Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014



Relaterede dokumenter
Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den

Det handler om at være tryg i eget hjem

Det palliative forløb almen praksis rolle

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Geropalliation i praksis

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Bridge over troubled water

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Samarbejdsaftale den terminale patient

Samarbejdsaftale. den terminale patient

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Relationen i det terminale forløb

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Symptombehandling. Kommunikation

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Generel forløbsbeskrivelse

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Status for palliativ indsats i Danmark

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Generel forløbsbeskrivelse

National klinisk retningslinje

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Synergi og opgavefælleskaber i fælles sundhedshus i Helsingør. Styregruppen for fælles sundhedshus Februar 2015

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Sidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet

Få mere livskvalitet med palliation

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

Børnesymposium 2017 Den 22. september

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Referat fra 10. EAPC World Research Congress Bern

Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter Region Hovedstaden Gitter og hjælpelinjer 2.

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Faglige visioner Palliation

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.

Referat: Palliation på tværs

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats"

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Samordnet Pleje og Omsorg

En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle. Prakt læge Bruno Melgaard Jensen - 1. marts 2016

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE

Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec Poul Jaszczak

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Skrivegruppens forord

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Fysioterapeuter i lægepraksis

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Årsmøde DMCG-PAL Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Fremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Hospice; Svanevig Hospice, Hospicegården Filadelfia, Hospice Sjælland.

Skabelon for høringssvar Styrket indsats på kræftområdet Sundhedsstyrelsens oplæg til høring april 2010

Transkript:

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014

Hvad er KAP-H? Samarbejde PLO-H/RegionH Formål: Kvalitetsudvikling, tværsektorielt samarbejde. 6 Fokusområder: Medicin IT Tværsektorielt samarbejde Patientsikkerhed Organisering Efteruddannelse/DGE

Palliation: Hvor? 55 000 dødsfald pr. år 48% hospital 16% i eget hjem 26% plejehjem (>80 år 50%?) 3-4% hospice 8-9% andet God palliation til "alle" er ikke mulig uden involvering af almen praksis.

Har almen praksis en rolle at spille? De fleste ønsker at dø i eget hjem. Preference for place-of-death among terminally ill cancer patients in Denmark, Neergaard et al, Scan J Caring Sciences. Mar 2011 Congruence between preferred and actual place of care and death among Danish cancer patients, Brogaard et al, (Accepteret Palliative Medicine 2012) Et flertal ser den praktiserende læge som den ideelle tovholder Brogaard T et al. Who is key worker in palliative home care? Views of families and primary care professionals. Scan J Prim Health Care. 2011 Død i eget hjem relateret til At bo med en partner Støtte fra primær sektoren Population-based study of place of death of patients with cancer: implications for GPs. Aabom et al, Br J Gen Pract 2005 Associations between home-death and general practitioner involvement in palliative care. Neergaard et al, Br J Gen Pract 2009

Den praktiserende læges rolle Gennemgående sundhedsperson hele forløbet Konsultation senest 12 uger efter diagnose/henv Vurdere komorbiditets behandling Behovsvurdering Henvise rehabiliterings- og palliative tilbud Koordinationsmøde Lægefaglig behandling i sen og terminal fase Familie opfølgning (under og efter) Rådgivning til hospital og kommune ved behov

Kommune Hospital Almen praksis Opgave- og ansvarsfordeling ved patientforløb for rehabilitering og palliation Før behandling Under behandling Efter behandling Egen læge er sundhedsfaglig kontaktperson gennem hele forløbet *Henvises til hospital ved *Opfølgningssamtale mistanke om kræft *Behovsvurdering *Opfølgningssamtale aftales *Henvise til kommune eller hospital med patient (<12 uger frem) ved behov * Komorbiditetsbeh. vurderes *Tilbyde rehabiliterende og eller palliativ indsats og evt. henvise til hospice Henvises via akutmodtagelse *Diagnose *Behandling *Kontrolforløb *Behovsvurdering *Behovsvurdering *Udarbejde plan for indsats *Henvise ved behov eller henvise ved behov eller residivmistanke *Tilbyde rehabiliterende og eller palliativ indsats og evt. henvise til hospice *Foretage behovsvurdering og evt. uddybende udredning * Plan for indsats udarbejdes ved behov *Tilbyde rehabiliterende og eller palliativ indsats

DSAM s Palliationsvejledning Skrevet: Til almen praksis (mm) Af praktiserende læger Om: alle pt. med livstruende sygdom http://vejledninger.dsam.dk/palliation

Indhold Organisation/samarbejde Kommunikation Symptomlindring Sociale støttemuligheder Plastikark og EORTC skema

Symptomkapitler. Eks. Delirium. IT udgaven

Ydelse 4657 Konsultation i klinikken 379,97 kr Ydelse 4250 Palliationsbesøg 817.79 kr Ydelse 4253 Kørselsgodtgørelse 4,40 kr pr.km Gælder kun hvis pt. er terminalerklæret Landsoverenskomst: Almindeligt sygebesøg indtil 4 km: 208,01 kr

Almen Praksis fordele Kontinuitet Langvarig kendskab til pt. og familie ressourcer, netværk Billig Holistisk tankegang Tilgængelig

Barrierer for palliativt arbejde i AP Har allerede nok at se til!! Tid - skal vi nu have endnu flere opgaver Prioritering Hjælpepersonale/ Hjemmepleje/Plejehjem Økonomi Overenskomst loft Overenskomst - 2 (lokal)aftale Erfaring Kundskab Efteruddannelse

Udfordringer Økonomi: på plads med lokalaftale Organisation Egen praksis brug af hjælpepersonale oplæring?/ bedre samarbejde med hjemmeplejen? ressourceperson Vagtid 1813? Palliationsvagt? Udlevere eget nummer? Efteruddannelse Lægedage hvert år de sidste 3 år DGE grupper Store Praksisdag

Vores kommende arbejde og visioner Shared care almen praksis i front Enkel rådgivning: Hotline(dagtid), Vagtordning? Efteruddannelse AP. Standardiserede pakker til både læger og sygeplejersker? Udbrede kendskab til palliation af de nonmaligne tilstande Fokus på plejehjemssektoren Opdatering af forløbsbeskrivelse Central visitation via CVI

Hvordan kommunikerer almen praksis

CVI snart en mulighed?

Nogen spørgsmål?

Tak for opmærksomheden Anette Denker Tlf.: 2239 1149 anette.denker@dadlnet.dk Thomas Gorlen Tlf.:3956 0055 gorlen@laegerne soeborgtorv.dk

Opbygning af symptom kapitler eks Delirium

Vejledningens frase til sc.behandling P.n. dosis af opioider skal være 1/6 af total døgndosis af opioid(er) (plaster, tabletter, sc injektion, p.n. medicin) Sc.dosis svarer til ½ po.dosis Fentanyl plaster 25 mik svarer til 60 mg morfin po.

Hvordan kommunikerer almen praksis

Lægen kan søge, når patienten er døende Lægen kan søge om terminaltilskud, når patienten er døende og lægen vurderer, at patienten kun kan forventes at leve i kort tid, typisk få uger til få måneder, samt at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. Hvornår skal lægen IKKE søge om terminaltilskud Lægen skal ikke søge om terminaltilskud på det tidspunkt, hvor patienten får stillet en malign diagnose eller konstateret anden alvorlig sygdom, med mindre patienten allerede på det tidspunkt er indtrådt i den terminale fase. Hvad dækker et terminaltilskud En bevilling af terminaltilskud dækker alle patientens udgifter til medicin ordineret på recept. Også medicin der ikke er tilskudsberettiget og håndkøbsmedicin.

Den praktiserende læges rolle Tovholder, den der følger pt. Behovsvurdering Samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle Vejledning af pt om service-lovgivning Rådgivning af kommunen Ansvar for lægefaglig behandling i sen og terminal fase Den der tager stilling til hvem der skal kontaktes i den sidste tid 30