Læreplaner for Galaksens Vuggestue & Børnehave

Læreplaner for Galaksens Vuggestue & Børnehave Galaksen september 2010

Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Rammerne for Galaksens virke Side 4 Alsidig personlighedsudvikling i vuggestuen Side 5 Alsidig personlighedsudvikling i børnehaven Side 6 Sociale kompetencer i vuggestuen Side 7 Sociale kompetencer i børnehaven Side 8 Krop og bevægelse i vuggestuen Side 9 Krop og bevægelse i børnehaven Side 10 Sprog i vuggestuen Side 11 Sprog i børnehaven Side 12 Kulturelle udtryksformer og værdier i vuggestuen Side 13 Kulturelle udtryksformer og værdier i børnehaven Side 14 Naturen og logisk/matematisk kompetence i vuggestuen Side 15 Naturen og logisk/matematisk kompetence i børnehaven Side 16 Sårbare børn Side 17 Dokumentation Side 18 Evaluering Side 18 Howard Gardners teori i praksis 19-21 2

Indledning Galaksens syn på læring Vores pædagogiske udgangspunkt er, at for barnet i alderen 0-6 år er den læring der foregår en læring til livet. Vi ønsker at understøtte udviklingen af selvstændige og handlekraftige børn, der har mod på livet, som udviser tolerance overfor hinanden og som drager omsorg for sig selv og andre. Vi lægger vægt på det enkelte barns personlige udvikling og dets læring til et liv i fællesskabet. Barnet lærer igennem legen, og vi arbejder derfor ud fra viden om den lærende leg og den legende læring. Legen stimulerer nysgerrigheden; i legen kan alt afprøves, fantasien og forestillingsevnen får gode vilkår, og der bruges tidligere oplevelser og erfaringer. Vi er opmærksomme på det enkelte barns stærke sider og ressourcer og tager udgangspunkt i dette. Derved får barnet en oplevelse af succes, som er nødvendig for at tage det næste usikre og nysgerrige skridt. Personalet tager ansvaret for børnenes udvikling og læring i institutionen. Sideløbende giver vi udfordringer, der bringer barnet videre i sin udvikling. Vi tilrettelægger en hverdag, som er inspirerende, og vi indretter vores institution, så legen har gode betingelser. Vi er bevidste om, at vi er rollemodel for børnene. Pædagogens engagement og livsglæde er en central faktor i samværet med børn. Vi tilstræber, at børn og voksne møder hinanden med anerkendelse, respekt for hinandens personlighed og forskellighed. Kvalitet i kontakt og nærvær er grundlæggende for alt i det pædagogiske arbejde. Vi er bevidste om, at børn lærer rigtig meget af andre børn, og noget af det vigtigste, børn lærer i en daginstitution, er at være sammen med andre børn. I Galaksen har vi i de forløbne år haft fokus på børns leg og bevægelse. Legen skaber helhed for børnene, og igennem legen udvikles mange færdigheder og relationer. Vi har valgt at fokusere på indretningen af institutionen, da det har stor betydning for børnenes legemuligheder. Vi vil gerne give børnene mulighed for at kunne lege og fordybe sig, og der skal være mulighed for, at de kan bruge deres krop og sanser og herved udvikle deres motorik. Vi understøtter barnets skabende evner ved at give mulighed for fantasifulde, kreative udfoldelser med bl.a. form og farve. I det pædagogiske arbejde tager vi udgangpunkt i Howard Gardners teori om de mange intelligenser: Vi er født med evner, disse er mangesidige, og alle har vi evner for et eller andet. Intelligenser er uafhængige af hinanden, men også samtidig afhængige af hinanden. Ved at arbejde med teorien om de mange intelligenser, sikres det, at barnet får mulighed for at styrke stærke og svage sider, opbygge selvværd og selvtillid, og herved mulighed for at tilegne sig nye handlefærdigheder. Medarbejderne i Galaksen er af den opfattelse, at læreplanen kan bidrage til yderligere at synliggøre og styrke den læring, der kontinuerligt foregår i barnets liv. En læring som barnet indhenter dels gennem spontane oplevelser og legen, og dels når de voksne igangsætter situationer, der giver børnene mulighed for at forny sig, fordybe sig og forandre sig. Galaksen september 2010 3

Rammerne for Galaksens virke Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 4

Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn og Forebyggelse 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1 Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. 2 1 Se også: http://www.gentoftekommune.dk/bugpol/de-fem-vaerdier/ 2 Se også: http://intra/sitecore%20modules/dokdb/getfile.aspx?fileid=7d476250-3980-4c17-beaca8123b16fbe8&inline=true#258,1,gentofte Kommune Børn & Forebyggelse Strategikort for Børn & Forebyggelse 5

Alsidig personlighedsudvikling i vuggestuen I Galaksen ønsker vi at støtte udviklingen af det personlige indre. Derved mener vi blandt andet evnen til fordybelse, forundring, opmærksomhed og koncentration. Barnet skal have kendskab til egne holdninger og følelser og være i stand til at handle i overensstemmelse hermed under hensyntagen til andre. For at kunne dette, skal barnet opleve at være betydningsfuld og føle selvværd, hvilket sætter en i stand til at møde verden med et åbent sind, føle tillid til sig selv og andre og se verden som fuld af muligheder. Udviklingen af det indre personlige, er en væsentlig forudsætning for en optimal udvikling af de øvrige områder. Vi ønsker at støtte barnets udvikling og forståelse af egen identitet. Barnet skal lære, hvad det er god til, og hvad det ikke er så god til, hvad det kan lide, og hvad det ikke kan lide. Det skal kunne udtrykke sine interesser og udvikle nye. Vi ønsker at støtte barnet i at udvikle godt selvværd. Barnet skal føle sig værdifuldt og værdsat af andre. Barnets identitet, selvopfattelse og selvværd, er af grundlæggende betydning for barnets udvikling og mulighed for at tilegne sig læring. Det er i det sociale fællesskab, gennem relationer og samspil, at børn udvikler deres personlighed. At grundlægge evnen til tilknytning og selektion, som grundlag for langvarige og tætte relationer. At være/ blive i stand til at indgå i relation med andre. At skabe trygge rammer, hvor alle børn føler sig velkomne. At skabe helhed i barnets liv. At udvikle kendskab til egne følelser. At barnet får tillid til at det bliver forstået. At udvikle empati. At udvikle forståelse for omverdenens reaktioner på det, barnet gør. At støtte barnet i at sige til og fra. At turde prøve noget nyt. Under indkøringen tilstræber vi, at barnet får mulighed for at knytte sig til enkelte voksne og efterhånden udvide kontakten til hele stuens personale. Vi anerkender, at barnet har særlige vigtige voksne og kan have behov for at vælge bestemte voksne fra og kan være utryg ved fremmede voksne. I forhold til nye børn forholder vi os åbne, og giver barnet plads til selv at tage den første kontakt. Vi tilbyder tæt kontakt under leg, i tætte samværssituationer (sove, læse, trøste etc.). Vi respekterer barnets grænser ved at være opmærksom på dets reaktioner. Vi viser, at vi er glade for at se barnet ved at være nærværende. Vi bruger deres navne, når vi hilser på dem om morgenen og sørger for at alle bliver set. I samarbejde med forældrene laver vi en Barnets bog med billeder af familie, venner og institutionen. Bogen tilhører institutionen, men barnet kan låne bogen med hjem og får den som eje, når barnet forlader institutionen. Vi afholder fødselsdage for børnene på institutionen eller i hjemmet. Vi har kontakt med forældre, bedsteforældre, søskende og andre af børnenes relationer, som kommer i institutionen. Vi sætter ord på og anerkender hele barnets følelsesspekter. Eks. Jeg kan se du er ked af det eller jeg kan godt forstå du er vred nu. Vi gentager det barnet siger, benævner barnets handlinger, spørger ind til og giver os tid til at lytte til barnet. Vi hjælper barnet med at aflæse og sætte ord på den anden parts oplevelser og følelser. Vi møder barnet med indlevelse og forståelse. Den voksne er tydelig og der er sammenhæng mellem det talte sprog og kropssproget. Den voksne har klare definerede grænser. Vi anerkender barnets følelsesmæssige udtryk. Vi hjælper barnet med at sætte grænser og udtrykke dem verbalt ved f.eks. at lære, at sige La vær, Nej! etc. frem for at slå, bide eller rive. Vi støtter barnet i at turde nye ting, eksempelvis ved at stille krav indenfor de rammer, vi ved, barnet kan honorere. At bevare barnets naturlige nysgerrighed og interesse for hvad der foregår i dets omverden. At skabe rammer for fordybelse og udvikle børnenes evne til koncentration. Vi planlægger aktiviteter, der imødekommer børnenes interesser og behov og vi støtter barnet i dets egen aktivitet. Vi opdeler børnene i mindre grupper, som børnene kan overskue eller børnene fordeler sig selv. Stuerne er indrettede, så der er områder til eksperimenterende og undersøgende leg med legetøj på gulvet, borde hvor børnene kan sidde roligt med spil, modellervoks, tegne etc. Vi indretter de forskellige stuer, så det er tydeligt for barnet, hvilken leg 6

At blive selvhjulpen. der kan foregå. Vi respekterer og tilskynder, at børn kan selv ud fra det udviklingstrin, som barnet befinder sig på. Alsidig personlighedsudvikling i børnehaven At støtte barnet i at udvikle et godt selvværd, så barnet føler sig værdifuldt og værdsat af andre. At skabe trygge rammer, hvor alle børn føler sig velkomne. At støtte barnet til at kunne forstå og genkende egne følelser. At udvikle børnenes empati. At skabe rammer for fordybelse og give mulighed for forundring og koncentration. At støtte barnet til at kunne udtrykke sin nysgerrighed og interesser. At skabe sammenhæng mellem hjem og børnehave. Specielt for de nye børn At skabe trygge rammer, hvor nye børn føler sig velkomne. Vi tager os god tid til at lytte til barnet, og vi understøtter det i at vælge til og fra. Vi tager barnet alvorligt, anerkender og respekterer dets følelser. Vi motiverer og stiller alderssvarende krav og udfordringer, som resulterer i succesoplevelser. Vi giver plads til at barnet og vi selv kan begå fejl, og vi tillægger ikke nederlaget for stor betydning. Vi inddrager børnene i planlægningen og tager dem ofte med på råd. Vi lytter til børnenes initiativer og samarbejder med dem for at bringe deres ideer ud i livet. Vi giver også plads til forkælelse, ved engang imellem at give særlige privilegier. Vi viser børnene, at vi er glade for at se dem, og vi hjælper de mindste med at få vinket farvel. Vi sørger for god stemning på stuen, så forældrene trygt kan tage afsked med barnet. Den voksne hjælper barnet med at sætte ord på egne og andres oplevelser og følelser. I konfliktsituationer taler vi med børnene om deres reaktioner. Vi inddrager emnet i vores aktiviteter. F.eks. tegner vi glade og sure ansigter, og vi tager foto af børnene hvor de viser forskelligt humør. Vi møder barnet med indlevelse og forståelse. Vi hjælper barnet med at aflæse og forstå den anden parts oplevelser og følelser. Når vi læser/fortæller historier, hvor der optræder emner som f. eks følelser, sorg, lykke, så snakker vi med børnene og stiller åbne spørgsmål, som vi kan reflektere over sammen. Vi opfordrer børnene til at hjælpe og trøste hinanden, lærer børnene at udføre simpel førstehjælp som f.eks. at give plaster på. Til at understøtte udviklingen af empati, bruger vi materialet fra fri for mobberi. Vi opdeler børnene i mindre grupper. Vi har de fleste formiddage opdelt børnene i tre aldersopdelte grupper. Vi har lagt vægt på at børnehaven har små legekroge og rum, som giver plads og ro til fordybelse, både ude og inde. Vi har indrettet rummet, så det er tydeligt hvilken leg der kan foregå og materialer og legetøj er let tilgængeligt for børnene. Vi planlægger aktiviteter, der inddrager børnenes interesser og er selv engagerede med en smittende glæde. Vi er lydhøre over for børnenes initiativ og inspiration. En gang om ugen må børnene tage legetøj med hjemmefra. Vi taler med børnene om deres interesser til samlinger og i mindre grupper og deler børnene op i interessefællesskaber. Vi afholder fødselsdage enten i børnehaven eller hjemmet. Vi vægter et højt informationsniveau, og vi lægger jævnligt billeder ud på genvejen af børnene, taget i de aktiviteter, vi laver i dagligdagen. Vi sørger for, at nye børn kender børnehaven inden start ved, at de kommer på besøg, spiser frokost og er med på ture. Børnehavens voksne viser dem inden start særlig opmærksomhed, når de f.eks. møder dem på legepladsen. Vi tilstræber, at de nye børn kommer på 7

At støtte børnene i at udvikle empati. stue med venner fra vuggestuen. For at skabe mere ro er børnene ofte opdelt i mindre grupper, når de små kommer på besøg. Når børnene begynder i børnehaven, har de voksne fælles ansvar for de nye børn. Vi er bevidste om, at nogle børn vælger at knytte sig til en bestemt voksen og giver plads til dette. I de aldersopdelte grupper anvender vi op til skolestart undervisningsprogrammet, fri for mobberi. Det hjælper børnene med at genkende andres og sætte ord på deres egne følelser. Med materialet følger en trøstebamse, som alle børn får ved start i børnehaven. Sociale kompetencer i vuggestuen Børn lærer i samspil med andre, og af alle de mange kompetencer, barnet udvikler gennem sin opvækst, er de sociale kompetencer efter vores mening af særlig vigtighed. Styrkes barnets relationer, styrkes barnet mulighed for at udvikle alle andre kompetenceområder. Vi ønsker at skabe gode/nære relationer mellem børn og voksne og at støtte børnene i at udvikle venskaber. Vi ønsker at lære børnene at indgå i sociale fællesskaber og at støtte børnene i udviklingen af sociale færdigheder såsom empati, respekt for andre, selvkontrol osv. At udvikle venskaber. At udvikle empati. At blive hjælpsom. Fællesskabsfølelse. Konfliktløsning. Når børnene udviser særlig interesse for et eller flere andre børn, understøtter vi venskabet ved at skabe rammer, hvor de har mulighed for at lege uforstyrret. Vi sammensætter børnene i små grupper med fælles interesser og/ eller samme udviklingsniveau. Vi understøtter venskaberne ved at vejlede børnene om venskabets natur omsorg, at give og modtage, trøste. De voksne er aktivt tilstede og nærværende. Vi anerkender alle barnets følelser og gør børnene opmærksomme på andres reaktioner på deres handlinger. Vi taler med børnene om egne reaktioner på andres handlinger. Vi opfordrer store børn til at hjælpe mindre børn. Vi tilstræber, at de toårige på skift dækker bord til hele gruppen, rydder ud af bordet, vasker bord og fejer efter fællesspisning. Hver stue samles hver formiddag til frugt, hvor der tales om, hvem der er til stede og dagens forløb. På stuerne synges der ofte sange, og derudover deltages der i fællessang med hele institutionen ca. en gang om ugen. Vi lærer børnene at udtrykke deres følelser på en acceptabel måde: ikke slå, bide eller rive, men sige la vær, gå væk. Når der opstår konflikter mellem børnene, afventer vi og ser, om de selv kan løse dem. Såfremt der er brug for de voksnes støtte, forsøger vi at finde en løsning, som begge børn kan acceptere, og hvis det ikke er muligt, anerkender vi den skuffede parts frustration eller vrede, ved f.eks. at sige: jeg kan godt forstå, at du er vred, og nu er det den anden, der har legetøjet. Sociale kompetencer i børnehaven 8

At barnet har en fællesskabsfølelse og føler sig værdsat i børnehavegruppen. At blive hjælpsom. At støtte børnene i at udvikle venskaber. At støtte børnene i udviklingen af sociale færdigheder, såsom empati, respekt for andre, selvkontrol osv. At støtte barnet til at styre sine impulser og løse konflikter. Forstår fælles normer og regler. Kan komme til orde og lade andre komme til orde. Børnene samles ca. to gange om dagen til frokost og frugt. Vi råber børnenes navne op og taler om, hvem vi mangler. Til samlinger kan vi lege nogle lege, der styrker det sociale fællesskab. Vi forventer, at børnene deltager i planlagte og voksenstyrede aktiviteter. Vi afholder jævnligt børnemøder i mindre eller større grupper, hvor børnene er med til at planlægge og komme med ideer til aktiviteter. Her kan vi diskutere regler og demokrati. Dette styrker bl.a. evnen til at forhandle og argumentere. Vi forventer, at børnene er mødt ind senest kl. 9.30. Dette giver børnene mulighed for at deltage optimalt i dagens aktiviteter, og børnene vil få mere ud af deres fællesrelationer. Vi opfordrer ofte de store til at hjælpe de små med de daglige aktiviteter f.eks. at tage tøj på og hente tusser og tage malerforklæde på. Vi opfordrer børnene til at trøste hinanden eller hente hjælp, når et barn har slået sig, i det hele taget vise omsorg for kammeraterne. Vi er selv hjælpsomme og omsorgfulde. Vi sætter ord på vores handlinger og beder børnene om at hjælpe til. For at give børnene mulighed for at knytte venskaber, deles de ofte op i grupper efter alder, udviklingstrin, interesser, køn eller allerede etablerede venskabsgrupper. Dette gør vi både i planlagte aktiviteter, på ture, spontant i løbet af dagen og efter børnenes eget ønske. Børnehaven er indrettet, så børnene får mulighed for at mødes på tværs af stuerne og lege sammen. Minimum en gang om ugen har vi ingen fastlagte aktiviteter. Der giver vi børnene plads til leg og spontanitet, fordi børnene lærer gennem legen. Vi voksne kan indgå i legen og støtte børnene i de sociale spilleregler. Vi møder børnene med anerkendelse, empati og respekt, som giver grundlag for gensidighed. Vi voksne viser, hvem vi er og bruger vores personlighed. Vi voksne er opmærksomme på det enkelte barns sociale færdigheder, og har et barn svært ved at skabe venskaber, hjælper vi bl.a. barnet i gang med at finde kammerater og får dem med ind i legen. Når der opstår konflikter mellem børnene, afventer vi og ser, om de selv kan løse dem. Hvis ikke, forsøger vi sammen at finde en løsning, som begge parter kan acceptere. Vi øver børnene i at sætte ord på deres frustration i stedet for f.eks. at rive, bide og slå, og vi hjælper børnene med at genoptage legen og lærer dem at gå på lidt på kompromis med sig selv. Ikke alle konflikter skal tages lige alvorligt. Humor er et vigtigt redskab i en konflikt, så børnene lærer at grine lidt af sig selv og hinanden. Vi leger regellege og viser på den måde børnene, at regler kan være vigtige for at få et fællesskab til at fungere. Vi har få, men klare regler, som skal følges. Børnene lærer at række hånden op og lytte til hinanden. De lærer at vente på deres tur. Børnene opfordres til at fortælle til samling, spille teater, synge, danse, lave cirkus og digte historier for hinanden. Vi laver lege hvor børnene lærer at stå frem for hinanden. Krop og bevægelse i vuggestuen I Galaksen lægger vi vægt på, at krop og bevægelse bliver en integreret og prioriteret del af hverdagen i institutionen. For at skabe glæde ved bevægelse er legen en vigtig faktor. Vi skaber rammer for leg ved improvisation, hvor børn og voksne sammen skaber impulsiv leg og bevægelse og ved imitation, hvor børnene inspireres til nye færdigheder. Vi vil støtte børnenes udvikling af de grundlæggende motoriske færdigheder. Vi ønsker at styrke børnenes kropsbevidsthed og give dem mulighed for at udtrykke sig selv 9

kropsligt, og opleve glæden ved bevægelse. Vi støtter børnenes udvikling hen imod at blive selvhjulpne. Vi ønsker at give børnene en viden om og glæde ved sund kost. De mindste børn (0-1½ år) Finmotoriks udvikling. Grovmotorisk udvikling. På vej til at blive mere selvhjulpen. Mellembørnene (1½ -2 år) Finmotoriks udvikling. Grovmotorisk udvikling. På vej til at blive selvhjulpen. De ældste børn (2-3 år) Finmotoriks udvikling. Grovmotorisk udvikling. Den finmotoriske udvikling understøttes af, at børnene selv spiser deres mad. I begyndelsen spiser de med fingrene, hvorved de opbygger muskulaturen i hænderne, samtidig med at de lærer at koordinere bevægelserne og ramme munden. De opfordres til at bruge ske og/eller gaffel, og lærer derved at håndtere et stykke værktøj. De mindste børn drikker af kop med låg eller tud, mens de største børn lærer at drikke af en almindelig kop. Stuerne har legetøj, som udvikler børnenes finmotoriske evner, bl.a. puttekasse og klodser der kan stables. Vi understøtter børnenes egne aktiviteter og deres stræben efter at tilegne sig nye kompetencer. Stuerne har liggeunderlag eller tæpper, hvor børnene får hjælp til eller selvstændigt kan øve i at trille, øver sig i at komme op på alle fire eller ligge/sidde godt med legetøj, der skal undersøges. Vi har en lav vindueskarm med legetøj, som selv meget små børn kan stå og gå ved. Vi synger og hører musik, som vi bevæger os til. Børnene øver i at kravle op og ned af vores triptrapstole, men sidder i stol med bøjle, hvor de skal løftes op. De største børn i denne aldersgruppe opfordres til selv at kravle op og ned fra puslebordet. Når børnene selv kan gå, opfordres de til selv at gå f.eks. til og fra badeværelset og krybberummet. Børnene opfordres til f.eks. selv at prøve at tage strømper af og efter evne hjælpe med at få resten af tøjet af. Børnene spiser med ske eller gaffel og drikker af almindelig kop. Børnene begynder at være med til at øse maden op, og selv lægge pålæg på brødet. Jævnligt tilbyder vi børnene leg med fingermaling, modellervoks, maling med pensler, tegne, klippe og store perler. Vi laver puslespil, og bygger med klodser og togbane. På legepladsen leger vi en hel del i sandkassen og øver i at lave sandkager. Børnene kommer i vinterhalvåret jævnligt på legepladsen, og om sommeren ud næsten hver dag. På legepladsen går vi balancegang, cykler, løber og gynger. Indendørs er der mulighed for at løbe, hoppe, fx på gulv og madras, mulighed for at kravle op og springe ned og for at gynge i hængekøje. Vi leger sanglege og tager jævnligt børnene med til rytmik i vores rytmikrum. Vi går ture i nærmiljøet og er opmærksomme på, at det er vigtigt at børnene på skift kommer op at gå, når vi nødvendigvis må benytte klapvogne. Børnene kravler selv op og ned fra trip-trap stolene og puslebordene. De opfordres til selv at tage tøj af og på, men skal stadig have en del hjælp. Børnene er på skift med i køkkenet og hente frugt og hjælper med oprydning. Vi forsøger, at få børnene til selv at kravle op ad stige til krybberne. Børnene øver i at smøre mad. De øser selv deres mad op på tallerkenen og hælder vand op i koppen. Beskæftigelsesmaterialer så som perler, sakse, tegnematerialer og modellervoks, står synligt for børnene, så de selv kan bede om at få det frem. Vi laver gruppearbejde på stuen eller sammen med de andre vuggestuegrupper og afprøver materialer som papmache og ler. Børnene kommer i vinterhalvåret jævnligt på legepladsen, og om sommeren ud næsten hver eneste dag. På legepladsen går vi balancegang, cykler, løber og gynger. Indendørs er der mulighed for at løbe, hoppe, fx på gulv og madras, mulighed for at kravle op og springe ned og for at gynge i hængekøje. Efterår, vinter og forår samarbejder vi på tværs af stuerne og har en ugentlig rytmikdag i vores rytmikrum. På stuen danser vi til musik og slår på tromme. Når vejret 10

At blive selvhjulpen. Alle børn i vuggestuen Kost og ernæring. Lære om hygiejne og undgå sygdomme/smitte. er godt kan rytmik afløses af udflugter. På udflugterne er vi opmærksomme på så vidt muligt at undgå klapvogne, så alle får rørt sig mest muligt. Derudover går vi, når det er muligt, med en lille gruppe af stuens største børn ture i nærmiljøet eller i skoven Børnene tager selv det meste af deres tøj af og så vidt muligt også på. Vi opfordrer børnene til at benytte vores toilet, når vi skifter dem, og arbejder frem mod at gøre dem renlige i samarbejde med forældrene. Børnene hjælper med oprydning, og vasker fx selv deres malerbøtter. Børnene dækker bord, tager ud af bordet, vasker bordet af og fejer på skift efter spisning. Børnene får to mindre måltider med frugt og brød om dagen, samt frokost. Maden er både delikat, varieret og børnevenlig. En ren vuggestue. Alle børn vasker hænder efter udeleg, toiletbesøg, og før spisning. Alle børn vasker hænder ved ankomst og afgang fra institutionen. Krop og bevægelse i børnehaven Finmotorisk udvikling. Grovmotorisk udvikling. Barnet skal have sansemæssige erfaringer. På vej til at blive mere selvhjulpen. Den finmotoriske udvikling understøttes af, at tegneredskaber, sakse og lim altid er tilgængelig for børnene. Børnene tilbydes at lave perler/perleplader, at male med vandfarver og lege med modellervoks på de tider af dagen, hvor vi ikke har planlagte aktiviteter. Der er konstruktionslegetøj (Lego, Jovo, etc.) tilgængeligt for børnene. Vi tager jævnligt på ture ud af huset, hvor vi bl.a. kommer i skoven og på offentlige legepladser. Institutionens fysiske rammer giver mulighed for leg og bevægelse. Børnehavebørnene er på legepladsen hver dag. På legepladsen har børnene mulighed for at klatre, kravle, cykle, gynge, løbe etc. Legepladsen er indrettet med fokus på bevægelse og motorisk træning. Indendørs har børnene mulighed for at løbe, hoppe, kravle og bevæge sig frit. Efter frugten, hvor børnene har siddet stille længe, har de oftest behov for at løbe op og ned af gangen. Derfor er det tilladt. Bliver det for voldsomt kan en mindre gruppe børn få lov til at gå alene på legepladsen. Vi benytter jævnligt rytmikrummet med mindre børnegrupper og her igangsætter og inspirerer vi til lege og aktiviteter, der fremmer barnet kropsbevidsthed og styrker kroppen. Det kan f.eks. sanglege som: Johnny, De knogler De knogler, Hoved skulder knæ og tå. Børnene må gerne slås for sjov, og vi voksne er med. Vi bruger naturen og er ude i al slags vejr. Vi leger med vand og bygger i mudder og sand. Det er legalt at blive beskidt, og det er vigtigt at børnene har tøj på, der er praktisk og kan tåle snavs. I grupperne har vi emne om sanserne, hvor vi planlægger forskellige aktiviteter som f.eks. blindsmagning, blindebuk, pandekager med syltetøj, de fire årstider (føleleg). Børnene hjælper med praktiske gøremål f.eks. ved at lave frokostvogn, dække bord, skære frugt, feje og tørre borde af. De treårige lærer at tage tøj af og på. De små får hjælp efter behov, og de store bliver opfordret til at hjælpe de små. Vi giver børnene mulighed for at gennemføre deres egne initiativer. F.eks. at bygge stuen om til en motorikbane forudsat, at 11

de selv rydder op. Børnene øver sig i at klare egne toiletbesøg, tørre sig og vaske hænder. Vi hjælper dem efter behov. Alle børn vasker ved ankomst og afgang fra institutionen deres hænder for at undgå smitte. Sprog i vuggestuen Ved sprog mener vi det talte sprog, kropssprog, mimik og billedsprog. Den måde, de voksne taler på indbyrdes og med børnene, er med til at udvikle et varieret og rigt sprog. Vi er bevidste om, at vi optræder som rollemodeller for børnene, og at børnene lærer gennem imitation af andre menneskers handlinger. Vi tilstræber derfor at optræde tydeligt og bevidst med kropssprog og gestikulation og opfordrer gennem daglige rutineprægede aktiviteter børnene til samspil. Vi opfordrer børnene til at bruge talesproget i samspillet med hinanden og de voksne. Vi ønsker at støtte børnenes sproglige udvikling. Det vil sige, at barnet udfordres til sproglig kreativitet, lærer begreber og tal, lærer at løse konflikter verbalt og lærer at aflæse og udtrykke kropssprog. Når barnet er omkring 3 år tilbydes alle børn en sprogtest, som foretages af vores 2 uddannede sprogpædagoger. 0-1 år Bevare og understøtte barnets medfødte evne til kropssprog. Udvikle et begyndende verbalt sprog. 1-2 år At bevare og udvikle barnets evne til kropssprog. Verbal udvikling. 2-3 år Bevare og udvikle barnets evne til at udtrykke kropssprog. Verbal udvikling. At blive i stand til at huske oplevelser og formidle dem videre. Vi kommunikerer og leger med barnet ved hjælp af kropssprog og mimik. Vi forsøger at tyde og forstå barnets kropssprog og signaler. Vi gentager og leger med barnets lyde. Vi sætter ord på barnets og egne handlinger, f.eks. når man har barnet alene på puslebordet. Vi synger sange med fagter. Vi benævner ting omkring dem og læser bøger. Ved at kommunikere med kropssprog og mimik. Vi udvikler barnets evne til at forstå de kropslige udtryk for følelser: vrede, glæde, sorg etc. Som voksne sørger vi for at have et tydeligt kropssprog, som klart viser følelserne og ved at lege med det følelsesmæssige kropssprog: farlig løve, lille baby, ked af det etc. Vi benævner ting omkring dem. Vi sætter ord på barnets egne handlinger. Leger med ord og lyde, læse bøger og synger sange med fagter. Vi sætter ord på følelser, genfortæller oplevelser og gentager barnets ord og sætninger. Således vil de opleve at blive forstået på det verbale sprog. Ved at kommunikere med kropssprog og mimik udvikler vi barnets evne til at forstå de kropslige udtryk for følelser: vrede, glæde, sorg etc. Som voksne sørger vi for at have et tydeligt kropssprog, som klart viser følelserne og ved at lege med det følelsesmæssige kropssprog: farlig løve, lille baby, ked af det etc. De fleste børn har allerede et mindre ordforråd, og mange siger små, korte sætninger. Med afsæt i barnets verbale sprog samtaler vi med barnet om igangværende eller tidligere oplevelser og planer. Vi involverer barnet i samtale, når vi er samlet i en aktivitet og under spisning. Vi taler til børnene i korte og tydelige sætninger. Vi gentager barnets budskaber korrekt, men retter ikke. Vi læser bøger, fortæller historier, synger, og leger sanglege. Vi leger med ord og rim og remser. Vi laver pædagogisk dokumentation med billeder som hænger i børnehøjde. Ved hjælp af billederne, prøver børnene selv at formidle oplevelserne videre til forældrene. 12

Sprog i børnehaven Videreudvikle det talte sprog og ordforrådet. De små: De store: Bevare og understøtte barnets evne til kropssprog. Styrke barnet evne til at udtrykke sine behov og til at argumentere og forhandle. Bruge sproget socialt og til at løse konflikter. Styrke barnets interesse for historier og eventyr. Vi hjælper børnene med at sætte ord på egne handlinger og følelser ved f. eks Jeg kan se du er vred nu, eller Se hvor glad han bliver, når du siger sådan. Vi opfordrer børnene til at bruge ord, når der er noget de gerne vil/ikke vil, og vi foreslår hvilke ord/sætninger, der kan bruges i den pågældende situation. Vi taler med barnet på dets niveau og benævner dagligdagshandlinger. Vi giver os tid til at lege og fjolle med sproget. Vi øver barnets evne til at forstå rytmen og tonationen i sproget gennem fysisk udfoldelse med musik og dans. Vi taler i korte og klare sætninger, som gør det forståeligt for barnet. Vi læser bøger/fortæller historier med korte sætninger og med mange billeder, og vi vælger ofte at forklare mere om billederne i bøgerne i stedet for kun at holde os til det skrevne ord. Børnene er selv med til at beskrive og forklare, hvad der sker på billederne. Vi bruger længere sætninger og sværere ord og præsenterer børnene for nye ord, som kræver forklaringer. Sproget bliver brugt mere differentieret. Vi præsenterer børnene for nye meninger i ordet f. eks. en hund er ikke bare en hund, men måske en schæfer. Vi laver lidt sværere rim og remser. Ved oplæsning kan vi læse det skrevne sprog ordret uden afbrydelser. Vi vælger gerne nogle længere tekster, og bøgerne har ofte færre billeder. Børnene opfordres til at bruge det talte sprog. De skal kunne skrive og læse deres eget navn. Deres navne står tydeligt på deres skuffer, og de opfordres til at skrive eget navn på deres tegninger og lignende. Vi voksne er tydelige ved, at der er en sammenhæng mellem det talte sprog og kropssproget. Vi forsøger at tyde og forstå barnets kropssprog og signaler. Vi hjælper barnet til at forstå de kropslige udtryk for følelser så som glæde, sorg og vrede. Vi hjælper med at lege med det følelsesmæssige kropssprog så som at være ked af det, far, mor og børn lege, farlige dyr lege osv. Børnene lærer også gennem mimelege, når vi spiller teater for og med børnene, når vi laver grimasser, og når vi laver fis og ballade. Vi søger at anerkende, støtte og forstå barnets intentioner. Vi giver os god tid til at lytte til det børnene fortæller os, og vi bekræfter barnet i det det gerne vil, f.eks. ja, du må gerne hente puslespillet. Vi stiller åbne spørgsmål og reflekterer i fællesskab med børnene. Vi arbejder i mindre grupper, hvor børnene har bedre mulighed for at komme til orde og blive hørt. Vi er åbne for forhandlinger overfor børnene. Vi laver ofte aftaler og går på kompromisser med dem. Vi opfordrer børnene til at bruge sproget socialt, men også til håndtering af konfliktløsninger. De trænes i at lære at forhandle sig frem til en løsning med hinanden. De voksne er på sidelinien til at skride til og hjælpe, hvis de ikke selv magter at løse konflikten. Vi hjælper børnene med at få sat ord på deres egne oplevelser i en konflikt. Vi giver plads til at børnene kan lege i mindre grupper, hvor det er nemmere at blive hørt, og hvor de har mulighed for at fordybe sig i en leg/aktivitet. Vi bestræber os på at følge børnenes initiativer og at støtte det enkelte barn i at komme i positiv kontakt med de andre børn. Vi giver børnene mulighed for at lege med sproget, og vi leger selv med. Vi rimer, synger og leger med sjove ord og lyde. Vi køber og låner litteratur ud fra børnenes interesser. De vælger ofte selv bøgerne. Vores egne bøger er tilgængelige for børnene. Vi læser og/eller fortæller 13

historier hver dag f. eks til eftermiddagsfrugt, enten fra bøger eller digtede og virkelige historier. Vi opfører ind imellem også små korte teaterstykker for børnene eller mimekonkurrencer eller lign., hvor de f. eks skal gætte et dyr eller eventyr. Kulturelle udtryksformer og værdier i vuggestuen Kultur og traditioner er en væsentlig del af institutionens dagligdag. Børnene skal møde voksne, der kan støtte dem i at eksperimentere med et bredt spektrum af kulturelle udtryksformer. Vi ønsker at give børn kendskab til dansk kultur. Vi ønsker at give børnene et bredt kendskab til forskellige kunstneriske udtryk. Eksempelvis teaterkunst, malerkunst, litteratur, musik, og dans. I den dagligt tilrettelagte struktur gives tid og mulighed for kulturformidling på barnets niveau og indretning af institutionen tager højde for forskelligartede aktiviteter. 0-1½ år Begynde at kende institutionens liv og dagligdag. Det første kendskab til institutionens samværskultur. Form og farve. Musik. 1½-2½ år Indlevelse i institutionens kultur, hverdag og fest. Nærmiljøet. Kendskab til og eksperimenter med form og farver. Musik. 2-3årige Indlevelse i institutionens kultur, hverdag og fest. Nærmiljø. Kendskab til og eksperimenter med form og farve. Musik. De voksne er nærværende, opmærksomme og støtter barnet i at finde sin egen måde at fungere på institutionsmiljøet. Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer, som det har med hjemmefra. Vi leger med form og farver mest ved at introducere dem til forskellige typer legetøj. Vi synger, trommer og danser til musik. Vi åbner mere op til resten af vuggestuen, og leger f.eks. i vuggestuens gang, hvor der er køkkenkrog, trafikkrog og sansekrog. Vi deltager i fællessang for hele institutionen ca. en gang ugentligt. Vi er jævnligt til rytmik på institutionens 1. sal. Børnene deltager i institutionens festdage og højtider såsom jul og fastelavn. Vi går små ture i nærmiljøet, hvor vi besøger hestene, ser på tog, og går til vandet. Børnene tilbydes jævnligt leg med modellervoks og fingermaling. De introduceres til grundfarverne og eksperimenterer med at blande farver. Vi synger, trommer, leger sanglege og danser til musik. Vi har grupper på tværs af vuggestuegrupperne i vinterhalvåret med de største børn. Vi deltager i fællessang med hele institutionen ca. en gang ugentligt. Vi er jævnligt til rytmik på institutionens 1. sal. Børnene deltager i institutionens festdage og højtider såsom jul og fastelavn. Børnene kommer jævnligt på tur i nærmiljøet, hvor vi besøger hestene, ser på tog, går tur på havnen og i skoven. Børnene tilbydes jævnligt leg med modellervoks, vandfarve, ler og fingermaling. De introduceres til grundfarverne og eksperimenterer med at blande farver selv. I vinterhalvåret deltager de i grupper på tværs af stuerne, hvor vi skifter mellem at lave rytmik, gå tur og lave kreative udfoldelser, såsom papmache og forskellige materialer. Vi synger, trommer, leger sanglege og danser til musik. Vi har grupper på tværs af stuerne, som ca. 1 gang ugentlig laver rytmik. 14

Kulturelle udtryksformer og værdier i børnehaven At give børnene indblik i forskellige kunstneriske udtryk og give børnene mulighed for selv at udtrykke sig kreativt. Male- og billedkunst. Teater og litteratur. Musik og dans. Vi vil gerne styrke børnenes bevidsthed om mad (sund som usund). Traditioner og fest. Nærmiljø. Trafik. Vi planlægger ca. en gang om ugen en kreativ aktivitet i tidsrummet 9.30-10.30. Vi arbejder oftest i mindre grupper med 1-2 voksne og 7-14 børn. Dette foregår enten på stuerne eller i de aldersopdelte grupper. Børnehaven arrangerer min. et museumsbesøg om året. Vi indkøber mange forskellige materialer som eksempelvis vandfarver, akrylmaling, glasmaling, ler, gips, karton og lign. Børnene får muligheden for at afprøve og tilegne sig mange forskellige færdigheder og udtryk. Når vi indkøber akrylfarver, vælger vi hovedsagligt grundfarverne, så børnene lærer at blande farverne. Papir, tusser, fedtfarver, kridt, sakse, limstifter og lign. bliver opbevaret tilgængeligt for børnene. Vi lader børnene lave selvportrætter ved hjælp af spejle, og vi giver børnene inspirerende tegneopgaver, som eksempelvis at tegne historier og quizzer på tavlen. Vi læser, digter og fortæller historier hver dag bl.a. ved frugt, men også i mindre grupper. Vi læser bl.a. danske eventyr, rim, remser og børnebøger af kendte forfattere, men også historier fra andre kulturer. Vi voksne tager ofte udgangspunkt i os selv og fortæller historier om livet i "gamle dage". Historier fra vores egen barndom. For at give børnene kendskab til teater, spiller vi voksne gerne teater eller dukketeater for dem. Vi inddrager børnene og giver dem mulighed for selv at være med og udfolde sig kunstnerisk/musikæstetisk. Tit føler børnene sig inspireret og tager selv initiativ til at spille teater for hele gruppen, og børnenes initiativer bliver anerkendt og rost. Vi lader børnene opleve forskellige genre musik og giver dem mulighed for selv at afprøve dem. Rytmikrummet byder på et stort udvalg af slaginstrumenter. Derudover lader vi gerne børnene tage deres egne cd er med og spille dem for de andre børn. Hver fredag mødes alle stuerne i huset til fællessang på mælkevejen. Herved formidles sangkulturen videre fra store til små børn. Vi har fællesspisninger hvor børnene selv laver maden, og vi bager jævnligt med børnene. Hver dag kommer to til fire børn med ned i køkkenet for at tilberede frugten. Her får børnene, alt efter alder forskellige opgaver, eksempelvis at skylle frugten, skære med skarpe knive, smøre brød og skrælle grønt. En gang om året holder vi en temauge, hvor det overordnede tema er mad og måltider. Vi holder danske traditioner og højtider i hævd ved for eksempel fastelavnsfest og julefrokost med traditionel dansk julemad. Til jul holder vi fest med luciaoptog og besøg af julemanden. Galaksen har også egne traditioner, som eksempelvis sommer- og høst/lysfesten og afslutningsfesten for de største børn, hvor vi overnatter i børnehaven. Vores ture foregår som oftest i vores nærmiljø. Bibliotek, havn, skov og strand er steder, vi ofte kommer. I forbindelse med vores maddage, besøger vi de lokale handlende. Vi kommer på besøg rundt til børnenes forskellige hjem. Når vi går på tur går børnene på række og holder i hånd to og to, gerne en stor og en lille sammen. De yngste har som regel en voksen i hånden. To børn får lov at gå forrest, og de øver sig i at se sig for, når vi skal over vejen. Miniputterne øver i at gå hånd i hånd, når vi går korte ture i nærmiljøet. Skolebørnsgruppen har temauger om trafik en gang om året. Her kan være forskellige aktiviteter som f. eks besøg på trafiklegepladsen, tur til politi stationen, opgavehæfter om trafik, quiz om færdselsregler osv. 15

Naturen og logisk/matematisk kompetence i vuggestuen Når børn færdes i naturen får de oplevelser som udvikler dem både fysisk, mentalt og følelesmæssigt. Naturen giver mulighed for fordybelse, forundring, for at eksperimentere, inspiration og sanseindtryk. Det er vigtigt at skabe et inspirerende miljø, så barnet får tid og rum til at eksperimentere på egen hånd. Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle fornemmelse og respekt for natur og miljø. Børnene skal opleve naturen som kilde til og rum for leg og udforskning. De skal have oplevelse og forståelse af de forskellige årstider, planter og dyr. Vi ønsker at styrke barnets abstrakte og logiske tænkning (forståelse af tal, mængder, begreber), og barnet forstår sammenhæng og helhed. 0-2 år. Børn der sover 2 gange dagligt Rumforståelse. Sanseoplevelser. Form og farve. Væk, men hvor så? 1½ - 2 år At undres over verden. Sanseoplevelser. Trafiksikkerhed. 2-3 år At give børnene en integreret oplevelse af, at naturen er en del af vores verden. Fra kl. ca. 12.30 til 14.00 har de mindste børn stuen for sig selv sammen med en voksen. Dette giver børnene mulighed for at indtage og forstå rummet uden de større børns dominans. For børnene er det en sanselig og kropslig oplevelse, at undersøge rum og legetøj. Den voksne er nærværende og til rådighed på gulvet, og hjælper barnet undervejs. At smage og føle på maden er en sanselig oplevelse for de fleste børn. I vinterperioden sover børnene ude og i sommerperioden kommer de med på legepladsen, hvor de især er glade for sandkassen og leg med vand. Vi leger med puttekasse (form, farve, væk, men hvor så?), Vi stabler klodser, taler, pludrer, og sætter ord på det hele. Børnene får mulighed for at gå mere ud på gangen og besøge de andre stuer. De lærer at finde tilbage til stuen, som nu er et trygt sted, at vende tilbage til, når den store verden bliver for stor. Om vinteren kommer børnene jævnligt på legepladsen, og om sommeren er børnene ude næsten hver dag. Børnene har mulighed for at komme ind på stuen igen, hvis solen eller legepladsen bliver for voldsom. Vi går ture i nærmiljøet, og gerne i små grupper, hvor vi giver os tid til at undres over mælkebøtter, der skyder op mellem fortovsfliserne, storskrald, vejarbejde og huller i jorden. Vi besøger hestene, ser på tog og går tur på havnen. Børnene oplever al slags vejr, som vi taler meget om. Vi leger med vand og sand på legepladsen. På badeværelserne får børnene jævnligt mulighed for at lege med vand i vores håndvaske. Legepladsen har mange spændende træer, der skifter farver, blomstrer og får frugter på forskellige årstider. Vi taler om maden, rører ved den, og smager på sød, surt og stærkt. Vi taler om trafik og lærer børnene at stoppe ved fortovskanten, og at krydse vejen i fodgængerfelter eller naturlige overgange. Vi taler om maden, hvad den er lavet af, og hvor den kommer fra: jord eller dyr. Vi taler om, hvordan maden smager: sur, sød, stærk. Vi har potteplanter, som børnene hjælper med at vande. I vinterhalvåret er vi ude ca. 1 gang om ugen og om sommeren næsten dagligt. På legepladsen har børnene mulighed for at lege med sand og vand, vandpytter og mudder. Legepladsen har mange spændende træer, der skifter farver, blomstrer og får frugter på forskellige årstider. På turene, som nu går helt ned til skoven, undrer vi os over træerne, anemonerne, musehuller, og taler med børnene om, hvilke dyr der lever i skoven: mus, egern etc. Vi rider på træstammer, kravler ned i huller, og finder sammen med børnene vej til Charlottenlunds mest forunderlige naturfænomen: Suttetræet. Vi samler ting på vores ture, f.eks. planter, kastanier, som vi udstiller 16

Mængde, tal og bogstaver. og bruger kreativt. Når vi samles om morgenen, tæller vi børnene. Vi tæller, når vi hopper, og tæller ting. Vi læser bøger og skriver børnenes navne på f.eks. tegninger. Naturen og logisk/matematisk kompetence i børnehaven At give børnene gode oplevelser i naturen og en viden om dyr, planter, årstider og lign. At børnene får en begrebs- og rumforståelse. At børnene bliver i stand til at tælle, kategorisere og systematisere. Vi tilstræber, at alle børn kommer ud i naturen og nærmiljøet, gerne en gang om ugen. Det kan være i små grupper, hvor der er bedre tid til fordybelse, nærvær og omsorg for det enkelte barn eller stuevis, hvor børnene oplever fællesskabet med deres egen gruppe. Vi bruger jævnligt Dyrehaven og nærmiljøet, hvor der er bedre plads til fysisk udfoldelse. Vi er ude på vores legeplads hver dag i alt slags vejr. Her oplever vi også naturen. Børnene oplever årstidernes skift. Vi finder ting i jorden, så som krible-krable dyr. Børnene har lov til at lege med dyrene og undersøge dem, men kun hvis de behandler dem godt og sætter dem pænt tilbage igen. Vi leger med mudder, vand, blade, pinde osv. Vi voksne deler ud af vores egen viden om dyr og natur og fortæller, tegner og læser om naturen. Desuden laver vi jævnligt bål på legepladsen. På vores ture til skov og strand samler vi jævnligt materialer til kreative aktiviteter, f. eks pinde, blade, blomster, sten, muslingeskaller osv. Der er et rigt udvalg af spil, puslespil og bøger på stuerne. Gennem lege træner vi begreber såsom høj/lav, foran/bagved, oppe/nede etc. Det kan være i planlagte rytmikforløb eller spontant på stuen eller legepladsen. Sammen med børnene tæller vi, hvor mange vi er ved samlingen. Børnene tæller tallerkner og kopper, når vi laver vogn klar til måltiderne. Vi leger regellege, hvor der indgår tal f. eks kroneskjul eller en-to-tre rødt lys stop. Børnehaven har flere spil, der udvikler børnenes evner til at kategorisere og systematisere, bl.a. pokèmonkort og kombinationspuslespil. Sårbare børn Vi har i personalegruppen defineret begrebet sårbare børn for herigennem at have en fælles forståelse. Et sårbart barn kan være et barn, der i en periode mistrives eller ikke udvikler sig alderssvarende, og årsagerne kan være af fysisk, psykisk eller social karakter. Vi er opmærksomme på at alle børn er sårbare på et eller andet tidspunkt i deres opvækst og at ethvert barn skal opleve problemer/konflikter, for at lære at mestre livets problemer og sikre en sund udvikling. 17

Kriser giver mulighed for udvikling. Som metode observerer og iagttager vi børnene i deres dagligdag. Hvis vi undrer os over et barn, vil vi i første omgang drøfte det med vores kolleger, hvorefter vil vi støtte op omkring barnet og gøre en ekstra indsats i samarbejde med forældrene. Det kan eksempelvis være ekstra sprogstimulering, motorisk træning eller støtte barnet i de sociale relationer. Hvis vores undren går over i bekymring indkalder vi forældrene til en samtale for at udveksle erfaringer omkring barnet. Vi opfordrer forældrene til at være opmærksom på barnets signaler og til at orientere os omkring store og små begivenheder/forandringer i barnets liv. Vi har gode erfaringer med at få støttetimerne direkte ud i institutionen. Vi samarbejder med P.P.R. pædagogisk psykologisk rådgivning, børnefysioterapeut, talepædagog og taleinstituttet, tosprogskonsulent og sundhedsplejerske. Når et barn indstilles sker det med forældrenes samtykke. Til hjælp for både forældre og personale er der mulighed for at benytte en af kommunens iagttagelsespædagoger. Disse iagttagelsespædagoger kommer ud i institutionen for at iagttage barnet og barnets relationer. Hvis et barn har fået tildelt støttepædagog tilstræber vi, at have et godt samarbejde omkring barnet. Ved alvorlig bekymring eller mistanke om omsorgssvigt eller mishandling, hvor forældrene ikke ønsker indblanding udefra, henvender vi os til den pædagogiske konsulent eller sagsbehandler for at få anonym vejledning. Før vi afsender en underretning, meddeler vi forældrene det. Hvis forældrene henvender sig til os og har problemer omkring opdragelse, skilsmisse, eller andre problemer, henviser vi til kommunens anonyme rådgivning Familiecentret Dohns Minde som er et tilbud til børnefamilier i Gentofte kommune. Alle personaler er instrueret i Gentoftemodellen der beskriver hvorledes personalet skal observere og reagere på udsatte børn. Dokumentation Dokumentation har altid været en del af institutionens hverdag, både i form af børnenes egne produkter samt i form af personalets beskrivelser af projekter og oplevelser. 18

Vi benytter os af daglige iagttagelser af det enkelte barn barnets samspil med de øvrige børn samspillet med de voksne og barnets almene udvikling. Iagttagelserne hjælper os til at se stærke og svage sider ved barnet og at handle hensigtsmæssigt herefter. Vi holder stuemøder, hvor vi gennemgår hvert enkelt barns udvikling og trivsel. Alle stuer og grupper udarbejder skriftlig dokumentation (dagsedler, afkrydsningslister, nyhedsbreve eller beskrivelser af forløb) og billedmæssigt materiale. Alle børn har barnets bog som følger dem op igennem institutionstiden. Galaksen har en hjemmeside med alle vigtige informationer om institutionens pædagogik, struktur, fysiske rammer, daglige rutiner, faste aktiviteter, politikker og pjecer. I børnehaven tager børn og personale jævnligt digitalfotos som fremvises på diasshow. Galaksens personalegruppe har i det forløbne år været på kurser i dokumentation, hvor vi har lært at fremhæve indholdet af det pædagogiske arbejde. Til brug i hverdagen, har vi investeret i IT og digitalt udstyr, som personalet benytter sig af. Børnegenvej: Galaksen vil i løbet af sommeren 2009 blive tilkoblet børnegenvej, som både kan være med til at øge kommunikationen mellem personale og forældre, men også kan give forældrene indsigt i de aktiviteter der foregår i institutionen. Vi vil i det kommende år fokusere på: Dokumentation og synliggørelse i forhold til børnene, da vi ved at børn lærer ved at genopleve. I forhold til det, vil vi anskaffe tavler og udstillingsskabe til børnenes produkter samt indrette et galleri ved vores indgangsparti. Dokumentation indadtil i personalegruppen i forhold til refleksion over egen og gruppens læring. Til det har vi indkøbt logbøger til personalet, som kan bruges til faglige refleksioner. Vi vil arbejde med at implementerer dokumentation og evaluering i Galaksen ved at have et fast punkt på dagsorden til stuemøder, personalemøder m.m. Vi vil bruge møderne til at gennemgå praksishistorier, så vi deler vores erfaringer med vores kolleger og herved opnår en fælles viden og forståelse. Evaluering På vores pædagogiske dag i efteråret 2008 gennemgik vi alle vores skriftlige materialer. På denne måde kan vi evaluerer vores arbejde og sikre den fælles pædagogiske praksis. Howard Gardners teori i praksis Realisering og hvordan? Temaer og mål. Barnets styrkesider ses ved at barnet: Personalet: Hvordan og hvad gør vi? Omgivelserne: Hvad skal der til ude og inde? Personlig intelligens Barnet hviler i sig selv, har Følge op og bygge videre Sørge for at tingene er hvor 19

Social intelligens Sproglig intelligens selvtillid og selvværd der kan bygges videre på. Har selverkendelse og kender sin rolle i forhold til andre. Kender sine meninger og er bevidste om egne og andres følelser. Kan arbejde/lege selv og selv gå i gang. Kan modtage og forstå en besked. Rydder op efter sig og forstå en besked. Tør henvende sig til andre og udtale sig i en samling. Elsker at dyrke egne interesser. Være alene og tænke over tingene. Kan fungere i fælleslege, i både små og store grupper. Kan vente på at det bliver ens tur og ikke være i centrum hele tiden. Drager omsorg for andre, tager hensyn. Føler ansvar. Kan lide at lave ting med andre. Kan tilsidesætte egne behov. Udtrykker sig både sprogligt og kropsligt. Er harmonisk, præges af lyst og glæde, koncentration m.m Holder af at være sammen med kammerater, holder af samvær. Føler sig tiltrukket af ord og sproglige udtryk. Leger med ord og remser. Fortæller gerne om oplevelser og historier. Er god til at argumentere og har et stort ordforråd. Er god til at huske navne, steder og detaljer. Kan modtage en kollektiv besked. Er glad for ordspil og sproglege. Interesserer sig for tal og bogstaver. Elsker at høre historier, fortælle snakke, diskutere, læse og skrive på barnets initiativer. Have positiv tilgang til barnet. Over for barnet signalere, at vi tror det kan. Snakke følelser med barnet. Støtte barnet op i at være selvhjulpen. Støtte barnet i, at det er o.k. at sige fra og til. Være nærværende og hjælpe barnet til at blive bevidst om egne værdier. Rose positiv adfærd. Tage udgangspunkt i Barnets interesser og derved styrke dets selvværd. Give barnets redskaber til at finde og være en ven. Respekter barnets venskaber. Opfordre barnet til at hjælpe andre. Være troværdige og nærværende voksne. De gode rollemodeller. Give barnet tid og rum til at lege. Tage barnet med, sammen med andre, til praktiske gøremål, såsom borddækning, oprydning og bagning. Kommunikere med barnet. Sætte navn på ting og oplevelser, barnet kommer i kontakt med. Sørge for at barnets ordforråd øges med alderen. Give mulighed for at se og lytte til de skrevne ord. Bruge biblioteket og bøger. Lege med sproget og fortælle vittigheder. Bruge ordkort, nedskrive de sange vi synger, så det skrevne bliver en del af dagligdagen. Skrive på børns tegninger. Lade barnet lege med computerspil. de skal være/ gøre det let for børnene. Holde samlinger Give barnet opgaver Give mulighed for rollelege Have dokumentation i børnehøjde Give mulighed for rolle og fælleslege. Give mulighed for fordybelse/små legegrupper Klædeskab med udklædningstøj. Hjul på borde. Giver mulighed for ændring af rummet og andre lege. Teltby Puderum God læseplads i fred og ro. Computer i børnehaven. Dukketeater. Kropslig intelligens Er selvhjulpen i forhold til alder Kan skabe med hænderne, nyder at Give barnet mulighed for fysiske udfoldelser, teater, sanglege m.m Tage barnet med i hallen, på Plads til udfoldelse/farlige lege. Finmotoriske spil, perler, klip og klistre. 20