FORSKNINGSRÅDET SYGEHUS SYD

FORSKNINGSRÅDET SYGEHUS SYD Årsrapport 2011

2 ÅRSRAPPORT 2011

Indhold Forskningsrådet 2011 4 Forord 5 Stofskiftefunktion og kropsvægt efter halvsidig fjernelse af skjoldbruskkirtlen 6 Diagnosticering af forstadier til blodkræft 8 Genetisk epidemiologi 10 Mitokondriefunktionens betydning for spontane aborter og graviditetskomplikationer 12 Oversigt over forskning i Sygehus Syd 2011 15 Tilgang af ph.d.-studerende i Sygehus Syd 59 Ph.d.-studerende i Sygehus Syd 60 Oversigt over postere fra Forskningens Dag 2011 77 ÅRSRAPPORT 2011 3

Forskningsrådet 2011 Jan Kvetny (formand)* - fra 1. november 2011 Overlæge, klinisk forskningslektor, dr.med. Steen Boesby (formand)* - indtil 31. oktober 2011 Ledende overlæge, dr.med. Vagn Bach (næstformand) Lægefaglig vicedirektør Aase Bjerring Vicedirektør Karsten Bech Klinisk Prodekan Anne-Dorthe Feldthusen Læge, ph.d.-studerende Arne Bremmelgaard* Overlæge, dr.med. Jørgen H. Engberg Overlæge, dr.med. Ole Olsen* Overlæge, dr.med., lektor med forskningsopgaver Lisbeth Schrøder Ledende overfysioterapeut Lise Bathum* Ledende overlæge, ph.d., lektor med forskningsopgaver Lise Grupe Larsen Ledende overlæge Karina Klode* Forskningskonsulent, cand.scient.san. * = Disse personer er også medlem af Forretningsudvalget. 4 ÅRSRAPPORT 2011

Forord 2011 har været forandringernes år i Sygehus Syd. Opgaver og medarbejdere er blevet omrokeret, men vores fokus på at give patienterne den bedst tænkelige behandling og service er stadig intakt. Vores akkrediteringsstatus med 100 af 104 standarder opfyldt er et tydeligt bevis på dette, hvilket vi alle kan være meget stolte af. Året bød også på en positiv udvikling på forskningsområdet, og det er en stor fornøjelse at kunne konstatere, at den opadgående kurve, som har kendetegnet forskningen i Sygehus Syd siden 2008, også er fortsat i 2011. Derudover har vi siden sidste år ansat yderligere 6 ph.d.-studerende og er nu oppe på 24 ph.d.-studerende, som er indskrevet ved Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Vi oplever udvidelsen af samarbejdet med universiteterne og sammensætningen af faggrupper blandt vores ph.d.- studerende som en stor styrke, der gør os mere innovative og konkurrencedygtige. Sidste års ansættelse af fire lektorer og tilsagn om yderligere fire er med til at styrke Sygehus Syds position i konkurrencen om de dygtige medarbejdere og har samtidigt åbnet op for flere samarbejdsmuligheder inden for forskningsprojekter. Forskningen i Sygehus Syd har nydt fremme i 2011, og det vidner Forskningens dag 9. september 2011 om. Vi havde 125 tilmeldte deltagere og 39 postere af høj kvalitet i posterudstillingen, hvilket er en stigning på 25 % siden sidste år. Sygehusets store satsningsområde, Befolkningsundersøgelsen i Næstved, har nu været i gang i to år og har rundet 13.606 borgere. Befolkningsundersøgelsen, som indbefatter en helbredsundersøgelse, er blevet positivt modtaget af Næstved kommunes borgere, og undersøgelsen har samtidigt affødt flere forskningsprojekter i Sygehus Syd. Dét giver os en forhåbning om, at undersøgelsen vil kunne styrke grundlaget for fremtidig sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, og dermed bedre behandlingsmuligheder. I årsrapporten bringer vi fire artikler, der præsenter et bredt udsnit af sygehusets satsningsområder. Derudover finder du de kliniske afdelingers indberetninger af forskningsaktiviteter. Sygehus Syds ph.d.-studerende bliver endvidere præsenteret, og du kan gense de flotte postere fra Forskningens Dag. God læselyst. Sygehus Syd, marts 2012 Svend Skov Jensen Sygehusdirektør Jan Kvetny Overlæge, dr. med. Formand for Forskningsrådet ÅRSRAPPORT 2011 5

Stofskiftefunktion og kropsvægt efter halvsidig fjernelse af skjoldbruskkirtlen Læge og ph.d.-studerende Tina Toft Kristensen måler basal iltoptagelse på en strumapatient, der deltager i forskningsprojektet Thyrop. På Øre-næse-halskirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus deltager patienter i forskningsprojektet Thyrop, som undersøger, om stofskiftefunktionen bliver nedsat, og om kropsvægten øges efter halvsidig fjernelse af skjoldbruskkirtlen. Struma og strumaoperation Når skjoldbruskkirtlen er forstørret (struma), kan det blive nødvendigt at bortoperere enten det hele eller halvdelen af den stofskiftehormon-producerende kirtel. Den halvsidige strumaoperation er langt den hyppigste med ca. 1.200 operationer årligt i Danmark. Mange patienter bliver opereret for at udelukke en ondartet lidelse, mens andre grunde til operation er kosmetiske gener fra den forstørrede kirtel eller trykgener på lufteller spiserør. Både før og efter strumaoperationen bliver stofskiftefunktionen undersøgt i en blodprøve, hvor koncentrationen af Thyroidea Stimulerende Hormon (TSH) og thyroideahormonerne T4 og T3 bliver målt. 6 ÅRSRAPPORT 2011

Stofskiftefunktion og vægtøgning efter halvsidig strumaoperation Efter en halvsidig strumaoperation udvikler ca. 25 % for lavt stofskifte, og de patienter starter behandling med stofskiftehormon på tablet. Ubehandlet lavt stofskifte giver symptomer som træthed og vægtøgning, men medfører også øget risiko for udvikling af hjertekarsygdom. Nyere undersøgelser har desuden vist, at personer med let nedsat stofskifte har højere kropsvægt end personer med normalt stofskifte, og at ubehandlet let nedsat stofskifte ligesom ubehandlet lavt stofskifte øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Mange patienter med normalt stofskifte før operationen oplever, at de tager på i vægt efter halvsidig strumaoperation. Ofte er stofskiftefunktionen lidt lavere end før operationen, selvom koncentrationerne af TSH of T4 og T3 i blodet stadig er i normalområdet, og vægtøgningen kan derfor ikke tilskrives for lavt stofskifte. Læge og ph.d.-studerende Tina Toft Kristensen undersøger i forskningsprojektet Thyrop, om vægtøgning efter halvsidig fjernelse af skjoldbruskkirtlen skyldes en individuel nedsat stofskiftefunktion, dvs. at stofskiftet hverken er lavt eller let nedsat, men derimod nedsat i forhold til før operationen. Mitokondrier Cellens mitokondrier producerer energi til cellens forskellige funktioner under forbrug af ilt. Mitokondrierne påvirkes af thyroideahormonerne, og tidligere forskning fra Mitokondrieforskningsenheden på Næstved Sygehus har vist, at let nedsat stofskifte kan måles i form af ændret mitokondriefunktion. I Thyrop-projektet bruges undersøgelser af mitokondriefunktionen til at vurdere, om stofskiftet bliver lavere efter halvsidig strumaoperation. Mitokondriefunktionen undersøges på forskellige måder hos de 30 deltagere i forskningsprojektet. Før og efter deres operation får projektdeltagerne foretaget måling af deres basale iltoptagelse, og de får taget en blodprøve, hvorefter mitokondrierne i de hvide blodlegemer bliver undersøgt med flowcytometri og måling af mitokondrierelaterede gener. både før og efter operationen foretages på Klinisk Patologisk afdeling og Klinisk Biokemisk afdeling på Næstved Sygehus. Efter operationen bliver projektdeltagerne tilknyttet overlæge, dr. med. Jan Kvetny og læge, ph.d.-studerende Tina Toft Kristensen i Endokrinologisk ambulatorium på Næstved Sygehus, hvor de undersøges fire gange på et år. Jan Kvetny, som er klinisk forskningslektor, fungerer som hovedvejleder for Tina Toft Kristensen under hendes 3-årige ph.d.- studietid ved Københavns Universitet. Raske deltagere fra Region Sjællands Befolkningsundersøgelse på Næstved Sygehus deltager også i Thyrop-projektet. Deres vægt og stofskiftefunktion over 1 ½ - 2 år skal sammenlignes med ændringen i vægt og stofskiftefunktion i en gruppe af patienter, som tidligere har fået fjernet halvdelen af skjoldbruskkirtlen. Betydning for strumaopererede patienter Forskningsprojektet Thyrop har været i gang i et år, og der bliver løbende hvervet nye projektdeltagere, samtidig med at undersøgelserne af projektdeltagere i året efter deres operation fortsætter. Resultaterne af forskningsprojektet vil bidrage til diskussionen om, hvordan og hvor længe stofskiftefunktionen skal undersøges hos strumapatienter, som får foretaget halvsidig fjernelse af skjoldbruskkirtlen. Desuden rejser forskningsprojektet spørgsmål om, hvorvidt der er grund til at behandle de patienter, som tager på i vægt og har lavere stofskiftefunktion efter halvsidig strumaoperation med stofskiftehormon. Det er ikke sikkert, at alle spørgsmål kan besvares på de tre år, som Thyrop-projektet løber over. Der er stigende international interesse for vægtøgning efter strumaoperation og for sammenhængen mellem små ændringer i stofskiftefunktion og vægt. Det emne, Thyrop-projektet omhandler, kan give anledning til yderligere forskning. Læge, ph.d.-studerende Tina Toft Kristensen, Øre-næse-halskirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus. Samarbejde mellem afdelinger i Sygehus Syd Thyrop-projektet udgår fra Øre-næse-halskirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus og er et samarbejde mellem flere forskellige afdelinger i Sygehus Syd. Selve operationen foregår på Øre-næse-halskirurgisk afdeling, hvor ledende overlæge Søren Jelstrup fungerer som projektvejleder. Projektdeltagerne opereres af en af afdelingens strumakirurger sammen med læge, ph.d.- studerende Tina Toft Kristensen. Det er første gang, at et ph.d.-projekt udgår fra Øre-næse-halskirurgisk afdeling, og det har betydet ændring af arbejdsgange i et travlt ambulatorium og operationsafdeling. For eksempel er der blevet indrettet et separat rum i ambulatoriet til Thyrop-deltagere, og der er blevet tilknyttet en fast forskningssekretær. Alle blodprøveanalyser ÅRSRAPPORT 2011 7

Diagnosticering af forstadier til blodkræft Ph.d.-studerende Ann Madelung i gang med at kontrollere immunfarvninger til interobservatørstudiet. For at sikre korrekt behandling af patienter med forstadier til blodkræft, er det vigtig med en præcis og ensartet diagnostik. Patologen bidrager med vurdering af en knoglemarvsbiopsi, og det er denne del af det diagnostiske arbejde, som projektet omhandler. Introduktion Indenfor blodkræft (leukæmi) findes en gruppe af forstadier, som er kroniske sygdomme kaldet de Philadelphia-negative kroniske myeloproliferative neoplasier (MPN). Dette er hæmatologiske stamcelle sygdomme, karakteriseret ved en øget produktion af én eller flere cellelinjer i knoglemarven. Hvert år diagnosticeres 250-400 personer med MPN i Danmark. Uden behandling er disse sygdomme forbundet med øget dødelighed. Ofte er livstruende komplikationer som eksempelvis blodpropper og blødning allerede tilstede på diagnosetidspunktet. Eller også opstår de, på trods af konventionel behandling, som sygdommen progredierer. Infektioner og autoimmune sygdomme kan forværre sygdommenes kliniske forløb. Patienterne har desuden en øget risiko for at udvikle fibrose i knoglemarven og akut leukæmi. Diagnosen stilles på baggrund af flere kriterier, herunder patologens beskrivelse af en biopsi fra patientens knoglemarv. 8 ÅRSRAPPORT 2011

Den aktuelle problematik I projektet beskæftiger vi os med de fire undergrupper af MPN kaldet essentiel trombocytæmi (ET), polycytæmia vera (PV), tidlig præfibrotisk myelofibrose (prepmf) og myelofibrose (PMF). Cellerne i knoglemarven har forskellig størrelse, form, kerner og indbyrdes lejring (morfologiske karakteristika), afhængig af hvilken af sygdommene der er tale om, og det kliniske forløb varierer også afhængigt af sygdommen. Sygdomsenheden prepmf kan i diagnostisk sammenhæng minde om ET. Studier har dog vist, at det er vigtigt at skelne mellem ET og prepmf, da ET har en bedre prog nose. Diagnosen prepmf er dog fortsat omdiskuteret, og der er modstridende resultater angående den histologiske reproducerbarhed og sygdommens prognose. Nuværende status Ph.d.-projektet har kørt i et år, og vi er i gang med udførelsen af interobservatørstudiet. Patologerne har gennemgået de første 50 cases og har gennemført den to-dages workshop på Herlev Hospital. Det var to meget spændende og lærerige dage for alle deltagere, og vi håber, at vores resultater vil afspejle dette. Samarbejdet med Stereologisk Institut i Aarhus er netop sat i gang, og vi udfører nu indledende målinger på knoglemarvsbiopsier til stereologistudiet. Cand.med., ph.d.-studerende Ann Madelung, Klinisk Patologisk afdeling, Næstved Sygehus. Interobservatørstudie I første del af studiet ser vi på reproducerbarheden af de histologiske kriterier. Otte patologer fra hhv. tre danske og én svensk patologiafdeling med erfaring i diagnosticering af blodsygdomme gennemgår 260 knoglemarvsbiopsier fra patienter med MPN. Til vurdering af biopsierne har vi udfærdiget et særligt skema, som udfyldes for hver biopsi. Undervejs i studiet deltager patologerne i en to-dages workshop ledet af professor J. Thiele, som er medforfatter til WHO klassifikationen af MPN. Vi vil herefter undersøge, om der har været en læringseffekt, således at reproducerbarheden såvel blandt de 8 deltagere som for den enkelte deltager selv er bedret. For at vurdere det kliniske forløb, og således prognosen for de forskellige sygdomme, indsamles kliniske data vha. journaler på alle inkluderede patienter. Stereologi I anden del af projektet ser vi nærmere på nogle af de histologiske karakteristika, som indgår i patologernes vurdering af knoglemarvsbiopsierne. Der er ifølge WHO klassifikationen helt specifikke karakteristika for, hvordan de forskellige celler i knoglemarven ser ud, og hvilket mønster den danner ved de forskellige sygdomme. Det kan dog være svært for patologen at anvende disse karakteristika i praksis. Derfor ønsker vi at objektivisere nogle af disse karakteristika og komme med helt specifikke målinger for cellernes udseende og lejring. Her undersøger vi en celle i knoglemarven kaldet megakaryocytten, som er knoglemarvens største celle, og som producerer kroppens blodplader samt karrene i knoglemarven. Vi undersøger bl.a. megakaryocytternes og karrenes indbyrdes lejring, da netop megakaryocytterne er med til at stimulere en øget dannelse af nye kar i knoglemarven. I samarbejde med Stereologisk Institut, Aarhus Universitet, arbejder vi på vha. matematiske og statistiske målemetoder at få konkrete mål på megakaryocyttens og karrenes tendens til at danne specifikke mønstre i knoglemarven og derved hjælpe til klassificering af de forskellige sygdomme. ÅRSRAPPORT 2011 9

Genetisk epidemiologi Evnen til at tåle mælk er arveligt bestemt. I epidemiologisk forskning undersøger man, hvorfor nogle mennesker bliver syge, mens andre ikke gør, selvom de er under samme påvirkning af arvelige faktorer (genetik) eller miljø. Det genetiske bidrag til store multifaktorielle befolkningssygdomme som eksempelvis hjertekarsygdom, diabetes og kræft kan skyldes sjældne mutationer med stor effekt; imidlertid kommer det genetiske bidrag ofte fra mindre effekter i mange forskellige mutationer samtidigt. Genetisk epidemiologi er en videnskabelig metode, som undersøger genetiske faktorers rolle og deres samspil med miljømæssige faktorer for sundhed og sygdom blandt familier eller i større populationer. Mit forskningsfelt omfatter med udgangspunkt i genetisk epidemiologi tre områder: 1) hereditær hæmokromatose, som skyldes sjældne mutationer med stor effekt; 2) tilstanden laktoseintolerans, som skyldes en hyppig mutation; 3) opbygning af en biobank med mulighed for forskning i genetisk epidemiologi. For såvel hereditær hæmokromatose som laktoseintolerans er tilstandene forbundet med diæt-restriktioner. Hereditær hæmokromatose Hereditær hæmokromatose er en sygdom med livslang jernophobning i organer: den hormonproducerende del af bugspytkirtlen, hjertet, leveren, hypofysen, led og hud. Patienter med arvelig hæmokromatose har i varierende grad forskellige organmanifestationer; skrumpelever (og evt. levercancer) og diabetes er de mest hyppige. Behandlingen er åreladning efter et bestemt regime. Opdages sygdommen i tide er prognosen god. 10 ÅRSRAPPORT 2011

Ca. 0,25 % af den nordeuropæiske befolkning har arvet anlægget til hæmokromatose, men kun et fåtal af disse individer udvikler biokemiske tegn på jernophobning, målt med transferrin jernmætning og ferritin, og endnu færre udvikler kliniske tegn på hæmokromatose. Desuden er organmanifestationerne for nogle patienter milde, mens de hos andre er sværere. Jeg har i 12 år forsket i at bestemme eksakte risikoestimater for at udvikle de forskellige organmanifestationer, givet at man har forhøjede jern-tal og/eller har arvet anlægget til hæmokromatose. Vi har estimeret risici for diabetes, hypertension, cancer og total mortalitet i henhold til forhøjet jernmætning og arveligt anlæg til hæmokromatose i to generelle populations studier og specifikke patientkohorter for diabetes og hypertension. Risiko for diabetes, hypertension, cancer og total mortalitet var øget hos individer med forhøjet jernmætning og arveligt anlæg for hæmokromatose. En sundhedsøkonomisk analyse af cost-benefit ratioen for screening af forhøjet jernmætning i den generelle population og i sygdomsspecifikke grupper (med diabetes, hypertension eller cancer) vil hjælpe til at afklare disse funds konsekvenser for folkesundheden. Laktoseintolerans kan være primær, dvs. arvelig, eller sekundær til andre tarmsygdomme. Sammen med andre forskere er jeg ved at se på sammenhængen mellem de genetisk arvelige varianter for laktoseintolerans og sammenhængen mellem risiko for død, diabetes, hjertekarsygdom samt kræft i tre forskellige befolkningsundersøgelser. Biobanker Sidste område inden for mit forskningsfelt - genetisk epidemiologi - er biobanker. En biobank er en samling af humant materiale i en fryser. I forbindelse med Region Sjællands Befolkningsundersøgelse i Næstved opbygges en forskningsbiobank med blod og oprenset DNA. En biobank vil kunne danne udgangspunkt for mange genetiske projekter fremover. Region Sjællands Befolkningsundersøgelse deltager i et internationalt samarbejde om biobanker (P3G= Public Population Project in Genomics). Afdelingslæge, ph.d., klinisk forskningslektor Christina Ellervik, Center for Trombose og Hæmostase, Næstved Sygehus. Fremtidig forskning indenfor dette felt inkluderer: 1) betydningen af oxidativt stress dannet ved jernophobning; 2) at finde ud af hvorfor nogle patienter udvikler sygdomstegn og andre ikke gør, samt hvorfor sygdommens sværhedsgrad er variabel - er der et samspil med andre gener, og hvordan er samspillet med livsstil i øvrigt? og 3) hvad er prognosen for patienter med hereditær hæmokromatose og diabetes? Laktoseintolerans Det andet område inden for mit forskningsfelt er laktoseintolerans. Laktoseintolerans er en tilstand, hvor der optræder gastro-intestinale symptomer (luft i maven, mavekramper, oppustethed og/eller diarre), når man indtager mælk eller mælkeprodukter. Laktoseintolerans opstår i løbet af barndommen/tidlig voksenliv på grund af en reduktion i produktionen af laktase enzym i tarmcellerne. Kun 10-20 % af nordeuropæerne er laktose intolerante sammenlignet med 70 % på verdensplan. Udbredelsen af laktosetolerans i norden menes at hænge sammen med vores tradition for kvæghold. En metaanalyse fra 2008 viser, at et højt indtag af mælk er associeret med en næsten 10 % lavere risiko for diabetes sammenlignet med personer, som har et lavt eller intet indtag af mælk. Studiet finder desuden en fordel ved højt mælkeindtag sammenlignet med lavt/ intet mælkeindtag i forhold til overlevelse, hjertekarsygdom samt kræft. ÅRSRAPPORT 2011 11

Mitokondriefunktionens betydning for spontane aborter og graviditetskomplikationer Alle projektdeltagere får taget blodprøver mhp. thyroidea-status samt bestemmelse af mitokondriefunktion. Hver fjerde kvinde oplever minimum én spontan abort. Årsagerne er mangfoldige- bl.a. nedsat stofskifte. Ph.d.-projektet GravThyr søger mekanismen bag sammenhængen, og hypotesen er, at subklinisk hypothyroidisme fører til spontan abort pga. mitokondriel dysfunktion. Et af flere ph.d.-projekter med udgangspunkt i Mitokondrieforskningsenheden i Sygehus Syd. Det er beskrevet i litteraturen, at subklinisk hypothyroidisme (let nedsat stofskifte) øger risikoen for obstetriske komplikationer som præeklampsi (svangerskabsforgiftning), fosterdød og perinatal mortalitet. Flere studier viser ligeledes, at forekomsten af thyroperoxidase antistof (TPOab) øger risikoen for spontan abort, abruptio placentae (moderkageløsning) samt præterm fødsel. Men der er endnu ikke nogen forklaring på sammenhængen. Behandling med levothyroxin til normalt TSH niveau er en simpel tabletbehandling, som ikke er kontraindiceret ved graviditet. Alligevel er der ikke konsensus om, hvorvidt denne gruppe skal behandles. Flere internationale pågående studier undersøger effekten af substitutionsbehandling til gravide med subklinisk hypothyroidisme (SH). Trods de mange studier, som bekræfter en sammenhæng, er der ikke internationalt enighed om, hvor- 12 ÅRSRAPPORT 2011

vidt der bør iværksættes screeningsprogrammer som forebyggelse. Der er mange overvejelser i forbindelse med indførelse af screening, herunder etik, økonomiske rammer, ressourcer i sundhedsvæsenet osv. Man kunne overveje, om alle yngre kvinder med et fremtidigt graviditetsønske skal tilbydes undersøgelse for thyroidea-status eller måske kun de, som oplever en spontan abort. Modsat ender hver 4.-5. graviditet i en tidlig spontan abort, hvor kun en brøkdel skyldes thyroid dysfunktion. Endelig kunne man indføre thyroidea-status i forbindelse med første graviditetsundersøgelse hos egen læge. Her tilbydes de gravide en række blodprøver bl.a. til bestemmelse af blodtype, antistoffer, hæmoglobin, infektioner fx. hepatitis B og doubletest til nakkefoldsscanning. Hvordan fremtidens anbefalinger bliver, afhænger blandt andet af forskning med henblik på større indsigt i mekanismen bag samt fordele og ulemper ved behandling. Et af spørgsmålene vil dette ph.d.-projekt forsøge at besvare. Projekt GravThyr Med udgangspunkt i Befolkningsundersøgelsen startede ph.d.-projektet GravThyr i slutningen af 2010. Projektet er et samarbejde mellem Medicinsk afdeling, hvor hovedvejleder Jan Kvetny er overlæge, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, hvor projektvejleder Jørn Kvist Thomsen er ledende overlæge samt Københavns Universitet. Desuden foretages alle analyser på Klinisk Biokemisk afdeling og Klinisk Patologisk afdeling. Første del af projektet omhandler forekomsten af SH og thyroperoxidase antistof (TPOab) blandt yngre kvinder i alderen 20-50 år. I forbindelse med Region Sjællands Befolkningsundersøgelse i Næstved har deltagerne fået taget blodprøver heriblandt thyroideastatus indeholdende thyroidea stimulerende hormon (TSH), triiodthyroxine (T3), frit thyroxin (T4) samt TPOab. Ligeledes har deltagerne udfyldt et omfangsrigt spørgeskema, hvor der findes et afsnit omhandlende graviditet. Her er bl.a. spurgt til, om den enkelte kvinde har oplevet minimum en spontan abort. Hvis de har svaret ja hertil, vil de indgå i projektdata. Det er velvidende, at vi dermed ikke kender årsagen til aborten. Herefter inddeles kvinderne efter deres thyroideastatus. I patientgruppen er registreret positiv TPOab ( 60 mu/l) eller SH. SH defineres som forhøjet TSH (> 3,4 mu/l) samt normal T3 og T4. Der er på nuværende tidspunkt analyseret data fra Befolkningsundersøgelsen med henblik på prævalens, som er præsenteret i henholdsvis gynækologisk og endokrinologisk regi. og eventuelle komplikationer. Blodprøverne analyseres med henblik på konventionel thyroideastatus samt mitokondriefunktion. Tidligere studier i Mitokondrieforskningsenheden har udviklet metoder til måling af mitokondriefunktionen in vitro ved mitokondriemembranpotentialet samt -massen ved flowcytometri. Derudover vil der bl.a. blive målt citratsyntase og ROS (Reactive Oxygen Species). Ved hjælp af OxyconPro apparatet måles iltoptagelsen in vivo. Patienten ligger blot stille og trækker vejret naturligt under en stor plastickappe i ca. 15 min., og dermed opnås en værdi for VO2. Projektdeltagerne udvælges efter samme kriterier som i delprojekt 1, dvs. alle deltagere er i fertil alder (defineret som mellem 20-50 år) og har minimum oplevet en utilsigtet abort. Patientgruppen har enten SH eller er positive for TPOab. I kontrolgruppen har alle kvinderne normal thyroidea-status. Der er planlagt inklusion af 80 kvinder i såvel patientgruppen som kontrolgruppen. Kvinder med kendt stofskiftesygdom ekskluderes. Inklusion af projektdeltagere til delprojekt 2 og 3 forventes at foregå i første halvår 2012. Tilsammen vil ovennævnte resultater give et billede af yngre kvinders mitokondriefunktion fordelt på henholdsvis gruppen med subklinisk hypothyroidisme og gruppen med normalt stofskifte. Et interessant og meget klinisk anvendeligt mål er at finde den cut-off værdi for TSH, hvor der er signifikant øget risiko for spontan abort. Læge, ph.d.-studerende Anne-Dorthe Feldthusen, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Næstved Sygehus. Klinisk undersøgelse Delprojekt 2 og 3 omhandler et klinisk studie. Projektdeltagerne indkaldes til undersøgelse af ca. ½ times varighed. Udover optagelse af anamnese, får projektdeltagerne taget blodprøver og målt iltoptagelse. Anamnesen har fokus på aborter, graviditeter ÅRSRAPPORT 2011 13

14 ÅRSRAPPORT 2011

Oversigt over forskning i Sygehus Syd 2011 Akutafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus 16 Akutafdelingen, Slagelse Sygehus 17 Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus 18 Anæstesiologisk afdeling, Næstved Sygehus 19 Anæstesiologisk afdeling, Slagelse/Ringsted Sygehuse 20 Arbejdsmedicinsk klinik, Slagelse Sygehus 21 Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Nykøbing Falster Sygehus 23 Geriatrisk afdeling, Slagelse Sygehus 24 Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Næstved/Nykøbing Falster Sygehuse 25 Kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus 27 Kirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus 28 Klinisk Biokemisk afdeling, Næstved Sygehus 29 Klinisk Fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Næstved Sygehus 31 Klinisk Immunologisk afdeling, Regional enhed 32 Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Regional enhed 33 Klinisk Patologisk afdeling, Næstved/Slagelse Sygehuse 37 Mammakirurgisk afdeling, Ringsted Sygehus 40 Medicinsk afdeling, Næstved Sygehus 41 Medicinsk afdeling, Slagelse Sygehus 43 Onkologisk/hæmatologisk afdeling, Sygehus Syd 45 Ortopædkirurgisk afdeling, Næstved Sygehus 48 Ortopædkirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus 49 Pædiatrisk afdeling, Næstved/Nykøbing Falster Sygehuse 50 Radiologisk afdeling, Slagelse Sygehus 53 Reumatologi/rehabilitering, Næstved/Slagelse/Nykøbing Falster Sygehuse 54 Øjenafdelingen, Næstved Sygehus 56 Øre-næse-hals afdelingen, Slagelse Sygehus 57 ÅRSRAPPORT 2011 15

Akutafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus Afdelingens indsatsområder: Hoftefraktur patienternes akutte forløb, hurtig implementering af VAS-skala, audit undersøgelse på sepsis behandling 1 år efter implementering, sundhedsfaglig og patientoplevet kvalitet i en nyetableret akutafdeling. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Maria Søe Mattsson, cand.scient.san., ph.d.-studerende. Hanne Jørsboe, ledende overlæge. Igangværende projekter: Etablering af en akut multidisciplinær behandlingsstrategi for patienter med mistanke om en hoftenær fraktur. Kontaktperson: Claus Rosenby Mortensen. Hurtig implementering af VAS-skala. Kontaktperson: Hanne Jørsboe. Implementering af klinisk retningslinje for Diagnostik og behandling af sepsis - et tværfagligt interventionsstudie. Kontaktperson: Helle Ipsen. Sundhedsfaglig og patientoplevet kvalitet i en nyetableret akutafdeling. Ph.d.-projekt. Kontaktperson: Maria Søe Mattsson. Finansiering: Region Sjælland, Forskningsenheden, Sygehus Syd, Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, E og H Henriksens Mindelegat. Kongresdeltagelse: Alle projekter deltog i Dansk selskab for akutmedicins årskonference 25.-26. november 2011. Maria Søe Mattsson: Patient perceived quality in an emergency department prisvinder for bedste foredrag. Claus R. Mortensen: An acute multidisciplinary treatment strategy for patients with a hip fracture. Postere/abstracts: An acute multidisciplinary treatment strategy for patients with a hip fracture. Implementation of a guideline for sepsis. Fast implementation of a visual analogue scale (VAS) in an emergency department. Maria Søe Mattsson: Patient oplevet kvalitet i en akutafdeling, Forskningens Dag, Næstved Sygehus. C.R. Mortensen: An acute multidisciplinary treatment strategy for patients with a hip fracture, Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine. Hanne B. Jørsboe: Fast implementation of a visual analogue scale (VAS) in an emergency department, Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine. Lourie: Implementation of a guideline for sepsis, Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine. Maria Søe Mattsson: Patienters oplevelse i en Akutafdeling, Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine, 2011. 16 ÅRSRAPPORT 2011

Akutafdelingen, Slagelse Sygehus Afdelingens indsatsområder: Deltagelse i en multicenterundersøgelse 3rd International Study. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Claus Lie, overlæge. Publikationer: Lærkholm C, Skriver C et al. Triage medfører hurtigere behandling af de mest syge. Ugeskrift for Læger 2011;173(40):2490-93. Kongresdeltagelse: Connie Lærkholm Hansen, Claus Lie: Akutkonference, Roskilde, 25.-26. november 2011. ÅRSRAPPORT 2011 17

Behandling af septisk chok, respiratorbehandling. Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Afdelingens indsatsområder: Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Henrik Guldager, overlæge, forskningsansvarlig. Kathrin Columbjerre, overlæge, klinisk lektor. Igangværende projekter: The Cooling and Surviving Septic shock (CASS) Study en privat initieret multicenterundersøgelse. Kontaktperson: Henrik Guldager. Finansiering: Usikker på nuværende tidspunkt. Publikationer: Schäfer CN, Guldager H, Jørgensen HL. Multi-organ dysfunction in bodybuilding possibly caused by prolonged hypercalcemia due to multi-substance abuse: case report and review of the literature. Int J Sports Med 2011 Jan;32(1):60-5. Madsen KR, Guldager H, Rewers M, et al. Guidelines for Percutaneous Dilatational Tracheostomy (PDT) from the Danish Society of Intensive Care Medicine (DSIT) and the Danish Society of Anesthesiology and Intensive Care Medicine (DASAIM). Dan Med Bull. 2011 Dec;58(12):C4358. 18 ÅRSRAPPORT 2011

Anæstesiologisk afdeling, Næstved Sygehus Afdelingens indsatsområder: Anæstesi, intensiv, opvågning, OP, sterilcentral, palliativ enhed. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Ingelise Brynjolf, overlæge. Igangværende projekter: Scandinavian Starch for Severe Sepsis/Septic Shock (6s) trial. Kontaktperson: Helle Scharling Pedersen. Hjernens oxygenering under anæstesi til elektivt sectio. Kontaktperson: Visti Thorbjørn Foss. Publikationer: Mondrup F, Brabrand M, Folkestad L, Oxlund J, Wiborg K, Sand N, Knudsen T. In-hospital resuscitation by in situ simulation: A prospective simulation study. Scandinavian Journal of Truma, resuscitation and emergency Medicine 2011, 19:55. Kongresdeltagelse: 11 deltagere fra Anæstesiologisk afdeling: DASAIM (dansk selskab for anæstesi og intensiv), 10.-12. november 2011. 2 deltagere fra Anæstesiologisk afdeling: Intensiv terapi, Hindsgavl, 28.-29. januar 2011. 1 deltager fra Anæstesiologisk afdeling: ESA Kongres (euro anaestesia), 10.-14. juni 2011. 1 deltager fra Anæstesiologisk afdeling: Obstetrisk anæstesi, London, 7.-9. november 2011. 1 deltager fra Anæstesiologisk afdeling: SSA (skandinavisk anæstesi), Bergen, 15.-17. juni 2011. 1 deltager fra Anæstesiologisk afdeling: ESICM (intensiv kongres), Berlin, 1.-5. oktober 2011. 1 deltager fra Anæstesiologisk afdeling: Critical bleeding, 5.-6. september 2011. ÅRSRAPPORT 2011 19

Anæstesiologisk afdeling, Slagelse/Ringsted Sygehuse Afdelingens indsatsområder: Sygehusenes anæstesifunktion, intensiv afdeling, operations- og sterilafdeling, samt centralt og ambulantkirurgisk opvågningsafsnit. Anæstesi ydes til akut, elektiv og ambulant kirurgi indenfor specialerne ortopædkirurgi, kirurgisk gastroenterologi, central karkirurgi, øre-næse-hals, tandbehandling, mammakirurgi samt til mindre indgreb og undersøgelser såsom endoskopier, ECT-behandling og DC-konvertering. Der ydes intensiv terapi og observation til kirurgiske og medicinske patienter, samt akutte tilsyn på andre afdelinger og i modtagelsen. Den forskningsansvarlige overlæge samtaler med alle nyansatte læger om deres forskningsinteresse og -ressourcer og vejleder dem i videre forløb. Hver anden uge afholdes Journal Club. Der er fast forskningssession på yngre lægers tutordage. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Thomas Thougaard, uddannelsesansvarlig overlæge. Anne Thorkilsen Skafte, klinisk udviklingssygeplejerske. Susanne Iversen, overlæge. Niels Erikstrup Clausen, reservelæge. Mark Lutz Niegsch, reservelæge. Hanne Margrethe Hansen, overlæge (fraflyttet, nu ekstern). Niels Foldager, forskningsansvarlig overlæge. Igangværende projekter: Kvalitetsregistrering: Præhospital brug af AutoPulse i Region Sjælland. Kontaktperson: Thomas Thougaard. Finansiering: Egen indsats. Tidlig mobilisering af den intensive patient - i forventning om bevaret livskvalitet og kortere indlæggelsestid. Kontaktperson: Anne Thorkilsen Skafte. Finansiering: Sygehus Syds forskningsfond (67.995 kr.). Post-operativ smertebehandling: Gabapentin-dosis-respons-studium af mammakirurgiske patienter. Kontaktperson: Hanne Margrethe Hansen. Finansiering: Sygehus Syds forskningsfond (3 ugers frikøb). Effects of hydroxyethyl starch 130/0.4 compared with balanced crystalloid solution on mortality and kidney failure in patients with severe sepsis. The 6S Trial - Scandinavian Starch for Severe Sepsis/Septic Shock Trial Multicenterstudium. Kontaktperson: Susanne Andi Iversen. Hjertestopberedskab hos alment praktiserende læger i Danmark. Kontaktperson: Mark Niegsch. Finansiering: TrygFonden (36.472 kr.). 20 ÅRSRAPPORT 2011

Arbejdsmedicinsk klinik, Slagelse Sygehus Afdelingens indsatsområder: Årsager til indeklimarelaterede symptomer, sygdomme i bevægeapparatet ved løb, sygdomme i bevægeapparatet ved malerarbejde, infektioner ved erhvervsmæssig kontakt med dyr. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Rolf Petersen, ledende overlæge, ph.d. Carsten Franck, overlæge. Inge Gregersen Sørensen, 1. reservelæge. Jacob Schelde, reservelæge. Rebekka Slagor, reservelæge. Anne-Marie Hjort Madsen, reservelæge. Igangværende projekter: Center for Indeklima- og Stressforskning (CIS). Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus indgår i et murstensløst center omkring forskning i indeklima og stress. I centret indgår desuden de arbejdsmedicinske klinikker på Bispebjerg og i Køge. Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus, har for tiden formandskabet for centret. Indeklimadatabase. Arbejdsmedicinsk Klinik har i 2011 i CIS-regi stået for opbygningen af en indeklimadatabase, hvori der indgår 3.500 personer med oplysninger om indeklimarelaterede symptomer, påvirkninger fra indeklimaet og oplysninger om arbejdspladsen. Det drejer sig om personer, der arbejder i bygninger uden kendte indeklima problemer, og databasen kan derfor anvendes som reference i forbindelse med aktuelle undersøgelser af indeklimaklager. Kontaktperson: Carsten Franck. Finansiering: Internt. Samarbejde med NFA. Arbejdsmedicinsk Klinik indgår i et samarbejde med Indeklimasektionen på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vedrørende øjenirritation hos kontoransatte. Kontaktperson: Carsten Franck. Finansiering: Internt. SHARM (The Shoulder Arm Project). Samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Glostrup og Herning. En undersøgelse foretaget på Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse har vist, at kvindelige malere ca. dobbelt så hyppigt som mandlige får anmeldt en sygdom i bevægeapparatet til Arbejdstilsynet som arbejdsbetinget. I samarbejde med ovennævnte to arbejdsmedicinske klinikker og malerfagets arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer foretages en undersøgelse af belastningerne i faget og sygdomsforekomsten. Projektet er hjemmehørende på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital med ph.d.-studerende ansat. Kontaktperson: Rolf Petersen. Finansiering: Arbejdsmiljøforskningsfondet (5,4 mio. kr.). Risikofaktorer for løbeskader. Løbetræning er blevet tiltagende populært i den danske befolkning. Denne popularitet kan bekræftes ved, at estimeret 25 % af befolkningen løbetræner og ved den store deltagelse ved løbearrangementer som f.eks. DHLstafet. Skadesforekomsten hos løbere er høj, og forskningen på området mangler at klarlægge entydige årsags mekanismer. I projektet planlægges det at undersøge, om der eksisterer et dosis-respons forhold, således at løbemængden kan nedsættes, uden at konditionen forringes, men skadesforekomsten falder. Kontaktperson: Jacob Schelde. Finansiering: Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond og internt. ÅRSRAPPORT 2011 21

Publikationer: Petersen R, Hannerz H, Tüchsen F, Egerton JR. Meningitis, sepsis and endocarditis among workers occupationally exposed to pigs. Occupational Medicine 2011;61:437-439. Sørensen I, Jacobsen P, Gyntelberg F, Suadicani P. Occupational and other predictors of herniated lumbar disc disease a 33-year follow-up in The Copenhagen Male Study. Spine 2011;36:1541-6. Kongresdeltagelse: Rolf Petersen: Meningitis, sepsis and endocarditis among workers occupationally exposed to pigs, 22nd International Conference on Epidemiology in Occupational Health, Oxford, 7.-9. september 2011. Rolf Petersen: SHARM (shoulder-arm) - projektet. Årsager til kønsforskelle i udviklingen af bevægeapparatslidelser, Arbejdsmiljøforskningsfondens konference 2011, København, 2. november 2011. 22 ÅRSRAPPORT 2011

Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Nykøbing Falster Sygehus Afdelingens indsatsområder: Stressforskning gennem deltagelse i projektet OSH (Organisationsændringer, Stress og Helbred). Gruppeundersøgelser, der har karakter af projekter, udføres efter behov med udgangspunkt i konkrete henvendelser om arbejdsmiljøproblemer. Gruppeundersøgelser resulterer typisk i en rapport, men ikke i en egentlig publikation. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Morten Blønd, forskningsansvarlige overlæge. Igangværende projekter: OSH (Organisationsændringer, Stress og Helbred) er et samarbejdsprojekt med Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus, Anvendt KommunalForskning og Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Formålet er at beskrive psykiske og fysiologiske forhold i forbindelse med strukturreformen af kommuner og amter. Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Publikationer: Eller NH, Nielsen SF, Blønd M, Nielsen ML, Hansen AM, Netterstrøm B. Effort reward imbalance, and salivary cortisol in the morning. Biol Psychol. 2011 Dec 1. [Epub ahead of print] Meyer-Baron M, Schäper M, Knapp G, Lucchini R, Albini E, Bast-Pettersen R, He S, Yuan H, Niu Q, Wang XL, Yang YJ, Iregren A, Sjögren B, Blond M, Laursen P, Netterstrom B, Mergler D, Bowler R, van Thriel C. Statistical means to enhance the comparability of data within a pooled analysis of individual data in neurobehavioral toxicology. Toxicol Lett. 2011 Oct 10;206(2):144-51. Epub 2011 Jul 7. Eller NH, Blønd M, Nielsen M, Kristiansen J, Netterstrøm B. Effort reward imbalance is associated with vagal withdrawal in Danish public sector employees. Int J Psychophysiol. 2011 Sep;81(3):218-24. Epub 2011 Jul 1. Postere: Anne Mette Madsen, Kira Tendal, Vinni Mona Hansen, Ivar Heltberg, Thora Brendstrup Katarina Gundsø Johnsen, Torben Sigsgaard and Vivi Schlünssen: Exposure to airborne enzymes in occupational settings where organic material is handled, Organic Dust Tromsø Symposium, Tromsø, Norge, 3.-6. april 2011. ÅRSRAPPORT 2011 23

Geriatrisk afdeling, Slagelse Sygehus Afdelingens indsatsområder: Kompetenceudvikling, implementering af evidensbaseret sygepleje og e-health koncept. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Tine Varmarken, klinisk udviklingssygeplejerske. Lars P. Laugesen, ledende overlæge. Igangværende projekter: PROHIP - bedre kvalitet i sygeplejen for patienter i nyt hofteprojekt. Kontaktperson: Gitte Sonne. Finansiering: Intern finansiering: 83.000 kr. lønudgifter. Ekstern finansiering: Europæiske Union Interreg IV A (746.992,20 EUR) - hele projektperioden på 3 år. Egen finansiering: 44.730 EURO (i 2010). ADEX Opretholdelse af kognitivt og dagligt funktionsniveau, livskvalitet og fysisk funktion ved Alzheimers sygdom effekt af fysisk træning. Kontaktperson: Robert G. Gergelyffy. Finansiering: Selvfinansiering (12.527 kr.). Ekstern finansiering: DSR Det Strategiske Forskningsråd (40.381 kr.). Kongresdeltagelse: EFORT (European Federation of National Orthopaedics and Traumatology), København, 1.-4. juni 2011. Postere/abstracts: Dokumentationskonference, DASYS (Dansk Sygeplejeselskab), Århus, 15.-16. september 2011. PROHIP Statuskonference: Klinisk udvikling i behandling og pleje af patienter med hofteartrose og fraktur, med fokus på urinretention, konfusion, rehabilitering, ernæring og tryksår, Lund, 20. september 2011. PROHIP Statuskonference: Klinisk udvikling i behandling og pleje af patienter med hofteartrose og fraktur, med fokus på urinretention, konfusion, rehabilitering, ernæring og tryksår, Slagelse, 29. september 2011. 24 ÅRSRAPPORT 2011

Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Næstved/Nykøbing Falster Sygehuse Afdelingens indsatsområder: Afdelingen i Næstved har regionsfunktion for sårbare gravide og gravide med et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler, idet regionens familieambulatorium ligger her, desuden regionsfunktion for komplicerede graviditeter. Der er en stor almengynækologisk produktion med fokus på laparoskopiske og vaginale indgreb samt accellerede patientforløb. Afdelingen i Nykøbing har regionsfunktion indenfor urogynækologi og en stor gynækologisk dagkirurgisk produktion samt visiterede fødsler. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Jørn Kvist Thomsen, forskningsansvarlig, ledende overlæge. Anne-Dorthe Feldthusen, læge, ph.d.-studerende. Jacob Stokholm, læge, ph.d.-studerende. Igangværende projekter: GravThyr sammenhæng mellem subklinisk hypothryreoidisme og tidlige spontane aborter, samt graviditetskomplikationer på baggrund af mitokondrial dysfunktion. Kontaktperson: Anne-Dorthe Feldthusen. Finansiering: Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Sygehus Syd, Forskningsenheden, Sygehus Syd samt Region Sjælland, Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige forskningsfond (93.000 kr.), Forskningsenheden, Sygehus Syd (55.000 kr.). Transmission af vaginal mikroflora fra mor til barn ved fødslen. Et delstudie i ABC-kohorten. Kontaktperson: Jacob Stokholm. Finansiering: Forskningsenheden, Sygehus Syd, Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond (175.000 kr.), Sygehus Syds forskningsfond (90.000 kr.). Transvaginal Tape operation for stress inkontinens. Disputatsarbejde, der skal belyse: 1. karakteristik af henviste inkontinenspatienter 2. intra- og postoperative komplikationer 3. følgende faktorers indflydelse på operationsresultatet og blærefunktion: alder, BMI, tidligere inkontinensoperationer og antal fødsler 4. Langtidsopfølgning efter operation. Kontaktperson: Jens Prien-Larsen. Finansiering: Sygehus Syds forskningsfond (26.000 kr.). Publikationer: Søndergaard KS, Filtenborg AT. Tubaprolaps og klamydiaperitonitis efter hysterektomi. Ugeskr Laeger 2011 Juli 11. Kongresdeltagelse: Jakob Stokholm: Antibiotic use during pregnancy changes the vaginal microflora at birth. ECCMID, 7.-10. maj 2011. Kristensen TT, Feldthusen AD et al.: Thyroid hormone effect on mitochondrial function is dependent of age in lean women, European Thyroid Association meeting, Krakow, 10.-14. september 2011. Anne-Dorthe Feldthusen: GravThyr-subclinical hypothyreoidisme and pregnancy outcome, Congress of European Society of Gynecology, København, 8.-11. september. ÅRSRAPPORT 2011 25

Postere/abstracts: Anne-Dorthe Feldthusen: GravThyr subclinical hypothyreoidisme and pregnancy outcome, Forskningens Dag, Næstved Sygehus, 9. september 2011. Jakob Stokholm: Antibiotic use during pregnancy changes the vaginal microflora at birth, Forskningens Dag, Næstved Sygehus, 9. september 2011. MF Hansen: Atypisk polypoid adenoma et diagnostisk dilemma, Forskningens Dag, Næstved Sygehus, 9. september 2011. Anne-Dorthe Feldthusen: GravThyr-relation between thyroid hormone stimulated mitochondrial function and pregnancy outcome in subclinical hypothyroidisme, ph.d.-dag, Panum, KU, 12. maj 2011. 26 ÅRSRAPPORT 2011

Akutte tilstande og benigne ano-rektale sygdomme. Kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Afdelingens indsatsområder: Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Ole Olsen, overlæge, dr.med., lektor, Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU. Igangværende projekter: Akut pancreatitis og hyperlipidæmi. Et registerstudie med Klinisk Kemisk afdeling. Kontaktperson: Ole Olsen. Finansiering: Henriksens fond (40.000 kr.). THD. En ny operation til hæmoridebehandling. Kontaktperson: Klaus Harste. Finansiering: Intern (ca. 60.000 kr.). Gastrisk bypass operationer. En lokal opgørelse af indlæggelseshyppighed. Kontaktperson: Ole Olsen. Finansiering: Ingen finansiering. Fedme. Taskforce ved IRS. Kontaktperson: Ole Olsen. Publikationer: Bremholm L, Ejstrup P, Olsen O, Møller Pedersen F, Sell M, Schulz N, et al. Akut Pancreatitis. En guideline. (Dansk selskab for hepatologi og gastroenterologi). www. DSGH.dk. Postere/abstracts: A Kovaleva, O Olsen, B Jacobsen: Laparoskopisk operation af paraoesofageale hernier, Forskningens Dag, Næstved Sygehus, 9. september 2011. ÅRSRAPPORT 2011 27

Kirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus Afdelingens indsatsområder: Kolorektal kirurgi, traume, neuroendokine tumor, endoskopi. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Kenneth Højsgaard, afdelingslæge, forskningsansvarlig, lektor, ph.d.-studerende. Igangværende projekter: Evaluering af det kolorektale pakkeforløb på Slagelse Sygehus. Kontaktperson: Kenneth Højsgaard Jensen. Analrørsfjernelse ved Hartmann s procedure. Kontaktperson: Kenneth Højsgaard Jensen. Case-rapport: Penetrerende knivstik af venstre ventrikel. Kontaktperson: Kenneth Højsgaard Jensen. Evaluering af traumekriterierne på et lvl. 2 traumecenter. Kontaktperson: Kenneth Højsgaard Jensen. Vacuum-assisted wound Closure and Mesh-Mediated Fascial Traction (VAWCM)-feasibility in a Danish surgical setting. Kontaktperson: Kenneth Højsgaard Jensen. Publikationer: Perdawid SK, Hemmingsen L, Boesby S; on behalf of The Danish Colorectal Cancer Group. Survival after elective surgery for colonic cancer in Denmark. Colorectal Dis. 2011 Sep 12. doi: 10.1111/j.1463-1318.2011.02821.x. [Epub ahead of print]. PubMed PMID: 21910816. Perdawid SK, Andersen OB. Acceptable results of early closure of loop ileostomy to protect low rectal anastomosis. Dan Med Bull. 2011 Jun;58(6):A4280. PubMed PMID: 21651876. Postere/abstracts: Kenneth Højsgaard Jensen: Chromogranin A as a predictor of progression, regression or stable disease in ileo-cecal neuroendocrine tumors, ENETS, Lissabon. 28 ÅRSRAPPORT 2011

Klinisk Biokemisk afdeling, Næstved Sygehus Afdelingens indsatsområder: Klinisk epidemiologi herunder gennemførelse af Befolkningsundersøgelsen i Næstved. Forskning inden for trombose og hæmostase samt metaboliske sygdomme inden for jernstofskiftet, cholesterol og lactoseintolerans. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Lise Bathum, ledende overlæge, lektor med forskningsopgaver ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. Arne Bremmelgaard, specialeansvarlig overlæge, dr. med., forskningsansvarlig. Christina Ellervik, klinisk forskningslektor, afdelingslæge, ph.d. Cholesterol og overlevelse. Kontaktperson: Lise Bathum. Igangværende projekter: Koagulationsændringer ved malign hæmatologisk sygdom. Kontaktperson: Arne Bremmelgaard. Befolkningsundersøgelsen. Kontaktperson: Christina Ellervik. Finansiering: Sygehus Syds forskningsfond (50.000 kr.), TrygFonden (750.000 kr.), Boserupfonden (100.000 kr.), FI-styrelsen (38.000 kr.), Næstved Kommune, Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond (234.000 kr.), Gregor Jemec (70.000 kr.). EKG: morfologi, lang QT, arytmi. Kontaktperson: Christina Ellervik. Finansiering: Københavns Universitet (50.000 kr.). Lactose intolerans. Kontaktperson: Christina Ellervik. Finansiering: Tidligere finansieret. Hæmokromatose. Finansiering: Tidligere finansieret. Diabetes: Follow-up Inflammation og oxidativt stress Finansiering: Københavns Universitet (50.000 kr.). EKG Ferritin og total død/cancer Depression Subklinisk hypothyroidisme. Finansiering: Tidligere finansieret. Publikationer: Ellervik C, Mandrup-Poulsen T, Andersen HU, Tybjærg-Hansen A, Frandsen M, Birgens H, Nordestgaard BG. Elevated transferrin saturation and risk of diabetes: three population-based studies. Diabetes Care. 2011 Oct;34(10):2256-8. ÅRSRAPPORT 2011 29

Ellervik C, Tybjaerg-Hansen A, Nordestgaard BG. Risk of cancer by transferrin saturation levels and haemochromatosis genotype: population-based study and meta-analysis. J Intern Med. 2011 May 23. doi: 10.1111/j.1365-2796.2011.02404.x. [Epub ahead of print]. Ellervik C, Tybjærg-Hansen A, Nordestgaard BG. Total mortality by transferrin saturation levels: two general population studies and a metaanalysis. Clin Chem. 2011 Mar;57(3):459-66. Postere/abstracts: Ellervik C, Tybjærg-Hansen A, Nordestgaard BG: Total mortality by transferring saturation levels: two population studies and a meta-analysis, International Bio-Iron Society, Vancouver, Canada, maj 2011. Ellervik C: European Congress of Cardiology, Stepwise increasing levels of HsCRP are associated with long QT, Paris, september 2011. Kongresdeltagelse: Lise Bathum: Den 10. danske kongres i Klinisk Biokemi, 2 dage 2011. Arne Bremmelgaard: Årsmøde Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, Aalborg, 26.-27. maj 2011. Arne Bremmelgaard: XXIII Congress of the International Society on Thrombosis and Haemostasis, Kyoto, Japan, 23.-28. juli 2011. Christina Ellervik: International Bio-Iron Society, Vancouver, Canada, maj 2011. Christina Ellervik, A Tybjærg-Hansen, BG Nordestgaard: Total mortality by transferring saturation levels: two population studies and a meta-analysis. Christina Ellervik: Stepwise increasing levels of HsCRP are associated with long QT, European Congress of Cardiology, Paris, september 2011. 30 ÅRSRAPPORT 2011