SANTALMISSIONENS OPRINDELSE I NYT LYS af KNUD GJESING Nu da santalmissionens 100 irs jubilzum nzrmer sig, er der grund ti1 at s$ge missionens oprindelse klarlagt si vidt muligt. Sagen er nemlig den, at skant der i tidens l@b er skrevet meget om dette emne, er der langtfra kastet fuldt lys over det. Om det nogensinde vil vzre muligt at trznge helt ti1 bunds i forholdene, er vel tvivlsomt. Mange vigtige aktstykker er giet tabt, og hvad de implicerede parter har efterladt sig af redeg$relser, er si indbyrdes modstridende, at det ikke er muligt i alle enkeltheder at danne sig et sikkert billede af udviklingen. Pi mange vzsentlige punkter skulde man dog kunne ni ti1 st$rre klarhed end den, de hidtidige unders@gelser har bragt. Dette gzlder ogsi det meget komplicerede sp@rgsm2l om forlloldet mellem'de nordiske missionzrer Skrefsrud og Borresen pi den ene side og det engelske baptistmissionsselskab (BMS) pii den anden side. Vigtige aktstykker ti1 belysning a dette forhold er hidtil ikke blevet analyseret og draget ind i unders@gelsen. Det er hensigten med denne artikel at drage noget a dette materiale fra BMS.s arkiv i London frem i lyset i bib om at komme forholdets klarlzggelse et skridt nzrmere. Det var i slutningen af 1866, at kontakten mellem de nordiske missionzrer og baptistmissionzren E. C. Johnson f$rst kom i stand. Som baggrund for forstielse af denne kontakt skal ganske kort antydes de to parters stilling. Johnson var missionzr under BMS med station i Suri, Birbhum. Hans opgave var at drive mission blandt bengalerne i distriktet samt - i den udstrzkning hans tid og krzfter tillod - at fortsaette det arbejde blandt santalerne i Santal Parganas, som hans forgznger i Suri, R. J. Ellis, havde begyndt i 1864. 19
Johnson var meget ivrig efter at kaste sig over arbejdet blandt santalerne med fuld kraft og Onskede derfor aflastning i bengalarbejdet og mere st@tte ti1 at antage medhjrelpere i santalarbejdet. Men kolniteen i London holdt igen, da selskabet i disse ir manglede mandskab og penge. Skrefsrud og BOrresen havde iret f@r brudt med gossnermissionen, i hvis tjeneste de var sendt ti1 Indien. De havde fundet midlertidig st@tte hos velhavende kristne bengalere, mens de si sig om efter en ny arbejdsmark. De havde forgzves tilbudt flere selskaber deres tjeneste, og deres kir var meget vanskelige, da deres private pengemidler ikke var store. Allerede under sit ophold i Purulia havde Skrersrud truffet santaler og folte sig draget ti1 dette folk. Da han nu traf Johnson, der havde samme kzrlighed ti1 santalerne som han, opstod der hurtigt gensidig sympati mellem de to, og Skrefsrud var straks villig ti1 at blive Johnsons medarbejder. Der er ikke tale om, at de i fzllesskab skal begynde et nyt missionsarbejde, uafhrengigt af BMS. Johnson vedblev ti1 1870 at vzre BMS.s missionzr og var i enhver henseende loyal overfor sit selskab. Arbejdsmarken, han arbejdede pi, var jo ogsi BMS.s, idet den 1i inden for det omride, der var tilfaldet BMS ved den aftale, Ellis havde truffet med missionzr Storrs fra CMS (se Missionary Herald 1864, p. 130). Den aftale, der nu kom i stand mellem Johnson og Skrefsrud, gik ud pi, at de sammen skulde arbejde pi at omvende santalerne ti1 Kristus, og Johnson skulde bestemme alt angiende dab og kirkeordning. Det przciseres ganske klart i et brev ha Johnson ti1 BMS.s sekretzr, dr. E. B. Underhill, dateret 17/2 1867. Det var naturligvis baptistiske principper, der skulde lzgges ti1 grund - hvad ellers pi en baptistisk missionsmarkl ForelObig vilde Johnson statte sine nye medarbejdere fikonomisk med private midler, han disponerede over udover sin missionzrlfln; men de var enige om at henvende sig ti1 BMS med anmodning om at fi en mere varig ordning, si selskabet overtog den Okonomiske forpligtelse. Det fremgir klart af breve fra Johnson og John Wenger ti1 BMS i London. Wenger var da 20
BMS.s sekretar i Calcutta, som formidlede al vigtig korrespondance mellem missionzrerne i Bengalen og komiteen i London. Et brev fra Wenger 28/2 1867, som vedrarer de nordiske missionzrer, skal her gengives i overszttelse: ~Jeg mi bringe ti1 Deres kundskab en indtrzngende anmodning fra vor broder Johnson. To af de bmdre, som var knyttet ti1 den tyske mission i Purulia (vest for Burd~van), men som er blevet tvunget ti1 at forlade den, er overordentlig ivrige efter at blive hans medhjzlpere. Den ene af dem er en dansker ved navn Barresen, ca. 40 ir gammel; han er, hvad man almindeligvis kalder en lzgmand. Han beklzdte en h#j social stilling i Berlin i egenskab af civilingeniar, si vidt jeg ved, men opgav denne stilling for at slutte sig ti1 missionen. Det var hans anske at gare sip nyttig ved i stor udstrzkning at give de omvendte en industriel uddannelse. Jeg betvivler hans evne ti1 at tilegne sig et sh vanskeligt sprog som santali; men pi grundlag af det, jeg har set ti1 ham, tror jeg, at han er en mand a den rette And, nagtern og klog. Den anden er en nordmand, der kan glzde sig over navnet Skrefsrud (askrub's rootu). Han er en ung mand pi ca. 25, som har fiet den szdvanlige teologiske uddannelse ti1 den lutherske kirke i Norge. Han er en overordentlig behagelig ung mand, h@flig, kalig og intelligent. Lige fra begyndelsen har det vzret hans hjertes anske at arbejde blandt santalerne, og han har i nogen grad tilegnet sig deres sprog. Jeg kender ikke de najagtige grunde, de havde ti1 at forlade gossnermissionen. Men dem kunde man vel fa oplyst ved at henvende sig ti1 pastor dr. Prochnow i Berlin. HI. Skrefsrud har sagt mig, at eftersom han betragtede br@drene i Purulia som Kristi tjenere, anskede llan ikke at tale imod dem. Jeg formoder, at en dansker og en nordmand ikke f@lte sig bjemme blandt pr@jsere, og at hvad de ikke kunde finde sig i, var at st: under n@je tilsyn af en bestemt mand. Efter at have forladt missionen drog de ti1 en landsby i nzrheden af Kushtia og arbejdede blandt bengalere, hvis sprog Skrefsrud ti1 en vis grad har tilegnet sig. Men hans hjerte drog ham stadig mod santalerne. Han drog lejlighedsvis ti1 Rampur Hat, en jernbanestation et par miles nord for Suri, hvorfra nogle af santal- 21
hgjene er tilgzngelige. Der traf han sammen med brpidrene Reed og Johnson og fglte sig stzrkt draget ti1 sidstnaevnte, hvilket var fuldtud gensidigt. Hverken hr. S. eller hr. Bpirresen havde noget pinske om at slutte sig ti1 CMS.s santalmission ved Rajmahal. Hvis londonermissionen havde haft et arbejde blandt santalerne, vilde de formodentlig have sluttet sig ti1 det. Hr. Johnson er overordentlig ivrig efter at fi sine hznder styrket, og jeg tror faktisk, at han nu delvis underholder hr. Skrefsrud, som adskillige gange har vaeret ude sammen med ham. Begge parter foreslir, at de to brpidre, skpint de ikke er baptister, bliver optaget i missionen som assistenter efter det samme prinsip, hvorefter ikke-baptister anszttes eller kunde ansaettes som skolelzrere. Og da santalarbejdet er af en szrlig art, kunde man miske optage en sidan tanke. Hr. Skrefsrud sagde ligei~d ti1 mig, at han vilde mene, det var forkert at blive baptist bare for at blive optaget i missionen. Men jeg nzrer ingen bekymring for, at han ikke nok ti1 sidst vil se, at vore anskuelser er de rette. Broder Bpirresen vilde fremdeles bestrzbe sig for at arbejde som lzgmand, enten for at stpitte santalmissionen eller ved at give indnstriel undervisning ti1 de sggende. Begge er gifte mznd og meget gentlemanlike i deres optrzden. Da broder Johnson nu har tilsyn med Birbhum distrikt, synes det vigtigt at give ham nogen hjzlp ti1 hans santalarbejde.~ Dette brev viser, at Skrefsrud og Bfirresen ret snart efter deres fgrste mgde med Johnson har sggt kontakt med BMS.s ledende missionzr i Bengalen for at opni hans stpitte ti1 at fi etableret en nzrmere forbindelse med BMS. Deres henvendelse ti1 Wenger er sket i forstielse med Johnson og vel efter hans tilskyndelse. Enhver tanke om at begynde et selvstzndigt missionsarbejde nden tilknytning ti1 BMS eller noget andet selskab ligger dem pi det tidspunkt fjern. Hvad de pinsker, er ikke at blive antaget af BMS som missionzrer - den mulighed var jo udelukket, s2 lznge de ikke var baptister - men de gnsker BMS.s pikonomiske stpitte, si at i a1 fald Skrefsrud kan give hele sin tid ti1 at hjzlpe Johnson i arbejdet blandt santalerne. Brevet viser ogsi, at Wenger gennem sine samtaler med de to 22
mznd har fiet et gunstigt indtryk af dem og dannet sig et ret trzffende billede af deres evner og anlzg. Hans brev er en forsigtig anbefaling af Johnsons og de to mznds forslag. Hvordan stillede nu komiteen i London sig ti1 dette utraditioneile forslag? Det er ikke mzrkeligt, at den var noget reserveret og gnskede at overveje sagen grundigt, inden den traf beslutninger, som kunde fi vidtrzkkende konsekvenser a $konomisk og principiel art. Wengers ovenfor citerede brev og et brev fra Johnson om samlne sag blev oplzst ved komitemodet 2/4 1867; men det blev besluttet at udsztte sagens behandling ti1 nzste m@de. Ved komitemgdet 23/4 blev sagen droftet, og det blev besluttet at tilskrive Johnson, at en afggrelse i sagen mitte ndskydes pi grund a selskabets vanskelige financielle stilling. Sekretzr dr. Underhill kommer i et brev ti1 Wenger 9/5 1867 ind pi sagen og skriver, at han er noget skeptisk med hensyn ti1 et gunstigt udfald, iszr fordi de mangler penge, men ti1 dels ogsi fordi de to mznd ikke er baptister. Sidstnzvnte hindring lnener han dog miske snart vil vzre borte. Skrefsrud og Berresen vedblev at arbejde soln Johnsons assistenter, idet denne gavmildt ydede dem st@tte af sin egen lomme, samtidig med at andre velyndere sk@d noget til. Skrefsrud tilegnede sig hurtigt santalernes sprog si godt, at han kunde begynde at missionere iblandt dem, og bide Johnson og hans kolleger i Bengalen var klar over, at de havde fiet en vzrdifuld arbejdskraft, som det gjaldt om at sikre sig for missionen. De var zngstelige for, at han skulde lade sig lokke af tilbnd fra anden side, hvis ikke BMS gav ham bedre Okonomiske kir. I begyndelsen af november 1867 sendte Johnson sin kollega, inissionzr Isaac Allen, fra Suri ti1 Calcutta for at forelzgge br@drene der en sag, som krzvede en hurtig afg6relse. Allen fortalte, at CMS missionzren W. 'T. Storrs, der stod overfor at skulle rejse ti1 England, havde tilbudt Skrefsrud Ojeblikkelig anerkendelse som missionzr med fuld l@n, hvis han vilde komme og overtage ledelsen af CMS.s santalarbejde. Nu er Johnson bange for, at han skal miste Skrefsrud som medarbejder, 23
hvis han ikke kan tilbyde ham bedre @konomiske betingelser end de novzrende. Hvordan det nu end forholder sig med tilbudet fra Storrs, si gjorde Allens fremstilling a sagen sin virkning. Misssionzrerne i Calcutta vedtog straks at bevilge Johnson et minedligt tilskud pi Rs. 100 ti1 stgitte for Skrefsriid og Uerresen under forudsztning a londonkomiteens godkendelse, og Wenger tilskrev komiteen heroin (hans brev er kilden ti1 oplysningerne her). Sagen blev behandlet pi kotnitemgidet 17/12 1867, og det blev her enstemmigt vedtaget at godkende calcuttamissionzrernes beslutning, forelgibig dog kun for et halvt ir. Man u)nskede endnu ikke at binde sig ti1 en permanent ordning, si lzilge man ikke fgilte sig helt sikker pi de to missionzrers brugbarhed eller pi, hvilke krav de i fremtiden vilde stille ti1 selskabets gikonomi. Koiniteens usikkerlled kommer tydeligt frem i de sp@rsgsmil, Underhill stiller Wenger om de to i det brev af 24/12 1867, hvori han ~neddeler komiteens beslutning: <<Er de brugbare? Fgler de sig draget mod vore anskiielser bide med hensyn ti1 dab og andre sp@rgsmil? Er der udsigt til, at de vil blive akceptable medarbejdere? Kan vi vedblivende placere dem som assistenter og undgi at give dem fuld missionzrl@n? Er de tilfredse ~ned et irligt tilskud, som vore omstzndigheder tillader det?r Skrefsruds overgang ti1 baptismen ved hans gendib i baptisternes kapel i Calcutta 5/4 1868 kunde naturligvis kiln bestyrke komiteen i dens opfattelse af at have handlet rigtigt, da den vedtog at yde fast st@tte ti1 de to nordiske missionzrer, og den vedtog 1G/G 1868, at forlznge ordningen for resten af iret. Inden den tid var giet, var sp@rgsmilet om santalmissionells stilling taget op ti1 ny overvejelse, foranlediget af forslag Era Johnson; men det ~ninedlige tilskud fra BMS blev fortsat udbetalt ti1 1877. Hvad der hidtil er fremf@rt, viser klart, at det af Johnson ledede arbejde blandt santalerne var et integrerencle led i BMS.s arbejde i Indien og vedblev at vzre det, ogsi efter at Skrefsrud og Bgirresen var kommet ind i billedet. Siledes blev det betragtet af Johnson, af hans kolleger i Indien og af koiniteen i London. Og der er intet, der tyder pi, at hverken Skrefsrud eller
Bpirresen pi davzrende tidspunkt har tznkt pi at bestride denne opfattelse. Det synspunkt, som her er hzvdet i tilslutning ti1 de primzre kilder, underbygges yderligere ved en underspigelse af omstaendighederne vedrpirende missionsstationen Ebenezers tilblivelse. Suri li for ubekvemt for arbejdet blandt santalerne. Johnson havde derfor bygget en lille hytte ved landsbyen Belbuni 14 miles lzngere mod nordvest, hvorfra han foretog fremstpid blandt santalerne; Inen den egnede sig ikke ti1 helirsbeboelse. Efter at Skrefsrnd og Bpirresen i april 1867 med deres familier var flyttet ind i et lejet hus i Suri, begyndte de sammen med Johnson at spige efter et passende sted for en permanent station. De mente at have fundet, hvad de sggte, ved landsbyen Benagaria, 12 miles vest for Rampur Hat, og indviede stedet under bpin og sang. Selv om Johnson hibede at kunne bygge den nye station uden udgift for selskabet, idet han fra Ellis havde overtaget et byggefond, som side11 var vokset ved tilskud fra venner i Indien, fandt han det naturligt at 2 sine indiske kollegers godkendelse, inden han begyndte et si vigtigt skridt. Han forelagde derfor planerne for baptistmissionzrerne i Calcutta og omegn pi et mpide i denne by 6/8 1867. Det eneste, der her voldte betznkelighed, var, at den nye station vilde blive placeret temmelig nzr ved den deinarkationslinje, som var blevet aftalt mellem Ellis og Storrs, og som ogsi var godkendt af Johnson, men som komiteen aldrig havde taget officiel stilling til. Wenger foreslog i brev af 28/8 1867 komiteen at optage forhandling med CMS om en nordligere grznse mellem de to selskaber, og Underhill lovede ved lejlighed at tale med CMS derom. Om det er sket, og hvad der i d fald er kommet ud af samtalen, vides ikke. Men byggeriet pi det af Johnson og hans medhjzlpere udpegede areal begyndte i sep tember samme ir. Johnson var bygherre; men da han dels ikke havde megen forstand pi byggeri, dels var optaget af misssionsarbejde i Birbhum, blev det Bpirresen og Skrefsrnd, der kom ti1 at st: for den 25
praktiske side af sagen. B@rresen fungerede pi Johnsons anmodning bide som arkitekt og bygningsentrepren@r, idet han oplzrte santaler ti1 at hjzlpe sig, og Skrefsrud tog sig szrlig af t@mrerarbejdet. Det var han jo fortrolig med hjemmefra. Men det mi stzrkt pointeres, at den egentlige bygherre var Johnson, og at han ogsi anerkendtes som sadan a B@rresen og Skrefsrud, mens byggeriet stod pi. Og det var Johnsons @nske at bygge en station, som skulde tilhore BMS. At sagen forholder sig siledes, fremgir klart af samtidige breve Era de tre. Da disse breve hidtil ikke har vzret kendt, skal nogle citater bringes som dokumentation. I slutningen af maj 1868 afgav Borresen en erklzring, der begynder siledes: ajeg undertegnede har pi Johnsons begzring pitaget mig fuldt ud at have omsorg for, fore tilsyn med og vzre ansvarlig for de bygninger pi Ebenezer station, som blev begyndt med anbefaling af en konference af baptistprzster i Calcutta den 6. august 1867.s Efter at Johnson i slutningen af februar 1868 havde modtaget en stor gave ti1 byggeriet fra baptistmenigheden i Allahabad, skrev han: aselskabet vil nu, om Herren vil, fi to glimrende bygninger med skole og udhuse, som ikke vil have kostet det en smu1e.s Et par mineder f@r havde han skrevet ti1 dr. Underhill, at det var hans brzndende b@n, at selskabet her mitte fi en arhejdsmark fra slagt ti1 slzgt. Kort efter at Johnson i juni 1868 var flyttet ti1 Ebenezer med sin familie, fik han skrupler med hensyn ti1 bygningernes holdbarhed og sundhed. Han gav i stzrke vendinger udtryk for sine bekymringer i et brev ti1 missionzr C. B. Lewis, som efter 2 irs ophold i England var vendt tilbage ti1 Calcutta og havde overtaget posten som selskabets indiske sekretzr efter John Wenger, der kiln havde bekladt den midlertidigt under hans fravzr. Johnson @nskede en grundig undersogelse af byguingerne foretaget af sagkyndige mand, inden Borresen fik stillet flere penge ti1 ridighed for byggeriet, som endnu langtfra var afsluttet. Undersogelsen blev foretaget af en baptistmissionzr fra Serampur og en engelsk ingenier Era Rampur Hat, udpeget a Skrefs-
I-ud. Deli lalclt i det store og l~clc ud ti1 H@rresctrs Fordel. &lei1 selvc dette, at Jol~nson kunde forlalige en s5d:ln untlcrs{igelsc iorctagel, viscr, at h;ln \jar byglierren. Johnson f@llc sig nogct beroliget af irnders(>gelscns rcsul~at, lilell skrcv do: ko1.t elter ti1 1,en.i~: ajeg me~ier, ;~t Il~rresen i byggesagen 111X lioldes strengt ansvarlig overfor selskabct. Ja, unclertidcn syncs jcg, (let havde vrerct bcdrc, 0111 indl@dte llavdc f5et kontrakt px byggeriet, og at l3r)l-rcsen la111 lielligede sig det, hvortil vi tror, Iran vil vxre nyttig, at undervisc vore dre~ige i rnckanisk ai-bejde.), Hvad byggeriets Ci~lallcierillg angxr, er det ogs5 ~ibestrideligt, at de fleste af pengene hiclryircr fra baplistiske kilder. Dct byggefond, sol11 Johnson disponerede ovcr vcd arbejdets begyndelse, forslog ganske vist ikke I-et langt, da Bpri-esen slog byggeriet meget stprre op, end Johiison havde tronkt. hlcn der indkom lnange store og sm2 bidrag fra baptister og baptislrneniglreder i Indien. Et par galige tii%tte Bflrresen selv ucl ~llccl tiggerposen; Inen (let ni2tte st2 giverne klart, at dcres gavcr var bestemt ti1 opfflrelsc af en baptistisk nrissionsstation. Bprresclr iik en anbc- Iali~~gsskrivelse ira Lervis, inclen 11an bcgyntl~e sin iiids;~~l~ling. Grunden, IivorpX bygningcrne blev oplprt, tillr[>rte en raja. Da byggeriet begy~iclte, havde man kun 11ans moir~ltlige till;~delse og en m~u~~cltlig aftale 0111 lejevilk2rene. Rajaen vilcle trods mange Ilenstillinger lxnge ikke asgive et retsgylcligt dokument, hvori vilkirene faslsattes. Der cr nzppe tvivl 0111, at han liar @nsket at drage @konotrrisk Cordel af, at der blev investcret flest rnulig penge i bygninger px grunclcn, indct~ han lod sig bincle a en kontrakt. Det er aldrig oplyst, hvor meget han fik for at give sin unclerskrift; men bsde Bflrresen og Johnson indryimlner, at tlenne sun1 var ~nedvirkencle ti1 at forclyrc byggcrict. Dct var SkreSsrutl, hvem clet o~nsidcr i marts 1868 lykkedes at fx den s2 Ixnge enskede underslirift f1.a rajaen, og llan drag straks ti1 Dnmka for at 8 dc juridiske formaliteter nied kontrakte~i orden. Den blev tlcrfor udstetlt ti1 ahr. 1.ars Skrefsrucl pi baptisti~~issionsselskabets vegne.), At det var Skrefsruds og ikke Jol~nso~is ~iavn, 27
der var nzvnt, var en forrnalitet, som iilgen dengang lrzftede sig ved. Og der var ingen, der forestillede sig, at denne omstznclighecl siden sktrlcle give anledning til, at adkomsten ti1 jorden og cle bygninger, der var opf@rt derpi, gled baptistmissionen af I1:ende. 1 ~~ovember 1868 holdtes en vigtig konference pi Ebenezer. Heri deltog foruclen de stedlige missionzrer baptistmissionzr Th. Evans, Allahabad, der med stor interesse havde fulgt arbejdet blanclt santalerile fra begyndelsen og vzret meget aktiv for at skaffe det @konomisk stette. Pi hans forslag blev det vedlaget at dame en st@ttekomite ti1 at bisti missionzrerne pi Ebenezer med deres arbejde, iszr ved at skaffe bidrag fra venner i Itldien, hvorfor man ogsi vedtog at benzvne arbejdet aindian Home Mission to the Santalsn. Den ledende kraft i komiteen, hvis officielle betegnelse var Directing Elders, blev Th. Evans. Hans ven Robert Carr blev kasserer, og de @vrige rnedlem~ner var missionzrerne John Wenger og John Parsons. Men fer denne nyordning kunde trzde i kraft, mitte den naturligvis godkendes af komiteen i Lonclon. Der f@rtes i den f@lgende tid en korrespondance mellem Evans og komiteen om denne sag, idet komiteen @nskede uclffirlige oplysninger om formil og planer, inden den tog stilling. I disse dreftelser m@der vi flere gange udtrykket aen uaflrzngig missionr om Indian Home Mission. Men i den endelige komitebeslntning a 6/4 1869 er dette udtryk rettet ti1 cet naf- Irangig fondu, idet det hedder: akomiteen godkender de skridt, son1 er taget af lrr. Evans og hans medhjzlpere, og den betragter med tilfredslred den kurs, de bar taget ved ar danne et r~afhzngig fond ti1 st@tte for arbejderne i santaldistriktet,,. Rettelsen fra uafhzngig mission ti1 uafhzngig fond, der synes at v;ere foretaget pi selve komitem@det, idet den ikke findes i clet forberedende ~rclvalgs iindstilling, er ikke betydningsles eller tilfzldig. Den viser, at BMS ikke @nskede at slippe santalmissionen ved at anerkende den som en af BMS nafhzngig mission. Men den vilde gerne overlade en del af det @konomiske ailsvar lor missionen ti1 en komite af trofaste baptister i Indien
og anerkende dens ret ti1 selvstzndigt at disponere over tle inidler, den indsamlede. Det var heller ikke Evans's eller hatls hjaelperes liensigt at danne et nyt selskab, uafhzngigt af BMS, men at oprette en stgtteforening ti1 aflastning a selskabets gkonomi. Det tilkendegalr han tydeligt ved pi titelbladet a missionens irsberetninger, som han redigerede, at betegne Indian Home Mission som.auxiliary to the Baptist Tv1ission.s Det ligger nrer at antage, at det nzrmeste forbillede har vzret et lignende stetteselskab, som var dannet 50 %r f@r i Calcutta, men som stadig virkede med det formil at skaffe bidrag i Indien ti1 Bk1S.s arbejde i Calcutta og egnen syd for denne by. Det betegnedes *The Calcutta Baptist Missionary Society, Ai~xiliary to the Baptist Missionary Society in England*, og i dets ledelse sad s% prominente baptister som missionrererne C. B. Lewis, J. Wenger, G. H. Rouse og G. Pearce. Der er ti1 dette punkt i udviklingen intet, der tyder pi, at IHM skal udvikle sig ti1 et selvstzndigt selskab, lgsrevet fra BMS. Heller ikke den omstzndighed, at IHM udsendte egne irsberetninger, antyder en udvikling i den retning. For det ferste havde Johnson allerede udsendt to beretninger om sit arbejde blandt santalerne inden nyordningen, der gav arbejdet et srerligt navn. For det andet var det kun, hvad de fleste a BMS.8 missionzrer i Indien dengang gjorde, nir de var ledere a et slerligt distrikt. Der findes fia disse ir trykte arsberetninger bl. a. fra BMS.s missionrerer i Benares, Agra, Patna, Simla og Dacca. Det var en fglge a, at misssionzrerne selv skaffede dzkning for en del a udgifterne i forbindelse med deres arbejde vfd indsamlinger pi stedet. Det var da praktisk at have en lille beretning at stikke bidragyderne i binden, si de kunde se, hvad deres penge blev brugt til. Samme formil tjener 1HM.s beretninger. De rummer derfor ogs% udfgrlige regnskaber med lister over bidragydere. Den undersegelse, som hermed fremliegges, tilsigter ikke fuldstrendighed, men vil blot vise, at der trznges ti1 en grundig revision a den gzngse opfattelse a omstrendighederne ved san- 29
talmissionens oprindelse. Det overlades ti1 den historisk kyndige Izser at sammenligne inclholdet af de citerede og refererede aktstykker med Skrefsruds senere omtale a de heri olnhandlede begivenheder og forllold - og at drage sine slutninger med hensyn ti1 hans vzrdi som kilde. Alle citeredc breve og dokumenter findes i original eller kopi i BMS.s arkiv i London.