NYT fra KL s bestyrelse



Relaterede dokumenter
NYT fra KL s bestyrelse

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

NOTAT. Økonomiaftale 2017 og konsekvenser for Helsingør Kommune

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

I notatet orienterer Økonomiforvaltningen (ØKF) om foreløbige skøn af de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, jf. tabel.

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 ( ) mandag den 13. september 2010.

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

NOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018

BUDGET Direktionens reviderede budgetforslag

AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019

Halvårs- regnskab 2013

Notat om overførselsområdet i basisbudget

N O TAT. Fortegnelse over KL s bestyrelse fra 1970

3. Budgetopfølgning 31. marts 2015

Kommunale og regionale budgetter 2009

Økonomivurdering 2. kvartal 2018

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Bilag A: Økonomisk politik

16. Skatter, tilskud og udligning

BUDGET Direktionens budgetforslag

Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet

AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018

Generelle bemærkninger

Aftale om kommunernes økonomi for

KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL

BUDGET Direktionens budgetforslag

Sbsys dagsorden preview

Indtægtsprognose

Faxe kommunes økonomiske politik.

D - Budgetopfølging 2. kvartal 2018 samlet for hele Billund Kommune - Åben sag

POLITISK VÆRKTØJSKASSE BUDGETLOVENS ABC BUDGETLOVENS ABC

Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for for Hjørring Kommune

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Notat vedr. aftale om kommunernes økonomi 2015

Indstilling Magistraten i Århus

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2011 Udsendt juni 2011

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

Indstilling. Justering af seniorjobordningen i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Magistraten Sundhed og Omsorg

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen

Faxe kommunes økonomiske politik

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Magnus Heunicke (S).

Overblik og indblik i. v. Morten Mandøe, KL

ÅRSHJUL FOR ØKONOMISKE MÆRKEDAGE

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj

AKTUEL ØKONOMI Ultimo marts 2019

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Halvårs- regnskab 2012

Udviklingen i serviceudgifter, som ikke er udgifter i forbindelse med kommunalreformen

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer

Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Økonomirapportering

Faxe Kommunes økonomiske politik

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018

Temperaturmåling på den aktuelle økonomi. 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

NOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen"

POLITISK VÆRKTØJSKASSE DET POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGTÆPPE FREM MOD ØKONONOMIFORHANDLINGERNE POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE

Økonomivurdering 3. kvartal 2018

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Forventet Regnskab. pr i overblik

Aftale om kommunernes økonomi for 2008

POLITISK VÆRKTØJSKASSE DET POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGTÆPPE FREM MOD ØKONONOMIFORHANDLINGERNE POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE

Budgetforslag Overslagsår Version 1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 1.

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Forskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning. Center for Økonomi Løn og Indkøb. Fra: April 2018 NOTAT

Afstemningsliste til Byrådets 2. behandling af budget

forslag til investeringsplan for sundhedsområdet godkendes som ramme for forslag til budget 2014.

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Budgetudfordringer på genoptræningsområdet

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2015

Økonomi- og Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. juni 2016

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune

Budget sammenfatning.

REFERAT BYRÅDET. den i Byrådssalen

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Transkript:

NYT fra KL s bestyrelse Særnummer / Juni 2007 LEDER Basisfinansiering på plads Af Erik Fabrin KL s bestyrelse har søndag den 10. juni indgået en aftale med regeringen om kommunernes økonomi i 2008. Aftalen er kommet i hus efter lange forhandlinger med regeringen. Det er på mange måder en historisk aftale, der tager afsæt i den nye kommune- og opgavestruktur. For det første indgår der i aftalen et helt nyt kodeks om decentral styring, der blandt andet sætter rammer for samarbejdet mellem stat og kommuner og tydeliggør ansvarsfordelingen. For det andet er der inden for aftalens rammer skabt et rum til, at kommunerne og KL samlet kan arbejde med en vis justering af kommunernes skatteudskrivning, så de økonomiske spændinger, der uundgåeligt følger i kølvandet på strukturreformen og udligningsreformen, kan mindskes. KL vil derfor i nærmeste fremtid tage initiativ til en politisk dialog om, hvordan kommunerne i fællesskab kan løfte denne fælles opgave. For det tredje er der med aftalen samlet op på de samlede økonomiske virkninger af strukturreformen, så kommunerne under ét i 2008 har et godt afsæt for at løfte de nye opgaver, der er overtaget fra amterne med videre. Forhandlingerne har været præget af de sideløbende trepartsdrøftelser og drøftelser i tilknytning til regeringens kommende kvalitetsreform. Regeringen har med sine initiativer skabt et generelt forventningspres hos borgerne om bedre service, som kommunerne i vidt omfang vil blive mødt med forventninger om at indfri. Derfor har det været helt afgørende for KL at sikre finansiering til de nye opgaver, som kommunerne har overtaget fra 1. januar 2007. Kommunalreformen giver fortsat økonomiske udfordringer i den

enkelte kommune, men den nye aftale sikrer en finansiering til de nye opgaver for kommunerne under ét. Der er taget højde for det udgiftsskred, der kan registreres i amternes regnskab for 2006, idet kommunerne har fået yderligere 850 mio. kroner til at videreføre det aktivitets- og serviceniveau, som er overtaget fra amterne pr. 1. januar. Økonomiaftalen for 2008 øger bloktilskuddet med yderligere 1,3 mia. kroner til ældre, børn, socialområdet og for at imødegå det demografiske udgiftspres. Samlet set er der rum til en større vækst i serviceudgifterne for kommunerne under ét end i aftalen for 2007. Vi har også i bestyrelsen lagt vægt på anlægsbehovet, og her er det lykkedes at fjerne bindingen. Aftalen indeholder derfor ikke et anlægsloft for kommunerne under ét. Vi bestemmer selv, hvor meget vi vil investere næste år. Mange af de mulige økonomiske gevinster ved kommunalreformen kræver investeringer, for eksempel i forbindelse med skolestruktur. Bestyrelsen mener, at der med aftalen er tilvejebragt et fornuftigt udgangspunkt for den kommende budgetlægning for 2008. Indholdet i økonomiaftalen for 2008 Fuld finansiering til nye opgaver Det har været et ufravigeligt krav fra KL s bestyrelse i forhandlingerne, at der skal sikres fuld finansiering til de udgifter, som kommunerne har overtaget fra amterne den 1. januar i år. Da amternes regnskaber forelå i maj måned, kunne det konstateres, at der var et betydeligt merforbrug i forhold til det niveau, der lå til grund for økonomiaftalen for 2007. De amtslige merudgifter betyder, at kommunerne har overtaget de nye opgaver på et højere aktivitets- og serviceniveau end forudsat. Det er primært på det sociale område, at der har været en højere udgiftsvækst i amterne i 2006. Men også specialundervisningen og genoptræningsområdet er kommet op på et højere aktivitetsniveau end forudsat i sidste års aftale. KL og regeringen er på den baggrund blevet enige om, at der sker et permanent løft af bloktilskuddet og serviceudgiftsrammen på 850 mio. kroner. Af de 850 mio. kroner kommer de 424 mio. kroner i henhold til tillægsaftalen til udbetaling allerede ved midtvejsreguleringen af bloktilskuddet i 2007. 2 Nyt fra KL s bestyrelse Særnummer

Herudover påpegede KL over for regeringen, at der er nogle af de nye opgaveområder, hvor udgifterne løber stærkere end forudsat i forbindelse med økonomiaftalen for 2007. Derfor stillede KL i forhandlingerne krav om, at der i det samlede regnestykke skulle tages højde for den ændrede udgiftsudvikling. På genoptræningsområdet har der fra 2006 til 2007 været en fordobling af antallet af genoptræningsplaner. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er en 1:1 sammenhæng mellem stigningen i antallet af genoptræningsplaner og kommunernes udgifter til området, idet en del aktiviteter på området ikke tidligere har været omfattet af planer. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at kommunerne kompenseres for det højere aktivitetsniveau med en forhøjelse af bloktilskuddet på 300 mio. kroner i 2008. KL har også på en række områder lagt vægt på en større økonomisk rummelighed samt til at dække væksten i de demografisk betingede udgifter. Blandt de områder, der kan tilgodeses, er ældre, dagtilbud samt det øvrige sociale område. Samlet set forhøjes bloktilskuddet med 1,3 mia. kroner, således at der er rum til en lidt større vækst i serviceudgifterne for kommunerne under ét end i aftalen for 2007. Skatten i 2008 Med indgåelse af økonomiaftalen er det blevet slået fuldstændig fast, at den enkelte kommune i 2008 igen får mulighed for selv at fastsætte skatteprocenten. Regeringen har imidlertid meddelt, at skattestoppet fortsat gælder i 2008. Det vil sige, at det forudsættes, at skatterne for kommunerne under ét holdes i ro. KL har i økonomiforhandlingerne tilkendegivet, at der er nogle kommuner, som i 2008 har et ekstraordinært stort behov for at hæve skatten. For eksempel er der nogle kommuner, som generelt oplever et strukturelt misforhold mellem udgifter og finansiering i et sådant omfang, at muligheden for finansiering af for eksempel et rimeligt anlægsniveau ikke er til stede. Samtidig har KL i forhandlingerne fremhævet, at overholdelse af en aftale om uændret skat forudsætter, at der bliver skabt incitamenter for den enkelte kommune til at sænke skatten. Som systemet har været skruet sammen hidtil, har kommuner, der har ønsket at sænke skatten, risikeret at blive fastlåst på det lavere skatteniveau uden mulighed for igen at hæve den, hvis der måtte opstå et behov for det. Regeringen har derfor i aftalen nu givet en garanti for, at kommuner, der sænker skatten, har mulighed for at hæve den til niveauet i 2007 igen uden samtidig at risikere at blive straffet for det ved en samlet stigning i de kommunale skatter. Ikke-sammenlægnings-kommuner har fået en tilsvarende garanti Nyt fra KL s bestyrelse Særnummer 3

blot i forhold til skatteniveauet i 2003. Med henblik på at imødekomme de enkeltkommuner, som har et ekstraordinært behov for at hæve skatten i 2008, er KL og regeringen blevet enige om at hæve rammen for den kommunale beskatning i 2008 med 750 mio. kroner. Skattestigningen vil blive modsvaret af en tilsvarende sænkning af statsskatten. Dermed er der skabt mulighed for en begrænset kommunal skattestigning på landsplan inden for rammerne af skattestoppet. KL vil i løbet af sensommeren påbegynde en løbende dialog med kommunerne om niveauet for skatteudskrivningen for 2008 med henblik på at overholde den aftalte ramme på 750 mio. kroner. Anlæg, deponerede midler og lån Kommunerne har nu igennem et par år været underlagt et krav om deponering af overskudslikviditet. I sidste års økonomiaftale blev deponeringen, der udgør ca. 6,5 mia. kroner, ekstraordinært forlænget med et år. Regeringen har i årets økonomiforhandlinger været meget tilbageholdende med at frigive de deponerede midler. KL holdt dog regeringen fast på, at det er kommunernes penge, og at pengene derfor skal tilbage til kommunerne igen. Kommunerne får med indgåelsen af årets økonomiaftale frigivet de deponerede midler over en tre-årig periode med 1/3 af beløbet hvert år. Det står den enkelte kommune frit for, om pengene skal bruges til afholdelse af ekstraordinære anlægsudgifter eller til at styrke kassebeholdningen. På grund af den aktuelle konjunktursituation har regeringen i økonomiforhandlingerne været meget fokuseret på at dæmpe det kommunale anlægsniveau. KL har på den anden side fremført, at der er et betydeligt anlægsbehov i 2008. I aftalen er der i forhold til 2007 uændret finansiering til anlæg med hensyn til lån, bloktilskud og egenfinansiering, men der er ikke længere et anlægsloft, og da der samtidig frigøres deponerede midler, kan kommunerne imødekomme anlægsbehovet. På den måde er der skabt mulighed for, at kommunerne kan videreføre arbejdet med at foretage strukturtilpasninger med henblik på at indhøste synergi- og effektiviseringsgevinster som følge af kommunalreformen. Der er afsat en lånepulje på 800 mio. kroner, der er målrettet skoleinvesteringer med videre, og som især er forbeholdt kommuner, der ikke har mulighed for at tilvejebringe finansiering via frigivelse af deponeret overskudslikviditet. Fokus på udgifter til sundhed og genoptræning Regeringen og KL er i lighed med sidste års aftale enige om, at der i 4 Nyt fra KL s bestyrelse Særnummer

2008 skal være en sammenhæng mellem den forventede kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering og det forventede udgifts- og aktivitetsniveau i det regionale sundhedsvæsen. På den baggrund er der i aftalen for 2008 forudsat en samlet kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering på godt 10 mia. kroner. Der har generelt været nogen usikkerhed omkring udviklingen i den kommunale medfinansiering i indeværende år. KL s seneste prognose for den aktivitetsbestemte medfinansiering viser, at kommunernes udgifter i 2007 til medfinansieringen forventes at ligge omkring det forudsatte niveau i aftalen for 2007 på 9,4 mia. kroner. Det er baggrunden for, at der i aftalen er enighed om, at der ikke på det nuværende grundlag er anledning til at revidere skønnet for den kommunale medfinansiering i 2007. Samtidig er KL og regeringen enige om, at eventuelle væsentlige afvigelser fra det forudsatte niveau for den aktivitetsbestemte medfinansiering i 2008 kan drøftes i forbindelse med en midtvejsvurdering af aktiviteten i 2008. Herudover fremgår det af aftalen, at en eventuel afvigelse fra det forudsatte niveau i kommunernes udgifter til medfinansiering generelt ikke indgår i opgørelsen af de aftalte udgiftsrammer for den kommunale økonomi. I forhold til genoptræningsområdet er KL og regeringen enige om ud over det allerede omtalte løft på 300 mio. kroner at nedsætte et udvalg, der skal undersøge incitamentsstrukturer og styringsmuligheder på genoptræningsområdet, herunder særligt den specialiserede genoptræning. Udvalget skal fremsætte konkrete forslag til, hvordan kommunerne får større muligheder for at tilrettelægge genoptræningsindsatsen på en hensigtsmæssig måde. Principper for decentral styring Som en del af aftalen for 2008 er KL og regeringen blevet enige om en række principper for god, decentral styring, der skal være gældende for relationen mellem stat og kommuner. Principperne indebærer, at der skal være en klar ansvarsfordeling mellem stat og kommuner, og at enkeltsager håndteres og løses i den kommune, hvor de opstår. Principperne ligger i lige linje af de sidste to års økonomiaftaler om øget anvendelse af mål- og rammestyring som bærende styringsprincip. Klare mål, regelforenkling, dokumentation og fokus på resultater frem for processer er i aftalen for 2008 fremhævet som centrale principper for samarbejdet mellem stat og kommuner. Overførselsudgifter Sammenlignet med økonomiaftalen for 2007 skønnes væksten i overførselsudgifterne i 2008 kun at Nyt fra KL s bestyrelse Særnummer 5

udgøre knap 2 pct. Kommunernes budgetter for 2007 er godt 1 mia. kroner mindre end det forudsatte niveau i økonomiaftalen. KL s løbende undersøgelser i foråret har imidlertid vist, at overførselsudgifterne i 2007 forventes at ende meget tæt på det forudsatte niveau i økonomiaftalen. Især udgifterne til sygedagpenge, førtidspension og ledighedsydelse forventes at blive væsentligt højere end det budgetterede niveau. Det hænger blandt andet sammen med, at den enkelte kommunes muligheder for at påvirke disse udgifter på kort sigt er ret beskedne. Det aftalte niveau for overførselsudgifterne i 2008 er efter KL s vurdering i god overensstemmelse med kommunernes egne skøn. Sammenholdt med sidste års aftale for 2007 er overførslerne realt forøget med ca. 0,7 mia. kroner og i forhold til budgetterne for 2007 med ca. 1,9 mia. kroner. Erfaringen viser, at det er vanskeligt at skønne over overførselsudgifterne. KL har derfor i lighed med tidligere år insisteret på, at der indgår en såkaldt musefældeklausul i aftalen for 2008. Hvis forudsætningerne på overførselsområdet og andre centrale forudsætninger ikke holder stik, skal aftalen tages op til revurdering. KL vil derfor i efteråret foretage et revideret skøn over udgifterne i 2007 for at vurdere, om skønnet er højere eller lavere end forudsat i aftalen. Finansiering i øvrigt Sidste års midlertidige forhøjelse af puljen til vanskeligt stillede kommuner på 150 mio. kroner er aftalt videreført i 2008 med henblik på at imødekomme de kommuner, som har økonomiske vanskeligheder, der ikke fuldt ud opfanges af det generelle tilskudsog udligningssystem. Den ekstraordinære forhøjelse indebærer, at der i 2008 vil blive fordelt knap 336 mio. kroner fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Fordelingen af puljen sker hovedsageligt efter ansøgning. En opdateret version af KL s tilskudsmodel forventes at ligge klar i løbet af uge 25. Yderligere information Læs aftalen om kommunernes økonomi på ww.kl.dk/aftale2008 Yderligere information kan fås ved at kontakte cheføkonom Jan Olsen (jan@kl.dk; 3370-3232/4042-2288) eller afdelingschef Jens Bjørn Christiansen (jbc@kl.dk; 3370-3245/4010-6795). 6 Nyt fra KL s bestyrelse Særnummer

REDAKTIONELT Nyt fra KL s bestyrelse sendes til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer 11 gange årligt efter hvert møde i KL s bestyrelse. Nyhedsbrevet kan læses på KL s hjemmeside på http://www.kl.dk/bestyrelsesnyt. Tegn et gratis elektronisk abonnement på nyhedsbrevet og modtag det i din elektroniske postkasse mindst en dag, før nyhedsbrevet bringes ud med posten. Læs mere på http://www.kl.dk/262209. Nyhedsbrevet udgives af KL, Weidekampsgade 10, 2300 København S, kl@kl.dk, www.kl.dk. Tlf. 3370 3370. Fax 3370 3371. Medlemmer af KL s bestyrelse for valgperioden 2006-2010 Formand, borgmester Erik Fabrin, Rudersdal; næstformand, rådmand Anker Boye, Odense; borgmester Henning Jensen, Næstved; borgmester Erik Nielsen, Rødovre; byrådsmedlem Henrik Larsen, Kolding; borgmester Tove Larsen, Aabenraa; overborgmester Ritt Bjerregaard, København; borgmester Jan Trøjborg, Horsens; borgmester Nicolai Wammen, Århus; borgmester Jan Boye, Odense; borgmester Mads Lebech, Frederiksberg; byrådsmedlem Jane Findahl, Fredericia; kommunalbestyrelsesmedlem Kaare Graversen, Ikast-Brande; 1. viceborgmester Bjørn Dahl, Roskilde; borgmester Johnny Søtrup, Esbjerg; borgmester Bo Andersen, Faaborg- Midtfyn; borgmester Lars Krarup, Herning. Ansvarshavende redaktør Administrerende direktør Peter Gorm Hansen Redaktion Kenneth Bo Nielsen og Morten Mandøe, Økonomisk Sekretariat Redaktionen afsluttet den 10. juni 2007. Nyt fra KL s bestyrelse Særnummer 7