KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1
Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt vil vi bruge kampagne. Det er ofte vanskeligt for folk at lure hvilke affaldstyper der findes, og hvordan man sortere sit affald rigtigt. Problemstillingen er nemlig at borgerne ofte bliver misinformeret eller slet ikke informeret om konsekvenserne af de enorme mængder husholdningsaffald der går til spilde, som kunne være blevet genanvendt. Vi har valgt at fokusere på, hvordan vi får fortalt borgerne at den manglende affaldssortering har stigende konsekvenser for miljøet, og at der ikke er uendelige mængder af de ressourcer som vi anvender lige nu. Derudover fokuserer vi også på, hvordan vi så får folk til at sortere affaldet bedre, ved at lave en grundig gennemgang af vores målgruppe og indfinde os efter den. Vi har valgt at vores medie skal være en brochure med en tilhørende facebook-side til, for at ramme vores målgruppe bedst muligt. Derudover kan i finde vores rapport på dette link:
Planlægning Målgruppe Indledning Jo mere veldefineret målgruppe vi har, jo større sandsynlighed er der for at vores markedsføring rammer vores målgruppe mere præcis. Definering af målgruppe er derfor altafgørende for hvordan vores produkt kommer til at være, se ud og indeholde og hvilket medie/medier vi anvender. Vi vil derfor lave en meget veldefineret analyse af vores målgruppe: Først og fremmest har vi besluttet at vi henvender os til konsumentmarkedet, hvor vores overordnede målgruppe er småbørnsforældre. Alder For at indsnævre vores målgruppe tager vi udgangspunkt i først aldersgruppen. Vi har som sagt besluttet vores målgruppe er nybagte forældre, og vi undersøgte derfor hvilken alder en nybagt forældre har. En gennemsnitlig kvinde er 31 år når hun føder, hvor at en nybagt far i gennemsnit er 33,7 år. Den gennemsnitlige forælder er derfor 32,5 år, så på baggrund af dette vurdere vi vores aldersgruppe til at være mellem 30 og 35 år. Køn Da realiteten generelt viser at kvinder er mere følelsesladet end mænd, vil vores produkt hælde sig en smule mere til kvinderne end mændene, da vi mener de er nemmere at fange ved hjælp af patos. Men derudover vil vi anvende logos mod mændene, så vi også overbeviser dem, da vi mener at de ofte knytter sig til tal og fakta. Geografi Vi tager kun udgangspunkt i Roskilde Kommune i første omgang. Befolkningstætheden er 401 indb. Pr. areal i Roskilde, i forhold til Danmarks befolkningstæthed som er på 126,1 indb. Pr. areal. Derfor kan vi konkludere at befolkningstætheden er utrolig høj i Roskilde Kommune, som er en fordel for os, i og med at vi gerne vil uddele vores brochure personligt på f.eks. en gågade. Derfor kan vi hurtigt komme i kontakt med en masse mennesker, og uddele mange brochure på kort tid. Desværre er det sådan at boligpriserne i Roskilde Kommune er utrolig høje, da der er stor tilflytningsprocent. Det giver os en ulempe i og med at folk betaler mange penge på boligen, og måske derfor ikke vil ofre nogen ekstra penge på at sortere deres affald. Familiestatus Som skrevet tidligere ligger vores fokus på familier med småbørn, og det passer godt med statistikkerne, fordi de viser at et gennemsnitligt par med børn tjener næsten 900.000 kroner årligt, sammenlignet med den gennemsnitlige dansker der kun tjener 300.000 kroner årligt. Det giver os en fordel i og med at statistikkerne viser os at børnefamilier tjener flere penge, og derved har større økonomisk rådighed.
Uddannelse Den generelle bruttoløn i Roskilde kommune ligger på 33.789 kroner hvilket fortæller os at folk i Roskilde er veluddannede, som også tyder på at de vil have økonomisk overskud til at indføre et nyt sorteringssystem. Den tredje mest populære fuldtidsstilling i Roskilde Kommune er arbejde med folkeskolen, hvilket betyder der er en stor chance for mange af familierne vil blive ramt af vores brochure, fordi så mange arbejder med børn. Interesser Danskerne elsker ifølge statistikkerne fjernsyn. Hele 3 timer dagligt bliver der set tv pr. person. Det er sket i takt med det er blevet mere normalt at være inde-mennesker og ikke komme ud i naturen. Derfor vil vi forsøge at lave et produkt som skaber en øjenåbner for folk, hvor meget vores dagligdag smadrer naturen. Sundhed En dansker over 14 år køber gennemsnitligt årligt hvad der svarer til 9,1 liter REN alkohol. Det årlige salg af cigaretter er 1438 stk. pr. indbygger der er over 14 år. Hver niende dansker kommer hvert år på hospitalet og hver dansker har i gennemsnit 10 besøg hos læge og tandlæge årligt. Det fortæller hvor usunde vi danskere er, og hvor usundt vi lever. Her kan vi måske anvende nogle af de usunde facts vi har fundet, for at kører på læserens samvittighed. Bolig Statistikker viser at 59 procent i gennemsnit bor i ejerbolig, og at der i gennemsnit bor 2,1 personer i hver husstand. Det gennemsnitlige boligareal er 52 kvadratmeter. Det giver os lidt en ulempe i og med at vores produkt ikke må fylde særlig meget i boligen, da pladsen i forvejen er knap. Budskab Budskabet med dette projekt er at få folk til at åbne øjnene op for at affaldssorteringen i Danmark bare ikke er god nok, og at det i sidste ende vil gå ud over os mennesker, når livsnødvendige ressourcer som metal og plastic til sidst ikke er producerbare, fordi vi ikke har genanvendt nok, men bare har forbrændt det hele. Vi vil dermed forsøge at overbevise folk om at der skal genanvendes mere, ved at affaldssortere bedre, frem for at brænde det hele. Vi vil derfor prøve at udvikle et produkt som rammer vores målgruppe på bedst mulig vis, samtidig med at det skal være billigt at lave. Implementering Vi har valgt at bruge programmet "Scrbius" til at lave vores brochure. Scribus er et program specielt lavet til at lave brochure, folders, plakater med mere. Scribus er ved første øjenkast meget kompliceret og svær at finde rundt i. Hvis man intet kender til programmet er det næsten umuligt at lave en flot brochure. Derfor da vi startede med at lave brochuren uden noget baggrundsviden
til programmet kunne vi slet ikke finde uf af noget eller finde rundt i programmet. Efter lidt tid på egne evner kom vi frem til at finde en vejledning til programmet på YouTube. Efter vi så det og var sat ind i programmet var det slet ikke så kompliceret. Der var mange funktioner som var gemt som man ikke kunne finde uden en vejledning. Vi kendte ikke til Scribus før dette projekt men nu hvor vi har lært det at kende er det faktisk et meget smart program. Det er efterhånden blevet let at lave en flot brochure. Scribus har nogle gode funktioner som gør at det bliver hele meget lettere. Til gengæld har det også nogle enkelte fejl. Vi savner lidt en funktion der hedder orddeling. Det skulle man selv gøre, og det tog lang tid. For hver evig eneste gang man skulle lave orddeling skulle man åbne det der hedder "rediger tekst". Det åbner altså et helt nyt vindue med ens tekst i, hvor det ikke står på samme måde som på brochuren. Design Informationsdesign Vi har valgt at der skal stå meget fakta i brochuren omkring hvor slemme vi er til at sortere vores affald. På denne måde bruger vi meget logos. Da dette godt kan virke ret uoverskueligt har vi også valgt at sætte et diagram ind. Derudover har vi skrevet tallene da det så bliver lettere for læseren at finde ud af det nøjagtige tal. Hvis vi bare skrev et tal med mange nuller kunne læseren nemt blive forvirret og hurtigt tro det er et helt andet tal. Visuelt design Vi valgte at gøre vores brochure grøn idet vi har med naturen at gøre og det forbinder man ofte med faren grøn. Vi startede med at lave den meget skrig grøn, men blev enige ret hurtigt at den var for grøn og man forbandt den ikke med naturen, men mere noget radioaktivt affald. Derfor valgte vi at lave den lidt mere afdæmpet mørkegrøn. Den ville nemlig ikke tage alt opmærksomheden fra forbrugeren og passer ikke særlig godt til vores målgruppe. Vi lavede en kvantitativ undersøgelse om hvilken font vi skulle bruge til brochuren. Et klart flertal mente at vi skulle bruge en antikva form. Vi spurgte nogle udvalgte om hvilken forskel det gjorde og de mente at det blev lettere læseligt og mere overskueligt. Med en grotesk font ville det lettere flyde sammen. Derfor valgte vi en antikva font, og valget faldt på en Baskerville. Vi har valgt at have lige højre margen da det ser meget flottere ud. Det eneste vi skulle være opmærksomme på var orddeling. Hvis der var for meget mellemrum mellem ordene ville det nemt blive forvirrende at læse, og man kunne let springe en linje over.
Interaktionsdesign Brochuren bruges til at oplyse folket om hvor dårlige vi er til at sortere affald, og derfor sætte nogle tanker i gang i Herre og Fru Danmark. Dette kan føre til at folk tænker mere over hvordan de sortere affald. Dette kunne resultere sig i at der vil komme et større antal tilhængere til flere skraldespande, som var vores formål. Kommunikation Afsender: Private som vil gøre en forskel for miljøet. Medie: En brochure Modtager: målgruppen, som er nybagte forældre med en middel økonomi. Vores ide med brochuren er at den er billig at producere samtidig med at den kan nå ud til mange folk. At det lige blev en brochure er fordi det at stå med noget i hånden, gør det mere virkeligt og troværdigt, end at læse noget på nettet, som man hurtigt kan lægge afstand til. Det skal være et billigt produkt fordi vores afsendere er private, som ikke nødvendigvis har uanede mængder af penge, men som bare vil miljøet det bedste. Vores modtager er nybagte forældre fordi vi mener det er relativt nemt at nå ind til deres hjerter, ved at spille på deres barns fremtid. Vi mener det er muligt at udnytte forældrenes svaghed overfor deres børn, til at overbevise dem om at affaldssorteringen virkelig er så dårlig i Danmark, som vi skriver om i brochuren. Færdige brochure Et af vores fokuspunkter ligger som skrevet tidligere på at få vores målgruppe til at genanvende mere affald end der bliver gjort nu. Vi mener at der i Grønsted Kommune er økonomisk overskud til at indføre et mere effektivt og genanvendende affaldssystem end lige nu. I Grønsted Kommune bliver affaldet kun sorteret i to skraldespande, en til glas og en til alt andet. Vi vil gerne kommunikere ud til målgruppen at det er forkert at sortere sit affald i to skraldespande, og tro det er godt nok. Hvis affald skal genanvendes mere og bruges til andet end forbrænding skal det sorteres bedre. Vi mener problemet ligger i at folk er uvidende om, at det er vigtigt at sortere sit affald, fordi der ikke er nok informationer at hente hos kommunen eller på nettet. Vi har derfor også valgt at inddrage Sveriges affaldssystem i vores brochure, så folk får en tro på at det godt kan lade sig gøre, at sortere sit affald bedre. Vi lavede en kvantitativ undersøgelse i Grønsted Kommune, om hvor mange der mener de sortere deres affald godt nok:
Som det ses ovenfor mener 67% at de sortere deres affald godt nok, og derfor mener vi at det var vigtigt at formidle ud til folk at de altså ikke sorterer deres affald godt nok, da mange ressourcer går til spilde. Vi har derfor i vores brochure fokuseret meget på at anvende logos som appelform, da vi mener at det der mangler er viden om emnet. Dette har været et fokuspunkt når vi har lavet vores færdige produkt. Opsamling på færdige produkt: Vi er selv meget tilfredse med vores endelige produkt, da vi mener den kommer godt rundt omkring emnet. Men det vigtige er hvad vores målgruppe mener om vores brochure. Vi valgte derfor at tage ud og aktivt spørge folk hvad de mener om vores brochure. Generelt var der positiv respons på den, men det betydelige er, om læserne blev klogere på emnet efter at have læst vores brochure. Denne undersøgelse fortæller om det har gjort folk klogere:
Og på resultatet kan vi se at det har gjort en kæmpe forskel at uddele vores brochure, som giver viden om den manglende affaldssortering og genanvendelse. Vi kan dermed konkludere at vores færdige produkt har været en succes hos målgruppen. Konklusion Mål: Vores brochure skal være iøjefaldende og skal vække nysgerrighed hos modtageren- samtidig med at den skal give vigtig information om affaldssortering og hvad konsekvensen er hvis det ikke bliver gjort. Vi mener at dette mål er blevet overholdt. Vi valgte f.eks. en meget i øjefaldende overskrift, og et passende billede, som allerede der, fangede læseren til at fortsætte sin læsning. Vi valgte at sætte et datasæt ind i brochuren som giver en klar besked om at Danmark er dårlige til at genanvende og sortere sit affald i forhold til vores nabolande. Mål: vores læsere skal efter de har set brochuren være blevet klogere på den manglende affaldshåndtering og genanvendelse- og størstedelen skal have fået øjnene op for at det er et problem. Vores kvantitative skema viser at det har gjort en markant forskel i folks måde at se affaldssortering på, og at det er et problem vi ikke genanvender nok. Mener derfor at dette mål også er blevet overholdt. Vores spørgeskemaer fortæller at vi altså havde ret i at det var den manglende information om problemet, der var skyld i vi ikke sorterede vores affald noget mere, og at der skulle til var en øjenåbner for folk.