Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst på omkring 1, mio. kr., vil få en skattelettelse på over 78. kr. Samtidigt får almindelige lønmodtagerfamilier kr. i skattelettelse. af Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers 1. juli 13 Analysens hovedkonklusioner Liberal Alliance (LA) er kommet med to skatteudspil, som begge vil reducere marginalskatten til pct. I det første udspil fjernes topskatten og bundskatten reduceres således, at den samlede marginalskat bliver pct. Det medfører samlede direkte udgifter på 35 mia. kr. I det seneste skatteudspil foreslår LA at fjerne både topskatten og grænsen for beskæftigelsesfradraget. Det medfører, at marginalskatten bliver knap pct., når de allerede aftalte forhøjelser af beskæftigelsesfradrag i 1 indregnes. Samlet er de direkte udgifter mia. kr. Mere end 9 pct. af de mia. kr. skattelettelsen udgør, hvilket svarer til 18 mia. kr., går til den rigeste tiendedel af befolkningen, og 3 pct. af skattelettelsen svarende til 6 mia. kr. tilfalder den rigeste procent af befolkningen. Den rigeste tiendedel får i gennemsnit knap 7. kr. og den rigeste procent af befolkningen får i gennemsnit 11. kr., mens de 7 procent af danskerne ikke får en gevinst. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf. 33557718 Mobil 1179 ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 8 Mobil 8 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Liberal Alliances forslag om pct. skat. Liberal Alliances har foreslået, at den øverste marginalskat reduceres til maksimalt pct. I det følgende regnes på de direkte konsekvenser at Liberal Alliances skatteudspil, som de har foreslået det. Dette sammenlignes med det tidligere skatteudspil fra Liberal Alliance. I det nyeste skatteudspil model II foreslår Liberal Alliance at fjerne både topskatten og grænsen for beskæftigelsesfradraget. Det medfører, at marginalskatten bliver knap pct. når de allerede aftale forhøjelser af beskæftigelsesfradraget i 1 indregnes, jævnfør tabel 1. I det tidligere forslag model I fjernes topskatten, og bundskatten reduceres med 1,95 pct. point, således at den samlede marginalskat bliver pct. Tabel 1. Ændrede satser ved Liberal alliances skatteforslag 1 Model I bundskat ændring Model II besk.fradrag Arbejdsmarkedsbidrag 8 8 8 ændring Beskæftigelsesfradrag, sats 7,5 7,5 7,5 Beskæftigelsesfradrag, loft 3.7 3.7 (ingen) Bundskat 6,83,88-1,95 6,83 Kommune- og sundhedsskat 9,91 9,91 9,91 Topskat 15-15 -15 Marginalskat* 55,6, -15,6 39,6-15,6 Anm.: Marginalskatten regnes som 8+(1-8-7,5) /1*9,91+(1-8) /1*6,83=39,6, Kilde: AE p.b.a. Økonomi og Indenrigsministeriets familietypemodel. Liberal Alliances nye udspil koster omkring mia. kr. i 1, jævnfør tabel. Dette er billigere end deres tidligere udspil, hvor bundskatten bliver reduceret, som koster omkring 35 mia. kr. Det nye udspil model II er billigere, som følge af, at marginalskatten primært reduceres ved at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Dette er relativt billigt fordi det kun berører indkomster over den nuværende grænse, svarende til indkomster fra omkring 33. kr. Ændringen af beskæftigelsesfradraget koster således kun,7 mia. kr. Tabel. Direkte udgifter til skatteudspil, mia. kr. i 1. Model I bundskat Model II Beskæftigelsesfradrag Topskat -15,3-15,3 Bundskat -, Beskæftigelsesfradrag loft -,7 I alt, mia. kr. -35,3 -, Kilde: AE på baggrund registerdata fra Danmarks Statistik. I model I reduceres bundskatten for at opnå lavere marginalskat. Dette er en skattelettelse til næsten alle i hele befolkningen også almindelige lønmodtagere og pensionister, hvilket gør forslaget relativt dyrt, svarende til omkring mia. kr. for bundskattereduktionen alene.
Skæv fordelingsprofil Det nye forslag model II medfører en langt mere skæv fordeling af skattelettelserne end det tidligere forslag. Mens skattelettelserne til den rigeste tiendedel af befolkningen i begge modeller udgør omkring 18 mia. kr., er skattelettelserne til den resterende del af befolkningen markant lavere i model II, jævnfør figur 1. Figur 1 Skattelettelserne fordelt på deciler, mia. kr. 18 16 1 1 1 8 6 1 3 5 6 7 8 9 1 18 16 1 1 1 8 6 Model I, bundkskat Model II, beskæftigelsesfradrag Anm.: Gns. skattelettelse ift. antallet af berørte. De individuelle skattelettelser er fordelt på deciler i forhold til individuelle disponible indkomster. Omkring 9 pct. af de mia. kr., som skattelettelsen udgør i model II, tilfalder de ti procent rigeste familier, jævnfør tabel 3. Det tidligere forslag, hvor bundskatten sænkes, har en lidt mindre skæv fordeling, således vil godt halvdelen af skattelettelserne tilfalde den rigeste tiendedel af befolkningen. Målt i kr. udgør begge forslag massiv skattelettelse til de rigeste i samfundet. Den rigeste 1 procent af befolkningen får således skattelettelser på henholdsvis 11. kr. og 1. kr. Det svarer til, at der gives skattelettelser for 6 mia. kr. alene til den rigeste procent af befolkningen. Den gennemsnitlige skattelettelse for befolkningen som helhed er henholdsvis 6. kr. og 3. kr. jævnfør tabel 3. Tabel 3. Skattelettelser til de rigeste i befolkningen Andel Model I, bundskat Gns. Skattelettelse Provenu, mia. kr. Model II, beskæftigelsesfradrag Andel Gns. Skattelettelse Top 1 pct. 17 119.6 6 3 11.9 6 Top 5 pct. 55.5 1 7 9.5 1 Top 1 pct. 51 3.9 18 9 7. 18 Alle 1 6. 35 1 3. Anm.: Gns. skattelettelse ift. antallet af berørte De individuelle skattelettelser er fordelt på fraktiler i forhold til individuelle disponible indkomster. Provenu, mia. kr. Fordelingsmæssigt medfører LA s nye skatteudspil, at almindelige lønmodtagerfamilier ikke får del i skattelettelserne til de rigeste i samfundet. En lønmodtagerfamilie, der har indkomster op til omkring 3
33. kr. svarende til den nuværende grænse for beskæftigelsesfradrag, får kr. i skattelettelse. Samtidigt vil en direktørfamilie, som den defineres af Økonomi og Indenrigsministeriet, få en skattelettelse på 78. kr., svarende til over 6.5 kr. om måneden, jævnfør tabel. Tabel. Samlet skattelettelse for to familietyper ved model II Lønmodtager* Direktør* Enlig Par Enlig Par Topskat - - 6.1 6.1 Beskæftigelsesfradrag - - 13.3 16.3 Samlet skattelettelse, kr. 75. 78. Anm.: Lønmodtagerfamilier antages at have lønindkomst svarende til den nuværende grænse for beskæftigelsesfradrag, hvilket udgør 38. kr. Direktørfamilier svarer til Familietype 1 i Økonomi og indenrigsministeriets familietypemodel, hvor en direktør antages at tjene 939.3 kr. og ægtefællen antages at tjene 69.7 kr. Kilde: AE på baggrund af Økonomi og indenrigsministeriets familietypemodel. Indføres Liberal Alliances tidligere forslag hvor bundskatten reduceres svarende til model I i tabel 1 vil skatten blive reduceret for hovedparten af alle familier, det vil dog fortsat være meget skævt fordelt både nominelt og relativt til indkomst. Lønmodtagerfamilien vil således få en skattelettelse på 1. kr., mens direktørfamilien vil få en skattelettelse på 85.7 kr., jævnfør tabel 5. Tabel 5. Samlet skattelettelse for to familietyper ved model I Lønmodtager* Direktør* Enlig Par Enlig Par Topskat - - 6.1 6.1 Bundskat 5. 1. 16. 3.6 Samlet skattelettelse, kr. 5. 1. 78.1 85.7 Anm.: Lønmodtagerfamilier antages at have lønindkomst svarende til den nuværende grænse for beskæftigelsesfradrag, hvilket udgør 38. kr. Direktørfamilier svarer til Familietype 1 i Økonomi og indenrigsministeriets familietypemodel, hvor en direktør antages at tjene 939.3 kr. og ægtefællen antages at tjene 69.7 kr. Kilde: AE på baggrund af Økonomi og indenrigsministeriets familietypemodel. Omkring 15. personer vil få gevinst af fjernelse af topskatten, disse befinder sig primært i blandt den rigeste tiendedel af befolkningen, svarende til 1. decil i figur a. En lille gruppe befinder sig desuden blandt de 1 til procent rigeste, svarende til 9. decil. For topskattebetalere i 1. decil udgør den gennemsnitlige skattelettelse knap 3. kr. årligt. Ændringerne af beskæftigelsesfradraget berører udelukkende beskæftigede med indkomster over den nuværende grænse, svarende til indkomst omkring 33. kr. Fig. a. Gns. skattelettelse fordelt på deciler Fig. b. Gns. skattelettelse fordelt på deciler 35. 35. 8. 8. 3. 3. 7. 7. 5.. 15. 1. 5.. 15. 1. 6. 5.. 3.. 6. 5.. 3.. 5. 5. 1. 1. 1 3 5 6 7 8 9 1 1 3 5 6 7 8 9 1 Topskat Beskæftigelsesfradrag Anm.: Gns. skattelettelse ift. antallet af berørte Anm.: Gns. skattelettelse ift. antallet af berørte
Samlet set medfører det nye skatteudspil, at næsten alle skattelettelserne bliver givet til den rigeste tiendedel af befolkningen. Den rigeste tiendedel får i gennemsnit over 7.3 kr., mens de 7 nederste tiendedele af befolkningen ikke får nogen gevinst, jævnfør figur 3b. Fig. 3a. Skattelettelse model I, på deciler Fig. 3b. Skattelettelse model II, deciler 35. 35. 35. 35. 3. 3. 3. 3. 5. 5. 5. 5..... 15. 15. 15. 15. 1. 1. 1. 1. 5. 5. 5. 5. 1 3 5 6 7 8 9 1 Topskat Bundskat 1 3 5 6 7 8 9 1 Topskat Beskæftigelsesfradrag Anm.: Gns. skattelettelse ift. befolkningen Kilde: AE pba. registerdata fra Danmarks Statistik Anm.: Gns. skattelettelse ift. befolkingen Kilde: AE pba. registerdata fra Danmarks Statistik Sammenlignes Liberal Alliances skatteudspil med model I, som LA tidligere har foreslået, ses, at det nye udspil har bidraget markant mere til øget indkomstulighed. Dette skyldes at en reduktion af bundskatten, vil medføre skattelettelser til næsten hele befolkningen, ligeledes at reduktioner af bundskatten er næsten proportionalt fordelt over hele befolkningen, jævnfør figur 3a. Indkomstforskelle Der er store forskelle på de disponible indkomster i de enkelte deciler. Personerne i tiende decil, som får 9 pct. af skattelettelsen, har i forvejen disponible indkomster (efter skat), der tre gange så høje som den gennemsnitlige disponible indkomst for de 7 procent som ikke får glæde af skattelettelsen, jævnfør tabel 6. Tabel 6. Indkomstgræn ser for deciler og gennemsnitsindkomster Decil Decilgrænse, disponibel indkomst over: Gennemsnitlig Disponibel indkomst Gennemsnitlig bruttoindkomst (før skat) 1-8..8. 7.6 9. 3 93. 17.5 1.1 11.1 13. 18.1 5 1.7 15. 15.6 6 165.8. 59. 7 19.1.5 31.9 8 15.3 9. 39.3 9 3.8 6. 13.7 1 85. 38. 666. Anm.: Deciler er beregnet i forhold til individuelle disponible indkomster. 5
Reduktion af offentlig service Bliver skattelettelserne finansieret ved en reduktion af den offentlige service, vil det medføre en yderligere skævvridning. Det skyldes at den offentlige service i højere grad går til almindelige danskere, mens de rigeste bruger mindre end gennemsnittet, jævnfør figur. Figur. Reduktion af offentlige service 5 5 3 3 1 1 1 3 5 6 7 8 9 1 Model I, bundskat Model II, beskæftigelsesfradrag Anm: Decilierne er beregnet for disponible indkomster ekvivalerede over familien. Kilde: AE på baggrund af Økonomisk Analyse nr. 9, april 13. Stor omfordeling via offentlig service, Økonomi og Indenrigsministeriet Den rigeste tiendedel bruger således 6 pct. af den offentlige service og er dermed underrepræsenteret. Hvis skattelettelserne i model II, hvor beskæftigelsesfradraget reduceres, bliver finansieret ved at reducere offentlig service, vil det kun medføre et tab af service for den rigeste tiendedel svarende til 1,3 mia. kr., jævnfør tabel 8. Tabel 8. Fordeling af offentlige service Deciler Model I, bundskat Model II, beskæftigelsesfradrag 1,1,3 11,,3 1 3,3, 1,,3 1 5 3,9, 11 6 3,7,1 1 7 3, 1,9 1 8 3,1 1,7 9 9,6 1,5 7 1,3 1,3 6 Andele procent I alt 35,7 1 Anm: Decilierne er beregnet for disponible indkomster ekvivalerede over familien. Kilde: AE på baggrund af Økonomisk Analyse nr. 9, april 13. Stor omfordeling via offentlig service, Økonomi og Indenrigsministeriet 6