Udfordringer forbundet til ADHD-diagnosen Bachelorprojekt på socialrådgiveruddannelsen Professionshøjskolen Metropol Frederiksberg KE11C Gruppe 11 Eik Skorradóttir 4002011561 Karin Kierstein 4002011599 Sidsel Frisbæk Hansen 4002011535 Vejleder: Sussie Nielsen Konsulenter: Danny Fogsgaard og Birthe Elholm 18-12-2014 Anslag med mellemrum: 162.513
Indholdsfortegnelse 1.0 Læsevejledning (Sidsel)... 6 2.0 Indledning (Eik, Karin og Sidsel)... 7 3.0 Problembaggrund (Karin)... 8 3.1 Den socialfaglige relevans (Sidsel)... 8 3.1.1 Psykologisk/psykiatrisk perspektiv (Eik)... 9 3.1.2 Samarbejde på tværs af professioner (Karin)... 9 4.0 Problemformulering (Eik, Karin og Sidsel)... 10 5.0 Begrebsafklaring (Eik)... 10 5.1 ADHD-diagnose (Eik)... 10 5.2 Udfordringer (Eik)... 10 5.3 Håndtering (Eik)... 10 5.4 Netværk (Eik)... 11 5.5 Samfundet (Eik)... 11 5.6 Uddannelse (Eik)... 11 5.7 Sygdomserkendelse (Eik)... 11 5.8 Behandling (Eik)... 11 6.0 Afgrænsning (Karin)... 12 6.1 Psykolog (Karin)... 12 6.2 Yderligere diagnoser samt komorbiditet (Karin)... 12 6.3 Spørgeskema og fokusgrupper (Karin)... 12 6.4 Åbne samt strukturerede interviews (Karin)... 13 6.5 Børn (Karin)... 13 7.0 Videnskabsteoretiske overvejelser (Sidsel)... 13 7.1 Hermeneutik ved dataindsamling (Karin)... 13 Side 1 af 91
7.2 Hermeneutik ved databearbejdning (Eik)... 14 7.3 Fænomenologi ved databearbejdning (Sidsel)... 15 8.0 Metode (Eik, Karin og Sidsel)... 17 8.1 Litteratursøgning (Eik, Karin og Sidsel)... 17 8.2 Valg af kvalitativ og kvantitativ empiri (Eik, Karin og Sidsel)... 18 8.3 Primær empiri (Eik, Karin og Sidsel)... 19 8.3.1 Borgere: Rebekka og Fie (Eik, Karin og Sidsel)... 19 8.3.2 Over- og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri: Jakob Ørnberg (Eik, Karin og Sidsel)... 20 8.3.3 Socialrådgiver: Kirsten Nørgaard (Eik, Karin og Sidsel)... 21 8.3.4 Professor i psykologi: Svend Brinkmann (Eik, Karin og Sidsel)... 21 8.4 Sekundær empiri (Eik, Karin og Sidsel)... 22 8.4.1 Netdoktor.dk (Eik, Karin og Sidsel)... 22 8.4.2 Socialstyrelsen (Eik, Karin og Sidsel)... 22 8.4.3 Sundhed.dk (Eik, Karin og Sidsel)... 22 8.4.4 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Eik, Karin og Sidsel)... 23 8.4.5 Beskæftigelsesministeriet (Eik, Karin og Sidsel)... 23 8.4.6 Psykiatrifonden (Eik, Karin og Sidsel)... 23 8.4.7 Rockwool Fondens Forskningsenhed (Eik, Karin og Sidsel)... 23 8.4.8 Statens Serum Institut (Eik, Karin og Sidsel)... 24 8.4.9 Sundhedsstyrelsen (Eik, Karin og Sidsel)... 24 8.4.10 Artikel af professor Brinkmann (Eik, Karin og Sidsel)... 24 8.4.11 Lovgivning (Eik, Karin og Sidsel)... 24 8.5 Induktiv metode (Eik, Karin og Sidsel)... 25 8.6 Semistrukturerede interviews (Eik, Karin og Sidsel)... 26 8.7 Interviewguide (Eik, Karin og Sidsel)... 27 8.8 Display (Eik, Karin og Sidsel)... 28 Side 2 af 91
8.9 Transskribering (Eik, Karin og Sidsel)... 29 8.10 Kildekritik (Eik, Karin og Sidsel)... 29 8.10.1 Borgere (Eik, Karin og Sidsel)... 30 8.10.2 Professionelle (Eik, Karin og Sidsel)... 30 8.11 Metodekritik (Eik, Karin og Sidsel)... 31 8.11.1 Interviewer (Eik, Karin og Sidsel)... 31 8.11.2 Generalisering (Eik, Karin og Sidsel)... 31 9.0 Anvendt lovgivning (Karin)... 32 9.1 Kontanthjælpsreformen (Eik)... 32 9.2 Sygedagpengeloven 56 (Karin)... 32 9.3 Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Sidsel)... 32 9.4 Serviceloven 85 (Sidsel)... 33 10.0 Teori (Eik)... 33 10.1 Marginalisering (Eik)... 33 10.2 Identitet (Eik)... 34 10.3 Stigmatisering (Sidsel)... 35 10.4 Konsensus (Sidsel)... 37 10.5 Oplevelse af sammenhæng (Karin)... 38 11.0 ADHD-diagnosens udvikling (Karin)... 41 12.0 Analyse (Eik)... 43 12.1 Uddannelse (Eik)... 43 12.1.1 Kontanthjælpsreform (Karin)... 43 12.1.2 Marginalisering og støtteforanstaltninger (Sidsel)... 44 12.1.3 Støtteforanstaltninger og netværk (Sidsel)... 46 12.1.4 Sammenfatning (Eik)... 47 12.2 Sygdomserkendelse (Karin)... 47 Side 3 af 91
12.2.1 ADHD og identitet (Sidsel)... 47 12.2.2 Sygdomserkendelse og ADHD-diagnosen (Sidsel)... 48 12.2.3 Netværkets betydning for sygdomserkendelsen (Eik)... 49 12.2.4 Sygdomserkendelse gennem fællesskab (Karin)... 52 12.2.5 Når diagnosen stilles sent (Eik)... 56 12.2.6 Sammenfatning (Karin)... 57 12.3 Behandling (Sidsel)... 57 12.3.1 Uvidenhed og stigmatisering (Sidsel)... 57 12.3.2 Det medicinske aspekt i behandling af ADHD (Eik)... 58 12.3.3 Sammenfatning (Sidsel)... 61 13.0 Konklusion (Eik, Karin og Sidsel)... 61 14.0 Perspektivering (Eik)... 63 14.1 Komorbiditet (Sidsel)... 63 15.0 Den sociale indsats (Eik, Karin og Sidsel)... 65 15.1 Beskrivelse af og begrundelse for hvordan den sociale indsats tilrettelægges (Eik, Karin og Sidsel)... 65 15.1.1 De fire fælleselementer i indsatsen (Eik, Karin og Sidsel)... 66 15.1.2 Gruppesammensætning og målgruppen (Eik, Karin og Sidsel)... 67 15.1.3 Socialrådgiveren rolle (Eik, Karin og Sidsel)... 68 15.1.4 Indsatsens indhold (Eik, Karin og Sidsel)... 70 15.1.5 Indsatsens rammer (Eik, Karin og Sidsel)... 73 15.2 Beskrivelse af og begrundelse for såvel kortsigtede som langsigtede mål for indsatsen (Eik, Karin og Sidsel)... 73 15.3 Beskrivelse af og begrundelser for såvel organisatorisk/samfundsmæssigt som individ/gruppe-niveau for indsatsen (Eik, Karin og Sidsel)... 74 15.4 Beskrivelse af hvordan relevante klienter / borgere og andre aktører kan inddrages i indsatsen (Eik, Karin og Sidsel)... 75 15.5 Refleksioner over mulige etiske dilemmaer i relation til den foreslåede sociale indsats samt forslag til, hvordan disse dilemmaer kan håndteres (Eik, Karin og Sidsel)... 76 Side 4 af 91
15.6 Afrunding for den sociale indsats (Eik, Karin og Sidsel)... 77 16.0 Litteraturliste... 78 Bilag 1: Interviewguide Rebekka... 84 Bilag 2: Interviewguide Fie... 86 Bilag 3: Interviewguide Jakob... 88 Bilag 4: Interviewguide Kirsten... 89 Side 5 af 91
1.0 Læsevejledning (Sidsel) Projektet er bygget op således, at vi indledningsvist vil præsentere opgavens emne og målgruppe. Dernæst gives et overblik over de overvejelser samt den data, der har ledt os til projektets problemformulering. Efterfølgende vil vi gøre rede for, hvilke afgrænsninger vi i projektet har taget stilling til. Herefter præsenteres de videnskabsteoretiske overvejelser vi har gjort os forud for samt under projektets udformning og de anvendte metoder. Efter metodeafsnittet beskrives den teori, vi ønsker at anvende i den efterfølgende analyse, som danner baggrund for projektets konklusion. De teorier vi har valgt at anvende, er Erving Goffmans (i det følgende benævnt Goffman) stigmatiseringsteori, Catharina Juul Kristensens (i det følgende benævnt Kristensen) forståelse af marginaliseringsteori, Anthony Giddens (i det følgende benævnt Giddens) identitetsteori, Aaron Antonovskys (i det følgende benævnt Antonovsky) teori om begrebet oplevelse af sammenhæng samt Anna Meeuwisse og Hans Swärds forståelse af konsensusperspektivet. Slutteligt vil vi gøre os nogle overvejelser omkring et alternativt aspekt, vi kunne have valgt at inddrage i projektet. Disse overvejelser findes i projektets perspektivering. Dette følges af vores bud på en konkret social indsats relateret til projektets konklusion. I ovenstående indholdsfortegnelse fremgår det, hvilke afsnit i projektet hvert gruppemedlem er ansvarlig for. Ydermere vil det ansvarlige gruppemedlems navn fremgå ud for de enkelte afsnit igennem projektet sammen med overskriften for at skabe overskuelighed for læseren, således at denne ikke har behov for at vende tilbage til indholdsfortegnelsen under gennemlæsning af projektet. Når der i analysen henvises til et citat fra transskriberinger eller korrespondance fra vores indsamlede primære empiri, vil vi anvende betegnelsen arbejdspapir, forkortet AP. Således vil der være følgende henvisninger til vores informanters udtalelser: - Rebekka: AP1 - Fie: AP2 - Jakob: AP3 - Kirsten: AP4 - Brinkmann: AP5. Side 6 af 91
Når der i projektet henvises til de udarbejdede displays (se punkt 8.8 for præsentation), vil vi anvende betegnelsen AP6. 2.0 Indledning (Eik, Karin og Sidsel) Denne opgave er et bachelorprojekt. Vores undersøgelse er ikke en evident videnskabelig undersøgelse eller forskningsrapport. Projektets målgruppe er unge i alderen 15-25 år diagnosticeret med ADHD. Vi har gjort os nogle overvejelser omkring, hvorvidt ADHD er en fysisk eller en psykisk diagnose: Ifølge Socialstyrelsen er diagnosen ADHD en opmærksomhedsforstyrrelse, der skyldes en fejludvikling eller umodenhed i hjernen (Socialstyrelsen [SOST], 2013). Dét at have ADHD indebærer dog også nogle psykiske elementer nemlig visse psykiske symptomer, som kan gøre det svært at fungere i hverdagen (Pedersen & Søndergaard, 2014, s. 3). I rapporten Information om ADHD hos voksne lidelsen, behandling og forebyggelse (Pedersen & Søndergaard, 2014) står der, at kernesymptomerne ved ADHD er: opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Den beskriver også, hvordan ADHD kan forstås som: en reguleringsforstyrrelse en vanskelighed ved at regulere tanker, følelser, handlinger og døgnrytme (Pedersen & Søndergaard, 2014, s. 3). Dette taler altså for, at ADHD til dels kan karakteriseres som en psykisk vanskelighed, som er kendetegnet ved, at påvirke helbredstilstanden, livskvaliteten og den sociale funktionsevne (Netdoktor [ND], 2009). På den anden side kan diagnosen til dels karakteriseres som en fysisk vanskelighed, da den indebærer nogle biologiske elementer, som ovenfor beskrevet (Socialstyrelsen, 2013). Side 7 af 91
3.0 Problembaggrund (Karin) Ifølge Svend Brinkmann (i det følgende benævnt Brinkmann) ses der i disse år en patologisering af psykiske lidelser i det moderne samfund (2010, s. 9). Brinkmann definerer patologisering på følgende måde: Patologisering betegner det, at noget, der tidligere blev opfattet som et almindeligt menneskeligt problem, en særlig livsstil eller simpelthen en afvigelse fra en norm, nu bliver gjort til en sygdom eller forstyrrelse, der kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling (2010, s. 8). Blandt fagpersoner foregår der en diskussion om, hvorvidt at denne patologisering kan forklares med epidemiforklaringen eller patologiseringsforklaringen. Altså er spørgsmålet jævnfør Brinkmann, om det stigende antal diagnoser skyldes en ændring i samfundet, som gør borgerne mere sårbare over for udviklingen af disse sygdomme, eller om stigningen skyldes, at diagnosepraksisserne ændrer sig (2010, s. 21). Uanset hvilken årsag, der er til det stigende antal diagnoser blandt unge, er det et faktum, at diagnoser medfører stigmatisering, skriver Lars Frederik Händler Svendsen (i det følgende benævnt Svendsen) (2010, s. 60). Ovenstående danner grundlag for vores problemstilling: Ifølge Brinkmann diagnosticeres flere og flere unge i Danmark med psykiske lidelser, bland andet ADHD. Jævnfør Svendsen medfører diagnosticering ofte en form for stigmatisering af individet (2010, s. 60). Denne forståelse samt problemstillingen danner baggrund for vores problemformulering, som omhandler et spørgsmål omkring, hvilke udfordringer disse unge med ADHD kan møde i hverdagen ud over stigmatisering. Vores fokus på netop diagnosen ADHD skyldes, at især denne diagnose har fået større og større opmærksomhed de seneste år, hvilket blandt andet ses på det stigende antal af både børn, unge og voksne, der behandles med medicin for diagnosen (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014, s. 3). 3.1 Den socialfaglige relevans (Sidsel) Vi mener, at denne problemstilling har socialfaglig relevans qua projektets målgruppes kontakt til social og sundhedsvæsenet som følge af et behov for behandling og tildeling af sociale foranstaltninger. Side 8 af 91
3.1.1 Psykologisk/psykiatrisk perspektiv (Eik) Vi er opmærksomme på, at vores opgave bærer præg af et psykologisk/psykiatrisk perspektiv, men vi mener, at det er relevant at undersøge dette felt, da vi som socialrådgivere skal arbejde helhedsorienteret (Antczak, Nørrelykke & Posborg, 2009, s. 102), hvilket indebærer at opnå en helhedsforståelse af årsager til et socialt problem samt konsekvenserne af dette for det enkelte menneske eller grupper af mennesker (Antczak et al., 2009, s. 108). Eva Johnsson, Leili Laanemets og Kersin Svensson mener at: Mennesket må forstås i sin sociale sammenhæng, og man kan ikke blot behandle et aspekt (2009, s. 179). Ved at arbejde helhedsorienteret, ønskes det, at borgerens problemstillinger og liv bliver belyst fra flere perspektiver, hvilket tilsammen kan forventes at udgøre et godt grundlag for fremtidige indsatser. Det psykologiske/psykiatriske område kan give os, som socialrådgivere, en forståelse for, hvilke, problemstillinger den unge med ADHD kæmper med. 3.1.2 Samarbejde på tværs af professioner (Karin) Et andet element, der fremmer et helhedssyn, er samarbejde (Johnsson et al., 2009, s. 177) for eksempel mellem fagpersoner. Robert Eskildsen Jepsen, Søren Kronborg Pedersen og Bo Morthorst Rasmussen præsenterer begrebet interprofessional collaboration, der har det tværprofessionelle samarbejde som primære fokus. Her er det blandt andet det konkrete samarbejde, optimeringer af samarbejdet samt respekt for hinandens faglighed, der er i centrum (Jepsen, Pedersen & Rasmussen, 2012, s. 33). Et samarbejde mellem socialforvaltningen og psykiatrien kan komme den unge til gavn, hvis den unges problematikker både indebærer for eksempel hjemløshed og en psykisk vanskelighed. Ved at samarbejde kan de forskellige fagpersoner arbejde sammen mod de fælles mål. Ingela Thylefors argumenterer for, at: komplicerede problemer kræver mangesidet viden (Johnsson et al., 2009, s. 179). Denne udtalelse samt tanken om at arbejde helhedsorienteret for at opnå målet om optimale indsatser for målgruppen, er årsagerne til, at vi mener, at det er relevant at inddrage og få forståelse for det psykologiske/psykiatriske aspekt i vores besvarelse af problemformuleringen i et socialrådgiverperspektiv. Denne problembaggrund med tilhørende ovenstående problemstilling har bragt os til nedenstående problemformulering. Side 9 af 91
4.0 Problemformulering (Eik, Karin og Sidsel) Hvilke udfordringer møder unge i alderen 15-25 år med en ADHD-diagnose i samfundet, og hvordan kan disse udfordringer håndteres? Herunder i forhold til uddannelse. Herunder i forhold til sygdomserkendelse. Herunder i forhold til behandling. 5.0 Begrebsafklaring (Eik) I dette afsnit vil vi redegøre for de begreber, der indgår i projektets problemformulering, som har en bestemt betydning og mening i vores projekts sammenhæng, og som derfor kræver en forklaring, således at læseren får viden om, hvilken begrebsforståelse vi bygger projektet på. Under hvert begreb redegøres der for, hvordan vi anvender og forstår dette i projektet, samt kobles der en anerkendt kilde til disse begrebsforståelser. 5.1 ADHD-diagnose (Eik) ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. At få stillet diagnosen ADHD kræver, at symptomerne på vanskelighederne kommer til udtryk i flere omgivelser for eksempel i skole, på arbejdsplads og på hjemmefronten (ND, 2013). 5.2 Udfordringer (Eik) Udfordringer forstås som: Opgaver der stiller krav til én (Udfordring, s.a.). Begrebet udfordringer anvendes i dette projekt om situationer samt begivenheder, som unge med ADHD kan have svært ved at håndtere grundet de problemstillinger, der kan knytte sig til ADHD-diagnosen. 5.3 Håndtering (Eik) Håndtering handler om at kunne håndtere og handle og at de krav, der stilles, ikke overstiger ens ressourcer (Metner & Storgård, 2009, s. 170). Således omhandler begrebet håndtering i dette projekt, hvorledes de unge håndterer og handler i forhold til de udfordringer og livsbegivenheder, de stilles over for i forbindelse med deres ADHD-diagnose. Side 10 af 91
5.4 Netværk (Eik) Netværk består af: Familie, venner, kollegaer og bekendte set som en samlet gruppe af personer som en person har kontakt til (Netværk, s.a.). Altså de sociale sammenhænge hvor mennesker har direkte kontakt med hinanden (Gulbrandsen, 2009, s. 54). Begrebet netværk omhandler i dette projekt de personer, hvorom den unge vil anvende betegnelse familie og venner. 5.5 Samfundet (Eik) På nudansk betegner samfund hyppigst et helt land opfattet socialt som et fællesskab af landets befolkning snarere end geografisk som et territorium eller politisk som en stat (Samfund, s.a.). Begrebet samfund omfatter i dette projekt de sammenhænge, som de unge med ADHD indgår i, som indeholder fjernere relationer end familie og venner, blandt andet i uddannelsessammenhænge. 5.6 Uddannelse (Eik) Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser Uddannelserne i voksen- og efteruddannelsessystemet svarer til uddannelsesniveaet i det ordinære uddannelsessystem, men er målrettet voksne, der er fyldt 18 år (Undervisningsministeriet, 2013). Begrebet uddannelse indebærer således i dette projekt uddannelsesinstitutioner så som folkeskole, erhvervsuddannelser, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 5.7 Sygdomserkendelse (Eik) Det at en patient er i stand til at erkende at han er syg (især psykisk syg) (Sygdomserkendelse, s.a.). Begrebet sygdomserkendelse forstås således i dette projekt som at acceptere og forstå ADHD-diagnosen samt at gøre denne til en integreret del af sin identitet. 5.8 Behandling (Eik) Traditionelt dækker begrebet behandling over forskellige tiltag: medicinsk behandling, psykoterapi (Nielsen, 2004, s. 109) og miljøterapi, som er en behandlingsmetode, der er psykologisk, pædagogisk og socialt begrundet (Nielsen, 2004, s. 112). Begrebet behandling om- Side 11 af 91
handler i dette projekt medicinske, psykosociale og socialpædagogiske tiltag, der iværksættes i forbindelse med diagnosticeringen af den unge med ADHD. 6.0 Afgrænsning (Karin) I dette afsnit vil vi præsentere de elementer, vi har afgrænset os fra at inddrage i projektet. Vi vil begrunde vores valg af afgrænsning. 6.1 Psykolog (Karin) ADHD kan behandles psykologisk (ND, 2010a) og via psykosociale tiltag (Sundhed.dk [SDK], 2011). Vi har fravalgt at foretage et interview med en psykolog, da ingen af vores informanter (Rebekka og Fie) er i psykologisk behandling for deres ADHD-diagnose. Derudover er Rebekka og Fie stadig tilknyttet en psykiater, som i samme grad som psykologen kan udøve psykoterapi, som er et psykosocialt tiltag (SDK, 2011), og vi anser det derfor ikke for værende relevant at interviewe en psykolog, da vi har inddraget en psykiater som informant. 6.2 Yderligere diagnoser samt komorbiditet (Karin) Vi har i bachelorgruppen debatteret muligheden for og relevansen af at inddrage yderligere diagnoser, eksempelvis OCD, depression og angst. Vi har valgt at udelukke disse diagnoser fra vores projekt, da vi ønsker at indskrænke vores fokus for at skabe overskuelighed. Yderligere gøres det mere håndterbart at sammenligne data fra forskellige informanter, der har et kendskab til diagnosen, samt den sekundære empiri, hvis vores fokus ikke er på flere forskellige diagnoser, men blot ADHD. Ydermere er vi opmærksomme på, at disse diagnoser nogle gange er sameksisterende hos nogle unge, hvilket kaldes komorbiditet (ND, 2012). Vi har dog fravalgt at fokusere på komorbiditet i vores bachelorprojekt, da vi ikke finder det muligt at kunne uddybe og omfavne et så stort område på det antal sider, der er afsat til dette projekt. 6.3 Spørgeskema og fokusgrupper (Karin) Vi har fravalgt at udføre spørgeskemaundersøgelser samt fokusgruppeinterviews i vores projekt, da vores problemformulering lægger op til, at der gennemføres personlige interviews, som er baseret på personlige beretninger samt subjektive erfaringer. Disse indsamles bedst via kvalitative interviews med borgere og suppleres af yderligere oplysninger fra professionelle samt kvantitativ sekundær empiri (Boolsen, 2006, s. 23). Side 12 af 91
6.4 Åbne samt strukturerede interviews (Karin) Vi har fravalgt at gøre brug af strukturerede og åbne interviews, som beskrives af Kristensen (2007, s. 283). Dette skyldes, at vi vurderer, at disse ikke harmonerer med vores ønske om at gennemføre interviews, hvor vi er åbne over for informantens livsverden, erfaringer og oplevelser samtidig med, at vi sikrer os, at informantens besvarelser har relevans for netop vores problemformulering. På samme baggrund har vi fravalgt den deduktive metode som primær tilgang (Boolsen, 2006, s. 32). 6.5 Børn (Karin) ADHD ses hos 2-5 % af alle børn (ND, 2013). Vi har dog valgt ikke at fokusere på børn (under 15 år) i vores projekt, da vi formoder, at disse ikke er i stand til at deltage i et interview, hvor det kræves, at de kan reflektere over deres diagnose og sygdomsforløb samt de udfordringer, de har mødt. 7.0 Videnskabsteoretiske overvejelser (Sidsel) I dette afsnit ønsker vi at præsentere de videnskabsteoretiske overvejelser, vi har gjort os vedrørende dataindsamling og bearbejdning. En beskrivelse af disse overvejelser giver læseren en forståelse for vores arbejdsmetoder. 7.1 Hermeneutik ved dataindsamling (Karin) Hermeneutik er at fortolke og forstå fænomener, især ud fra en forståelse af den sammenhæng som fænomenet indgår i (Jacobsen, Madsen, Schnack & Wahlgren, 1999, s. 165). Denne fortolkning sker, ved at vi som undersøgere gør brug af vores forståelseshorisont, som er undersøgerens eget univers eller tankeverden, som hele tiden forandrer og udvikler sig, i takt med ens erfaringer. Denne forståelseshorisont kaldes også fordomme eller forforståelser (Jacobsen et al., 1999, s. 168). Vi har altså en baggrundsviden om emnet og vores informanter forud for interviewene. Ved interviewene har vi derfor været bevidste om tilstedeværelsen af vores viden og vores forforståelser, og vi er samtidig opmærksomme på, at vi ikke kan lægge disse bag os. I og med vi er opmærksomme og bevidste omkring dette, er vi gået ind til interviewene med åbne sind. I vores dataindsamling har vi gjort brug af den hermeneutiske cirkel, jævnfør Jacobsen et al., som beskriver dette begreb som, at: man [må] tage hensyn til tekstens helhed, men om- Side 13 af 91
vendt når man kun til en forståelse af helheden gennem en forståelse af delene (1999, s. 167). I vores tilfælde er der ikke tale om en tekst, men om interviews. Vi har altså været bevidste om vores forforståelser ved udførelsen af vore interviews, og holdt dem op mod de fænomener vi er blevet præsenteret for under interviewene. Disse fænomener har vi så fortolket på ny, hvilket har givet os en ny forståelse af eller for fænomenet, hvilket så har ført os til en ny fortolkning (Andersen, 2009, s. 197). Dette gør vi for at kunne komme frem til en dybere forståelse af de fænomener, der bliver bragt i spil ved vores dataindsamling, samtidig med at vi gerne vil være åbne for informanternes livsverdener. 7.2 Hermeneutik ved databearbejdning (Eik) Hermeneutikken anvendes i dataindsamlingen og herudover også i databearbejdningen, som er en del af vores displays (displays forklares i punkt 8.8). Den del af vores displays hvor hermeneutikken indgår, er når vi udfører meningsfortolkning. De generelle regler, eller principper, i en hermeneutisk meningsfortolkning er ifølge Kvale og Brinkmann blandt andet: den hermeneutiske cirkel som helhed fortolkes dens [interviewet] forskellige dele, og ud fra disse fortolkninger sættes delene på ny i relation til helheden åbner mulighed for en stadig dybere forståelse af meningen (2009, s. 233). Det betyder altså, at vi som undersøgere fortolker interviewets forskellige dele ved hjælp af vores forforståelser. Dette gør vi for at kunne fortolke på og finde frem til det, der ikke umiddelbart fremtræder i interviewet (Brinkmann & Kvale, 2009, s. 230). Et andet princip som nævnes er: at meningsfortolkningen slutter, når man er nået frem til en indre enhed i teksten, der er uden logiske modsætninger (Brinkmann & Kvale, 2009, s. 233). Altså, at vi som undersøgere fortolker os frem til en betydningsrelation i interviewets forskellige dele, som ikke er uden sammenhæng med resten af interviewet. Et tredje princip er: at en fortolkning af en tekst ikke er forudsætningsløs (Brinkmann & Kvale, 2009, s. 233). Vi kan derfor ikke give slip på vores forforståelser, når vi fortolker, men vi kan være bevidste om vores forforståelser og deres eventuelle påvirkning på vores fortolkning af interviewet. Et fjerde princip er: at enhver fortolkning rummer fornyelse og kreativitet Fortolkningen rækker ud over det umiddelbart givne og beriger forståelsen ved at bringe nye differentieringer og indbyrdes relationer i teksten frem, hvorved dens mening udvides (Brinkmann & Kvale, 2009, s. 234). Side 14 af 91
Endvidere vedrører fortolkning, at undersøgeren kan beskrive, dokumentere og argumentere for fortolkningen således at andre kan efterprøve denne (Brinkmann & Kvale, 2009, s. 236). Kvale og Brinkmann beskriver tre fortolkningskontekster, som bruges til at belyse og fortolke et interview: selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse (Brinkmann & Kvale, 2009, s. 237). Da vi anvender en teoretisk ramme til at fortolke meningen med vores informanters udsagn samt, at denne fortolkning rækker ud over, hvad vores informanter selv mener og oplever om et emne, er vores fortolkningskontekst en blanding af en teoretisk og en commonsenseforståelse (Brinkmann & Kvale, 2009, s. 238). Vi fortolker altså vores informanters udsagn omkring vores emne, hvor vi er bevidste om vores forforståelser, og vi anvender teori til at fortolke meningen af informanternes udtalelser omkring emnet, hvilket kan række ud over vores informanters egne oplevelser og mening. Analysen kan således omfatte en bredere forståelsesramme end interviewpersonens egen, kan være kritisk over for, hvad der bliver sagt, og kan fokusere enten på udsagnets indhold eller på den person, der fremsætter det (Brinkmann & Kvale, 2009, s. 238). Det betyder altså, at når vi fortolker, går vi ud over det, der bliver direkte sagt og det, der ikke umiddelbart fremtræder, og finder dermed frem til sammenhænge og meninger som ellers ikke ville komme til syne. 7.3 Fænomenologi ved databearbejdning (Sidsel) I forbindelse med vores udarbejdelse af displays (se punkt 8.8), lader vi os, ud over hermeneutikken, også inspirere af fænomenologien. Vi anvender den udgave af den fænomenologiske tilgang, som er beregnet på human- og samfundsvidenskaberne, nemlig den videnskabsteoretiske fænomenologi (Jacobsen et al., 1999, s. 161). Formålet med at vælge lige netop denne fænomenologiske tilgang er, at den kan hjælpe os til at gennemføre en åben og fordomsfri undersøgelse ved hjælp af eksempelvis de tre kerneregler: parentesreglen, beskrivelsesreglen og ligeværdighedsreglen (Jacobsen et al., 1999, s. 162). Parentesreglen omhandler, at der sættes parentes om fordomme og forforståelser omkring det fænomen, der undersøges. Med denne regel er målet, at opleve tingene, som de er og ikke dømme fænomenerne med det samme ud fra sine forhåndsopfattelser (Jacobsen et al., 1999, s. 162). Side 15 af 91
Beskrivelsesreglen omhandler afholdenhed med hensyn til, at forsøge at forklare det empiriske ud fra en velkendt teori for tidligt i bachelorprocessen. Der må fokuseres på at beskrive og bevare sin åbenhed frem for at forklare de fænomener, som præsenteres (Jacobsen et al., 1999, s. 163). Ligeværdighedsreglen omhandler, at der skal være fokus på al indsamlet empiri og at bearbejde alle informationer ligeværdigt, også dem der ikke umiddelbart kan kategoriseres som særligt betydningsfulde og væsentlige. For at kunne overholde denne regel, er det vigtigste, at de oplysninger, der indhentes ikke placeres i et hierarki samt at det ikke kun er de oplysninger, der umiddelbart vil blive placeret øverst, som beskrives. Formålet med at fokusere på denne ligeværdighed under beskrivelsen af den indsamlede data er, at der skabes de bedste forudsætninger for at tolke åbent og fordomsfrit (Jacobsen et al., 1999, s. 163). Det er netop denne fænomenologiske regel, der anvendes i og forbinder fænomenologien til vores bearbejdning af den indsamlede primære empiri. Ligeværdighedsreglen kommer mere præcist i spil, når vi skal opstille display og gøre brug af den tilhørende inklusionsregel, hvor fokus er på, at inkludere alle data i sit display (Dahler-Larsen, 2008, s. 42). Rent praktisk kommer reglen i brug, når vi gennemfører meningskondensering i vores display, altså når vi koncentrerer data til brug i meningsfortolkning. Meningskondensering anvendes til at inkludere en stor mængde data i et display (Dahler-Larsen, 2008, s. 44). Meningskondensering er sammenfatninger af de vigtige emner eller temaer, der er blevet indsat i displayet, og de tager udgangspunkt i interviewpersonernes formuleringer i selve interviewet (Kristensen, 2007, s. 291). Disse sammenfatninger, eller sammendrag, gengiver altså det centrale og vigtigste indhold af det, som interviewpersonerne har sagt i forhold til undersøgelsesspørgsmålet, og de er rent beskrivende. Beskrivelserne må og skal så vidt muligt adskilles fra undersøgerens egen fortolkninger (Kristensen, 2007, s. 219). Således mener vi, at fænomenologisk videnskabsteori er et væsentligt element at inddrage og tage udgangspunkt i, når vi arbejder med displays, hvis vi ønsker at leve op til blandt andet inklusionsreglen. Side 16 af 91
8.0 Metode (Eik, Karin og Sidsel) I det følgende vil vi præsentere de metoder, vi har anvendt i projektet samt vores primære og sekundære empiri. 8.1 Litteratursøgning (Eik, Karin og Sidsel) For at sikre os en udtømmende litteratursøgning, på alt materiale udgivet i Danmark omkring vores emne, inkluderet artikler, bøger og så videre, har vi anvendt www.bibliotek.dk. På denne database har vi søgt efter ord, som har med vores problemformulering at gøre og dets synonym(er) for at søge så bredt som muligt, et eksempel på sådan en søgning er: ADHD og opmærksomhedsforstyrrelse. Vi har været opmærksomme på hvilke ord og synonymer, vi har valgt at søge på, da disse har afgørende betydning for hvilket materiale, der dukker op på søgemaskinerne. Yderligere har vi søgt på litteratur af teoretikere, som vi finder relevante for projektets emne, eksempelvis Goffman og hans stigmatiseringsteori. Vi har startet med at søge bredt inden for disse søgeord, og dernæst afgrænset materialet, for eksempel har vi afgrænset materialetype(r) til bøger, aviser, tidsskrifter og artikler, sproget har vi afgrænset til dansk, den litterære form til faglitteratur og niveauet til fagligt niveau. Vi har valgt at fokusere på materiale vedrørende danske forhold, da vi ikke sammenligner rapporter, tal, statistikker eller andet med andre lande i vores projekt. Dette har givet os en række udgivelser fra år 2014 og tilbage til 1993. Vi har forsøgt at anvende materiale af nyere dato, da vi har et ønske om at holde vores data så aktuelt som muligt. Vi har også brugt www.phbibliotek.dk til at søge materiale. På denne side har vi søgt på vores fagområde, socialrådgiver, for at finde frem til forskningsbaseret litteratur. Her er det ifølge Anette Forsmann, informationsspecialist på biblioteket Metropol socialrådgiveruddannelserne, vore fagfæller, som har vurderet materialet, hvilket vi ser som en kvalitetssikring (personlig kommunikation, d. 29. oktober 2014). Vi har brugt samme søgeord og synonymer på denne database, som ovenfor nævnte. Vi har yderligere benyttet os af Googles avancerede søgeredskaber, hvilket giver os muligheden for at bruge Googles søgeredskaber på for eksempel Det Nationale Forskningscenter for Velfærds hjemmeside. Ud over denne database, har vi også søgt på Sundhed.dk og Det Natio- Side 17 af 91
nale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) med flere. Her har vi søgt på samme søgeord som på ovenfor nævnte databaser. Til at supplere vores systematiske litteratursøgning på databaser har vi også brugt håndsøgning, for eksempel på ADHD-foreningens hjemmeside. Ifølge SFI Campbell defineres håndsøgning som manuel gennembladning (SFI Campbell, 2011, s. 30). 8.2 Valg af kvalitativ og kvantitativ empiri (Eik, Karin og Sidsel) Kvalitativ empiri er blandt andet en tekst, et interview, en bog eller en observation (Boolsen, 2006, s. 23). I vores undersøgelsesfase har vi indhentet kvalitativ empiri i form af vores interviews og en e-mail-korrespondance. Ved at gøre brug af dette, sikrer vi os subjektive udtalelser samt konkrete eksempler på, hvordan ADHD kan fremstå, og hvordan det kan påvirke et menneskes selvforståelse og livssituation. Vi har derudover også benyttet kvantitativ empiri i form af rapporter, eksempelvis fra Statens Serum Institut Mere end ti dobling i antallet af personer i behandling med medicin mod ADHD på ti år. Kvantitativ empiri er oplysninger om kendsgerninger, såsom køn, alder og bopæl med videre, som anvendes i kvantitative indsamlingsmetoder (Boolsen, 2006, s. 23). Disse underbygger vores problemstilling samt giver os en større forståelse af problemstillingens relevans i vores samfund. I vores projekt anvendes denne kvantitative data især til at undersøge udviklingen i antallet af personer med ADHD. Det debatteres, hvilken af de to dataformer, der bedst egner sig som dokumentationsmateriale. Kritikken af kvalitative data lyder på, at det er for tilfældigt, for ukontrollerbart og for subjektivt, og der opstår tvivl om, om dataet kan anvendes i andre sammenhænge end i den, hvori de er indsamlet (Jacobsen et al., 1999, s. 115). Kritikken, der er blevet rejst i forhold til det kvantitative data, lyder på at de giver et snævert og overfladisk billede af, hvad det drejer sig om (Jacobsen et al., 1999, s. 115). Det er dog blevet mere almindeligt at have både kvalitative og kvantitative elementer i for eksempel undersøgelser (Boolsen, 2006, s. 24), og vi har derfor i vores projekt valgt at inddrage begge former for data, da den kvalitative analyse bliver sat i perspektiv ved hjælp af kvantitativ information (Boolsen, 2006, s. 24). Side 18 af 91
8.3 Primær empiri (Eik, Karin og Sidsel) Vores primære empiri består af interviews gennemført med forskellige informanter samt en enkelt e-mail-korrespondance med en professor. I det følgende vil vi præsentere og beskrive informanterne, samt hvorfor vi har valgt netop dem. Forud for hvert interview med vores informanter spurgte vi, hvorvidt de ønskede at være anonyme eller ej, når deres informationer anvendes i vores bachelorprojekt. Alle informanter gav klart udtryk for, at de gerne vil stå ved deres udtalelser med navn. Begge borgere, som deltager i interviewene til projektet, ønsker kun at blive omtalt ved fornavn. De fagprofessionelle informanter havde ingen præferencer i forhold til, hvorvidt at vi anvender hele deres navn eller blot for- eller efternavn, når de citeres. Vi har valgt at omtale de fagprofessionelle informanter ved fornavn, da det giver en god sammenhæng i opgaven samt gør opgaven let læselig, at alle informanter refereres til på samme måde, ved fornavn, mens alle teoretikere og lignende refereres til ved efternavn. Årsagen til, at vi prioriterer, at informanterne selv bestemmer, om deres navn knyttes til deres udtalelser er, at de udtalelser informanterne har givet os, i nogen grad kan relateres til deres personlige holdninger, meninger, oplevelser og følelser. Det kan således være sårbare oplysninger, de ikke ønsker, at andre kan identificere dem med. Ved at lade dem vælge selv, samt følge deres valg, lever vi op til især to af de etiske teorier: Sindelagsetikken og omsorgsetikken; vi handler ud fra gode hensigter og i tillid og omsorg for vores informanter (Aadland, 2011, s. 72) for at sikre, at vi lever op til deres forventninger til, hvad det vil sige at være informant samt, at de ikke føler sig stødt over den måde, hvorpå vi anvender deres udtalelser. Kontakten til de deltagende informanter er skabt gennem: netværk, opslag på sociale medier samt direkte henvendelser til fagpersoner og foreninger. 8.3.1 Borgere: Rebekka og Fie (Eik, Karin og Sidsel) Til besvarelsen af vores problemformulering har vi foretaget interviews med to borgere, der hører under vores målgruppe. Rebekka er en ung kvinde på 23 år, og hun fik som 16årig diagnosen ADHD. Hun har tidligere holdt foredrag om dét at have ADHD, hvilket giver hende en vis erfaring i, at fortælle om sin diagnose. Dette gav os forventninger om, at hun kan re- Side 19 af 91
flektere over sit forløb med ADHD-diagnosen, hvilket er relevant for vores besvarelse af problemformulering i dette bachelorprojekt. Fie er ligeledes en ung kvinde med diagnosen ADHD. Hun er 24 år, og hun fik diagnosen da hun var 15 år. Fie har selv kontaktet os vedrørende vores projekt med ønsket om at deltage, hvilket gav os forventninger om, at hun selv har gjort sig nogle overvejelser omkring de spørgsmål, vi stiller i vores problemformulering samt, at hun ligesom Rebekka vil være i stand til at reflektere over sin diagnose og udfordringer forbundet hertil. Årsagen til at vi inddrager to borgere med ADHD i forbindelse med vores besvarelse af problemformuleringen er ikke blot, at inddragelse af borgere er et krav i skolens retningslinjer, det skyldes også, at vi ønsker en subjektiv beskrivelse af det at have ADHD. I og med at vi ønsker at undersøge udfordringer forbundet til ADHD-diagnosen og håndtering af disse, ser vi det som relevant og nødvendigt at inddrage personlige udtalelser, der kan give os informanternes subjektive forståelse af de udfordringer, der kan være forbundet til ADHD-diagnosen. 8.3.2 Over- og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri: Jakob Ørnberg (Eik, Karin og Sidsel) Vi har valgt at foretage et interview med special- og overlæge på børne- og ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov Jakob Ørnberg (i det følgende benævnt Jakob). Baggrunden for vores valg af Jakob som informant er, at ADHD kan behandles medicinsk (ND, 2010b), og netop det medicinske område beskæftiger Jakob sig med. Dette kendskab til den medicinske behandling af ADHD, giver ham en viden om, hvordan unge gavnes, men også udfordres af den medicinske behandling. Vi har en forventning om, at vi via denne viden kunne udlede nogle informationer til brug for vores analyse af problemformuleringen. Vi har gjort os overvejelser om, hvorvidt det er relevant for os, at sætte os ind i den medicinske behandling og dennes betydning for vores problemformulering. Da vi, gennem arbejdet med sekundær empiri, har erfaret, at antallet af personer i medicinsk behandling er stigende (Statens Serum Institut [SSI], 2010, s. 1), mener vi, at også denne side af sagen bør belyses, for at opnå så præcis en besvarelse af vores problemformulering som muligt. Vi har valgt at tale med netop Jakob, da han qua sin uddannelse og store erfaring inden for praksis, har opbygget en stor og dybdegående viden inden for området, som for os er et must, hvis vi ønsker at lave en dybdegående analyse. Side 20 af 91
8.3.3 Socialrådgiver: Kirsten Nørgaard (Eik, Karin og Sidsel) Vi har valgt at interviewe Kirsten Nørgaard (i det følgende benævnt Kirsten), som fungerer som socialrådgiver hos ADHD-foreningen i Odense. Kirsten yder råd og vejledning til foreningens medlemmer, samt yder hun råd og vejledning til dem, der kontakter foreningen vedrørende spørgsmål og/eller problematikker omkring deres ADHD-diagnose. Denne bachelor er en professionsbachelor i socialrådgivning, og derfor ser vi det som meget vigtigt og ekstremt relevant at interviewe en socialrådgiver, der arbejder med vores målgruppe. Vores emne falder inden for det sundhedsfaglige samt det socialfaglige område. I og med at Kirsten yder råd og vejledning i forhold til for eksempel ansøgning om bevillinger til behandling, støtteforanstaltninger med mere, er hendes arbejdsfelt imellem disse to. Kirsten arbejder med målgruppen til dagligt, og hendes fokus er hverken udelukkende beskæftigelses- eller behandlingsrettet. Derfor mener vi, at Kirsten, qua hendes stilling, er den rette til at bidrage med relevant viden til belysning af vores problemstilling. Det er Kirstens viden og erfaringer, omkring de unges oplevelser og håndtering af udfordringer forbundet til deres ADHDdiagnose, vi gerne vil frem til og anvende i vores analyse. 8.3.4 Professor i psykologi: Svend Brinkmann (Eik, Karin og Sidsel) Brinkmann er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet siden 2009 (Aalborg Universitet, s.a.). Det er blandt andet Brinkmanns bog Det diagnosticerede liv sygdom uden grænser, der danner grundlag for vores problemstilling. Denne bog er aktuel sammen med andre udgivelser fra Brinkmann omkring samme emne, - blandt andet hans artikel Psychiatric diagnoses as semiotic mediator: The case of ADHD, som vi refererer til i projektets analyse. Kontakten med Brinkmann er gennemført som en e-mail-korrespondance, da han af tidsmæssige årsager ikke havde mulighed for at deltage i et interview på samme måde som vores øvrige informanter. På trods af tidspres var Brinkmann dog interesseret i at deltage i vores undersøgelser og bidrage med sin viden og sit perspektiv på problemstillingen. Side 21 af 91
Vi mener, at det er relevant at indgå i en e-mail-korrespondance med Brinkmann, da han qua sin uddannelse og sit arbejde som professor i psykologi kan bidrage med et psykologisk perspektiv på problemstillingen, samt hvilke udfordringer ADHD og ADHD-diagnosen kan skabe for en ung. 8.4 Sekundær empiri (Eik, Karin og Sidsel) Vores sekundære empiri består af henholdsvis rapporter, internetsider og artikler. Nedenfor vil vi præsentere de institutioner, organisationer og enkeltpersoner, der er ansvarlige for denne sekundære empiri samt eventuel kritik af disse. 8.4.1 Netdoktor.dk (Eik, Karin og Sidsel) Netdoktor.dk anvendes for at opnå en lægefaglig forståelse af ADHD-diagnosen og den tilhørende behandling. I og med at personerne bag Netdoktor er lægeligt uddannet, er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, at deres beskrivelser af diagnosen og dennes behandling er farvet af netop deres fag. Yderligere må vi være opmærksomme på, at oplysninger rekvireret fra denne hjemmeside ikke er evidente samt, at der ikke er kildehenvisninger på disse oplysninger, og vi kan således ikke være sikre på, hvor informationen, der gives af sidernes forfattere, stammer fra. Vi vurderer dog, at det er relevante og anvendelig kilder, da personerne bag beskrivelserne er eksperter med lægefaglig baggrund (ND, 2014). 8.4.2 Socialstyrelsen (Eik, Karin og Sidsel) Socialstyrelsen anvendes for at opnå en forståelse for den biologiske side af opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD-diagnosen. Når vi anvender socialstyrelsen som kilde, bør vi være opmærksomme på, at styrelsen er en del af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, og deres arbejde således er under politisk indflydelse (SOST, s.a.). Vi vurderer dog i dette tilfælde, at de oplysninger vi anvender fra rapporten udelukkende er faktuelle og således ikke påvirket af ovenstående. 8.4.3 Sundhed.dk (Eik, Karin og Sidsel) Sundhed.dk anvendes med forskellige formål gennem projektet, blandt andet til at opnå forståelse for andre behandlingsformer end den medicinske samt beskrivelse af kontanthjælpsreformens betydning for projektets målgruppe. Således har vi anvendt oplysninger fra meget forskellige områder fra hjemmesiden. Blandt andet favner de Ministeriet for Sundhed og Fo- Side 22 af 91
rebyggelse, KL 1 og Statens Serum Institut (SDK, 2013). Vi ser det derfor som en fordel at personerne bag disse oplysninger har mange forskellige fagligheder. 8.4.4 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Eik, Karin og Sidsel) Det Nationale Forskningscenter for Velfærd anvendes for at opnå en forståelse for komorbiditet. Ved anvendelse af denne kilde er det igen vigtigt, at vi er opmærksomme på, at denne hører under en politisk enhed, og således kan være præget heraf. I og med at vi anvender kilden til at opnå en faktuel forståelse af et begreb, forventer vi ikke, at dette bærer præg af nogle former for politiske holdninger. 8.4.5 Beskæftigelsesministeriet (Eik, Karin og Sidsel) Beskæftigelsesministeriet anvendes, som under punkt 8.4.3, til at beskrive kontanthjælpsreformen og dennes betydning for projektets målgruppe i forhold til uddannelse. Her er det, som tidligere beskrevet, også vigtigt at være opmærksom på, at kilden stammer fra et ministerium og dermed er underlagt nogle bestemte politiske holdninger. 8.4.6 Psykiatrifonden (Eik, Karin og Sidsel) Psykiatrifonden anvendes for at beskrive den psykiske dimension af ADHD-diagnosen samt til at supplere informanters udtalelser i analysen. Vi er bekendte med, at den øverste ledelse i denne organisation består af personer med blandet faglighed (Psykiatrifonden, 2014), og således mener vi, at kilden er valid i forhold til at opnå en helhedsorienteret forståelse af de problematikker, der behandles i deres materiale. 8.4.7 Rockwool Fondens Forskningsenhed (Eik, Karin og Sidsel) Rockwool Fondens Forskningsenhed anvendes til at beskrive udviklingen i antallet af personer diagnosticeret med ADHD. Vi anser denne kilde for værende troværdig i og med, at enheden arbejder på et uafhængigt grundlag (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2009) og påvirkes således ikke direkte af hverken politiske eller lovgivningsmæssige retningslinjer. 1 Kommunernes Landsforening Side 23 af 91
8.4.8 Statens Serum Institut (Eik, Karin og Sidsel) Statens Serum Institut anvendes til at beskrive udviklingen i antallet af personer i medicinsk behandling for ADHD. Denne organisations hovedopgaver er fastlagt i sundhedsloven, og deres fokus i deres materialer kan således være påvirket af denne lovgivning. Vi mener dog, at denne kilde er anvendelig, da materialet fra denne består af forskningsbaseret sundhedsdokumentation (SSI, 2013) og derfor er anvendelig i vores projekt som supplerende og sekundære empiri. 8.4.9 Sundhedsstyrelsen (Eik, Karin og Sidsel) Sundhedsstyrelsen anvendes til at beskrive effekten af henholdsvis den medicinske og psykosociale behandling. Sundhedsstyrelsen forholder sig i sit arbejde til forskellige lovgivninger (Sundhedsstyrelsen [SUST], 2014a), som alle kan forventes at spille ind, på det arbejde styrelsen udfører samt det materiale, der udgives. Dette er relevant at være opmærksom på. I og med at Sundhedsstyrelsen består af ca. 20 forskellige fagligheder (SUST, 2014b), vurderer vi, ligesom ved punkt 8.4.6, at kilden er valid i forhold til at opnå en helhedsorienteret forståelse af de emner, der behandles i deres materiale. 8.4.10 Artikel af professor Brinkmann (Eik, Karin og Sidsel) Vi anvender en artikel af professor Brinkmann Psychiatric diagnoses as semiotic mediator: The case of ADHD (2014), for at supplere informanternes udtalelser med en empirisk undersøgelse. Når vi anvender denne artikel, må vi være opmærksomme på, at Brinkmann er uddannet psykolog, og hans undersøgelser derfor kan være præget af denne faglighed, hvilket kan have haft indflydelse på de elementer, han har lagt mærke til under udførslen af disse undersøgelser, - og dermed på undersøgelsens resultater. 8.4.11 Lovgivning (Eik, Karin og Sidsel) Vi har desuden anvendt lovgivning til at analysere den del af vores problemformulering, der omhandler, hvorledes eventuelle udfordringer kan afhjælpes i forbindelse med ADHD og ADHD-diagnosen via støtteforanstaltninger. De anvendte lovgivninger er beskrevet i punkt 9.0. Side 24 af 91
8.5 Induktiv metode (Eik, Karin og Sidsel) Vi har gennem vores undersøgelsesfase primært ønsket at arbejde ud fra den induktive metode, da denne har forbindelse til det kvalitative metode, som vi anvender jævnfør beskrivelsen i punkt 8.2. Ud over den induktive metode findes den deduktive metode (Boolsen, 2006, s. 32). Ved at tage udgangspunkt i den induktive tilgang, er vi åbne for at modtage de oplysninger, vi indsamler, og lader os ikke på forhånd begrænse af udvalgte teorier. Derimod vælger vi at anvende det indsamlede data som udgangspunkt for valg af teori (Boolsen, 2006, s. 32). På denne måde holder vi vores problemformulering samt opgave så aktuel og nutidig som muligt. Vores forventning er, at den induktive tilgang gør det muligt, at skabe et større analysefelt, hvilket vil give os mulighed for, at se vores problemstilling fra flere og nye perspektiver. Vi er dog opmærksomme på, at vi i vores arbejdsproces ikke kan undgå at have en vis grad af deduktiv tilgang, hvor essensen er, at forskningen består i at afprøve teorier (Boolsen, 2006, s. 32). Dette skyldes at, vores problemformulering samt problemstilling er foreløbig beskrevet, inden vi tager kontakt til praksis samt at vores problemstilling lægger op til at berøre visse teorier, for eksempel stigmatiseringsteori. En kombination af begge tilgange kaldes analytisk induktion, og fungerer som regel på den måde, at der tages udgangspunkt i data (induktivt), men at der typisk ledes efter bestemte forhold i teksterne (deduktivt), der kan støtte op om ens data (Boolsen, 2006, s. 33). Jævnfør den analytiske induktion valgte vi løbende at redigere vores spørgsmål til kommende interviews, da vi blev præsenteret for nye fænomener, som vi i det videre forløb ønskede at undersøge nærmere. Dette har gjort, at vi har fået en bred forståelse af de præsenterede fænomener, og at vi forblev nysgerrige og åbne over for fænomenerne og ikke lod os begrænse af teori, som vi på forhånd fandt interessante. Ved at være opmærksom på de tre ovenstående metoders (induktiv metode, deduktiv metode og analytisk induktion) udbytte forsøger vi, at gøre vores projekt så virkelighedsnært og aktuelt som muligt, da vi lader fænomenerne samt emnerne, som informanterne fremhævede, styre processen og dermed skabe rammerne for vores analyse. Side 25 af 91
8.6 Semistrukturerede interviews (Eik, Karin og Sidsel) Da vi interviewede vores informanter, strukturerede vi interviewene som semistrukturerede forskningsinterviews. Jævnfør Kristensen hører denne type interview under kategorien kvalitative forskningsinterviews (2007, s. 282), som hun definerer på følgende måde: Kvalitative forskningsinterview er interviews, hvis formål er at indhente og fortolke information om en given problemstilling hos personer, der forventes at have viden om denne (2007, s. 284). Grunden til at vi har valgt semistrukturerede interviews er for at sikre os, at vi holder os til projektets emnet igennem hele forløbet, men at der stadig er plads til, at informanterne til dels kan påvirke interviewforløbet ved at udfolde deres viden og tanker, som de ønsker. Denne fleksibilitet gør det også muligt for informanten at bringe andre temaer inden for emnet på banen, hvis dette ønskes. Derudover tillader et semistrukturererede interview jævnfør Kristensen, at vi som interviewer kan forudbestemme visse rammer for interviewet, blandt andet ved at forberede spørgsmål til informanterne, men samtidig være åbne over for at rammerne kan rykkes undervejs (2007, s. 282). Ifølge Kristensen findes der to former for semistrukturerede interviews: det sonderende interview og det dybdegående interview. Det sonderende interview har ifølge Kristensen fokus på at indhente information om emner, der kun findes sparsom viden om, mens formålet med det dybdegående interview er at få detaljeret viden om et bestemt emne. Begge former er relevante at benytte i interviews, og begge giver mulighed for at have en mindre fast struktur samt at inddrage og udforske nye emner (2007, s. 282). Begge former for semistrukturerede interviews anvendes i vores bachelorprojekt. Det dybdegående interview er dog mest fremtrædende, da vores indsamlede empiri har fokus på at informanternes subjektive oplevelser og viden om ADHD-diagnosen og udfordringer forbundet hertil. Da vi interviewede vores informanter, var vi to til at foretage interviewene, hvilket ifølge Kristensen kan være en fordel, da det øger muligheden for en succesfuld proces, i og med at chancen er større for, at alle informantens oplysninger registreres (2007, s. 287). Én havde den ledende rolle i interviewet, mens den anden lyttede aktivt og kunne supplere og spørge ind til aspekter i det konkrete interview, der måske var blevet overhørt af intervieweren. Det tredje gruppemedlem fungerede som observant ved alle interviews. Vi ser det som en fordel at inddrage en observant i interviewet, da denne har mulighed for at registrere nonverbale signa- Side 26 af 91