H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus)



Relaterede dokumenter
H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Kerneårsagsanalyser DREJEBOG 1

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Røntgenafdelingen Regionshospitalet Herning Den med opfølgning den

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Patientsikkert Sygehus LS9. Få forbedringsagenterne i spil og høst frugterne. Søren Schousboe Laursen, Horsens Inge Ulriksen, Nordsjællands Hospital

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Kl til på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Gennemgang af UTH ere Parallelsession. Simon Feldbæk Peitersen Anne Otto Hansen

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Klinisk undervisningssted - kontaktoplysninger

Internt Survey. Anæstesiologisk afdeling RHE. Mette Bruun Pedersen, Jens Oluf Bruun Pedersen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Hvad sker der og hvornår?

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Praktiksteds- beskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Infektionsforebyggelse

Hospitalsenheden Vest. Rapport

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Revideret maj

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

Vejledning - Inspektorrapport

Af hensyn til reglerne om fortrolighed kan administrationen ikke orienterer om yderligere detaljerne i sagen.

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Ordination af sygepleje - dokumenteret i en EPJ

Praktiksteds- beskrivelse

CPO - temadag. 15. November 2018

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Kerneårsagsanalyse. Sundhedsvæsnets havarikommission. Jacob Anhøj Overlæge Enhed for Patientsikkerhed

Hospitalsenheden Vest. Rapport

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup

I N F E K T I O N S H Y G I E J N E

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Serviceassistenter. - en hel ny faggruppe

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Primærsektorkonference

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Beskrivelse af Skadestue/modtagelse ved Akutafdelingen.

INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND

Kerneårsagsanalyser. Kompendium for risikomanagere og andre med ansvar for analyse af utilsigtede hændelser. Elisabeth Brøgger Jensen.

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Hospitalsenheden Vest. Rapport

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde

Hospitalsenheden Vest. Rapport

STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING

Vejledning - Inspektorrapport

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Statens Serum Institut

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Rengøring og hygiejne på hospitaler

Notat vedr. plejesituation og handlingsplan for FAM Svendborg

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Patientsikkerhedsordningen

Anæstesiologisk Afdeling - Intensivafsnit 0531/0633. Nordsjællands Hospital. Uddannelsesbog. Anæstesiologisk Afdeling. Godkendt September 2006

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

Patientsikkerhedsrunde

Til patienter og pårørende. Velkommen til FAM. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Akutcenter-FAM

DREJEBOG 2. Kerneårsagsanalyser. Kortere undervisningsoplæg eller indlæg på fx et personalemøde (30 45 minutter)

Projekt tidstro dokumentation. Sengeafsnit, E1

Transkript:

H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Overførsel af MRSA (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus) Januar 2005

1. Resume af hændelsen Der overføres MRSA fra patient A til patient B til trods for, at der var indført isolationsregime. 2. Det faktuelle forløb Som supplement til resumeet ovenfor er den kronologiske rækkefølge af de begivenheder, der gik forud for den utilsigtede hændelse beskrevet i et forløbsdiagram, se bilag 1. Diagrammet er udarbejdet ud fra a)indberetningen af den utilsigtede hændelse b) patientjournalen c) drøftelser i teamet, der gennemførte kerneårsagsanalysen. 3. Analyse: Afdækning af problemer og identifikation af kerneårsager Med udgangspunkt i det faktuelle forløb og ved hjælp af Håndbog i kerneårsagsanalyse(h:s Direktionen 2002) identificerede teamet 4 kerneårsager. Metodisk fremkommer kerneårsager ved at spørge og svare fordi, indtil det ikke længere giver mening. Svaret på det sidste spørgsmål udgør således kerneårsagen. Dette fremgår af forløbsdiagrammet. Se bilag 2. Det sidste trin i analysen var udarbejdelse af handlingsplan, som forventeligt vil kunne fjerne eller minimere kerneårsagerne. 4. Handlingsplan Med afsæt i de identificerede kerneårsager / medvirkende årsager udarbejdede teamet forslag til handlingsplan, der kan fjerne / begrænse de identificerede kerneårsager: 2

Kerneårsag 1 Der manglede viden om retningslinien Multiresistente bakterier - MRSA (retningslinjer for patienter koloniseret eller inficeret med multiresistente bakterier) og dens betydning hos læger, plejepersonale og eksterne samarbejdspartnere(rengøring, portører og røntgen) Handlingsplan 1: Fokus på retningslinien ved sygeplejekonference, lægernes 5 minutter ved morgenkonferencen og ved fællesmøde mellem læger og plejepersonale Ledende overlæge, klinisk oversygeplejerske, m klinisk specialistfunktion Den 1. måned efter rapportens afslutning Handlingsplan 2: Undervisning i retningslinien indskrives i introduktionsprogram for nye sygeplejersker og læger Ansvarlig Ledende overlæge, m klinisk specialistfunktion. 3 måneder efter afsluttet rapport Monitorering: Efter 3 måneder kontrolleres om det står anført i programmerne. Handlingsplan 3: Røntgen personale, rengøringspersonale og portører undervises i retningslinien Hygiejnesygeplejersken 3 måneder efter afsluttet rapport Kerneårsag 2 Retningslinien Multiresistente bakterier - MRSA (retningslinjer for patienter koloniseret eller inficeret med multiresistente bakterier) blev ikke taget alvorligt/ opfattet som væsentligt af lægegruppen og plejepersonale Handlingsplan: Præsentation af kerneårsagsanalysen på sygeplejekonferencer, morgenmøder for læger og tværfaglige møder Ledende overlæge, m klinisk specialistfunktion. 2 måneder efter godkendt rapport 3

Kerneårsag 3: I vagter er der færre medarbejdere om flere patienter, hvilket øger sandsynligheden for at hygiejneprocedurer bliver sprunget over Kerneårsag 4: Retningslinien var ikke effektiv hvilket øgede risikoen for at man overså smitteveje(stetoskoper, vægte mm.) Handlingsplan: At sikre tilstrækkelige personalemæssige ressourcer til, at medarbejdere, der deltager i pleje og behandling, har tid til at efterleve retningslinien for isolation i praksis Afdelingssygeplejersken Handlingsplan 1: Der udarbejdes en lokal tilføjelse til retningslinien Klinisk oversygeplejerske, m klinisk specialistfunktion. 3 måneder efter afsluttet rapport Handlingsplan 2: Retningslinien revideres efter revision af den nationale retningslinie Hygiejnesygeplejersken: 6 måneder Handlingsplan 3: Der udarbejdes et isolationsskilt som hænges uden for døren til stuen Hygiejnesygeplejersken 1 måned efter afsluttet rapport Handlingsplan 4 Rengøringsafdelingen kontaktes for at sikre at der findes en lokal tilføjelse ifh t Rengøring ved MRSAinficerede pt. Ansvarlig Hygiejnesygeplejersken Tidsplan Er allerede gjort 4

5. Team Teamet, der gennemførte analysen har bestået af følgende fagpersoner: 1. Ledende overlæge 2. Afdelingssygeplejerske 3. Klinisk sygeplejespecialist 4. Hygiejnesygeplejerske 5. Risikomanager 6. Tidsforbrug Der blev afholdt 2 møder I teamet á 2timers varighed, svarende til ca. 10 timer. Hertil kommer et antal timer til sagsbehandling, litteratursøgning, rapportskrivning m.v. 7. Tidsrammer for analysen Dato for hændelsen 2810.2004 Dato for RM modtagelse af rapportering Ultimo november.2004 Dato for start på analysen 02122004 Dato for afslutning af analyse 0702 2004 Dato for godkendelse på hospitalet 260505 8. Evaluering af processen Teamet har oplevet det som en god og konstruktiv proces, dog har det været frustrerende at de 2 udvalgte læger ikke har deltaget i teamarbejdet. Det skal også bemærkes at der har været rum for megen refleksion i teamet. 9. Baggrundsmateriale og litteratur Retningslinien Multiresistente bakterier- MRSA(retningslinie for patienter koloniseret eller inficeret med multiresistente bakterier) 5

Bilag 1 Det faktuelle forløb MRSA 4/10 indlægges på intensiv afd efter respirations - og hjertestop 21/10 Patient A overflyttes fra intensiv afdeling i Tyskland med COL i exacerbation intuberet, lægges i respirator og isoleres på enestue. 24/10 Patient A. Der findes positiv MRSA ved podning fra næse, aksil og lyske Alle invasive katetre skiftes og der opstartes Vancomycin behandling 27/10 Patient A er koloniseret med, men ikke inficeret med MRSA Vancomycin seponeres. Der ordineres 1 x dgl vask incl. hårvask med hibiscrub i 5 døgn og nasalsalve bactroban x 2 dgl. i 5 dage 27/10 bliver rutinemæssigt dyrket fra trachealsekret 29/10 flyttes til sengeafdeli ng (enestue) 30/10 der findes MRSA i trachealsek ret fra 27/10 12/11 Spatype giver sikkerhed for at der er sket en smitteoverførsel fra pt A til patient B trods isolationsregime

Bilag 2 Årsagsvirkningsdiagram MRSA Der manglede viden om retningslinien og dens betydning hos læger, plejepersonale og eksterne samarbejdspartnere(rengøring, portører og røntgen) Kerneårsag 1 P2, O1, K8, K12 Der overføres MRSA fra patient A til patient B på trods af isolationsregime Problem Retningslinien for patienter koloniseret eller inficeret med multiresistente bakterier blev ikke fulgt Retningslinien blev ikke taget alvorligt/ opfattet som væsentligt af lægegruppen og plejepersonale Kerneårsag 2 P10, P11 I vagter er der færre personale om flere patienter, hvilket øger sandsynligheden for at hygiejneprocedurer bliver sprunget over Kerneårsag 3 A 12 Retningslinien var ikke effektiv hvilket øgede risikoen for at man overså smitteveje(stetoskoper, vægte mm.) Kerneårsag 4 P8 7