Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte, mens ledigheden er - pct. for personer med en videregående uddannelse. Nye beregninger viser, at ledighedsrisikoen er højest for ufaglærte, der har omkring tre gange større risiko for at blive arbejdsløse end personer med videregående uddannelser. Endvidere viser beregningerne, at unge under år har størst risiko for ledighed. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og senioranalytiker Jes Vilhelmsen 9. december Analysens hovedkonklusioner Ledighedsrisikoen er omkring, pct. for ufaglærte. Til sammenligning er ledighedsrisikoen for akademikere og lønmodtagere med mellemlange videregående uddannelser på under, pct. dvs. omtrent en tredjedel af ledighedsrisikoen for de lavest uddannede Den højeste ledighedsrisiko findes for de erhvervsfaglige mureruddannelser, der har en ledighedsrisiko på 9, pct. Generelt er det de erhvervsfaglige uddannelser, der dominerer listen over uddannelser med høj ledighedsrisiko, men også uddannelser som Arkitekter (LVU), Markedsføringsøkonomer (KVU) og Bygningskonstruktører (MVU) har en relativ høj ledighedsrisiko. Der er stor forskel på ledighedsrisikoen for forskellige aldersgrupper. Blandt --årige i beskæftigelse i januar var det omkring pct., der i løbet af det efterfølgende halve år blev fuldtidsledige, mens den tilsvarende andel for -9-årige kun var omkring pct. Ledighedsrisikoen for mænd er højere end for kvinder. Forskellen var særlig stor i 9 bl.a. på grund af den særligt store ledighedsrisiko indenfor byggeri og industriområdet. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 77 7 Mobil 7 mb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 77 Mobil 7 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. København V 77 www.ae.dk

Ledighedsrisiko fordelt på uddannelse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige hoveduddannelsesgrupper. For eksempel er ledigheden næsten pct. blandt --årige, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens ledigheden er - pct. for personer med en videregående uddannelse (KVU, MVU eller LVU). Det fremgår af figur. Figur. Udvikling i bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. studerende) 9 Grundskole Erhvervsfaglig KVU MVU LVU I alt Anm: Arbejdsstyrken er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik eksklusiv studerende. Personer med uoplyst uddannelse samt personer med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse er ikke vist. Det bemærkes, at arbejdsstyrken er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvor de nyeste oplysninger er fra (november). Det indebærer at der beregningsteknisk er antaget samme (uddannelsesfordelt) arbejdsstyrke i og som i. Det bidrager formentlige til at overvurdere arbejdsstyrken for grundskole og undervurderede arbejdsstyrken for de lange videregående uddannelser. Det bemærkes at Danmarks Statistik anvender samme statiske arbejdsstyrkeantagelse ved beregning af ledighedsprocenter fx fordelt på køn, alder og kommuner. Disse forskelle afspejler grundlæggende forskelle i risikoen for at overgå til ledighed og forskelle i varigheden af ledighedsforløb. I dette notat ses der nærmere risikoen for at overgå til ledighed, for personer, der i udgangspunktet er i beskæftigelse. Konkret tager analysen udgangspunkt i personer, der er i beskæftigelse (som lønmodtager) i januar måned, og det undersøges, hvor stor en del af denne gruppe, der i det efterfølgende halvår bliver ledige. Korttidsledighed fx i forbindelse med midlertidig hjemsendelse pga. vejrlig er ikke medtaget idet overgang til ledighed kun tæller med, hvis der er mindst ugers sammenhængende fuldtidsledighed. Ser man på de beskæftigede lønmodtagere i januar måned viser det sig, at omkring, pct. af denne gruppe overgik til ledighed i løbet af det efterfølgende halvår (i et omfang svarende til mindst ugers sammenhængende fuldtidsledighed). Der er imidlertid store uddannelsesforskelle i risikoen for at overgå til ledighed. Som det fremgår af figur er ledighedsrisikoen omkring, pct. for lønmodtager med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Til sammenligning er ledighedsrisikoen for akademikere og lønmodtagere med mellemlange videregående uddannelser på under, pct. dvs. omtrent Det skal bemærkes, at metoden til opgørelse af ledighedsrisikoen har stor betydning for risikoens størrelse, herunder navnlig længden af referenceperioden (her et halvt år) og kravene til ledighedsomfang (her mindst ugers sammenhængende fuldtidsledighed). Af den grund bør man i analysen navnlig fokusere på udviklingen over tid og forskellen mellem forskellige befolkningsgrupper. I bilag er vist konsekvenserne for den opgjorte ledighedsrisiko hvor kravet til ledighedsomfang reduceres fra til fuldtidsuger.

en tredjedel af ledighedsrisikoen for de lavest uddannede, jf. figur. Det bemærkes, at dimittender som udgangspunkt ikke er medtaget, da der kun ses på ikke-studerende i beskæftigelse. Figur. Ledighedsrisiko for overgang til fuldtidsledighed i løbet af et halvt år, januar,,,,,,,,, Grundskole Erhvervsfaglig KVU MVU LVU I alt,,,,,,,,, Anm: Ledighedsrisikoen er beregnet for beskæftigede lønmodtagere i januar måned. Se boks for en uddybning af opgørelsesmetoden. I løbet af de seneste år har der været forholdsvis store udsving i størrelsen af ledighedsrisikoen. Som det fremgår at figur var ledighedsrisikoen særlig høj i 9 navnlig for lønmodtagere uden uddannelse og for faglærte. Selvom ledighedsrisikoen for disse grupper i ligger på et lavere niveau end i 9 er ledighedsrisikoen stadig væsentlig højere end i før den økonomiske krise. Samtidig viser figuren, at der i gennem hele perioden - har været et tydeligt mønster med størst ledighedsrisiko for de lavest uddannede og lavest ledighedsrisiko blandt de lønmodtagergrupper med længst uddannelse (mellemlange og lange videregående uddannelser). Figur Ledighedsrisiko for overgang til fuldtidsledighed i løbet af et halvt år 9 Grundskole Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Anm: Ledighedsrisikoen er beregnet for beskæftigede lønmodtagere i januar måned. Se boks for en uddybning af opgørelsesmetoden.

Boks Nærmere om opgørelsen af ledighedsrisikoen Der er i analysen taget udgangspunkt i personer der i henhold til arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database er i beskæftigelse (som lønmodtager) i januar måned. Følgende persongrupper er imidlertid ikke medtaget: Studerende Personer i løntilskud Personer der er ledighedsberørt i sidste uge af januar måned For denne personkreds er det undersøgt hvor stor en andel der i løbet af de efterfølgende uger har været fuldtidsledige i mindst sammenhængende uger. Der er anvendt samme fremgangmåde for hvert af de år der indgår i notatet (- ). De uddannelsesmæssige forskelle i ledighedsrisikoen bliver endnu tydeligere, hvis man ser på risikoen for mere detaljerede uddannelsesgrupper. I tabel er vist de uddannelser med højst ledighedsrisiko og de uddannelsesgrupper med lavest ledighedsrisiko. Det bemærkes at der kun er set på store uddannelsesgrupper med mindst. beskæftigede. Som det fremgår af tabel, er det de erhvervsfaglige mureruddannelser der har den højeste ledighedsrisiko på 9, pct. Generelt viser tabellen, at det er de erhvervsfaglige uddannelser der dominerer listen over uddannelser med høj ledighedsrisiko. Bortset fra Arkitekter (LVU), Markedsføringsøkonomer (KVU) og Bygningskonstruktører (MVU) er det således udelukkende faglærte uddannelser (og grundskole) som optræder på top listen. Som nævnt tidligere har vi så vidt muligt renset for korterevarende midlertidig hjemsendelse ved kun at medtage overgang til mindst ugers sammenhængende fuldtidsledighed. Men resultaterne er formentlig alligevel påvirket af, at ledigheden typisk er høj i vintermånederne indenfor fx byggeriet. Ser man på listen over (store) uddannelser med lavest ledighedsrisiko viser det sig, at de videregående uddannelser klart dominerer, idet der kun optræder erhvervsfaglige uddannelser ud at de (store) uddannelser der er vist med lavest ledighedsrisiko. Som det fremgår, er ledighedsrisikoen særlig lav for politiuddannede (KVU), sygeplejersker (MVU) og læger (LVU). Denne grænse indebærer, at der kan forekommer mindre uddannelsesgrupper hvor ledighedsrisikoen er højere/lavere end på top/bund-listen.

Tabel Uddannelsesgrupper med størst/lavest ledighedsrisiko, januar Uddannelser med størst ledighedsrisiko Uddannelser med mindst ledighedsrisiko Erhvervsfaglig Murer 9, KVU, Politi, Erhvervsfaglig, Tømrer mv., MVU, Sygeplejerske videregående, Erhvervsfaglig, Maler,9 LVU, Læge, Erhvervsfaglig, Gas- og vvs-teknik,7 MVU, Sygeplejerske, Erhvervsfaglig, Snedker mv., MVU, Bioanalytiker, Grundskole, KVU, Farmakonom,7 Erhvervsfaglig, Tjener mv., LVU, Teknisk u.n.a.,7 Erhvervsfaglig, Gartneri, LVU, Jura,7 Erhvervsfaglig, Generelt, MVU, Bygnings- og anlægsteknik, Erhvervsfaglig, Tandbehandling, LVU, Elektroteknik-IT,9 Erhvervsfaglig, Grafiker, LVU, Samfundsøkonomi,9 Erhvervsfaglig, Slagter mv., MVU, Maskinmester, Erhvervsfaglig, Kok mv., MVU, Folkeskolelærer, Erhvervsfaglig, Smedeuddannelser, LVU, Naturvidenskabelig u.n.a., LVU, Arkitekt, MVU, Økonomi/Ledelse, Erhvervsfaglig, Bager mv.,7 MVU, Maskinteknik, Erhvervsfaglig, Elektriker,7 MVU, Socialrådgivning og -formidling, KVU, Markedsføringsøkonomi,7 Erhvervsfaglig, Finans, Erhvervsfaglig, Frisør mv., MVU, Elektroteknik-IT, MVU, Bygningskonstruktør, Erhvervsfaglig, IT, Anm: Der er kun medtaget store uddannelsesgrupper med mindst. beskæftigede i januar. Ledighedsrisikoen størst for de unge Der er også stor forskel på ledighedsrisikoen for forskellige aldersgrupper. Blandt --årige i beskæftigelse i januar var det fx omkring pct., der i løbet af det efterfølgende halve år blev fuldtidsledige i mindst sammenhængende uger, mens den tilsvarende andel for -9-årige kun var omkring pct. Det fremgår af figur. Sammenligner man aldersprofilen for ledighedsrisikoen i med situationen i viser det sig, at det navnlig er ledighedsrisikoen for de unge, der er steget mest (målt i pct. point). Som tidligere nævnt er der udelukkende set på ledighedsrisikoen for personer, der er i beskæftigelse og afspejler således ikke de samlede forskelle i ledigheden på tværs af aldersgrupper. Samtidig skal der understreges, at der kun er set på ledighedsrisikoen for beskæftigede, som ikke samtidig er studerende. Den høje ledighedsrisiko for de unge afspejler derfor som udgangspunkt ikke dimittendledighed.

Figur Ledighedsrisiko for overgang til fuldtidsledighed i løbet af et halvt år. 7 7 9 Anm: Ledighedsrisikoen er beregnet for beskæftigede lønmodtagere i januar måned. Se boks for en uddybning af opgørelsesmetoden. I gennem hele perioden til har ledighedsrisikoen for mænd ligget over ledighedsrisikoen for kvinder (i januar måned). Forskellen var særlig stor i 9 bl.a. på grund af den særligt store ledighedsrisiko indenfor byggeri og industriområdet (hvor mænd typisk er overrepræsenteret), jf. figur. Figur Ledighedsrisiko for overgang til fuldtidsledighed i løbet af et halvt år 9 Mænd Kvinder Anm: Ledighedsrisikoen er beregnet for beskæftigede lønmodtagere i januar måned. Se boks for en uddybning af opgørelsesmetoden.

Bilag Alternativt kriterium for afgang til ledighed Figur B Ledighedsrisiko med alternativ afgangskriterium. Fuldtid uger Fuldtid uge Anm: Ledighedsrisikoen er beregnet for beskæftigede lønmodtagere i januar måned. Se boks for en uddybning af opgørelsesmetoden. 7