdere vores egen indsats og resultater (helt enig/enig 78 %) 5. Med autentiske undervisningsforløb gør lærerne undervisningen mere interessant end ellers (helt enig/enig 85 %) Evalueringen af lærerrollen viser, at langt størstedelen af eleverne (mellem 78 og 85 %) er enig/helt enig i ovenstående udsagn, hvilket må siges at være positivt. Ser man på de parametre, som vurderes lavest, lærerne hjælper til at alle kommer til at bidrage til undervisningen og lærerne udfordrer os til at vurdere vores egen indsats og resultater, fremstår det, at elevernes udbytte i forhold til disse parametre også dykker i elevvurderingen af undervisningsforløbene. Dog er der markant større tilfredshed at spore i elevernes vurdering af lærerrollen end undervisningsforløbene på dette felt, hvilket giver anledning til at undersøge, hvordan elevernes udbytte evt. kan optimeres via undervisningsforløbene og den måde, eleverne arbejder på. 7. Konklusion Virklund Skole ønsker at skabe en udskoling, hvor interessen for innovation hænger sammen med et generelt ønske om at fremme problemorienteret, innovativ undervisning i et alment dannende perspektiv. Skolens ønske med projektet autentiske undervisningsforløb har herudover været at udfordre elever med en særlig evne inden for og interesse i det digitale felt samt imødekomme den efterspørgsel på viden inden for feltet, som man kan forvente af det danske erhvervsliv og at skabe øgede digitale kompetencer blandt de deltagende elever herunder øget interesse og evne til videreuddannelse. Projektgruppen har gjort en stor indsats for netop at fremme en problemorienteret og innovativ undervisning, hvor eleverne møder udfordringer fra erhvervslivet, som de har arbejdet med via en digital platform. Der er blevet udviklet nye digitale lærings- og trivselsmiljøer for eleverne, der bl.a. har betydet, at de elever som interesserer sig særligt for det digitale felt er blevet udfordret via nye undervisningsmåder. Både den kvantitative og kvalitative evaluering viser, at den øgede brug af it og digitale undervisningsmidler opleves som et positivt tiltag blandt størstedelen af eleverne, og at det har virket motiverende for elevernes deltagelse i undervisningen. Evalueringen viser samtidigt, at der er en gruppe af elever, som ikke i så høj grad føler sig motiveret af it og digitale undervisningsmidler, og at det er meget forskelligt, hvornår eleverne oplever de digitale undervisningsmidler som motiverende og nyttige. Som en af lærerne siger: Man tænker ofte it som motiverende, men vi kan jo også se at det ikke altid er sådan! Det bliver interessant at finde ud af, hvad taber vi og hvad vinder vi med it? Den kvalitative evaluering giver nogle få bud på, hvad eleverne oplever i forhold til brugen af it, men det har ikke været muligt inden for den givne evalueringsramme at gå i dybden med dette spørgsmål. Evalueringen peger på, at det er vigtigt at tage en dialog med eleverne om, hvordan de oplever de digitale undervisningsmidler og bruge elevernes viden i skolens arbejde med at kvalificere it-didaktikken. 11 af 12

Noget af det, som har virket mest overbevisende for lærere og elever, har været samarbejdet med virksomhederne og mødet med rigtige udfordringer fra erhvervslivet. En af lærerne fortæller: Vi har erfaret at det, at der er en modtager, virker motiverende for børnene. Det at der stilles en konkret opgave, at opgaven skal løses med modtager for øje, at børnene selv får lov til at udvikle på opgaven, lærer at holde ud og blive ved med at udvikle og forbedre deres produkt, ser det vokse og til sidst blive modtaget og få respons fra udefrakommende fagpersoner, motiverer børnene. For elevernes vedkommende er det i høj grad det at lære noget om virkeligheden og få et afbræk fra den almindelige undervisning, der sættes i højsædet: Jeg synes mange af de projekter, de giver mig lyst til at deltage, fordi man lærer noget mere om virkeligheden. Hvordan det rent faktisk er. Det synes jeg er virkelig motiverende i forhold til, hvis man sidder med et ark. Det synes jeg nemlig, så går jeg virkelig død. Jeg går fuldkommen død. Så jeg synes mange af sådan nogle projekter, det er virkelig dejligt. Eleverne oplever de virkelighedsorienterede projekter som anderledes og som øjenåbnere i forhold til, hvilke typer opgaver man kan beskæftige sig med på en arbejdsplads, og hvad det kræver at løse dem. At arbejde problemløsende og innovativt med virksomhedsrelaterede opgaver stiller krav til eleverne, både med hensyn til at imødekomme virksomhedernes forventninger, men også i forhold til at styre projekterne og skabe nogle gode arbejdsprocesser. En af fokusgruppens anbefalinger er, at eleverne i højere grad skal lære at rammesætte og strukturere projektarbejdet, og at lærerne i højere grad skal hjælpe eleverne med at udvikle redskaber og kompetencer i forhold til dette. Elevudsagn viser også, at der er brug for at arbejde mere med synliggørelse af fag og læringsmål i projekterne. Elevundersøgelsen rejser spørgsmål såsom: Hvordan designes projekterne, så eleverne oplever, at de får mulighed for at løse en rigtig opgave samtidigt med, at de får mulighed for at fordybe sig i faglige emner/områder med konkrete læringsmål? Hvilken betydning har valget af eksterne samarbejdspartnere for projektets faglige indhold og formulering af læringsmål for eleverne? Og hvordan inddrages eleverne i arbejdet med at formulere læringsmål? Lærergruppen giver udtryk for, at det kan være en udfordring at udvikle nye læringsmiljøer og arbejdsformer for eleverne og samtidigt følge op på trinmål: Det er et dilemma både at skabe nye rammer, udfordringer og læringsrum og følge op på trinmål Projektet autentiske undervisningsforløb belyser hermed to væsentlige indsatsområder i den nye folkeskolereform, nemlig skolernes arbejde med at skabe målstyret undervisning og varieret undervisning med inddragelse af lokalsamfundet. Folkeskolereformen lægger netop op til, at den nye skoledag giver mulighed for mere varieret undervisning, der kobler teorien med virkeligheden, og at den varierede undervisning skal være understøttet af tydelige læringsmål, som gør formålet med undervisningen mere synligt for eleverne. Evalueringen af projektet autentiske undervisningsforløb viser, at det ud fra et elevperspektiv er vigtigt, at der tages udgangspunkt i konkrete faglige læringsmål i planlægningen af projekterne. Eleverne påpeger også betydningen af at kunne veksle mellem projektorienteret/virkelighedsorienteret skolearbejde og almindeligt skolearbejde, med fokus på faglig fordybelse og træning af faglige færdigheder og viden. 12 af 12

Bilag 1: Resultater af spørgeskemaundersøgelse om projektforløbene LEGO og Jyske Bank... 1 Bilag 2: Resultater af spørgeskemaundersøgelser... 2 Bilag 3: Til elever vedrørende fokusgruppeinterview... 3 Bilag 4: Spørgeskemaundersøgelse 7. klasse, Virklund Skole... 5 Bilag 1: Resultater af spørgeskemaundersøgelse om projektforløbene LEGO og Jyske Bank Elevernes udbytte 1 Undervisningsforløbet gjorde det muligt for os elever at udvikle selvtillid og selvværd i forbindelse med emnet. 2 Undervisningsforløbet gav os tid til i fællesskab at reflektere over og tale om de begreber og ting, vi skulle lære. 3 Undervisningsforløbet gjorde det muligt for alle at bidrage til undervisningen og klassen. 4 Undervisningsforløbet hjalp til at gøre emnet levende for klassen. 5 Undervisningsforløbet hjalp klassen til at forstå, hvordan emnet forholder sig til den virkelige verden. 6 Undervisningsforløbet gav klassen mulighed for at afprøve forskellige teknikker til problemløsning? 7 Undervisningsforløbet udfordrede klassen til at gennemtænke og løse problemer, enten selv eller sammen som en gruppe. LEGO Helt enig /enig LEGO Helt uenig /uenig Jyske Bank Helt enig /enig Jyske Bank Helt uenig /uenig 54% 46% 59% 41% 73% 27% 83% 17% 63% 37% 66% 34% 88% 12% 90% 10% 93% 7% 80% * 17% * 66% 34% 80% * 14% * 78% 22% 83% * 15% * 8 Jeg oplevede, at jeg havde et mål med mit skolearbejde. 78% 22% 73% * 24% * 9 Jeg oplevede, at jeg blev optaget af at forbedre min indsats og mine resultater. 68% 32% 56% * 39% * 10 Jeg oplevede, at jeg fik lyst til at arbejde videre med emnet. 56% 44% 39% * 58% * * Betyder at der er elever som har undladt at svare på spørgsmålet, svarprocenterne i forhold til helt enig/enig og helt uenig/uenig giver derfor ikke 100%, da der er en gruppe af 2-5% som ikke har svaret på spørgsmålet.

Bilag 2: Resultater af spørgeskemaundersøgelser Resultater af spørgeskemaundersøgelse om it-platform Elevernes udbytte Helt enig /enig Helt uenig /uenig 1 2 Flipped learning videoer i skoletube og youtube gør det mere interessant og motiverende at forberede lektier? At lave lektier i digitale programmer som matematikfessor og grammatip.com gør det mere interessant og motiverende at lave lektier? 70% 30% 78% 22% 3 Med flipped learning videoerne er det lettere at få fat i viden, som man ellers skulle have af sin lærer? 70% 30% Resultater af spørgeskemaundersøgelse om lærerrolle 1 Lærerne giver os tid til at reflektere over og tale om de ting, vi skal lære. 80% 20% 2 Lærerne hjælper til, at alle kommer til at bidrage til undervisningen. 78% 22% 3 Lærerne forbereder os på voksenlivet ved at 80% 20% hjælpe os med at se, hvor vigtige vores fag er i forhold til arbejds- og hverdagsliv. 4 Lærerne udfordrer os til at vurdere vores egen indsats og resultater. 78% 22% 5 Med autentiske undervisningsforløb gør 85% 15% lærerne undervisningen mere interessant end ellers.

Bilag 3: Til elever vedrørende fokusgruppeinterview Her er lidt information om det fokusgruppeinterview som du skal være med til. Et fokusgruppeinterview er et interview hvor man deler erfaringer med hinanden og diskuterer et bestemt tema. Temaet som vi skal snakke om er: Autentiske undervisningsforløb og hvad er god undervisning? Formålet med interviewet er: At få jeres syn på hvad god undervisning er og høre hvad I har fået ud af at jeres lærere har lavet om på undervisningsformen? Spillereglerne er: Der findes ingen rigtige svar alle tanker og erfaringer er lige vigtige Lyt til hinanden Fortæl om jeres oplevelser og erfaringer Spørgsmål: I skal ikke skrive jeres svar ned men I må gerne læse dem i gennem og gøre jer nogle tanker på forhånd 1 Hvad har gjort undervisningen mere spændende for dig? -eksempelvis, nye typer af opgaver, nye måder at være sammen med lærerne på, nye samarbejdsformer, -hvad som helst der har været med til at gøre undervisningen spændende. Du må gerne fortælle om en konkret oplevelse eller situation som du husker. 2 Er der noget i undervisningen som ikke virker? -fortæl kort hvorfor og hvordan det påvirker dig/klassen? 3 Hvad giver dig lyst til at deltage i undervisningen? -fortæl gerne om en bestemt situation hvor du deltog rigtig meget hvad skete der? 4 I har i jeres klasse haft et samarbejdsprojekt med Jyske Bank fortæl om din bedste oplevelse fra det projekt? -hvad handlede den oplevelse om/hvad betød det for dig? 5 I har i jeres klasse lavet en projektopgave med Lego fortæl om din bedste oplevelse fra det projekt? -hvad handlede den oplevelse om/hvad betød det for dig? 6 I har i jeres klasse indført flipped classroom kan du fortælle om en situation hvor du synes det virkede rigtig godt? - hvad betød det for dig?

7 Hvad har det betydet for fællesskabet at undervisningsformen har ændret sig? -er der ting der har ændret sig? (hvilke og hvorfor) 8 I har i jeres klasser arbejdet en del med digitale medier og løser mange opgaver ved hjælp af digitale hjælpemidler - hvordan er det godt? - hjælper det jer i fht. det I skal lære om? -oplever I, at der er nogle begrænsninger eller noget der går tabt, når man bruger digitale hjælpemidler? 9 Feedback handler om at spørge: hvor er jeg? hvad er mit næste skridt? Hvordan kommer jeg derhen? prøv at fortæl hvordan I arbejder med det? hvordan kunne man arbejde med feedback, ud over det I allerede gør hvad kan lærerne gøre for at hjælpe jer?

Bilag 4: Spørgeskemaundersøgelse 7. klasse, Virklund Skole Elevvurderinger af: LEGO projektet Jyske Bank projektet It platform Lærerrolle Angiv omfanget af din uenighed/enighed i de efterfølgende udsagn. LEGO og Jyske Bank projektet Det faglige og sociale fællesskab og engagement i klassen 1. Undervisningsforløbet gjorde det muligt for os elever at udvikle selvtillid og selvværd i forbindelse med emnet? 2. Undervisningsforløbet gav os tid til i fællesskab at reflektere over og tale om de begreber og ting, vi skulle lære? 3. Undervisningsforløbet gjorde det muligt for alle at bidrage til undervisningen og til klassen? 4. Undervisningsforløbet hjalp til at gøre emnet levende for klassen? 5. Undervisningsforløbet hjalp klassen til at forstå, hvordan emnet forholder sig til den virkelige verden? 6. Undervisningsforløbet gav klassen mulighed for at afprøve forskellige teknikker/arbejdsformer til problemløsning? 7. Undervisningsforløbet udfordrede klassen til at gennemtænke og løse problemer, enten selv eller sammen som en gruppe? Personligt engagement 8. Jeg oplevede, at jeg havde et mål med mit skolearbejde? 9. Jeg oplevede, at jeg blev optaget af at forbedre min indsats og mine resultater? 10. Jeg oplevede, at jeg fik lyst til at arbejde videre med emnet? It-platform 1. Flipped learning videoer i skoletube og youtube gør det mere interessant og motiverende at forberede lektier? 2. At lave lektier i digitale programmer som matematikfessor og grammatip.com gør det mere interessant og motiverende at lave lektier? 3. Med flipped learning videoerne er det lettere at få fat i viden, som man ellers skulle have af sin lærer? Lærerrolle 1. Lærerne giver os tid til at reflektere over og tale om de ting, vi skal lære? 2. Lærerne hjælper til, at alle kommer til at bidrage til undervisningen? 3. Lærerne forbereder os på voksenlivet ved at hjælpe os med at se, hvor vigtige vores fag er i forhold til arbejds- og hverdagsliv? 4. Lærerne udfordrer os til at vurdere vores egen indsats og resultater? 5. Med autentiske undervisningsforløb gør lærerne undervisningen mere interessant end ellers?