Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst]

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder som udgangspunkt sted efter TTA-Koordinator har vurderet, at der er behov for inddragelse af TTA-Team (og evt. den Kliniske Enhed). I de første 2 måneder af TTA-projektet kan det være hensigtsmæssigt, at TTA-Koordinator sammen med de øvrige fagpersoner på den ugentlige tværfaglige konference tager stilling til hvilke faglige kompetencer, der skal inddrages i den afklarende fase. TTA-Koordinator får hjælp til at vurdere eventuel inddragelse af de tværfaglige kompetencer gennem afklaringssamtalen (den struktureret dialog) og en tolkningsmanual, der er baseret på forskningsmæssig viden om henholdsvis risiko- og ressourcefaktorer i relation til tilbagevenden til arbejde. På baggrund af afklaringssamtalen udfylder TTA- Koordinator et outputskema til de efterfølgende involverede fagpersoner. Det anbefales psykologen at sætte sig grundigt ind i det materiale, som TTA-Koordinator bruger i forbindelse med sit første møde med sygemeldte. Informationer forud for psykologens samtale med sygemeldte Konkret bør psykologen naturligvis sætte sig ind i foreliggende dokumenter og data vedrørende den enkelte sygemeldte borger inden samtalen, således at psykologen er fuldt opmærksom på hvilke temaer, der allerede er drøftet i forbindelse med TTA-Koordinators afklarende samtale. Da psykologen tager udgangspunkt i TTA-Koordinators output-skema, vil der være en række områder, der allerede inden psykologsamtalen er belyst. Samtidig vil der være områder, der allerede er berørt i samtalen med TTA-Koordinator, men som psykologen finder det relevant at spørge mere detaljeret ind til. Psykologen vil sandsynligvis have brug for mere fyldestgørende og detaljerede oplysninger, end der er fremkommet i TTA- Koordinators samtale for at kunne komme med en kvalificeret anbefaling. Det er vigtigt at gøre den sygemeldte opmærksom på dette overlap i indledningen af samtalen. Formål og indhold i samtalen Det afgørende er, at psykologen i den afklarende samtale får den nødvendige viden om den sygemeldte, dennes sygdomsforløb og en eventuel behandlingsmæssig indsats. Ud fra dette skal psykologen vurdere hvilke interventioner, der med fordel kan anbefales eller eventuelt umiddelbart iværksættes. Det er vigtigt med en høj grad af gennemsigtighed i forhold til hvilke faglige overvejelser, der ligger til grund for anbefalingerne. Strukturen i afklaringssamtalen skal afspejle, at der er tale om en fælles undersøgelse. Samtalen skal være konstruktiv og fremmende for den sygemeldtes handlinger og adfærd rettet mod TTA. Den afklarende psykologsamtale har således flere formål: At etablere kontakt mellem psykolog og sygemeldt med henblik på den senere relation At motivere den sygemeldte til relevante handlemuligheder og ændret adfærd At indsamle information med henblik på at kunne give kvalificeret anbefaling af relevant tiltag At afdække fear avoidance problematikker Den psykologiske afklaringssamtale samt efterfølgende opfølgning og aktiv indsats er tilrettelagt ud fra et kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag. I forhold til den afklarende samtale betyder det, at der er særligt fokus på den sygemeldtes oplevelse af og mentale bearbejdning af sin kognitive situation (det kognitive niveau) samt vedkommendes stra- 1

tegier til at håndtere situationen (det adfærdsmæssige niveau). I den afklarende samtale vil psykologen fortrinsvis søge at få informationer vedrørende ovenstående. I den evt. efterfølgende opfølgning vil der i højere grad være fokus på motivation af adfærd og tanker med positiv TTA-retning samt modificering af uhensigtsmæssige tanker og adfærd i forhold til TTA. Samtalens overordnede fokus er en motivering af et ressource- og handlingsorienteret perspektiv, der peger i retning af hurtigst mulig hel eller delvis tilbagevenden til arbejde eller aktiv jobsøgning for den ledige. Motiveringen skal fremme den sygemeldtes undersøgelse af egne positive og negative TTA-relaterede coping-strategier. Såfremt der viser sig åbenlyse interventionsmuligheder, handles der på disse. (Disse bør dog ikke forpligte de øvrige fagpersoner i TTA-indsatsen, før de har været drøftet på den tværfaglige konference). Undervejs i samtalen vurderer psykologen, om ovenstående indfaldsvinkel er konstruktiv for den sygemeldte borger. Såfremt den sygemeldte har en stor tilskyndelse til at beskrive sine vanskeligheder og sikre sig psykologens forståelse heraf, risikeres det, at den sygemeldte føler sig afvist og ikke-forstået, såfremt der ikke gives tid og rum til et mere problemorienteret perspektiv. Hvis samtalens høje grad af fokus på ressourcer, potentialer og handlemuligheder således vanskeliggør kommunikationen eller skaber unødige udfordringer i relationen mellem borger og psykolog, kan samtalens fokus flyttes til i højere grad at omhandle afdækning af aktuelle stressorer og/eller eventuel egentlig krisehåndtering. Den sygemeldte borgers ressourcer til at indgå i en ressourcefokuseret samtale vil bl.a. afhænge af sygemeldingens karakter og betingelser, samt om den sygemeldte befinder sig i en krisetilstand. På baggrund af samtalen udfylder psykologen outputskema til drøftelsen på den efterfølgende tværfaglige konference. Den endelige formulering af opfølgningsplanen sker på et møde mellem den sygemeldte og TTA-Koordinator. Andre fagpersoner, herunder psykologen, kan deltage, hvis dette vurderes relevant. Seks fokusområder for samtalen Den afklarende psykologsamtale har 6 fokusområder: 1. Rammesætning og kontaktetablering 2. Den sygemeldtes egen opfattelse af mål og midler til tilbagevenden til arbejdsmarkedet 3. Den sygemeldtes egen opfattelse af sin situation ressourcer og vanskeligheder 4. Udforskning af eventuelle psykiske symptomer eller lidelser 5. Aktuel behandlingsindsats 6. Opsamling og aftaler 1. Rammesætning og kontaktetablering Det er vigtigt, at der etableres en god og positiv kontakt mellem den sygemeldte og psykologen, da disse ofte vil skulle samarbejde om TTA fremover. Psykologen bør derfor være meget lydhør overfor den sygemeldtes egen oplevelse af sin situation og sine behov. Den sygemeldte informeres om formål med og rammen for samtalen: Psykologen præsenterer sig selv og sin rolle i projektet: Samarbejdspart og ressourceperson i forhold til en tilbagevenden til arbejdet med fokus på de faktorer, der har relevans for arbejdsevnen her og nu. Samtalens varighed er ca. 1 time. 2

Psykologen forklarer formålet med samtalen: At undersøge på hvilken måde TTAindsatsen / psykologen bedst kan bidrage til den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Målet med samtalen er dermed at nå frem til forslag og anbefalinger vedrørende relevant motivation og konstruktive TTA-relaterede handlinger. Samtalen vil tage udgangspunkt i det output-skema, TTA-Koordinatoren har udfyldt (skemaet gennemgås, hvis det skønnes nødvendigt). Det forklares, at dette er for at sikre, at alle relevante og nødvendige informationer inddrages i den bedst mulige TTA-plan, og at et vist tematisk overlap derfor må forventes. At der fokuseres på den sygemeldtes arbejdsliv, men at andre temaer kan berøres, hvis det er relevant i forhold til den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Psykologen vil spørge særligt ind til forhold, der har med den sygemeldtes psykiske trivsel at gøre både arbejdsmæssigt og mere generelt. At samtalen skal ses som en mulighed for den sygemeldte til at fortælle, hvordan den sygemeldte selv ser den bedste vej tilbage til et velfungerende arbejdsliv. Positive tanker og positiv adfærd skal understøttes. At psykologen vil give den sygemeldte en umiddelbar tilbagemelding på baggrund af samtalen. 2. Den sygemeldtes egen opfattelse af mål og midler til tilbagevenden til arbejdsmarkedet Formålet med dette fokusområde er belysning af den sygemeldtes eget mål i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt antagelser om, hvad der vil være hjælpsomt for at nå målet. Såfremt det vurderes relevant, kan der spørges ind til den sygemeldtes aktuelle ønske om og vilje til forandring, ligesom RRW-modellen (Readiness to Return to Work) kan anvendes. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: o Hvis vi skal støtte bedst muligt op om din tilbagevenden til arbejde/aktiv jobsøgning, hvad er det så vigtigt, vi er opmærksomme på? o Hvad ser du selv som ressourcer i forhold til at vende tilbage til arbejde/aktiv jobsøgning? o Hvad ser du selv som udfordringer for, at du kan komme tilbage i arbejde/være jobsøgende? o For ansatte: Hvad kunne du ønske dig blev anderledes i en hel eller delvis tilbagevenden til arbejdet? o For ledige: Hvad kunne du forestille dig blev anderledes for at du kunne være jobsøgende (igen) Der kan ligeledes spørges ind til den sygemeldtes vurdering af betydningsfulde andres holdninger til de samme spørgsmål, fx arbejdsgiver eller ægtefælle. Fx om det nærmeste netværk støtter op om TTA-indsatsen. Den sygemeldtes egen opfattelse af tidshorisont og næste skridt. Eventuelt kan der samles op på dette tema med et VAS-skalaspørgsmål: På en skala fra 0 10, hvor parat er du så alt i alt til at vende tilbage til dit arbejde? (0 = slet ikke og 10 = her og nu) (se brug af VAS i dokumentets afslutning). 3. Den sygemeldtes egen opfattelse af sin situation ressourcer og vanskeligheder Den sygemeldte spørges vedrørende psykisk trivsel. Der spørges ind til aktuelle vanskeligheder: Stressreaktioner, psykiske symptomer, smerter mv. I fællesskab udforskes hvilke handlinger og strategier, der påvirker symptomerne og vanskelighederne henholdsvis positivt og negativt. Der sættes fokus på de handlinger og copingstrategier, der påvirker situationen positivt. Hvornår og hvordan overkommes opgaver mv. på trods af vanskelighederne? Den sygemeldtes foretrukne copingstrategier udforskes. Der kan eventuelt spørges til, hvorledes den sygemeldte tidligere i sit liv har håndteret lignende eller 3

samme vanskeligheder. Hvad har henholdsvis positiv og negativ effekt på problemernes intensitet og indflydelse på funktionsevnen? Karakteren af strategierne kan udforskes, fx om de er aktive/passive, undvigende/opsøgende, involverer andre eller foregår solo, om der er en vifte af strategier eller kun få mv. Fear avoidance problematikker afdækkes. Der spørges til støtte fra omgivelserne arbejdsplads og familie/netværk/adagpenge/a-kasse. Såfremt det skønnes at være nødvendigt at give mere rum til den sygemeldtes vanskeligheder, barrierer og symptomer end ovenfor skitseret, kan der spørges yderligere ind til dette: Spørgsmålene til den sygemeldte kan fx være: Hvad oplever du som dine største udfordringer lige nu i forhold til at kunne vende tilbage til arbejde/aktiv jobsøgning? Hvad er den største barriere for tilbagevenden til arbejde/jobsøgning i din aktuelle situation? Hvilken effekt har udfordringerne på dit liv og din samlede situation lige nu? Har du oplevet noget lignende før? Følgende områder udforskes: De kognitive funktioner (hukommelse, koncentration, overblik, planlægning), relation til omgivelserne, almindelige dagligdags aktiviteter, aktivitetsniveau, søvn/træthed/energiniveau, egenopfattelse/selvtillid/selvværd. Der kan spørges yderligere til den sygemeldtes egen opfattelse af årsager bag de aktuelle vanskeligheder. Om vedkommende fx mener, at arbejdet er årsag til vanskelighederne, eller fx at årsagen er endnu ikke diagnosticerede sygdomme. Derudover hvilken betydning den sygemeldte tillægger vanskelighederne. Den sygemeldtes tanker om fremtiden. Eksempelvis om vanskelighederne vurderes som forbigående, eller om det antages at være en mere varig situation. Ved udforskning af smertetilstande, smerteniveau og den oplevede betydning heraf, kan en VAS smerteskala anvendes (skalaen skal vises for den sygemeldte), fx: o Hvordan har dine gennemsnitlige smerter været indenfor den seneste uge? (0 = ingen smerter, 10 = uudholdelige smerter) o Hvordan vurderer du muligheden for at kontrollere dine smerter? (0 = ingen mulighed, 10 = kan kontrollere fuldstændigt) o Bed den sygemeldte om at tage stilling til følgende udsagn: o Fysisk aktivitet øger mine smerter (0 = slet ikke enig, 10 = helt enig) o Hvis smerterne forværres, så er det tegn på at jeg bør holde op med det, jeg er i gang med (0 = slet ikke enig, 10 = helt enig) o Jeg bør ikke udføre normale aktiviteter med de smerter, jeg har nu (0 = slet ikke enig, 10 = helt enig) Derudover kan der spørges ind til eventuelle andre belastende og/eller udfordrende elementer i den sygemeldtes aktuelle situation både i relation til arbejdsplads/arbejdsliv og i privatsfæren. Der spørges, om der er faktorer i den sygemeldtes liv, der vanskeliggør adækvat coping. 4. Udforskning af eventuelle psykiske symptomer eller lidelser Såfremt der i TTA-koordinators afklaringssamtale er scoret positivt på SCL-8AD, spørges ind til de enkelte scores. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den sygemeldte borger er i en udsat position, og at det vil være almindeligt og forventeligt at denne i et vist omfang reagerer med krise-, angst- eller depressionssymptomer. Ligeledes at være opmærksom på at smertetilstande ofte følges af angst- og/eller depressionssymptomer. Dette er på den ene side forventeligt og normalt, på den anden side vanskeliggør disse symptomer smertehåndteringen/håndtering af aktuel situation og dermed TTA. Det er således afgørende at være opmærksom på at afdække eventuelle symptomer på egentlige psykiske sygdomstilstande. Samtidig er det vigtigt, at psykologen ikke 4

kommer til at 'sygeliggøre' den sygemeldte unødigt, men fastholder et fokus, der støtter op om den sygemeldtes egen mestring af sin situation. Denne balance skal opretholdes også under dette fokusområde. Hvis psykologen i løbet af samtalen vurderer, at der ikke blot er tale om angst- eller depressionssymptomer som en forståelig og naturlig reaktion på den aktuelle belastende situation, kan psykologen foreslå den sygemeldte at udfylde BDI (Becks Depressions Index) eller BAI (Becks Angst Index). Dette kan være relevant i de tilfælde, hvor psykologen (og eventuelt den sygemeldte selv) er i tvivl om grad og omfang af symptomer, samt i de tilfælde, hvor der ikke allerede er aftalt samtale med psykiater. Såfremt der scores på middel eller højt niveau (jfr. sædvanlig scoring af BDI og BAI) kan symptomerne udforskes yderligere, herunder bl.a. om den sygemeldte selv vurderer at lide af angst eller depression. Det er som nævnt vigtigt at skelne mellem symptomer på en almindelig krisereaktion som konsekvens af usikkerhed og uro omkring den aktuelle situation og en egentlig behandlingskrævende psykisk lidelse. Det er ligeledes vigtigt at indvie den sygemeldte i disse overvejelser. Muligheden for at den sygemeldte lider af andre psykiske lidelser bør haves in mente. Såfremt det vurderes relevant, bør der spørges ind til eventuelt misbrug/overforbrug af alkohol eller andre stimulanser. 5. Aktuel behandlingsindsats Der spørges til eventuel igangværende psykologisk og/eller psykiatrisk behandling; Varighed, udbytte mv. Såfremt den sygemeldte er i behandling understreges det, at TTA-indsatsen ikke konkurrerer med behandlingsforløbet, men er målrettet tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Eksempelvis kan psykologens funktion være understøttende i forhold til at tilpasse en evt. arbejdspladsindsats til det (gennem behandlingsindsatsen) efterhånden forbedrede funktionsniveau. Såfremt den sygemeldte venter på en behandlingsmæssig indsats undersøges forventningerne til denne, samt hvorledes TTA-indsatsen bedst støtter op i venteperioden (samtidighed i indsats). Der drøftes om samarbejde mellem TTA-psykolog/TTA-Team og behandlende instans er muligt og hensigtsmæssig. Forbrug af medicin. Såfremt den sygemeldte tager medicin, er dette styret i samarbejde med en læge? Er forbruget stabilt? 6. Opsamling og aftaler Samtalens vigtigste pointer indenfor de berørte områder resumeres. Der dannes dermed et fælles overblik, og psykologen får tjekket om oplysningerne er korrekt forstået. Psykologens samlede overordnede forståelse af den sygemeldtes situation, ressourcer, vanskeligheder og behov formidles til den sygemeldte, herunder gerne en almengørelse/normalisering af dennes overvejelser, bekymringer og reaktioner. Tilbagemeldingen kan formuleres som følgende: o Vores/min erfaring er, at i en situation som din, så sker der typisk følgende o Vores/min erfaring er, at i en situation som din, så er det helt almindeligt at gøre sig følgende tanker o Vores/min erfaring er, at i en situation som din, så er det muligt at få udbytte af følgende o Ud fra vores samtale, tænker jeg umiddelbart, at følgende kunne være en hjælp for dig o Hvad tænker du om det? Gode håndteringsstrategier understøttes. både på tanke- og adfærdsniveau. Hvis samtalen og opsummeringen kalder på åbenlyse interventioner, og dette vil være nødvendigt for den sygemeldtes ejerskab til processen og tiltro til psykolo- 5

gen / projektet, iværksættes disse. Disse interventioner må dog ikke forpligte de øvrige fagpersoner eller psykologen selv yderligere, idet den fremadrettede plan bør drøftes på den ugentlige tværfaglige konference. Næste skridt ridses op for den sygemeldte borger, herunder samtale med fysio- /ergoterapeuten samt den tværfaglige konference. Det aftales hvad der bringes videre til den tværfaglige konference. Den sygemeldte borger orienteres om, at den samlede planlægning af det videre forløb sker i samarbejde mellem den sygemeldte og TTA-Koordinator, og at dette finder sted ved en samtale efter den tværfaglige konference, hvor eventuelt også andre relevante fagpersoner fra TTAindsatsen vil deltage. 6

VAS-scala (Visuel Analog Skala) VAS-Skalen kan anvendes til at få den sygemeldte til at differentiere sin oplevelse af en række faktorer ved at placere denne på en skala fra 0-10. Det er vigtigt, at den sygemeldte ser skalaen. I nedenstående gives et eksempel for oplevelsen af smerter. Registrering på denne VAS-skala, giver mulighed for at registrere din oplevelse af dit smerteniveau i øjeblikket samt ændringer i dette på kortere og længere sigt. Du bedes sætte en markering på linjen nedenfor alt efter, hvordan du vil beskrive din smerte inden for den sidste uge. 0 på skalaen betyder ingen smerter og 10 beskriver den værst tænkelige smerte. 0 10 Ingen smerter værst tænkelige smerter 7