Metodebeskrivelse: Fælles tværsektoriel udredning af skolebørn Med udgangspunkt i erfaringer fra samarbejdsprojekt mellem Randers Kommune og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Marts 2014 Implement Consulting Group P/S Tel +45 4586 7900 CVR 32767788 Strandvejen 56 Email info@implement.dk Bank 4845-3450018236 2900 Hellerup www.implement.dk SWIFT DABADKKK Iban DK3030003450018236
Indhold 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 3 3. Formål... 3 4. Metode... 3 5. Implementering... 7 6. Effekt og økonomi... 9 1. Indledning Det bedste var, da en BUC pædagog gav vejledning til skolen. Der skete der virkelig noget. Forældre til skolebarn Denne metodebeskrivelse bygger på de erfaringer, der i perioden 2011-2013 er gjort med projekt Fælles på tværs, som er et samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov og Randers Kommune. Projektet er gennemført som en del af det landsdækkende projekt Integrerede forløb for Sindslidende. Projektet er udført i samarbejde med Socialstyrelsen og er finansieret af satspuljemidler. I projektperioden gennemgik i alt 45 børn mellem 7 og 13 år de forløb, som er sat op i samarbejde mellem kommunens medarbejdere og Børne- og ungdomspsykiatrisk Center i Risskov. Projektets resultater er evalueret af SFI, og evalueringen kan læses her http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?action=1&newsid=4176&pid=9267 Evalueringen viser at: De forældre og børn, der er indgået i det nyudviklede forløb, føler, sammenlignet med en kontrolgruppe, at de er mere trygge ved forløbet og mindre frustrerede over deres barns situation. Forældrene svarer bl.a., at det er tryghedsskabende, at de véd, hvem de skal henvende sig til om deres barns situation Medarbejdere i både kommune og region oplever, at de er blevet bedre til at arbejde sammen efter et fælles mål og markant bedre til at dele og udveksle viden og information Sammenligning af omkostningerne ved det nyudviklede forløb og det traditionelle forløb viser, at gennemsnitsprisen for det nye udredningsforløb er mindre end ved de traditionelle forløb. Modellen med udredningen af barnet og de øvrige metoder, som er beskrevet nedenfor, udgør en integreret model uden dog at indeholde fælles ansvar og fælles økonomi. Vejledningen til skole og forældre kan foregå integreret, mens den indsats, som besluttes på baggrund af den fælles udredning, varetages af enten børne- og ungdomspsykiatrien eller af de kommunale tilbud. Samarbejdsmodellen har fokus på den fælles opgave og det fælles mål og mindre fokus på fordeling af arbejdsopgaver mellem sektorer. Selv om man både i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og i Randers Kommune vurderer, at samarbejdsmodellen er effektiv, har der ikke været mulighed for at fortsætte med arbejdet efter modellen, idet vurderingen fra Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Center har været, at det er svært at afsætte de nødvendige ressourcer. 2
2. Målgruppe Målgruppen for modellen er skolebørn mellem 7 og 13 år, hvor de voksne, som omgås barnet, har en mistanke om, at barnets mistrivsel kan skyldes en børnepsykiatrisk problemstilling. Målgruppen af børn, som mistrives, omfatter urolige og adfærdsforstyrrede samt skolevægrende børn. Børnene skal som udgangspunkt tænkes at have udviklingsmuligheder i et inkluderende miljø under almenområdet. I alt har 45 børn været omfattet af modellen i projektperioden. Barnet rekrutteres til den integrerede model, når PPR i kommunen henviser til udredning på børnepsykiatrisk afdeling, og børnepsykiatrisk afdeling samtidig vurderer, at der skal igangsættes en vurdering og/eller udredning. I Danmark henvises flere og flere børn til børnepsykiatrisk vurdering/diagnosticering og efterfølgende placering i særlige skole- og fritidstilbud. Det har betydet et øget pres på de børnepsykiatriske afdelinger med lange ventelister og mange afvisninger af henviste børn og unge til følge. Den integrerede model skal sikre, at flere børn og forældre får en børnepsykiatrisk vurdering på et tidligere tidspunkt i deres forløb, og at kommunens samarbejde med børnepsykiatrisk afdeling bliver et aktiv i forhold til at udvikle specialtilbud og inkluderende normalskole og fritidstilbud. 3. Formål Den tværsektorielle udredning af skolebørn har som formål at afkorte og forbedre de udredningsforløb, børn og forældre tilbydes, når der er overvejelser om en børnepsykiatrisk problemstilling. Konkret skal: Børn og forældre opleve samarbejdet mellem kommune og behandlingspsykiatri som ét samlet forløb uden besværlige overgange Børn og forældre opleve, at der sker videndeling på tværs af sektorerne til gavn for barnet Det skal ske ved mere videndeling og dialog mellem kommunen og behandlingspsykiatrien. Derved får det pædagogiske personale i kommunen (fx lærere og pædagoger) større viden om børn med psykiatriske vanskeligheder, og om hvordan pædagogikken omkring børnene kan indrettes, så de kan trives og udvikle sig i folkeskolen. Videndelingen betyder samtidig, at personalet fra børnepsykiatrien kan opkvalificere deres vejledning, fordi de har kendskab til kommunens tilbud og politik på børne- og skoleområdet. Kort fortalt skal: 4. Metode Den specialiserede viden gøres anvendelig i det primærkommunale arbejde med barnet Den specialiserede viden anvendes både forebyggende, diagnosticerende, behandlende og opfølgende Sammenhængskraft skabes via forløbskoordinator og tydeligt fælles ansvar i hele forløbet. Øget tilgængelighed og forventning om videndeling mellem sektorerne Region og kommune etablerer et reelt og ligeværdigt arbejdsfællesskab om den fælles arbejdsopgave Det overordnede mål i metoden er at styrke samarbejdet mellem familien, kommunen og psykiatrien. Metoden bygger på to rationaler. For det første, at børn med mistrivsel skal opspores og udredes tidligere, så indsatsen kan målrettes og forbedre børnenes mulighed for inklusion i skolen. Og for det andet, at indsatsen fra kommunen og børnepsykiatrien bliver mere effektiv, hvis den integreres og bygger på et fælles udgangspunkt omkring barnets behov. Ambitionen er, at familien skal opleve én samlet indsats omkring deres barn, hvor ventetider minimeres og hvor deres sker noget aktivt i ventetiden. Videndeling og dialog mellem kommune og psykiatri er derfor helt central. 3
Fælles tværsektoriel udredning består af 8 faser. Figur 1: Tværsektoriel udredning i 8 faser. Udpegning af forløbskoordinator Første trin er udpegning af en forløbskoordinator. Det vil som oftest være den henvisende part, som er en psykolog fra PPR, men det kan også være familiens socialrådgiver. Forløbskoordinatoren er den faste kontaktperson for familien gennem hele forløbet. Forløbskoordinatoren skal viderebringe information til relevante personer internt i egen organisation og på tværs af de to sektorer. Forløbskoordinatoren har således en koordinerende og ikke sagsbehandlende funktion. Forløbskoordinatoren udleverer sine kontaktoplysninger til familien ved første kontakt og deltager på hjemmebesøg sammen med et personale fra børnepsykiatrisk afdeling. På det indledende møde byder forløbskoordinatoren velkommen, fortæller om mødets formål, leder præsentationsrunden, og overgiver derefter mødeledelsen til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Forløbskoordinatoren noterer punkter til handleplanen, der udarbejdes på det indledende møde, og samler op i forhold til, hvad der skal ske inden næste møde. Forløbskoordinatoren udsender handleplanen til alle mødedeltagerne via sikker mail, mens forældre får handleplanen tilsendt via almindelig post. Forløbskoordinatoren aftaler omfanget af kontakt i den aktive ventetid med kontaktpersonen fra børnepsykiatrisk afdeling. De øvrige aktører melder løbende tilbage til forløbskoordinatoren, når der sker nyt omkring barnet. Tværsektorielt hjemmebesøg Inden det indledende møde foretager et personale fra hver sektor et fælles hjemmebesøg, hvor barn og forældre deltager. Inden afholdelse af hjemmebesøget aftales det, hvem der laver et stikordsreferat. På hjemmebesøget er personalet fra børnepsykiatrisk afdeling ansvarlig for at interviewe og observere forældre og barn ud fra en børnepsykiatrisk vinkel. Forløbskoordinatoren er med som familiens tovholder og kontaktperson. Forløbskoordinatoren indleder hjemmebesøget med at præsentere børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling som samarbejdspartner og videregiver derefter ansvaret til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Umiddelbart efter hjemmebesøget udveksler forløbskoordinatoren og personalet fra børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling deres oplevelse af problematikker omkring barnet, og laver en fælles vurdering af, hvor vidt hjemmebesøget giver anledning til, at der er særlige emner, som skal drøftes på det indledende møde. Indledende møde Det indledende møde foregår på barnets lokale skole. På mødet deltager forældrene, personale fra børnepsykiatrisk afdeling, psykolog fra PPR, pædagogisk personale fra barnets skole og evt. en socialrådgiver fra kommunen, hvis familien har en sådan. Mødet ledes af personalet fra børnepsykiatrisk afdeling. Denne interviewer forældre, skole, PPR og socialforvaltning med henblik på at kunne lave en børnepsykiatrisk vurdering. Som afrunding på mødet fremsættes om muligt en eller flere arbejdshypoteser. 4
Hvis familien har en socialrådgiver tilknyttet, skal der på forhånd aftales med familien, om der er informationer, som ikke kan drøftes på mødet ift. socialrådgiverens tavshedspligt. Psykologen fra PPR deltager med egne overvejelser og undersøgelser. Psykologen fra PPR har forud for mødet overvejet egne muligheder for at kvalificere udredningsforløbet og den aktive ventetid. PPR samler op med forældrene efterfølgende. Det pædagogiske personale fra kommunen fremlægger de iagttagelser, der er gjort vedr. barnets styrker/udfordringer, udvikling, faglige tests, afprøvede tiltag og resultater deraf og bidrager med at tænke de foreslåede pædagogiske metoder og strategier ind i den daglige skolehverdag. Børnepsykiatrisk afdeling skal i samarbejde med kommune og forældre på baggrund af de fremkomne arbejdshypoteser forsøge at komme med bud på pædagogiske tiltag i skole og hjem: Der kan aflaste barnets nuværende situation Der kan være med til at underbygge/afkræfte arbejdshypoteserne I dialog med kommunen vurdere, hvilke undersøgelser og tests, der evt. kan foretages i den aktive ventetid uden børne- og ungdomspsykiatriens medvirken. Dette formuleres i en handleplan, som forløbskoordinator noterer og sender ud til mødedeltagerne via sikker mail eller i almindelig post. Intern konference i børnepsykiatrien På denne konference vurderes, hvorvidt barnet skal igennem en børnepsykiatrisk udredning, eller om forløbet kan afsluttes med fagligt dialogmøde og handleplanskonference på tværs af sektorer. Efter den interne arbejdskonference på børnepsykiatrisk afdeling skal kontaktpersonen fra afdelingen orientere forløbskoordinatoren fra kommunen om udfaldet. Aktiv ventetid I perioden fra det indledende møde og til en eventuel egentlig udredning på børnepsykiatrisk afdeling udføres tiltag og indhentning af data, som beskrevet i handleplanen. Det involverede personale fra børnepsykiatrisk afdeling melder tilbage til forløbskoordinatoren, hvis der sker ændringer, der har betydning for barnets samlede situation og dermed for gennemførelse og resultat af den børnepsykiatriske vurdering. I den kommunale del kan socialrådgiveren fra kommunen tænke rådgivning efter Servicelovens 11 ind der, hvor der ikke foreligger en undersøgelse efter Servicelovens 50, hvilket betyder, at man kan nå at sætte aktivt ind, da 11 er mindre tidskrævende. Socialrådgiveren aftaler med forløbskoordinator, hvor omfattende opfølgningen på de sociale indsatser skal være. I den aktive ventetid og i en evt. udredningsperiode melder forløbskoordinatoren tilbage til børnepsykiatrisk afdeling, hvis der sker ændringer, der har betydning for barnets samlede situation og dermed for den børnepsykiatriske vurdering. PPR udfører de skoleobservationer, psykologiske tests eller andet, der evt. er aftalt på det indledende møde. Det pædagogiske personale fra kommunen afprøver de foreslåede pædagogiske metoder og strategier i den daglige skolehverdag og melder tilbage til forløbskoordinator omkring indsatsens effekt. Intern udredning i børnepsykiatrien Børnepsykiatrisk afdeling gennemfører en udredning af barnet. Denne udredning kan blandt andet indeholde: Anamneseoptagelse Skoleobservation Funktionsneurologisk lægeundersøgelse 5
Psykologisk testning Diagnosekonference Tilbagemelding til forældre Kontaktpersonen fra børnepsykiatrisk afdeling melder tilbage til forløbskoordinatoren efter psykiatriens interne udredningsforløb. Tværsektorielt dialogmøde Det tværsektorielle dialogmøde er et koordinerende arbejdsmøde mellem fagpersoner fra de involverede sektorer. Familien er almindeligvis ikke til stede. Forud for dette møde er forældrene og forløbskoordinatoren fra kommune blevet informeret om konklusionerne fra børnepsykiatrisk afdeling, og forløbskoordinatoren har efterfølgende informeret kommunes øvrige involverede. Personalet fra børnepsykiatrisk afdeling er mødeleder og informerer om barnets diagnose og rådgiver de øvrige deltagere om fremadrettede tiltag, som kan gavne barnet. Konkrete tiltag og anbefalinger kan i dette forum fremlægges som muligheder, idet der fortælles ud fra et børnepsykiatrisk perspektiv om barnets måde at forstå verden på og de særlige pædagogiske tiltag, der kan være afgørende for barnets trivsel i skole og hjem. Socialrådgiveren fra kommunen skal have undersøgt/bevilget de foranstaltninger, der vurderes relevante i forhold til tilbagemeldingen fra forløbskoordinatoren. Psykologen fra PPR bidrager med viden om kommunens politik på området og aktuelle muligheder og byder ind med forskellige psykologiske/pædagogiske forslag. Som afslutning på mødet formuleres en foreløbig handleplan, hvilket forløbskoordinatoren er ansvarlig for. Det pædagogiske personale fra kommunen deltager med en ledelsesrepræsentant, fx skolelederen. Det pædagogiske personale fra kommunen informeres om konklusionerne fra børnepsykiatrisk afdeling og de specifikke pædagogiske anbefalinger, der evt. måtte knytte sig hertil. Det pædagogiske personale deltager i drøftelse af, hvordan dette kan realiseres på skolen. Tværsektorielt handleplansmøde I umiddelbar forlængelse af det tværsektorielle dialogmøde afholdes et tværsektorielt handleplansmøde. På mødet deltager forældrene i udformning af handleplanen for barnet. Mødet ledes af forløbskoordinatoren typisk en psykolog fra PPR. Personalet fra børnepsykiatrisk afdeling bidrager på mødet med supplerende viden fra et børnepsykiatrisk perspektiv om barnets måde at forstå verden på og de særlige pædagogiske tiltag, der kan være understøttende for barnets trivsel. Psykolog fra PPR deltager i videreformidling af mulige tiltag til forældrene og koordinerer evt. vejledning med personalet fra børnepsykiatrisk afdeling. Pædagogisk personale fra kommunen deltager på mødet med en ledelsesrepræsentant typisk skolelederen. Dennes ansvar er at vurdere i hvilken udstrækning, man på skolen er i stand til at føre de særlige indsatser ud i livet. Handleplanen som er udarbejdet i samarbejde mellem kommunen og børnepsykiatrisk afdeling skal indeholde: Konkrete pædagogiske evt. socialfaglige tiltag i forhold til barnet og familien Plan for samarbejdet mellem børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling fremadrettet Forløbskoordinator noterer og sender ud til mødedeltagerne 6
5. Implementering Modellen bygger på en række grundlæggende antagelser om sammenhængen mellem de faglige indsatsers form og indhold og den virkning eller effekt, de har for målgruppen. Disse antagelser kan bygge på dokumenteret viden, eller de kan være baseret på personlig eller mere fælles erfaring. Uanset hvad de bygger på, er troen på antagelserne afgørende for, at man kan tro på, at modellen vil være effektiv for målgruppen. Hvis man skal kunne engagere ledere, medarbejdere og brugere og pårørende i denne måde at arbejde på, må man derfor også søge at skabe opbakning til disse antagelser. Disse antagelser udgør til sammen modellens forandringsteori: Det er afgørende for mulighederne for at hjælpe barnet og familien at fastholde, at de kan agere kompetent og med indsigt i forløbet hele vejen igennem et udrednings og evt. behandlingsforløb Derfor skal der gøres en indsats for at eliminere den inaktive ventetid, som skaber frustration og gør det svært for barn og familie at agere aktivt. Det kan gøres ved et tættere og mere intensivt samarbejde mellem kommunens PPR og børnepsykiatrien, hvor fagpersonerne føler, at de kan bidrage med deres perspektiv, og at de får noget med hjem til eget videre arbejde Ved tættere videndeling og deling af information om familien bliver kommune og region hurtigere i stand til at foretage en vurdering af sagen og henvise til de nødvendige initiativer Denne vurdering bliver bedre, fordi den netop baserer sig på både den viden, kommunens medarbejdere besidder, og den viden, som regionens medarbejdere besidder Det skaber større overblik for personalet og fremfor alt for barnet og familien og gør parterne bedre i stand til at agere kompetent i forløbet. Samtidig har den viden og de erfaringer, kommunen får ud af at arbejde med denne model, betydning for kommunens generelle arbejde med inklusion og håndtering af børn med trivselsproblemer. Konkrete implementeringstiltag Implementering handler om, hvordan metoden og tilgangen går fra at være en idé eller en plan på et stykke papir til faktisk at være et omdrejningspunkt for arbejdet i de to organisationer. Det handler også om, hvordan metoden og tilgangen bliver så indarbejdet, at det kan føre til, at man når nye resultater med den sammenhængende indsats En række faktorer synes at være afgørende for vellykket implementering af tilgangen: Fælles kortlægning af den fælles målgruppe og af de behov målgruppen har Involverende design eller tilpasning af metoden til den lokale kontekst Afprøvning og justering af tilgangen Skabelse af tillid. Adressering undervejs af kulturforskelle, uenigheder endda konflikter Konkretisering af, hvilke ledelsesmæssige beslutninger, der skal træffes, når tilgangen skal overgå fra pilotafprøvning til ordinær drift Klarhed om de gevinster, der kan nås, herunder af opgaver, der kan opgives eller reduceres som følge af implementering af den udviklede metode eller tilgang Metodeloyalitet Modstand imod implementering af modellen omfattende de forskellige metoder kan komme fra både ledere og medarbejdere. Arbejdet med denne type forandring, som andre typer af forandringer, vil nogle finde lovende og perspektivrig, mens andre vil opleve det som formålsløst og besværligt. At lykkes med implementering kræver derfor både mod og vedholdenhed fra de ledere og medarbejdere, der stiller sig i spidsen for det. Der er navnlig brug for at have fokus på, hvor loyalt metoden bliver implementeret. 7
Det afgørende for, at arbejdet i det tværsektorielle forløb lykkes, er, at det faktisk lykkes at skabe et egentligt tværfagligt samarbejde imellem de involverede medarbejdere. Den nødvendige udveksling af information stiller krav, som skal adresseres som led i implementeringen af den integrerede tilgang: Der skal være de nødvendige kanaler for udveksling af information, mails, tlf., sikker post mv. Der skal være prioriteret ressourcer til at varetage den nødvendige logistiske understøttelse af de praktiske og administrative opgaver, herunder sikring af mødebookinger, opfølgning på beslutninger osv. Der skal være en eller anden grad af fælles sprog. Der skal være den nødvendige respekt for hinandens faglighed, således, at man faktisk lytter efter og er interesseret i at forstå, hvad det er, den anden part har observeret eller mener i relation til en specifik borger. Organisatoriske forudsætninger Erfaringerne fra arbejdet med projektet i samarbejde imellem Randers Kommune og BUC i Risskov har givet anledning til betragtninger om, hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger, der er væsentlige for at kunne lykkes med at implementere denne model for fælles tværsektoriel udredning af skolebørn. Blandt disse kan i denne sammenhæng nævnes: Faglig afklaring hos hver af samarbejdsparterne Det synes at være afgørende, at man fra både kommunesiden og fra regionssiden står på et sikkert fagligt fundament og har stærke kompetencer og klare holdninger til, hvor man vil hen med opgaveløsningen. Et tæt samarbejde med et andet fagligt system indebærer at man bliver udfordret både på den faglige tilgang, måden man har organiseret sig på, og de faglige og organisatoriske prioriteringer, man foretager. Hvis samarbejdet skal udvikle sig positivt, så skal man opfatte disse udfordringer som muligheder for at udvikle tilgangen og ikke som en trussel. Samtidig er det vigtigt at turde stille krav til hinanden, så der kan udvikle sig en oprigtig og åben dialog om, hvordan opgaverne løses bedst. Måder at håndtere de modsatrettede økonomiske incitamentsstrukturer Både kommuner og regioner er styret af interne økonomiske incitamentsstrukturer, der umiddelbart honorerer, at de løser deres egen del af opgaven, og det er ikke nødvendigvis foreneligt med denne måde at arbejde på. Navnlig kan regionens interne produktionskrav betyde, at det kan være vanskeligt at afsætte tid til at holde de møder med kommunens medarbejdere, der indgår i modellen. Det er derfor afgørende, at der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvordan implementering af modellen kan kombineres med de krav, der i øvrigt stilles. I en vis forstand kræver det, at man ledelsesmæssigt prioriterer den tværsektorielle koordinationsopgave på lige linje med den interne koordinering, og det kræver ledelsesmæssig determination. Ledelsesmæssigt fokus også, når modellen ikke fungerer I den konkrete sammenhæng er modellen blevet udviklet og implementeret på et tidspunkt, hvor der også er andre forandringer undervejs både på kommunesiden og på regionssiden. Det er en risiko, som alle denne type forandringsprocesser løber. Det er derfor helt afgørende, at man fra ledelsesside har gjort sig klart, hvorfor det er vigtigt at arbejde på denne måde, og hvor meget ledelsesmæssig kraft, man er indstillet på at lægge bag. Man kan ikke gøre det på skrømt Også når det handler om internt at arbejde med uenigheder og konflikter, der kræver, at der findes løsninger og skabes forudsætninger for at komme videre. Det er nødvendigt, at man er i stand til at se hinanden i øjnene og finde løsninger både inden for egen sektor og på tværs. 8
6. Effekt og økonomi Vurdering af den driftsøkonomiske virkning af at arbejde med mere integrerede og sammenhængende forløb på tværs af sektorer består af to elementer. På den ene side er der spørgsmålet om, hvorvidt det kan lade sig gøre, at igangsætte en udvikling, der indebærer, at borgeren/patienten får mindre behov for hjælp. Her kan der f.eks. være tale om at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, reducere behovet for ambulante behandlingsydelser, eller reducere behovet for hjemmevejledning eller andre kommunale indsatser. På den anden side, er der spørgsmålet om, man, hvis man implementerer en mere samlet tilgang til borgeren/patienten, kan reducere det løbende sagsbehandlings- og koordinationsarbejde. Den tværsektorielle udredning af skolebørn har som formål at afkorte og forbedre de udredningsforløb, børn og forældre tilbydes, når der er overvejelser om en børnepsykiatrisk problemstilling. Den evaluering af projektet, som SFI har foretaget, viste, at effekt eller virkning af denne model kan dokumenteres på flg. områder: Den øger forældrenes tryghed, skaber overblik og gør dem bedre i stand til at agere kompetent i samspillet med de professionelle fra både skole, PPR og Børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit Den øger samarbejde, koordination og videndeling mellem de forskellige faggrupper og styrker dermed muligvis kvaliteten af hver enkelt indsats og i hvert fald den gensidige viden og information om, hvad den anden part gør. Præmissen for udviklingsarbejdet har været, at metoden udover at være egentlig integreret og have overføringspotentiale til andre kommuner og børnepsykiatriske afdelinger, at den skulle være omkostningsneutral. De 45 børn, som har været igennem metoden, er blevet sammenlignet med 45 tilsvarende børn, som har været behandlet tidligere. Den lette gruppe har fået et lidt dyrere tilbud (746 kr. pr. barn) Mellemgruppen har fået et væsentligt billigere tilbud (4.579 kr. pr. barn) Den tunge gruppe, hvor der er sket overdragelse fra et team til et andet i børnepsykiatrien undervejs, har fået et markant dyrere tilbud (8.377 kr.) Samlet set er forløbene altså 405 kr. dyrere. Hvis den tungeste gruppe med intern overdragelse ekskluderes, er resultatet for de tilbageværende forløb derimod en besparelse på 1.680 kr. pr. forløb. I de økonomiske beregninger er der udelukkende set på omkostningerne i udredningsfasen. Med projektets tidshorisont har det ikke været muligt at dokumentere de langsigtede økonomiske konsekvenser ved at give et hurtigere og mere integreret udredningstilbud til skolebørn i mistrivsel. Forventningen er, at en hurtigere og bedre indsats hurtigere vil få barnet i trivsel, hvilket kan reducere behovet for ekstra indsatser. 9