Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov Hvad er en person? Hvornår bruger vi person i stedet for menneske? Vi fødes som mennesker ind i en relafon, hvor vi som udgangspunkt er helt hjælpeløse v Vi kan ikke overleve uden en omsorgsgiver v Vi kan ikke udvikle os som mennesker uden en omsorgsgiver Person er betegnelsen for v Et menneske i rela'on 'l et eller flere mennesker/personer Som person udvikler man sig gennem relafonen Fl andre i en grundlæggende rytme: at trække sig og vende Flbage 1
Hvad er en personlighed? Personlighed er en betegnelse for en persons v Vanemæssige, dvs. automafserede, måder at opleve, tænke, reagere, handle og udtrykke følelser på (i relafon Fl den anden) v Vanemæssig, dvs. automafseret, måde at opfate og forholde sig Fl den anden/andre i forhold Fl sig selv. v Vanemæssig, dvs. automafseret, måde at opfate og forholde sig Fl sig selv i forhold Fl den anden/andre Hvad er en personlighedsforstyrrelse? Personlighedsforstyrrelse er IKKE en sygdom! Personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i den vanemæssige måde at opleve, føle, tænke, reagere og handle og forholde sig Fl sig selv i rela8on 8l en anden/andre personer Forstyrrelsen udspringer af og er udtryk for, at forholdet Fl den anden/andre personer er præget af angst og frygt for sig selv i relafon Fl den anden, og dermed præget af selv- forsvar og ego- centri. Personlighedsforstyrrelse er, når personen forsvinder i / domineres af personligheden Personlighedsforstyrrelse opstår/udvikles i barndommen/teenagealderen Personlighedsforstyrrelse griber forstyrrende ind i personens funkfonelle liv (uddannelse, arbejde) og personlige liv (familie, kæreste, venner) - på tværs af relafoner og situafoner 2
Normalitet og forstyrrelse/diagnose Diagnose/ personlighedsforstyrrelse Normalitet Forstyrrelse Ingen symptomer/ problemer Mange symptomer/ problemer Er personlighedsforstyrrelse genefsk arveligt? v Gener/specifikke personlighedstræk brydes i samspillet med miljøet v Arv er ikke entydigt afgørende for udvikling af en persons kognifve, følelsesmæssige, relafonelle og adfærdsmæssige Flgang Fl livet og verdenen Miljøet modificerer et træks niveau eller intensitet 3
Er personlighedsforstyrrelse socialt arveligt? v Specifikke traumer og opvækstvilkår påvirker og kan øge risikoen for udvikling af personlighedsforstyrrelse. v Tidlig (følelsesmæssig) stresspåvirkning kan påvirke og helt om- programmere den epigenefske regulering af f.eks. HPA- aksen, som er det fysiologiske stress- håndterings system. v Dvs. personlighedstræk bliver påvirket og reguleret af nedarvede og miljøbefngede epigenefske ændringer Specifikke opvækstvilkår/traumer, der kan øge risikoen? Forskning/undersøgelser peger fx. på: Fysiske, psykiske og seksuelle overgreb Tab og adskillelser fra omsorgspersoner KaoFske opvækstvilkår Psykiske lidelse/forstyrrelse hos omsorgspersoner MEN det er IKKE opvækstvilkårene/traumerne i sig selv, der er udgør den største risiko, men snarere det psykiske FRAVÆR, de er udtryk for, kombineret med den BETYDNING, som personen skaber sig af traumet. 4
Er personlighedsforstyrrelse socialt eller genefsk arveligt? v Personlighedsforstyrrelse er IKKE direkte hverken socialt eller genefsk arveligt! v Personlighedsforstyrrelse opstår på baggrund af et KOMPLICERET SAMSPIL mellem medfødte personlighedstræk, opvækstvilkår og personlige (bevidste og ubevidste) måder at skabe mening og betydning og på den baggrund vælge at reagere. Personligheds- forstyrrelser og relafonen Fl andre Personlighedsforstyrrelse udspringer af og er udtryk for, at relafonen Fl den anden/andre mennesker er præget af angst og frygt for egen sikkerhed i relafon Fl den anden. Personens primære optagethed vil være egen sikkerhed, og formålet med personens adfærd vil være at skaffe sig sikkerhed gennem selv- forsvar. To grundlæggende forsvarsposifoner/strategier poler på konfnuum: 1) flygte i relafonen: Flpasse sig lydigt/underkaste sig og forsøge at formilde den anden blive den gode dater/kæreste/veninde.+ Skabe en fantasiverden = den virkelige verden. Konflikten foregår indeni personen ( Luderen ) 2) kæmpe i relafonen: forsøge at tvinge den anden Fl at give det ønskede blive den rebelske dater, den rebelske kæreste/veninde, søge at få magt over og påvirke den anden. Det virkelige liv er det prakfske liv konflikten foregår i forhold Fl den anden. ( Terroristen ) Den sikkerhed, personen evt. opnår, er alfd kun gældende her og nu og skal vedligeholdes => personen kan ikke lære af erfaringen, fordi vedkommende ikke ser den anden, men ser sine indre forventninger. Selv Anden 5
forståelse Hvad går behandling af personlighedsforstyrrelser ud på? Den primære behandling er psykoterapeufsk behandling - gruppe og/eller individuel. Medikamentel behandling sekundær, kan dæmpe symptomer. Skabe rammer og muligheder for at facilitere aflæring af bevidste og ubevidste forstyrrede/forstyrrende oplevelsesmønstre (tænke-, og følemønstre), reakfonsmønstre, forventningsmønstre i forhold Fl andre Skabe rammer og muligheder for at facilitere læring af nye mønstre. Klinik for Personlighedsforstyrrelser: PsykoanalyFsk behandling gruppe og individuel. PsykoanalyFsk behandling: psykisk forandring Det er et paradoks, at vi både ønsker at blive raske/normale og hader at forandre os Der er både en side der vil forandring og ønsker at samarbejde med terapeuten/gruppen og en side der ønsker at sabotere processen Når vi skal forandre os, kræver det, at vi gør op med foresfllinger om, hvordan Fngene er. Det vækker o%e frustrafon og angst Besværet med at forandre sig ligger ikke så meget i verden udenfor os, som i vores eget følelsesliv. Vi har o%e en irrafonel Flknytning Fl bestemte overbevisninger Så længe vi ønsker at Fngene skal være på anden måde end de er, kan vi ikke se Fngene som de er eller handle/forholde os Fl dem, som de er Hvis vi vil opdage, hvordan verden/fngene virkelig er, må vi indsflle os på en desillusioneringsproces = smertefuldt og vækker modløshed DeTe er ikke rart eller flaterende for vores selvværdsfølelse. 6
Hvad er god/dårlig behandling? God behandling understøter den side der ønsker forandring, men anerkender, at der er en side af personen, der hader forandring/er bange for forandring, og som forsøger at sabotere forandring. God terapi udfordrer og går i clinch med den side, der hader/er bange for forandring og som vil sabotere terapien Accepterer IKKE udeblivelser Accepterer IKKE verden er ond - perspekfvet Accepterer IKKE, at det er verden der skal forandre sig og ikke personen selv. God behandling rummer smerte og angst og desillusionering God behandling insisterer på, at personen skal undersøge sine mønstre og følelser og bevæge sig derhen følelsesmæssigt, som han/hun plejer at undgå. Dårlig behandling understøter personen i at undgå smerte og angst God behandling insisterer på virkeligheden Hvordan oplever jeg mig selv og mine følelser og intenfoner? Hvordan oplever andre mig og mine følelser og intenfoner? Hvad er det, jeg føler mig sikker på, at jeg ikke kan holde Fl? Værktøjet i psykoanalyfsk behandling Værktøjet i psykoanalyfsk behandling er ikke en forklaring på eller en bestemt strategi Fl at løse et bestemt problem i betydningen komme af med problemet. Fx. problem med at føle sig overset, ignoreret og nedgjort i relafoner Værktøjet udvikles undervejs, ved at undersøge og forholde sig Fl, hvad det er ved et givet problem, der gør det Fl et problem og hvilken funkfon det har: Fx. hvad er det der gør, at jeg oplever mig overset og nedgjort? Bidrager jeg selv Fl at jeg får den oplevelse? Har jeg andre muligheder for at forstå det, der sker kan jeg gøre andet? Er der noget, jeg undgår at mærke/komme i kontakt med, når jeg oplever mig overset og nedgjort? Værktøjet udvikles i relafonen Fl terapeuten/gruppen. Personen udspiller de samme problemsfllinger i relafonen Fl terapeuten/gruppen, fx føler sig overset og ignoreret osv. Værktøjet er den personligt udviklede evne Fl at undersøge og forholde sig Fl sig selv og andre. Formålet er IKKE, at personen overtager terapeutens/gruppens forståelse, men at personen hjælpes Fl selv at skabe sin forståelse og dermed sit værktøj og sin evne Fl at håndtere sit liv. 7
Her og nu i relafonen Rytme: trække sig og vende 8lbage Selv Anden Det vigfgste forandringsværktøj er her- og- nu i relafonen Fl den anden/terapeuten/gruppen der hvor mønsteret gentager sig og man tør udfordre det og opleve der, der sker Lader sig påvirke af det, der sker Tillader sig at blive i følelserne uden at reagere Tør blive i konflikten den ydre og den indre Den vigfgste forståelse er den følelsesmæssige forståelse, der sker i her- og- nu relafonen Selv- anden relafonen Rytme: trække sig og vende 8lbage Selv Anden De to grundlæggende forsvarsposifoner at underkaste sig eller at kæmpe - hvor gennemgribende de end er, er aldrig uforanderlige, De er IKKE medfødte karakterisfka, men VANER, som er blevet lært. Hvad der er lært, kan aflæres! Rytmen holder ikke op. At trække sig og at vende Flbage gentager sig i det uendelige og hver gang er der en mulighed for at lære noget nyt. 8
Borderline Personligheds- forstyrrelser og relafonen Fl andre Selv Anden Vi arbejder i dag med en række forskellige personlighedsforstyrrelser De forskellige personlighedsforstyrrelser adskiller sig i den måde, relafonen Fl andre er præget af angst og frygt De forskellige personlighedsforstyrrelser adskiller sig i den gennemgående strategi, som personen udvikler Fl at forsvare/beskyte sig. Strategien/ forsvaret har alfd Fl formål at fly2e fokus bort fra og mindske angsten/skaffe sikkerhed. Hvis strategien virker, mærkes angsten og frygten ikke. Omkostningen er, at personen alfd må være optaget af, om strategien virker, for at kunne være i en relafon med en anden 9
Borderline - oplevelse af at eksistere i kra% af den anden, derfor angst for at blive forladt Selv Anden Rela8onen Fl andre er karakteriseret af angst for at blive forladt og frygt for egen sikkerhed, hvis den anden forlader mig. Længsel e%er nærhed/sammensmeltning, men samfdig konstant usikker på den anden, hvis den anden har en anden mening eller behov eller ønsker, dvs. adskiller sig som en anden, der potenfelt kan forlade og svigte. Oplevelse af selv som svingende og usikkert: jeg ved ikke, hvem jeg er. Strategi: 1) Flygte i relafonen: søge at læse den andens behov for at opnå tæt kontakt, 2) Kæmpe i relafonen: manipulere eller a%vinge den anden- og skubbe væk, når den anden ikke dækker mine behov eller hvis der opstår forskel og potenfel mulighed for svigt. 3) Skabe støj og afledning, hvis jeg kommer i nærheden af oplevelse af svigt og dermed angst for at ophøre med at eksistere. Borderline - Oplevelsen af at eksistere i kra% af den anden Impuls -handlinger Identitetsusikker Selvskade Ustabilt humør Konflikter Tomhed Vrede Trygle/ forlade Mikropsykose Angst for svigt/blive forladt 10
Tak for opmærksomheden! 11