Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen



Relaterede dokumenter
Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Direktionscenter Økonomi

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Valutaterminskontrakter

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

DANSKE BANK 4. DECEMBER 2008 RAPPORTERING TIL ØKONOMIUDVALGET MØDE 10. DECEMBER 2008

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Bornholms Regionskommune

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Bornholms Regionskommune

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Kvartalsrapport juli 2009 Faxe Kommune

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2011

Gældsrapportering juni Aabenraa Kommune

Frederiksberg Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Regnskab Vedtaget budget 2011

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01

Frederiksberg Kommune

Økonomiudvalget til orientering

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Bornholms Regionskommune

Økonomiudvalget til orientering

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bornholms Regionskommune

Frederiksberg Kommune

Bornholms Regionskommune

Glostrup Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Dragør Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Hvad er en valutaswap?

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Økonomi i andelsboligforeninger. hvad bør I overveje som bestyrelse?

Bornholms Regionskommune

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

1. Aktivssiden (likvide midler)

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport april 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

FlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Bornholms Regionskommune

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Rudersdal Kommune Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 8. januar 2016.

Bornholms Regionskommune

Rente- og valutamarkedet

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 4. aug Dealer Pernille Kristensen

Faaborg-Midtfyn Kommune

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan Dealer Pernille Kristensen

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Rente- og valutamarkedet 17. nov Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune

Finansrapport. September 2015

Økonomiudvalget til orientering

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017

Bolig: Låneanbefaling, september 2016

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Transkript:

Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje på ca. 440,4 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab), hvilket betyder, at en andel på 20 pct. er optaget i schweizerfranc. Ifølge retningslinjerne i den økonomiske politik skal andelen af lån i schweizerfranc befinde sig i niveauet mellem 0 35 pct. Schweizerfrancen er det seneste års tid blevet styrket markant i forhold til euroen og dermed den danske krone. Indtil slutningen af 2009 lå kursen på CHF i intervallet 4,85-4,95. Primo juli 2010 er kursen steget til et niveau på omkring 5,60, mens kursen den 28. januar 2011 er på 5,77. Nordea oplyser, at Europa i øjeblikket lider af stor nervøsitet omkring gældssituationen i en del lande, hvilket gør, at schweizerfrancen bliver brugt som "sikker havn", og der er derfor en stor efterspørgsel efter valutaen. At kursen aldrig har været i dette høje niveau før, gør at det er nærmest umuligt, at sige noget om hvor kursen vil bevæge sig hen på kort sigt. Der tales p.t. om, at kursen kan nå op i 6,32 over for kronen. Dette niveau og højere er ikke urealistisk. Omvendt har vi tidligere set store fald på ganske kort tid. Det er således fortsat muligt at kursen igen vil falde, når markedet normaliseres. I starten af november faldt kursen kraftigt til ca. 5,40, siden er kursen altså igen steget. 1 Grundlæggende er lånene optaget som lån i kroner, men der er indgået en SWAP-aftale henover lånene i schweizerfranc som betyder, at lånene virker som lån i schweizerfranc og derfor i dette notat omtales som schweizerfranc-lån. I kommunens CHFDKK valutaswap betaler kommunen renter og afdrag i CHF og modtager renter og afdrag i DKK. Dette betyder, at stiger CHFDKK bliver kommunens betalinger dyrere målt i DKK. 2 Kommunens underliggende lån (KK 200934378) løber til 2024, mens valutaswappen (846861) kun løber til 2019. Lånet er derfor ikke afdækket til schweizerfranc i den fulde løbetid, og der vil være en uafdraget restgæld ved udløb af valutaswappen i 2019. Disse beløb vil være 6.062.803 schweizerfranc (som betales) og 29.677.419 danske kr. (som modtages). Betalingerne ved udløb af kontrakten i 2019 vægter derfor mere i forhold til betalingerne i de øvrige år. En stigning i schweizerfranc valutakursen overfor den danske krone har således større betydning for slutbetalingen i 2019 end de løbende ydelser. 1

Figur 1: Valutakursudvikling, 1991-2013. Kilde: Nordea Markets Nordea har senest den 24. januar 2011 udsendt en prognose for udviklingen i kursen på schweizerfranc. Prognosen viser en faldende kurs henover 2011 og 2012, således at kursen i januar 2013 er ca. 5,60. Nordea understreger, at prognosen er usikker. Danske Bank vurderer at schweizerfrancen overfor den danske krone er overvurderet, når man betragter de langsigtede mål, hvilket betyder at Danske Bank vurderer et potentiale for en franc svækkelse i 2011, såfremt markedets tillid til euroen forbedres. Det der kan ændre forholdet mellem schweizerfrancen og euroen / danske kroner, er primært voksende tillid til euroen. Som låntager i schweizerfranc er man nødt til at forholde sig til dette. Om det nuværende niveau er gunstigt til at nedlukke schweizerfranc finansiering, må primært bero på en vurdering, om hvorvidt man som låntager "har råd til" at tage chancen for at kursen falder til et lavere niveau. Kan man ikke holde til at kursen stiger til 6,30, så bør man fastlåse tabet på det nuværende niveau. Risikoen er dog, at man lukker ned på det tidspunkt, hvor schweizerfranc topper. Ved beslutning om nedbringelse af schweizerfrancandelen er det et spørgsmål om en forventning til den fremtidige kurs på schweizerfranc. Hvis kommunen forventer stigende kurs på schweizerfranc, 2

bør andelen overvejes nedbragt. Dette giver en øget likviditetsbetaling, idet tabet på den nuværende kurs derved bogføres. Hvis det forventes at kursen falder, kan andelen derimod med fordel bibeholdes. Der bør dog i givet fald nøje holdes øje med valutakursen. Hvis kommunen går ud af alle schweizerfranc-lån ved den nuværende kurs- en kurs på 5,77 vil det medføre et tab på 21,1 mio. kr. Lukkes kun en tredjedel af schweizerfranc-lånene vil det medføre et tab på 7,0 mio. kr. svarende til en tredjedel af de 21,1 mio. kr., mens en nedlukning af halvdelen svarer til 10,8 mio. kr. osv. Hvis kommunen derimod går ud af alle schweizerfranc-lån ved en kurs på eksempelvis 6,32 vil det medføre et tab på 30,9 mio. kr. Tilsvarende vil tabet blive mindre hvis kursen på schweizerfranc derimod igen falder. De forholdsvise store tab skal ses i lyset af at lånet i schweizerfranc er indgået på et tidspunkt, hvor kursen var i et niveau på omkring 4,50. Norddjurs Kommune har i mange år haft lån i schweizerfranc og i disse år haft store rentebesparelser herved. Lånet er en sammenlægning af lån i schweizerfranc overført fra de tidligere kommuner. I det følgende eksempel er der taget udgangspunkt i at have optaget et lån i danske kroner med variabel rente i forhold til et lån optaget i schweizerfranc i variabel rente. Eksemplet er udregnet med en volumen på 80 mio. kr. med udgangspunkt i at lånet er indgået den 24. januar 2001: Tabel 1: Teoretisk besparelse vedr. schweizerfranc finansiering. Nedlukning Besparelse i danske kr. 24/01/2009 12.400.000 24/07/2009 13.900.000 24/01/2010 10.200.000 24/07/2010 6.300.000 24/01/2011 2.400.000 24/01/2013 * 5.100.000 * denne beregning er fortaget under forudsætning af en valutakurs på 5.60 den 24. januar 2013. Nordeas helt overordnede anbefaling er, at kommunen over tid skal ud af schweizerfranc finansieringen. Som det fremgår af nedenstående figur 2, ligger rentespændet mellem schweiziske franc og danske kroner på omkring 1 %. 3

Figur 2: Rentedifferencen mellem schweiziske franc og danske kroner, 2000-2010. Kilde: Nordea Markets Det er dermed ikke en så gunstig finansieringsvaluta længere, grundet den lave renteforskel samtidig med store udsving i valutakursen mellem schweizerfranc og danske kroner. Nordea anbefaler derfor, at kommunen sætter en smertegrænse for, hvor langt man vil gå med, hvis kursen fortsætter med at stige. En mulighed er at lukke 1/3 nu (eller hvis kursen kommer over 6,10), 1/3 ved 6,30 eller lignende. Fordelen ved at gå ud af lånene i tempi er, at kommunen i hvert fald ikke kommer til at lukke det hele på den højeste kurs (den dyreste pris). Nordeas rådgiver giver samtidig udtryk for at kursen på schweizerfranc er kommet alt for højt op, og at den forhåbentlig falder tilbage til tidligere niveauer, når der falder ro over det hele igen. Vejen derhen kan dog blive rå, og det er man simpelthen nødt til at forholde sig til. Kommunekredit har været kontaktet for, at høre en second-opinion. Det er deres vurdering, at kommunerne generelt bør have is i maven og afvente udviklingen, i det alle vurderer at kursen på schweizerfranc på sigt vil falde igen. 4

Norddjurs Kommune har reelt har tre muligheder: 1. Den ene mulighed er, at have is i maven og afvente situationen. Det betyder, at udgiften til afdrag på lånene i schweizerfranc vil blive forøget, men at merudgiften / tabet fordeles over nogle år. Merudgiften forventes samlet set over lånenes løbetid at ligge i samme niveau som de andre modeller 25 30 mio. kr. (afhængig af kursudviklingen). 2. Den anden mulighed er, at det besluttes helt at gå ud af schweizerfranc-lånene, og at det sker nu. Kurstabet ved en kurs på eksempelvis 5,77 vil være 21,1 mio. kr. 3. Den tredje mulighed er, at det besluttes, at kommunen går ud af schweizerfranc med en tredjedel eksempelvis når/hvis kursen passerer 6,10 (et tab på 9,17 mio. kr.), yderligere en tredjedel når/hvis kursen eksempelvis passerer 6,30 (et tab på 10,28 mio. kr.) og resten når/hvis kursen passerer 6,50 (et tab på 11,39 mio. kr.). Hvis kursen kommer over 6,5 vil det samlede tab i denne model være 30,84 mio. kr. Finansieringen af eventuelle tab kan helt eller delvist ske på følgende måde: Der kan optages et lån i Kommunekredit på tabet, når lånene omlægges. Tabet kan lægges ind i en ny swap Beløbet kan tages op af kassen Schweizerfranc-lånene kan fortsætte uændret frem til udløb i 2019, og man kan håbe på at kursen på schweizerfranc er faldet til et lavere niveau. Eller kan der laves ny kurs-swap. Anbefaling Det anbefales, at kommunen følger den første af de tre ovenstående muligheder, og således har is i maven og afventer situationen. Dette betyder samtidig, at der ikke træffes en beslutning om at gå ud af schweizerfrancen nu, eller når kursen passerer et vist niveau. Såfremt denne anbefalingen følges, vil forvaltningen naturligvis nøje følge kursudviklingen frem imod valutaswappens udløb i 2019, samt have en løbende dialog med kommunens rådgiver om situationen. 5