Profiler for arbejdet i byområder fra et kommune perspektiv Velfærd Samarbejsformer AAK mål og strategi Medarbejderprofiler i helhedsplaner Partnerskab om uddannelse i byområder
Denise Bakholm Center for Tværfaglig Forebyggelse.. 10 Fritidscentre, ungecentre, opsøgende og gadeplansarbejdere, hotspot, sociale jægere, mv. Kriminalitets forebyggende og tryghedsskabende indsatser, boligsociale indsatser, puljeprojekter, frivilligstrategi, nye borgere og særlige indsatser for dem, psykisk sårbare unge, og tværfaglige teams
Ny velfærd kræver ny medarbejderprofiler Hvordan har det boligsociale arbejde ændret sig, og hvilket nye krav stiller det til medarbejdernes kompetencer? Eks. kommunens nye rolle i samspillet med borgerne version 3.0..inddragelse, gør det selv hvis du kan Samspil/samskabelse
Velfærd Velfærd er den samlede sæt af ydelser og hjælpeforanstaltninger, som Danmark består af. De findes inden for områder som sygehusvæsen, sikring imod arbejdsløshed og hjemmehjælpen. De er alle i et større eller mindre omfang med til, at sikre levestandarden og helbredet for den enkelte. I Danmark bliver velfærden betalt via skattebilletten og fordelt via kommunale og stats budgetter.
Hvad lægger vi vægt på, når vi rekrutterer medarbejdere til boligsociale indsatser? Værdimæssigt..De samme faglige krav og forventninger som andre medarbejdere
Værdigrundlaget bygger på Professionalisme Kompetenceudvikling Engagement Samarbejde/respekt
AAK: Trædesten hvorfra mål sættes Inddragelse Sundhed og trivsel Tværfaglig, forebyggende og helhedsorienteret indsats Professionel ledelse Innovation og digitalisering Kvalitet og faglighed i opgaveløsningen
Regulativet siger.. En helhedsplan godkendes hvis den sikrer at det pågældende boligområde opnår en samlet langsigtet helhedsorienteret løsning af områdets sociale, økonomiske og bygningsmæssige problemer
Social opretning i form af tiltag, der øger tryghed og trivsel og bryder den negative sociale arv samt andre tiltag, som kan forbedre afdelingens situation som helhed. Det er f.eks. kriminalitetsforebyggende indsatser, uddannelsesfremmende, beskæftigelsesmæssige, Integrationsfremmende foranstaltninger, tilbud om fritidsjob, opsøgende arbejde for børn og unge og deres familier samt etablering af mødesteder til fritidsaktiviteter m.v.
Dette fordrer en profil med evne til at: Kunne se ind i hverdagslivet, og den praksis der er i området Lokale fællesskaber og lokalsamfundsbegrebet Forstå og arbejde ud fra medborgerskabsbegrebet Deltagelsesstigen (information, deltagelse, styring) Anvende brugerdreven innovations model
En profil som kan omsætte den viden, der skabes gennem evaluering og forskning, til det praktiske boligsociale arbejde. lægge vægt på procesudviklende og læringsorienterede tilgange til evaluering. se og udvikle perspektiver og udfordringer i effektmålinger på det boligsociale felt
Faglige kompetencer Til at indgå i partnerskaber, Samarbejder, nye metoder og nye medarbejderroller i fremskudte indsatser..eks i de frivillige foreninger.. Barnets blå hus, headspace.. Kræver Engagement, motivations evne, kommunikative kompetencer, lederskab/følgeskab, Samtaleteknikker og facilitering, som understøtter innovation og nytænkning..(eks. ved ressourceknaphed) Evne til at skabe tillid i områder præget af store forandringer
Læring i virkeligheden - et partnerskab hvor boligsociale medarbejdere indgår. - borgere, studerende, boligsociale medarbejdere i området, erhvervslivet, undervisere Valgmodul 10 Social innovation og entreprenørskab fra problem til projekt.
Hvad skal de 27 studerende? De studerende skal lære de kompetencer, som pædagogerne har udviklet i et boligområde herunder kompetence til projektledelse og samskabelsesprocesser i socialt arbejde. At udvikle professionsbacheloruddannelsen gennem forsøg med en helt ny læringsarena, som forventelig adskiller sig fra praktik, feltstudier og selve uddannelsesdelen af bacheloruddannelserne.
Formålet med partnerskabet AAK og UCN at udvikle større evidensbasering i det pædagogiske arbejde samt bidrage til udvikling af en mere forsknings- og udviklingsinformeret pædagoguddannelse i Nordjylland. Dette vil ske gennem et tættere og mere forpligtende strategisk samarbejde med AAK og boligområdet omkring forsknings- og udviklingsarbejde. Formålet hermed er at bidrage til udvikling af vidensgrundlaget for praksis og for pædagoguddannelsen. Vi har 13 daginstitutioner, 3 dusser, 3 skoler og 3 fc ere i området, pædagoger i dagplejen måske 250 pædagoger..