1.0 Indledning... 3 1.1 Problemfelt... 3. 1.2 Problemformulering... 5. 1.3 Arbejdsspørgsmål... 5. 1.4 Afgrænsning... 6. 1.5 Begrebsafklaring...

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1 Problemfelt... 3 1.2 Problemformulering... 5 1.3 Arbejdsspørgsmål... 5 1.4 Afgrænsning... 6 1.5 Begrebsafklaring... 7 2.0 Metode... 9 2.1 Metodiske valg... 9 2.1.1 Analysens opbygning og formål... 10 2.1.2 Det kvalitative interview... 11 2.2 Hermeneutikkens betydning for interview som metode... 15 2.2.1 Skeptiske refleksioner over hermeneutisk tilgang til interview... 16 3.0 Teori... 17 3.1 Den filosofiske hermeneutik... 17 3.2 Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) og Teamdiamanten... 21 3.3 Ulrich Beck... 25 3.4 Richard Sennett... 29 Side 1 af 95

4.0 Analyse... 32 4.1 Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at persontypeteste teams?... 32 4.2 Hvorledes har samfundsudviklingen betydning for anvendelse af persontypetest?... 41 4.3 Hvorledes kan persontypetest diskuteres og forstås, med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik?... 51 5.0 Konklusion... 56 6.0 Projektets validitet... 59 7.0 Perspektivering... 60 8.0 Litteraturliste... 62 8.1 Bøger... 62 8.2 Internetkilder... 64 8.3 Artikler... 65 9.0 Bilag... 66 9.1 Interview med Søren og Rosmarie... 66 9.2 Interview med Lone... 78 9.3 Teamdiamantens roller... 92 9.4 Interviewguide... 93 Side 2 af 95

1.0 Indledning For at du som læser kan få mest muligt ud af vores projekt, vil vi nu præsentere, på hvilken baggrund dette projekt er baseret. Baggrunden for projektet er projektgruppens fælles nysgerrighed for, hvorfor man bruger persontypetests på arbejdsmarkedet, og hvad de kan bidrage med. Hvorfor er tests blevet en stor del af erhvervslivet, og hvad er det et udtryk for. Denne undren gjorde os opmærksomme på, at vi havde nogle forforståelser, som kom til udtryk gennem vores diskussioner. Som projektgruppe ved vi, at gruppearbejde er en kompleks arbejdsform, hvor forskellige mennesker skal fungere sammen. Derfor fandt vi det interessant, at man på papiret kan sammensætte et korrekt team. Da vi allerede var i kontakt med et team i Økonomistyrelsen, fik vi adgang til testresultater og kunne anvende disse i analysen. Vi har en antagelse om, at kategorisering af mennesker må hænge sammen med arbejdets organisering og dermed også samfundsudviklingen. Vi fandt det paradoksalt, at man i et samfund med fokus på selvudvikling, kategoriserer mennesker. Vi betragter mennesket som et komplekst individ, der er påvirket af sin omverden med sin egen subjektive forståelse. Denne opfattelse af mennesket har indflydelse på, hvorledes vi ser på persontypetests og brugen af disse også kaldet videnskabsteori. Projektet skal på baggrund af ovenstående læses ud fra tre forskellige niveauer: Individ, samfund og videnskabsteori. 1.1 Problemfelt I det senmoderne samfund er mennesket blevet mere frit. Mennesket er ikke længere fastlåst i generationers erhverv, og det bliver dermed op til individet selv at skabe sit eget liv og karriere. Den sociale arv er gradvist blevet mindre, og den enkeltes muligheder er ikke begrænset i samme grad som tidligere. Denne udvikling mod et mere frit samfund, har øget fokus på individet, der ikke længere kan kategoriseres efter klasse (Jacobsen, 2007:447). Denne individualitet har også bevæget sig med ind i erhvervslivet, hvor der i dag er højt fokus på individets faglige kvalifikationer, og ikke mindst personlige kompetencer. Mennesket ses dermed ikke bare som en del af et større maskineri, hvor identiteten ikke er vigtig. I dag er arbejdspladsen interesseret i at kende til Side 3 af 95

medarbejderens personlighed før ansættelsen, da det er meget få arbejdsfunktioner, der ikke indeholder interaktion med andre mennesker. Det bliver altså centralt, at medarbejderen er i stand til at arbejde godt sammen med den resterende medarbejderstab (Hvid og Møller, 2004:128f). Ovennævnte udvikling er beskrevet utallige steder, ligesom menneskets individualitet og selvstændighed ikke betvivles af mange, men sideløbende med denne udvikling, har der været en enorm stigning indenfor brugen af persontypetests. Efter besvarelse af en række spørgsmål, er testen i stand til at udpege testpersonen som en bestemt type. På nuværende tidspunkt tager over 3,5 millioner(holtlenskjold.dk 6-12-08) mennesker hvert år en MBTI test, i deres daglige arbejde eller i forbindelse med ansættelse (ing.dk 6-12-08). Vi finder det spændende, at man i en tid med øget fokus på differentiering af mennesker, samtidig ønsker at kategorisere dem. Man kan derfor betvivle ovennævnte udsagn om, at mennesker ikke længere anses som elementer i et større maskineri. Brugen af persontypetests kan undersøges, ved at inddrage virksomhederne og spørge, hvorfor de gør brug af dem. Måske er det nødvendigt i et samfund, hvor der konstant kræves omstillingsparathed på arbejdsmarkedet, og udskiftningen således er stor på en gennemsnitlig arbejdsplads. Individets inddragelse er vigtig, da det er dem der anvender testene i dagligdags praksis. Vi finder det dog samtidig, i særdeleshed spændende, at diskutere problemstillingen i et samfundsperspektiv, og finde ud af, hvad det er for en slags samfund, der lægger op til, at man kan måle og veje mennesker, ud fra en test. Vores fokus har koncentreret sig om teamarbejde. Vi finder det oplagt, da vi selv er en gruppe personer, der sammen skal løse en opgave. Det kan til tider være svært at få et samarbejde med mange mennesker til at køre gnidningsfrit, og vi vil efter vores erfaring med gruppearbejde hævde, at teamarbejde er en meget nuanceret og kompleks arbejdsform, hvor mange elementer skal gå op i en højere enhed. Netop derfor fandt vi det spændende, at man på papiret kan sammensætte et perfekt fungerende team, udelukkende ud fra teoretiske tests. Kan man med andre ord forudsige virkeligheden, før man har været der. Vi stiller spørgsmålstegn ved, om persontypetests kan sige nok om individet og om de er valide. Kan man for eksempel sikre sig at testpersonen svarer ærligt på spørgsmålene, og hvorledes kommer kemi mellem mennesker til udtryk via en test. Vi Side 4 af 95

finder det således spændende at diskutere, om det er muligt at sammensætte et team ud fra testresultater. Vi undres over denne tillid til tests, men finder det i lige så høj grad interessant at finde ud af, hvad det er der medvirker til, at tests anvendes i så udbredt grad i dag. Er det blevet en trend i forbindelse med øget individualisering og en kultur, hvor man helst skal coaches til at leve livet, eller bidrager persontypetests som et seriøst hjælpemiddel for utallige ledere og teammedarbejdere. Der må findes gode argumenter for, at 3.5 millioner mennesker vælger at bruge tests i daglig praksis, og vi ser frem til at forstå udviklingen fra de involveredes side, såvel som i en større samfundsmæssig sammenhæng. For at belyse problemstillingerne bedst muligt, har vi udformer følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvilke problemstillinger er der ved at bruge persontypetest i forbindelse med sammensætningen af et team, og hvad er det et udtryk for i samfundet? For at besvare denne problemformulering, er vi kommet frem til tre spørgsmål, hvorigennem vi mener at kunne afdække problemfeltet bedst muligt. 1.3 Arbejdsspørgsmål 1. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at persontypeteste teams, og kan det lade sig gøre at sammensætte et team ud fra persontypetests? 2. Hvorledes har samfundsforandringer betydning for anvendelse af persontypetests? 3. Hvorledes kan persontypetest diskuteres og forstås, med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik? Side 5 af 95

For at holde fokus på vores problemformulering, og besvare denne bedst muligt, har vi været nødsaget til at begrænse os. Nedenfor redegøres for vores bevidste fravalg. 1.4 Afgrænsning Vi har i projektet valgt, at diskutere om persontypetest er en brugbar metode til at sammensætte et team. Da der findes mange forskellige persontypetests udviklet på baggrund af Jungs typologi, har vi valgt at begrænse os til MBTI testene, da dette er nogle af de hyppigst anvendte tests, og samtidig er det de tests vores informanter har taget. På baggrund af det store marked der findes indenfor persontypetest, og vi afgrænser os derfor fra at forholde os til andre. Vi har valgt at diskutere ud fra Richard Sennetts teori, da han direkte siger noget om teamarbejde. Da Sennett er amerikaner og hans teorier sandsynligvis er udviklet med en amerikansk baggrund, adskiller hans forforståelse sig fra vores forforståelse, da det danske samfund adskiller sig fra det amerikanske. Vi har derfor fravalgt at undersøge denne forforståelse gennem en sammenligning af den amerikanske samfundshistorie og arbejdsmarkedsudvikling i forhold til den danske, men kun at betragte problemfeltet og Sennett gennem vores egen forforståelse. Vi er opmærksomme på, at samfundsudviklingen ikke kun beror på en ændring i arbejdets organisering, men også på en økonomisk og politisk udvikling, som er dele af helheden, og at disse derfor også har haft en indflydelse på arbejdsmarkedets udvikling. Det er dog arbejdsmarkedet og persontypetests, der er i fokus i projektet, og vi afgrænser os derfor fra en dybere diskussion af den økonomiske og politiske udvikling. I valget af informanter, afgrænsede vi os fra at interviewe hele teamet, da teamet var under intensivt arbejdspres på grund af sammenlægning af ministerierne, og derfor ikke havde tid til yderligere interviews. Inden vi redegør for vores metodevalg, finder vi det nødvendigt, at forklare centrale begreber i projektet, så der ikke opstår sproglige misforståelser. Vi har også valgt at afgrænse os fra at inddrage konsulenter. Vi mener, at konsulenterne er vigtige, da de er den primære formidler af persontypetest til virksomhederne. De skal certificere HR-medarbejdere og ledere til at bruge disse tests, og dermed forebygge misbrug af testene. Vi har af plads- og tidsmæssige begrænsninger valgt ikke at se på denne del. Side 6 af 95

1.5 Begrebsafklaring Solidaritet Vi ser solidaritetsbegrebet som samhørighed og sympati mellem mennesker, der vises ved at hjælpe og støtte hinanden. Vi afskærer os derfor fra at se solidaritet som en form, hvor man er i en presset situation, og derfor står last og brast med hinanden. Persontypetest Persontypetest er en form for personlighedstest. Det er en test, som har til hensigt at vise, hvordan det enkelte individ navigerer i forhold til omverdenen. Man vil, ifølge denne test, agere efter den persontype man er. Dette begreb er baseret på C. G. Jungs typepsykologiske teori. Vi omtaler én persontypetest, MBTI. Der bliver dog også omtalt JTI-test i vores empiri, men da forskellen mellem disse to tests er at MBTI er i papirform og JTI er elektronisk, mener vi at de er stort set identiske. Individualisering Individualiseringen henviser til, at der i stigende grad har været tendenser til, at individet bliver mere uafhængigt. Eksempler på dette kan være, at muligheden for at bryde den sociale arv aldrig har været større. Mennesker tænker ikke længere i bestemte klasser og fællesskaber, såsom fagforeninger og arbejderklasse. I stedet er det i langt højere grad op til individet selv at bestemme, hvad det har lyst til (Rasborg, 2007:467). Senmoderne samfund Det nutidige samfund, der er præget af en stigende individualisering og opbrud af traditioner. Post-klasse samfund Henviser til vores samfund i dag, beskrevet fra Ulrich Becks synspunkt, hvor klassestrukturerne er blevet opløst, og der i stedet for forekommer en øget institutionel afhængighed (Rasborg, 2007:467). Side 7 af 95

Team En arbejdsgruppe bestående af 3-15 medarbejdere, der har et fælles ansvar overfor en arbejdsopgave. Forforståelse Forforståelse er et produkt af tidligere forståede ting, som er en erfaringsbaseret forståelse dannet gennem historie, kulturel arv og traditioner (Højbjerg, 2007:322). Begrebet stammer fra den filosofiske hermeneutik. Livsverden Livsverdenbegrebet indbefatter i dette projekt alle livsområder, og derved også menneskers professionelle virke (Kristensen, 2007:283). Side 8 af 95

2.0 Metode Vi har valgt at opdele vores metode i to afsnit: 1. Metodiske valg 2. Hermeneutisk udgangspunkt for interview 2.1 Metodiske valg I projektet diskuteres det, hvorvidt persontypetest er et anvendeligt redskab til sammensætning af teams, og om den øgede brug af test kan sammenkædes med samfundsudviklingen. Vi har valgt at undersøge problemstillingen ved hjælp af forskellige teorier, som suppleres med relevant empiri i form af kvalitative interviews. I afsnit 2.1.2 er der en kort introduktion til interviewpersonerne og det team de arbejder i. Interviewpersonerne, og resten af deres team, har alle taget en persontypetest. Resultatet af persontypetesten inkluderes i analysen i samspil med teori, interviews og empiri, og vi mener derigennem at kunne foretage en diskussion af emnet. Vores ene teoretiker er Ulrich Beck. Vi finder hans betragtning af det senmoderne samfund særdeles relevant for vores projekt. Vi søger at få svar på, hvilke ændringer der har været de seneste år i samfundsstrukturen, og hvorledes det påvirker synet på det enkelte menneske, og det enkelte menneskes selvopfattelse. I særdeleshed finder vi Becks behandling af den øgede individualisering interessant, da det kan danne grobund for en diskussion af anvendelsen af persontypetests. Den anden centrale samfundsteoretiker i vores projekt er Richard Sennett. Sennett bidrager med en kritik af samfundsudviklingen der fordrer mere fleksibelt arbejde, og kommer med en specifik kritik af teamarbejde som arbejdsform. Vi finder det nødvendigt at supplere Beck og Sennett med teori omhandlende persontypetests, således at vi får et indblik i, hvad der er testens formål og hvorledes den anvendes i praksis. Vi har valgt at anvende en såkaldt MBTI test, som er udviklet på baggrund af Jungs typetypologi. Vi har valgt netop denne test, da det er en af de mest brugte persontypetest på det danske arbejdsmarked.(christensen, 2001:75) Ydermere har de interviewede personer taget testen, og det giver os derfor mulighed for at vurdere testens Side 9 af 95

anvendelighed i et konkret tilfælde. Vi er klar over, at et enkelt team ikke nødvendigvis siger noget universelt, men vi mener godt, at teamet kan eksemplificere persontypetests i praksis i denne rapport, og de fordele og ulemper der er forbundet med anvendelsen af dem. Videnskabsteoretisk har vi valgt at tage udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik. Vi valgte netop Gadamer, da han forholder sig til forforståelse som man opnår gennem livserfaring. Før vi påbegyndte projektet var vi opmærksomme på, at vi netop havde en forforståelse og holdning til problemstillingen. Ydermere er Hermeneutikken oplagt, i det vi foretager interviews som kvalitativ forskningsmetode. Vi mener, at interview er en hermeneutisk tilgang til at sætte sig ind i et andet menneskes situation. For at give et metodisk overblik over analysen, præsenteres opbygningen nedenfor. 2.1.1 Analysens opbygning og formål Vi har valgt at inddele analysen i tre dele som kan kategoriseres således: Individniveau, samfundsniveau og videnskabsteoretisk niveau. Formålet med vores første analysedel, er at diskutere de fordele og ulemper, der kan være ved brugen af persontypetests i sammenhæng med teamsammensætning og brugen af tests i almindelighed. Analysen tager form af en diskussion som understøttes af interviews, artikler, persontypetests, teori og Sennetts synspunkter. Formålet med vores anden analysedel, er at diskutere om persontypetests er et resultat af samfundets udvikling, gennem en diskussion af samfundets og arbejdsmarkedets udvikling. Denne diskussion understøttes af interviews, Jung, Beck og Sennett. Formålet med tredje, og sidste analyse del i projektet, er at belyse og diskutere, hvorledes vi gennem den filosofiske hermeneutik, kan anskue det at benytte persontypetest, i forbindelse med teamarbejde. På denne måde søger vi derfor at forstå hvilken position den filosofiske hermeneutik ville indtage i dette tilfælde, men også at forforstå elementerne for den argumentation Hans-Georg Gadamer kunne tænkes at ville føre i denne forbindelse. Vi er opmærksomme på, at vores teoretikere i denne del af analysen sandsynligvis ikke har sagt noget specifikt omkring hermeneutik i sammenhæng med persontypetest, og vi gør derfor opmærksom på, at denne analyse er behandlet og udført ud Side 10 af 95

fra vores egen fortolkning af Verstehen traditionen og Hans-Georg Gadamers filosofiske teorier. Interviews er den primære kvalitative metode i vores projekt, og vi finder det derfor oplagt at uddybe vores overvejelser ved netop dette metodiske valg. Det at vælge interview som metode, åbner op for en masse problemstillinger, muligheder og udfordringer. Vores valg og refleksioner vil blive beskrevet og behandlet i det følgende afsnit. 2.1.2 Det kvalitative interview Steinar Kvale har udarbejdet nogle rettesnore, som kan være nyttige i vores refleksioner over det kvalitative interview som metode. Sammenfatningen herunder beskriver kort hovedformålet med interview ifølge Kvale: Kvale: Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meningen med de beskrevne fænomener ( Kristensen, 2007:283) Vi har anlagt følgende fokus i planlægningen af interviewet, med udgangspunkt i Steinar Kvales interview aspekter: Interviewet tager, ifølge Kvale, udgangspunkt i at søge at belyse og forstå subjektets erfaringer og livsverden (Kvale, 1996:29). I dette tilfælde, er vores interesse faldet på informanternes arbejdsverden, og interviewet må derfor være fokuseret på dette, og dermed tematiseres ud fra dette aspekt (ibid:31). Vores hovedformål med interviewet har været at opnå kvalitative svar, der kan benyttes sporadisk for vores projekt, og derigennem beskrive, fortolke og forstå centrale temaer inden for informanternes arbejdsverden (ibid:31f). Vi har inden udførelsen af interviewet måtte foretage et valg i forhold til, hvem vi skulle interviewe, og hvad de kunne bidrage med. Afsnittet om valg af informanter er en beskrivelse af dette valg. Side 11 af 95

Valg af informanter Vi har valgt at interviewe medarbejdere i Økonomistyrelsen og deres teamleder. Grunden til dette var, at vi forventede at netop disse personer havde den fornødne viden om teamarbejde. Vores valg foretog vi ud fra en forventning om, at disse gennem erfaring i deres fagfelt og det at arbejde i team, kunne give os indsigt i, hvilke problematikker de og deres teamleder møder i deres daglige arbejde, på baggrund af at skulle arbejde som et team. Vores valg af netop denne offentlige virksomhed var motiveret af, at et af projektgruppens medlemmers familiemedlem er ansat i virksomheden. Vores udvalgte kontaktperson er selv uddannet på RUC og han ved derfor, hvilke processer og arbejdsmæssige udfordringer en projektgruppe gennemgår. Der kunne derfor være en større tålmodighed overfor os som projektgruppe, ude på virksomheden. Samtidig kunne det åbne op overfor viden, som vi ellers muligvis ikke kunne få adgang til. Vi havde inden interviewene foretaget nøje overvejelser af, hvorledes vi bedst kunne udføre interviewet og derigennem opnå det materiale, som skulle være en del af vores analyse. Præsentation af informanterne og teamet Teamet vi har valgt at interviewe arbejder i Økonomistyrelsen, som er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det blev tidligere i år (den 1. november) lagt sammen med Finansministeriet. Der er fem styrelser under det nye finansministerium og Økonomistyrelsen er en af de fem styrelser. Økonomistyrelsen består af en række forskellige underafdelinger, hvor vores team er en del af ØSC(Økonomi Service Centeret). ØSC s opgave er at yde løn- og regnskabsydelser til statslige institutioner. Der er pt. 110 medarbejdere der er blevet sammenlagt, men det er meningen, at der skal være op til 400 medarbejdere indenfor det næste år. Det team vi har valgt at interviewe medarbejdere og lederen fra, består af syv personer der har arbejdet sammen i et længere stykke tid. De bliver lagt sammen med yderligere fem medarbejdere fra finansministeriet, det vil sige at de er tolv i team, når sammenlægningsprocessen er fuldendt. Hvert team har en teamleder og hun har ansvaret for, at Side 12 af 95

teamet overholder de ca. 30 service level agreements(sla) 1, som teamet har med en række forskellige kunder. Teamlederen er ikke involveret i selve løndriften, men sørger mere overordnet for, at teamet overholder deres SLA er og koordinerer driften, således at leverancerne til kunderne bliver overholdt. Teamlederens overordnede er den strategiske kontorchef. Denne er med til de mere komplicerede personalesager, og er ansvarlig over for de langsigtede mål. Det er op til den enkelte teamleder at vælge, hvor meget hun vil styre teamet, men teamlederen har stadigvæk det overordnede ansvar. Vi har valgt at lave to interviews, et med to af medarbejderne i teamet og et med teamlederen. Teamlederen vi har valgt at interviewe hedder Lone 2, og er uddannet på RUC. Hun har læst på det Samfundsvidenskabelige basisstudium og så har hun læst TekSam på overbygningen. Efter hun blev færdiguddannet har hun arbejdet fem år i Økonomi og Erhvervsministeriet, hvor hun har været med til en række projekter omhandlende opstarten af teams, som det hun er leder for nu. Hun har også arbejdet indenfor IT-afdelingen, hvor hun var IT-projektleder i et par år. Herefter blev hun teamleder, og har været det i de sidste to år. Hun har efteruddannet sig i ledelse, og har desuden en projektleder- og proceskonsulentuddannelse (Lone, interview 26-11-2008). Vi interviewede, som nævnt tidligere, to medlemmer fra teamet. Det ene medlem, Søren, har arbejdet for Økonomistyrelsen siden 1. juli 2003, i det som dengang hed koncern økonomi(kø) og nu ØSC. Han har en højere handelsskoleeksamen(hhx), og har derefter uddannet sig, som erhvervssproglig korrespondent. Han har haft Lone som chef i de sidste to år. Det andet teammedlem, Rosmarie, har også en handelseksamen fra 2000 og har arbejdet med løn lige siden. Hun har været ansat i ØSC, og har haft Lone som teamleder siden den 1. Maj 2008 (Søren og Rosmarie, interview 26-11-2008). 1 Aftale mellem kunde og producent, hvor der er en række punkter, som producenten skal overholde. 2 Vi har valgt at holde efternavnene på vores informanter anonyme. Side 13 af 95

Overvejelser for udførelse af interview Vi startede med at sende en beskrivelse af vores projekt til informanterne, og korresponderede os frem til en aftale via mail. Ved begge interviews startede vi med at præsentere projektets og interviewets overordnede problemstillinger, samt interviewets forløb for informanterne. Vi fravalgte at sende interviewspørgsmålene på forhånd, da vi ønskede informanternes umiddelbare svar på spørgsmålene, og ikke svar som de på forhånd havde taget stilling til, subjektivt eller kollektivt. Selvom de fleste muligvis overvejer inden et interview, hvilke emner de ikke ønsker berørt, håbede vi alligevel, at denne fremgangsmåde ville give os et mere ærligt billede af deres virkelighed (Mac, 2001:180). Interviewene tog form af to semistrukturerede interviews, et med to medarbejdere og et med teamlederen. Vi valgte semistrukturerede interview, frem for strukturerede, da formen ofte bidrager til en mere afslappet samtale end et struktureret interview. Det semistrukturerede interview åbner også op for, at interviewet kan bevæge sig i uventede retninger og at nye problemstillinger dermed opstår (Kvale, 1996:124). Interviewet i praksis Vi foretog interviewene efter aftale med teamlederen. Ved interviewet af de to team medarbejdere, delte vi interviewet op i overordnede temaer, som var efterfulgt af underspørgsmål (se bilag 9.4). Vi lagde ud med at berøre temaerne og lod informanterne svare. Herefter stillede vi uddybende spørgsmål, således at vi fik endeligt svar på det vi ønskede, men samtidig fik informanternes egen fortolkning af temaet. Derved fik vi også nogle svar og nye synsvinkler, som kunne bidrage til interviewet af teamlederen. Mellem de to interviews havde vi en times pause, hvor vi kunne reflektere over interviewet samt tilføje spørgsmål ud fra den nye viden, som det første interview havde bidraget med. Det andet interview var planlagt på samme måde som det første, men på baggrund af det første, havde vi flere uddybende spørgsmål som ikke lå inde for temaerne, og det blev derfor ikke så flydende som det første (se bilag 9.4). Vi deltog alle fire i begge interview, og spurgte forinden vores informanter om de havde nogle utrygheder ved dette, hvilket de svarede nej til. Side 14 af 95

Transskription Det at oversætte samtale til tekst kan behandles gennem flere fremgangsmåder. Vi har valgt at transskribere og fortolke på hele materialet, da vi mener, at det giver os det bedste overblik over interviewet. Vi har dermed ikke ekskluderet noget, der muligvis kunne have betydning ved nærmere gennemsyn. Dog har vi undladt at tilføre ikke sproglige ytringer, såsom eksempelvis pauser, lyde som hosten og tøvende udtalelser. Vi oplevede ikke noget under interviewet, som havde karakter af noget uetisk, og har derfor ikke fundet behov for at udelade noget (Mac, 2001:182f). Da vi undersøger problemformuleringen ud fra et hermeneutisk synspunkt, finder vi det oplagt at uddybe, hvorledes hermeneutikken har betydning for interview som metode. 2.2 Hermeneutikkens betydning for interview som metode Interview er en meningsudveksling mellem to mennesker, hvor ordet inter forstås som noget internt hos subjektet eller mellem personer (Axelsen, 2003:456), og ordet view betyder mening eller anskuelse, og at kunne observere den anden (Axelsen, 2003:917). Interview er altså en måde at forstå et andet menneskes tanker på, hvilket lægger sig tæt op af hermeneutikkens epistemologi. For at opnå indsigt i den andens holdninger, må der være dannet en forståelse og forforståelse, som tolkes ud fra vores egen forståelse og forforståelse (Kristensen, 2007:282). Medarbejderne og teamlederen udgør alle en del af teamhelheden, og denne helhed fungerer ikke uden de enkelte dele (ibid:282). Vi som interviewere er fortolkere som skal forstå og fortolke udsagn, der er dannet af informanternes egen forståelses- og fortolkningsproces af deres livsverden, af interviewet og af os. Derefter skal vi anvende dette i vores projekt, ligesom de interviewede kan anvende deres egen fortolkning af interviewet, til en refleksion over egen arbejdsproces. Dette er også kaldet: forståelse, udlægning og applikation indenfor hermeneutikken (ibid:311f). Den filosofiske udlægning af hermeneutikken er udviklet af Hans Georg Gadamer (1900-2002). Gadamers filosofiske tilgang inden for hermeneutikken tager udgangspunkt i ordet forforståelse, som bliver dannet gennem historie, kulturel arv og traditio- Side 15 af 95

ner. Hans tilgang er baseret på, at interviewerens egen forståelse og forforståelse ikke kan ekskluderes fra tolkningen i interviewet, behandling af interviewmaterialet samt i analysen (ibid:312f). Vi har derfor valgt at reflektere nøje over vores forforståelser, hvilket vi har udtrykt i vores indledning, gennem en række antagelser. Derigennem håber vi at kunne forstå vores egen subjektive tilgang til interviewet og projektet i helhed. Det at benytte hermeneutikken er ikke nødvendigvist problemfrit og vi har derfor gjort os nogle overvejelser der om. 2.2.1 Skeptiske refleksioner over hermeneutisk tilgang til interview Vi finder det nødvendigt at forholde os kritiske til, om det overhovedet er muligt for os at forstå og fortolke indholdet af interviewene, således at vi også får belyst informanternes forforståelser og fortolkninger. Det håber vi selvfølgelig, at vi kan, men vi må også se på os selv som projektgruppe og erkende, at vi er uerfarne i at foretage interview. Ved interview vil der være en risiko for, at vi gennem interviewet, transskriptionen og analysen kan komme til, gennem sproglige ytringer, at lade vores egen forudindtagethed og opfattelse komme til udtryk, og derved lægge ord i munden på informanterne, som de ikke kan stå inde for. Da vi har valgt den filosofiske hermeneutik som videnskabsteoretisk retning, uddybes de dele af teorien som vi har fundet anvendelige, i det følgende afsnit. Herefter præsenteres Ulrich Beck, Richard Sennett og teori omkring persontypetest. Side 16 af 95

3.0 Teori 3.1 Den filosofiske hermeneutik Forstå, forforståelse, fortolkning og dialog Hvem vi er, hvordan vi opfatter os selv og hvorfor vi handler som vi gør, er bestemt af det traditionsbundne og historiske. Derfor er vores erfaringer fra vores levede liv, såsom skole, uddannelse, opdragelse, arbejde, kultur og samfund, knyttet til historie og traditioner. Al vores erfaringsbase har direkte indvirkning på, hvorledes vi vurderer, bedømmer og beslutter. Vores beslutninger præges derfor af vores forforståelser. Ordet forforståelse skal tillægges betydningen at bedømme på forhånd, uanset om det er en negativ eller positiv bedømmelse. Elementerne historie, tradition og erfaringsbase er centrale for vores forforståelse (Jørgensen, 2000:7f). Verden må anses som foranderlig og vi lærer af vores erfaringer, derfor ændrer vi også indimellem vores beslutninger, så de passer ind i den nye kontekst. Vi fortolker ud fra den kontekst som vi er en del af, og må derfor være åbne for at forstå andres fortolkninger, da de kan være dannet ud fra en anden kontekst end vores egen (ibid:7f). Når vi skal forstå og fortolke en tekst, eller et andet individ, sker der en horisontsammensmeltning mellem os og genstanden for fortolkningen, som bevirker en gensidig meningsdannelse. Man kan derfor ikke sige, at nogen har eneret på den rette mening. Dette er på baggrund af, at vi i mødet begge medbringer egne meninger. Gennem meningsmødet opstår en ny forståelseshorisont som danner grundlag for nye erfaringer, og en proces af nye forståelser og erfaringer som aldrig ender (Højbjerg, 2007:324f). For at kunne forstå en anden person er dialog en vigtig faktor, fordi forståelsen som søges gennem samtalen, også åbner op for en dialog om forforståelser. Gadamer betragter samtalen som en ligebyrdig dialog, hvor begge parter er ærlige og taler sandt (ibid:330). Hermeneutisk cirkel, Teori og praksis Hermeneutikken tager afsæt i en del- og helhedsopfattelse, og kalder den for den hermeneutiske cirkel (Kristensen, 2007:281). Denne cirkel danner grundlag for, at al meningsdannelse må ses i sammenhæng med den helhed, som den er en del af. Vores forståelse er afhængig af vores forforståelse og omvendt (ibid:282). For at kunne forklare Side 17 af 95

noget, er vi derfor også nødsaget til først at søge at forstå dette, og derefter fortolke det forståede (Højbjerg, 2007:309). Hermeneutikkens opgave er at bringe det almene og de separate dele sammen, formidle mellem teori og praksis, samt se på forholdet mellem målene for det vi kan, og det fælles sociale mål. Den får derfor betydning for hele den menneskelige selvforståelse og ikke kun for videnskaben (Jørgensen, 2000:79). Teori er det almene som overstiger ens egen subjektive og individuelle horisont, og derfor ikke altid indgår i ens egne livsmønstre og rutiner, men i den omkringliggende verden, som man selv er en del af og derfor berøres af (ibid:13). Interessen for det teoretiske udspringer fra en interesse i at forstå, hvorfor vi tænker og gør som vi nu engang gør, samt hvilken betydning dette får i vores liv. Teorien er derfor en interesse for livet og derfor også en hermeneutisk interesse (ibid:13). Det vil altså sige, at den hermeneutiske interesse er for hele mennesket og alle dets livserfaringer, historie og livsverden. Ydermere er det relevant for hermeneutikken at se på den kontekst det enkelte subjekt er en del af. Måden vi lever vores liv på, vores livspraksis, får derfor en praktisk relevans i forhold til, hvorfor vi gør som vi gør og ikke hvad vi gør. Dette møde mellem teori og praksis kalder Gadamer for praktisk fornuft. Fornuften giver indsigt i det almene og det praktiske, gennem vores daglige livserfaringer (ibid:13f). Vi handler derfor i praksis ud fra det vi forstår i denne situation og den samtid vi lever i (Højbjerg, 2007:329). Som projektgruppe stræber vi efter at forstå videnskabsteori, med det formål at kunne anvende dette i praksis. Vi anvender først det som vi har forstået, og gennem anvendelsen bliver vi opmærksomme på, hvad vi har forstået, delvist har forstået eller helt har misforstået. Vi opnår derfor en ny forståelse ud fra vores forforståelse, og dette kan vi så anvende i praksis. Sandhed Sandhed skabes gennem processer og de forventninger der er tilknyttet disse. Sandhed kan derfor ikke anses som en form for metodelære, hvorigennem man kan opnå indsigt. Sandheden er ikke absolut subjektivistisk eller empirisk givet. Sandheden sker som en hændelse i meningsdannelsen, og i horisontsammensmeltningen. Menneskets søgen efter mening og viden, kan ikke resultere i en objektiv og endelig sandhed om verden, Side 18 af 95

men i stedet skabes i en hændelse i fortolkningen, som kan fremkomme på forskellige måder og med forskellige betydninger (Højbjerg, 2007:331). Gadamers interesse for interaktionen mellem mennesker vidner om, at han som hermeneutikker har et ønske om at undersøge mennesker på en nuanceret måde. I vores projekt er et af hovedelementerne netop undersøgelse af mennesker i form af tests der klargører en persons type. Vi finder det derfor nødvendigt at uddybe menneskesynet, der kan ligge til baggrund for den filosofiske hermeneutiske teori. Det gør vi med udgangspunkt i Verstehen traditionen. Verstehen traditionen Verstehen traditionen, som på dansk kan oversættes til traditionen for forståelse, tager udgangspunkt i, at samfundsvidenskab adskiller sig fra naturvidenskab fordi den omhandler studiet af mennesker. Ifølge denne tradition, kan en plante og et menneske ikke undersøges ud fra samme epistemologiske udgangspunkt. Verstehen traditionen lægger vægt på, at mennesket kan tænke og at det interagerer socialt med andre væsener. Studiet af mennesket skal derfor være præget af et forsøg på subjektivt at forstå mennesket, og reflektere over detaljerede beskrivelser og observationer gjort ved studier af mennesket. Ved interview opnår forskeren gennem Verstehen traditionen at forstå en empirisk verden, hvor det er deltagernes opfattelse af verden der er i centrum (Flyvbjerg, 1998;4f). Kritik af den filosofiske hermeneutik Gadamer lader fortolkeren afgøre meningen, og hermed også sandheden. Det kan derfor kritiseres, at der ikke opstår nogen absolutte sandheder, og at alle sandheder derfor kan være lige sande. Derudover tillægger Gadamer ikke magt, undertrykkelse, interesseforskelle og manipulation nogen betydning for dialogen, meningsmødet og fortolkningen, hvilket kan anses som urealistisk. Det er ikke altid sikkert at samtale foregår mellem to jævnbyrdige partnere, og at de altid er enige. Uenighed opstår, det kan være misforståelser såvel som at være uenige om forståelsen af noget. Derudover kan alle fortolkninger ikke siges at være lige gode, men der kan både være gode og dårlige fortolkninger (Højbjerg, 2007:332ff). Side 19 af 95

For os kan det betyde, at den sandhed vi oplever, ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med andre menneskers subjektive holdning. Dermed ikke sagt, at vores holdning er den rigtige, tværtimod kan der være mange sandheder, som ikke nødvendigvis stemmer overens, da der ikke findes en universel sandhed. Vi har dog ud fra egen forforståelse og praktisk erfaring valgt at tillægge fortolkningen af testen en mulighed for pression, og derved også en magtfaktor. Vi mener dog, at den filosofiske hermeneutik netop tillader, at vi benytter vores egen forforståelse og praktiske erfaring i analyse øjemed, og at vores egne fortolkninger er en vigtig faktor for at være rigtige filosofiske hermeneutikere. Derved gør vi os selv som fortolkere til en aktiv del af helheden i projektet og i de vekselvirkninger, der opstår mellem alle de forskellige dele af projektet og helheden. Gadamer er vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, men for at kunne diskutere problemstillingen er vi nødt til at præsentere den anvendte teori. Side 20 af 95

3.2 Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) og Teamdiamanten Da den virksomhed vi har valgt at interviewe har brugt MBTI-test, mener vi, at det er nødvendigt at redegøre for den i dette teoriafsnit. Vi vil løbende i projektet inddrage teorien som eksempel, og bruge den til at understøtte diskussioner om tests. MBTI er udviklet af Katharine Briggs og hendes datter Isabel Myers, der har videreudviklet psykologen C. G. Jungs typeteori (1921). Carl Gustav Jung (1875-1961) fandt, at der var nogle grundlæggende psykologiske forskelle, i hvordan mennesker opfatter, tolker og reagere på deres omverden. Typologien skulle fungere som et værktøj, til at forstå sin egen og andres måder at tænke, reagere og handle på (Borbye, 2001:8). Den bygger på nogle grundlæggende principper i personligheden som ethvert menneske besidder i højere eller mindre grad (Christensen, 2001:76). Den første dimension i Jungs typologi er personens indstilling til tilværelsen. Han mente, at man enten var Ekstrovert(E) eller Introvert(I), som beskrevet nedenfor. Desuden tages der udgangspunkt i fire grundlæggende funktioner som alle oplever, og som gør det muligt for os at begå os i verden. De fire begreber er: Sansning (S), Intuition (N), Tænkning (T) og Følen (F). S og N kaldes for opfattelsesfunktioner og T og F er vurderingsfunktionerne, altså måden vi opfatter og vurderer verden på. Bogstavernes skal ses som modsætningerne indenfor funktionen, og en person besidder i højere grad det ene end det andet bogstav indenfor funktionen (Borbye, 2001: 14fff). Myers og Briggs fandt, at man ved at lægge et ekstra element ind i typologien, kunne bestemme hvilken af de fire funktioner, der er den mest dominerende hos en person. Den sidste dimension kaldes for Orientering, da den betegner personens orientering i verden: Vurdering (J), der lægger sig op ad T og F, og opfattelse (P), der lægger sig op af S og N. Side 21 af 95

De fire elementer kan betegnes således (Christensen, 2001: 76ff): Indstilling: - E: Ekstroverte personer kan virke mere åbne, de er meget udadvendte og kan godt lide at være sammen med andre mennesker. Det er nemt at vide, hvad en ekstrovert person tænker. - I: Introverte personer er mere indadvendte, og har ofte brug for at tænke over tingene før de svarer. Man skal ofte trække beslutninger eller kommentarer ud af introverte personer. Opfattelse: - S: En sanser fokuserer på detaljer og procedurer, og holder sig ofte til de anvisninger de har fået givet. Bliver ofte kaldt paragrafryttere. - N: En person der ofte filosoferer over tingene og er åbne overfor nye alternativer og andre måder at gøre tingene på. Vurdering: - T: En tænker forstår at tilsidesætte sine egne følelser, og kan vurdere tingene objektivt. De gør det som er forventet af dem, og søger informationer der er relevante. - F: En føler bruger sine følelser til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, og fokuserer på samværet med andre mennesker, frem for at finde forklaringer og løse opgaver. Orientering: - J: En person der holder sig til sine planer og beslutninger, og elsker faste procedurer og vejledninger. Er meget fokuseret på detaljer. - P: En person der godt kan lide at afprøve nye ting, og opleve tingene i et større perspektiv. De kan ikke lide at holde sig til faste beslutninger og procedurer. Ifølge Jung og Myers-Briggs er den ene af de fire funktioner mest dominerende hos en person, og ifølge Myers-Briggs kan man finde denne ved at kigge på personens orientering i omverden. Side 22 af 95

Hvis personen har et P til sidst der relaterer til opfattefunktionerne, vil det bogstav personen har valgt, indenfor opfattefunktionerne, være personens ekstroverte funktion, og det bogstav der er blevet valgt i vurderefunktionerne, vil være den introverte funktion (Christensen, 2001:83). Det betyder, at for en introvert person med et P til sidst, vil enten T eller F være den dominerende funktion. Omvendt vil en ekstrovert person med P til sidst, have S eller N som den dominerende funktion. Udover at tilføre en sidste dimension til Jungs teori, lavede Myers-Briggs også et udførligt spørgeskema, der gjorde det muligt for andre end specialister at bruge typologien. Dette gjorde, at typologien blev udbredt udenfor psykologernes verden, og kunne bruges af alle (Borbye, 2001:88f). Det er dog fælles for Jung og Myers-Briggs, at personen der bliver persontypebestemt selv i sidste ende bestemmer, hvilken type de er. Myers- Briggs lavede med deres teori 16 forskellige persontypebeskrivelser, og udførlige forklaringer på hver enkelt type. 3 Jung mente, at man altid ville have præferencer for den ene funktion, og altså den ene type, men at alle funktionerne står til rådighed hos hvert individ, og de andre funktioner kan trænes og man kan dermed blive god til at bruge disse (Ibid:17). Hvis en person tidligt i livet er blevet tvunget eller nødsaget til at indtage en anden persontype, hvor personen skulle bruge sine svage sider, mente Jung, at dette kunne føre til at man skabte en forvrænget eller falsk type. Det kan føre til utilpassethed og i værste fald psykiske problemer senere i livet. På kort sigt kan dette skabe utilfredshed, manglende lyst og energi til f.eks. at udføre sit arbejde (Ibid:42f). Teamdiamanten Erhvervspsykolog Bent Brøgger 4 har udviklet Teamkompasset, og senere Teamdiamanten, der er en videreudvikling af MBTI og skal give en forståelse for, hvordan typerne arbejder sammen, og hvordan de enkelte typers ressourcer kan benyttes og bruges i forhold til hinanden. Brøgger har i denne sammenhæng udviklet otte roller, der bygger på de funktioner som enhver besidder ifølge det ovenfor beskrevne. Brøgger bygger sin 3 Se bilag 9.3 4 Cand.psych Bent Brøgger er dansk erhverspsykolog. Brøgger udviklede Teamkompasset i 1992-1994 som et pædagogisk værktøj til at benytte JTI og MBTI i teamorganiseringen. Teamdiamanten er en nuancering af teamkompasset. (http://broegger.org/teamdiamantmain.htm d. 7/12-2008) Side 23 af 95

teori på, at de 16 forskellige persontyper har nogle menneskelige kompetencer og en dominerende funktion, der bidrager bedst i forskellige faser af problemløsningen. Diamanten skal give en forståelse for, hvilken rolle de forskellige typer i MBTI besidder, og hvilken rolle i teamet de bedst administrerer (broegger.org 7/12-08). For at team skal være højtydende og velfungerende er det vigtigt at alle rollerne er tilstede i teamet (nymand-vogelius.dk 7/12-08). Det har desværre ikke været muligt at skaffe uddybende litteratur om Brøggers teori, da materiale om teorien kun kan skaffes ved at købe dette fra Brøggers virksomhed. Vi har derfor benyttet den viden vi har kunnet få adgang til på anden vis, gennem internettet og materiale lånt fra teamet i Økonomistyrelsen. Figur 1 (www.broegger.org/teamdiamantmain.htm 7/12-08) Efter præsentationen af persontypetests bevæger vi os over i den samfundsteoretiske teoridel, og lægger ud med teori af Ulrich Beck. Side 24 af 95

3.3 Ulrich Beck Ulrich Beck (f. 1944) er en tysk sociolog, hvis hovedværk, Risikogesellchaft. Auf dem weg in eine andere Moderne, omhandler teorien om risikosamfundet. Han er mest kendt for at finde nye vinkler at se samfundet på, og udvikle nye begreber. Risikosamfundet som Beck har opfundet bærer præg af et paradigme. Dette paradigme har Beck opstillet for skabe en ny forståelse af vores samfund. De karakteristiske træk i denne teori består i, at det nuværende samfund har ændret sig radikalt fra det klassiske industrielle samfund, dog uden at det har bevæget sig over i et postmodernistisk samfund, hvor alle standarder er gået i opløsning. I stedet for et samfund der går op i at producere og fordele goder, er det blevet et samfund, der er præget af de utilsigtede konsekvenser, som det klassiske industrisamfund har skabt. Det skal dog understreges, at det ikke er skabt af kriserne i det industrielle samfund, men af dets sejre, hvorfor Beck ikke mener, at man kan kalde det et postmodernistisk samfund. Beck mener, at industrisamfundet revolutionerer sig selv (Rasborg, 2007:459ff). I beskrivelsen af risikosamfundet i hans hovedværk, Risikogesellschaft, lægger Beck vægt på, at risici opfattes som objektive fænomener, der eksisterer uafhængigt af vores bevidsthed, og at risici derfor er præget af en objektiv vækst. Med andre ord vil væksten i risici ske uafhængigt af menneskets bevidsthed (Rasborg II, 2007:375). Individualisering Beck mener, at der er forekommet en individualisering i det moderne velfærdssamfund. Dette er som sådan ikke en ny tanke, da mange andre før ham, har fremsat teorier omkring den stigende individualisering (ibid.: 466). Ifølge Beck er individualiseringen steget så markant, at den indeholder, ikke bare individet, men også er begyndt at omfatte de sociale klasser, den sociale ulighed, familien og arbejdsmarkedet. Denne individualisering nedbryder de kollektivt organiserede livsmønstre, som fx stænder, klasser, familien etc. Det medfører, at industrisamfundet forvandles til et aftraditionaliseret og individualiseret post-klasse samfund. Side 25 af 95

Denne aftraditionalisering gør at individet for første gang i historien blevet en grundlæggende enhed i den sociale reproduktion. Beck selv, formulerer postklassesamfundets strukturer således: Individernes erfaringsrum og forventningshorisont passer ikke mere i de små kasser og skuffer for roller, klasser, og systemer, som de første modernes roller i det sociale (Andersen, 2004:118). Ud fra dette citat kan vi se at Beck mener, at vi ikke er klassebundne længere og det har blandt fået en social struktur som familien, til at blive til en forhandlingsfamilie. Hermed mener Beck, at alle der indgår i familien agerer individuelt (Rasborg, 2007:466). En frisættelse fra industrisamfundets strukturer medfører dog ikke større frihed, men snarere en større institutionel afhængighed på grund af forbrug, arbejdsmarked, uddannelse, sociale ydelser etc.. Samtidig er det moderne samfunds aftraditionalisering og individualisering med til at skabe en stigende eksistentiel usikkerhed.(ibid.:467) Samtidig mener Beck, at klassesolidariteten og de kollektivt organiserede livsmønstre næsten er forsvundet. Det underbygger han ved at henvise til, at vi blandt andet har fået mere fritid, den disponible realindkomst er steget kraftigt, uddannelsestiden er forøget og velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet har frigjort os fra samfundets kollektive solidaritetsformer. Disse faktorer har øget den sociale mobilitet og tendensen til at blive tvunget ind i det samme erhverv, som ens forældre, er formindsket. Dette gør, at man selv bestemmer over ens livsforløb, og det bliver derfor op til en selv at skabe ens egen identitet, karriere, normer og værdier (ibid.:465f). Side 26 af 95

Modernisering Modernisering forstås, ifølge Beck, som den teknologiske rationalisering samt ændring i arbejde og organisation. Ydermere rummer begrebet også: - Forandringen af socialkarakter og normalbiografier. - Livsstile og livsformer. - Indflydelses- og magtstrukturer. - Politiske undertrykkelsesformer og politisk deltagelse. - Virkelighedsopfattelsen og normerne for erkendelsen (Beck, 1997:27). Ulrich Beck opererer med to former for modernisering: Simpel modernisering og refleksiv modernisering. Dette betyder, at Beck i stedet for at bruge den todelte model, der er brugt af mange klassiske sociologer, benytter sig af en tredelt model. Ferdinand Tönnies (1855-1936) har opfundet den todelte model, som består af Tradition(Gemeinschaft) 5 og Modernitet(Gesellschaft) 6. Beck har i sin tredelte model to slags Gesellschaft, den simple og den refleksive.(rasborg, 2007:469) Simpel modernisering Dette begreb betegner moderniseringen fra det traditionelle samfund, som også kaldes Gemeinschaft til det moderne samfund, Gesellschaft. Hovedelementet i dette begreb er, at troen på fremskridtet og videnskaben er uskadt, og man derfor fortsætter med at producere og legitimere risici. Ifølge Beck er dette den første fase af moderniseringsprocessen (ibid.: 469). Refleksiv modernisering Dette begreb betegner den anden fase af moderniseringen. Denne fase begynder i industrisamfundet(gesellschaft) og slutter i risikosamfundet. Det karakteristiske for den refleksive modernitet er, at troen på fremskridtet og videnskaben er smuldret. Det betyder, at fremskridtet ikke bliver legitimeret i forhold til produktionen af nye risici, da industrisamfundets destruktionspotentiale bliver synligt. Den største forskel på simpel og refleksiv modernisering er, at den simple modernisering er en modernisering af industri- 5 Gemeinschaft: er et begreb for fællesskabet i betydningen de indre nære bånd til andre via traditionen, ex: familien (Falk, 2007:63). 6 Gesellschaft: er et begreb for samfundet i betydningen de ydre bånd, ex: interesse eller byttepartnere (ibid:63). Side 27 af 95

samfundet. Den refleksive modernisering er en modernisering af det moderne samfund, den reflekterer derfor over den modernisering, der er foregået. Det har den betydning, at samfundet begynder at konfrontere sig selv med de resultater og risici, det selv har produceret (ibid.: 469). Kritik af Beck Beck har i sine teorier valgt at behandle sin empiri overfladisk, da han ser udviklingen på et makroteoretisk niveau. Det har resulteret i en del kritik af hans teorier. Den overfladiske behandling af hans empiri har ført til at en kritik af, at hans teorier ikke er forankret og er mulige at dokumentere. Dette er han dog selv opmærksom på, og han er derfor ved at muliggøre empiriske dokumentation ved hjælp fra en række kollegaer. Becks syn på fremtiden præges af nogle negativt ladede ord som for eksempel risikosamfund, og hvis der skal være opstået flere risici, vil en parameter som for eksempel gennemsnitslevealderen være påvirket negativt af disse, da den er blevet højere er det svært at argumentere for et mere risikofyldt samfund (Rasborg, 2007:473f). Ordet risiko er omdiskuteret blandt kritikerne. Nogle mener, at han underbetoner massemediernes indflydelse, og de mener derfor, at ordet frygt er et bedre ord end risiko det vil sige et frygtsamfund. En anden kritik af ordvalget er, at risiko ikke altid er et negativt ord, nogle risici kan også have positive konsekvenser (ibid.:473f). Visse sociologer har også gjort Beck opmærksom på, at grunden til at man ligger mere mærke til risici i samfundet, er at sikkerheden er øget og vi derfor er blevet mere opmærksomme på risici (ibid.:473f). Den demokratiske fordeling af risici er også blevet problematiseret, da for eksempel arbejdsløshed hovedsageligt rammer de fattigste, og de er samtidig også mere villige til at tage risikable og mere fysisk belastende jobs, end de velhavende. Samtidig koster medicin også penge, og eksistensen af privathospitaler er også med til at øge risici for de fattigste mennesker (ibid.:473f). Et af de problematiske træk i hans teori om risikosamfundet er, at det er en generalisering kun at se samfundets udvikling ud fra en kategori - risiko. Det får hans teori til en- Side 28 af 95