Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. De 3 største områder inden for politikområdet er: Ungdommens uddannelsesvejledning, Beskyttet beskæftigelse og løn til forsikrede ledige, ansat i løntilskudsjob hos Viborg Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning: Unge indsatsen i Viborg Kommune har høj prioritet og i 2015 er der nedsat en politisk styregruppe i forhold til en tværgående indsats for ledige unge under 30 år i Viborg Kommune. Styregruppen varetager den politiske ledelse af indsatsen, og organiseres i henhold til Styrelseslovens 17, stk. 4. Formålet med den tværgående indsats er at nedbringe ungeledigheden i Viborg Kommune. Indsatsen vil bestå af to hovedspor: 1.Den aktuelle udfordring: Nedbringelse af det nuværende antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse 2. Forebyggende indsats: Forebyggelse med henblik på, at færre unge under 30 år starter på offentlig forsørgelse Ungdommens Uddannelsesvejledning indgår naturligvis i denne tværgående indsats og bidrager til at fasholde et konstant fokus på at unge kommer i uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning samarbejder med Jobcenter og erhvervsskolerne om at øge gennemførelsesgraden for unge der begynder en uddannelse. Endvidere skal Ungdommens Uddannelsesvejledning fokusere sin vejledningsindsatsen på en tidligere, bedre og mere målrettet indsats over for unge med risiko for ikke at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Vejledningsindsatsen skal ske gennem introduktionskurser til de erhvervsrettede uddannelser og ved fremrykning og forbedring af vurdering af uddannelsesparathed. Det forventes at betyde, at der fremover kun tilbydes personlig vejledning til de ca. 20 % unge, der har særlige vejledningsbehov. Vejledningen af øvrige unge baseres på digitale midler som UddannelsesGuiden og e- vejledning. Beskytte beskæftigelse: Antallet af borgere i beskyttet beskæftigelse vil fortsat være faldende. Tilgangen vil komme via unge, der afslutter STU-forløb og som har brug for opkvalificering og træning i arbejdspladskultur m.v. forud for evt. ansættelse i løntilskudsjob for førtidspensionister eller som en del af et ressourceforløb. Løn til forsikrede ledige ansat i løntilskudsjob hos Viborg kommune: Den faldende ledighed kombineret med frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet betyder, at kun få ledige vil blive ansat i kommunale løntilskudsjob. Regeringens oplæg til ny beskæftigelsesindsats overfor de jobparate ledige understøtter denne udvikling ligesom ændringen i 2015 af statsrefusionen til de kommunale løntilskudsjob også begrænser den økonomiske ramme på området.
Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Målsætninger og indsatsområder Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. Minister mål lokale målsætninger Regeringen har en målsætning om, at mindst 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Den aktuelle prognose viser at 92 % forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kontanthjælpsreformen, hvor unge under 30 ved tilmeldingen i Jobcentret opdeles i 2 grupper alt efter om de har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej understøtter målet, idet indsatsen på det grundlag kan specialiseres og målrettes. Målet er, at antallet af unge på offentlig forsørgelse skal reduceres og samtidig skal unge understøttes i at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er nødvendigt at sikre uddannet arbejdskraft jf. kompetencebehovet på arbejdsmarkedet og understøttelse af virksomhedernes vækstmuligheder. Ungdommens Uddannelsesvejledning Med udgangspunkt i målsætning og visionen: De unge aktive borgere på vej til uddannelse eller beskæftigelse vil Jobcenter Viborg videreføre arbejdet med at sikre ungdomsuddannelse til alle unge i Viborg Kommune. For at realisere visionen har Jobcenter Viborg udvalgt en række strategiske indsatsområder: Fortsat styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne og det lokale erhvervsliv og i sammenhæng hermed udbygge og styrke en bred koordinering blandt aktørerne omkring de unge, så der er garanti for, at de unge altid har et tilbud om uddannelse eller et forløb, som fører til uddannelse Sikre, at tilbud til unge har fokus på styrkelse og vedligeholdelse af kompetencer Udbygge og styrke overgangsinitiativer. Tage udgangspunkt i det demokratiske medborgerskab, og dermed tydeliggøre mulighederne, give lige muligheder, men forskellig indsats alt efter behov og øge muligheder for selv at tilrettelægge indsatsen. Et vigtigt initiativ er, at der i starten af 2015 startede en produktionsskole i Viborg Kommune. Beskyttet Beskæftigelse Som nævnt i fokusområder er det nødvendigt at udvikle indsatsen for de institutioner, som i dag tilbyder beskyttet beskæftigelse, fordi antallet af førtidspensionister reduceres til fordel for flere borgere i ressourceforløb. Fokus i denne udvikling er fortsat: at samtænke beskyttet beskæftigelse med ressourceforløb, at fokusere på at få flest mulige borgere på førtidspension i skånejob og samtænke dette med beskyttet beskæftigelse.
Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Effektmål i 2016-2019 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Beskæftigelsesministerens mål for 2016 ikke udmeldt forslag at bibeholde fra 2015: Flere unge skal have en uddannelse. 2016 2017 2018 2019 Nationalt mål om 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Faktisk opnået ungdomsuddannelse i 2013 5 år efter 9. kl. Status: 73,2 % Mål: 95 % Mål: 95 % Mål: 95 % Mål: 95 % Lokalt: Flere unge i job/uddannelse dvs. færre tilmeldt jobcentret. Status dec. 2014 incl. forsikrede: 1382 Mål: 1100 Mål: 1050 Mål: 1000 Mål: 950 UU har kontakt til alle 15-17 årige, der ikke er i gang med uddannelse, job eller aktiviteter, der understøtter målet. (Måles 2 gange årligt via stikprøve ud fra lister over unge, der ikke følger deres uddannelsesplan) UU orienterer alle forældre om unges karriere og uddannelsesmuligheder gennem orienteringsarrangementer. (Måles via udlevering og optælling af billetter til arrangementerne) Løntilskud til førtidspensionister (skånejob) En stigning af antallet af løntilskud til førtidspensionister (skånejob) på 5 % pr. år. Status dec. 2014: 184 mål 2015: 206 Mål: 100 % Mål: 100 % Mål: 100 % Mål: 100 % Mål: 85 % deltager Mål: 90 % deltager Mål: 95 % deltager. Mål: 95 % deltager. Mål: 216 Mål: 227 Mål: 238 Mål: 250 Målingen af de 95 % af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse opgøres én gang årligt.
Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Budgetramme Budgettet i 2016 er 11,5 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (i procent) 775 5% -1.351-10% 4.420 31% 888 6% Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Beskyttet beskæftigelse 6.776 48% Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt til alternativt tilbud Servicejob Udvikling i udgifter fra 2010 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000-2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Bemærkning: 2010-2014 er realiseret forbrug. 2015-2019 er det oprindelige budget Faldet fra 2012 til 2013 skyldes at myndighedsudgiften til egne tilbud til beskyttet beskæftigelse ( 103), blev flyttet fra politikområde Beskæftigelsestilbud til politikområde Socialområdet. Denne flytning er ikke indeholdt i det oprindelige budget for 2014, men er med i budgettet for 2015-2018.
Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Nøgletal (Beløb er i hele 1.000 i 2014 PL) Serviceniveau Nettodriftsudgifter til forsørgelse pr.16-66 årig (tal fra 2013) Faglig udvikling Andel kontant- og uddannelshjælpsmodtagere u/30 år (i procent) Andel dagpengemodtagere ledige efter 3 mdr. (i procent, tal fra 2013) Sygedagpengeforløb over 26 uger (antal forløb) Andel aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere (i procent) Andel forsikrede ledige i øvrige vejledning og opkvalificering (i procent, tal fra 2013) Viborg Komme Midtjyske kommuner 2014 Hele landet Herning Skive 2014 2012 2013 2014 Holstebro Horsens Randers Silkeborg 16.197 15.171-15.020 13.654 16.485 17.234 13.988 14.470 14.830 2,1 2,2 2,1 1,9 1,6 2,3 2,3 1,8 1,6 1,7-49,1-49,4 43,6 52,7 51,1 52,2 42,0 51,7 14,2 13,0 12,3 13,3 11,3 11,4 9,7 12,3 11,5 10,9 4,6 4,8 3,1 2,9 2,6 3,9 4,6 3,4 2,5 3,5 1,1 0,8-1,1 1,1 1,4 1,9 1,0 2,4 1,0
Mål og Midler Socialområdet Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Organisation Politikområdet Socialområdet består af de tre driftsområder - Handicap, Psykiatri og Udsatte - samt Socialafdelingen, der er myndighed på området. Inden for Socialområdet leveres en bred vifte af tilbud til borgere, der har eller er i risiko for at få begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/ eller sociale funktionsevne. Der leveres hvert år tilbud til i alt ca. 1.200 borgere. For nogle borgere er der tale om kortvarige forløb, mens andre borgere har behov for en længerevarende og mere omfattende støtte. Målgrupper, faglige metoder og teknologiske løsninger er under stadig udvikling, hvorfor der kontinuerligt arbejdes på at udvikle og levere fleksible og målrettede tilbud til borgene ud fra nærhedsprincippet og princippet om mindst mulig indgriben. Fokusområder på tværs af Socialområdet Der vil blive arbejdet med følgende tværgående fokusområder i 2016: Implementering af Viborg Kommunes kommende socialpolitik Styrkelse af borgernes recovery og egenmestning via rehabiliterende faglige indsatser Styrkelse af borgerens sociale relationer og netværk via samarbejdet med frivillige Øget brug af velfærdsteknologi og informationsteknologi, hvor det skaber værdi for den enkelte borger Mere smidig sagsbehandling og øget inddragelse af borgerne i eget forløb Fortsat fokus på økonomisk styring med henblik på at sikre balance og optimal udnyttelse af de afsatte midler Fokusområderne vil 2016 blive revideret på baggrund af konkrete visioner og målsætninger i den kommende socialpolitik, som fremsættes til politisk godkendelse i efteråret 2015. Samtidig vil tilbuddene i Socialområdet fortsat blive udviklet via realisering af tiltagene i de politisk godkendte kapacitetsanalyser inden for hhv. handicapområdet (maj 2013) og psykiatriområdet (juni 2014), samt beskrivelsen af fremtidens forsorgsindsats inden for udsatteområdet (september 2013). Øget recovey og egenmestring Det arbejdes ud fra en recovery-orienteret tilgang og med rehabilitering som den overordnede faglige ramme i tilbuddene i Socialområdet. Rehabilitering handler om, at den enkelte borger i størst muligt omfang genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne, så borgeren opnår størst mulig grad af selvhjulpenhed (www.socialstyrelsen.dk). Dette fordrer en tæt kobling til den beskæftigelsesrettede indsats. Tendensen, særligt for de unge, er at der med afsæt i de nye beskæftigelsesreformer arbejdes hen mod en højere grad af fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet i eksempelvis mikrofleksjob. Med den nye førtidspensionsreform fra 2013 er udgangspunktet, at borgere under 40 år ikke skal tilkendes førtidspension, men skal støttes i at bevare en tilknytning på arbejdsmarkedet ved et bedre tværsektorielt samarbejde mellem beskæftigelsesområdet og tilbuddene i Socialområdet. Denne tendens betyder, at tilbuddene i Socialområdet er under stadig forandring, hvor trenden går mod understøtning af egenmestring, samt af et mere rummeligt arbejdsmarked.
Mål og Midler Socialområdet Effektmål i 2016-2019 Implementering af Viborg Kommunes Socialpolitik. Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. 2016 2017 2018 2019 Udarbejdelse af effektmål inden for socialpolitikkens fire overordnede temaer. Øget recovery og egenmestring Øget livskvalitet Aktør i eget liv Øget mestring af eget liv Øget beskæftigelse 2016 2017 2018 2019 Min. 50 % af borgerne i midlertidige botilbud oplever en forbedring af deres selvvurderede livskvalitet Min. 50 % af borgerne i midlertidige botilbud oplever, at de i højere grad er blevet aktør i eget liv og har fået større tro på egne evner Min. 50 % af borgerne i midlertidige botilbud opnår øget egenmestring med deraf følgende reduceret støttebehov Der etableres en struktureret samarbejdsmodel med Jobcenter Viborg om fleks- og skånejobs for borgere inden for HPU
Mål og Midler Socialområdet Styrket frivillighedsindsats 2016 2017 2018 2019 Styrkelse af borgerens sociale relationer og netværk via samarbejdet med frivillige Øget rekruttering og fastholdelse af frivillige via indsamling af viden om motivation og tilfredshed blandt frivillige i Socialområdet Socialområdet som et attraktivt sted at være frivillig Min. 10 % af de adspurgte borgerne oplever, at de har fået styrket deres sociale relationer i betydningsfulde fællesskaber i samspillet med frivillige Antallet af frivillige i Socialområdet skal samlet øges med min. 10 % (ifht. baseline 2014) Alle ledelsesområder formulerer mål for deres frivillighedsindsats Forebyggelse af livstilssygdomme 2016 2017 2018 2019 Rygning Andelen af daglige rygere blandt borgere i tilbud inden for socialområdet skal reduceres via en målrettet indsats. Kost og motion Øget fokus på at skabe sundshedsfremmende aktiviteter i samarbejde med borgere og frivillige Alle rygere inden for Socialområdet gives tilbud om til at deltage i et rygestopforløb Min. 25 % af deltagerne i rygestopforløbene er røgfrie ½ år efter endt forløb Der afvikles min. 5 sundhedsfremmende aktiviteter inden for hvert ledelsesområde (hhv. handicap, psykiatri og udsatte)
Mål og Midler Socialområdet Styrket indsats for implementering af velfærdsteknologi 2016 2017 2018 2019 Forbedret livskvalitet Øget egenmestring Forbedret arbejdsmiljø Min. 25 % af borgerne indenfor Socialområdet oplever en forbedring af deres selvvurderede livskvalitet ved hjælp af IPads i arbejdet med borgerne Min. 25 % af Socialområdets borgere får mulighed for at få mere struktur på hverdagen ved hjælp af infoskærme og derigennem øget egenmestring Min. 5 % af medarbejderne i Socialområdets tilbud oplever en reducering af fysisk belastende arbejdsopgaver ved hjælp af velværdsteknologiske arbejdsredskaber
Mål og Midler Socialområdet Budgetramme Budgettet i 2016 er 426,0 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., procent) 32.754 8% 39.177 9% 22.748 5% 9.353 2% 10.068 2% 37.284 9% Udvikling i udgifter fra 2019 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) 450.000 440.000 430.000 15.181 4% 50.487 12% 208.961 49% 420.000 410.000 400.000 Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Andet 390.000 380.000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Bemærkning: 2019-2014 er realiseret forbrug. 2015-2019 er det oprindelige budget. Stigningen fra 2012 til 2013 skyldes at myndighedsudgiften til egne tilbud til beskyttet beskæftigelse ( 103), blev flyttet til politikområde Socialområdet fra politikområde Beskæftigelsestilbud. Denne flytning er ikke indeholdt i det oprindelige budget for 2014, men er med i budgettet for 2015-2018. Faldet fra 2015 til 2016 skyldes primært rammebesparelsen på 1,5% samt korrektion af pris- og lønudviklingen.
Mål og Midler Socialområdet Nøgletal (Beløb er i hele 1.000 kr., løbende priser) Serviceniveau Nettodriftsudgifter voksne handicappede pr.18-64 årig Viborg Komme Midtjyske kommuner 2014 Hele landet Herning Skive 2014 2012 2013 2014 Holstebro Horsens Randers Silkeborg 7.629 7.562 6.504 4.800 7.920 6.645 6.269 6.810 7.303 7.513 Ressourcer Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge under 65 år 8,3 6,1 5,6 6,7 - - 9,5 9,0-5,2
Mål og Midler Socialområdet Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1000kr., 2016 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Voksne handicappede (pris pr. årsperson) (antal årspersoner) Institutioner med døgndækning 567.000 497.000 451.000 170 177 179 96.163 87.987 80.649 Institutioner uden døgndækning 229.000 193.000 189.000 62 64 64 14.180 12.323 12.081 Bostøtte 50.000 59.000 58.000 315 282 282 15.644 16.655 16.471 Dagbehandling 109.000 92.000 91.000 121 131 131 13.117 12.003 11.873 Psykiatri Institutioner med døgndækning 545.000 399.000 372.000 59 56 56 31.869 22.324 20.847 Institutioner uden døgndækning 199.000 159.000 170.000 96 101 101 19.176 16.109 17.184 Bostøtte 40.000 38.000 39.000 280 274 274 11.349 10.290 10.650 Dagbehandling 81.000 70.000 66.000 97 103 103 7.926 7.174 6.791 Udsatte 198.000 181.000 177.000 126 121 121 24.816 21.943 21.386 Salg af pladser -429.000-404.000-394.000 111 104 109-47.840-41.835-42.968 Køb af pladser 372.000 375.000 370.000 438 419 439 163.132 157.368 162.409 Øvrige nettoudgifter 80.741 116.216 108.640 I alt 1.875 1.831 1.858 430.274 438.557 426.013
Mål og Midler Socialområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2016 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Statsrefusion, forsorgshjem og krisecentre -10.294-9.818 Puljemidler 5.42-172 - - -9.639 Psykologsamtaler 65 207 65 Administrationsomkostninger (5.42) 1.503 1.507 1.497 Pulje afdelingsledere (udsatte) 1 1.751 1.740 Puljemidler alkoholbehandling -60 1 - TUBA 872 1.209 - Behandling af stofmisbrugere 12.306 11.092 10.891 Kontakt-og støttepersonordning 5.389 5.053 5.282 Special pædagogisk bistand til voksne 7.619 9.416 7.619 STU 11.412 10.302 10.724 Specialtandplejen 3.460 3.576 3.574 Refusion Særlig dyre enkeltsager m.v. -8.837-9.067-9.075 Handicaphjælpere 34.842 37.827 35.080 Pleje og omsorg handicappede -580-718 -582 Forebyggende indsats for ældre og 42.357 handicappede 12.672 41.397 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 2.690 1.140 2.689 Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud 4.193 9.211 9.081 Driftssikring af boligbyggeri 1.161 783 1.161 Andre sundhedsudgifter 521 1.357 521 Ældreboliger -5.126-5.449-5.533 JV Visitation Social 552050 1.389 0 1.389 Øvrige sociale formål 3.809 3.825-3.685 HPU Administrationsomkostninger 1.599 1.615 1.605 Efterværn 76A 307 0 1.879 Afrunding I alt 80.741 116.216 108.640
Mål og Midler Socialområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Køb af pladser stiger en del i budgetforslaget for 2016 i forhold til budget 2015. Det drejer sig om køb af pladser på eksterne tilbud hos andre kommuner, regioner og private tilbud. Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen: Der er indregnet følgende større ændringer indenfor rammen: Stigende køb af pladser på eksterne tilbud med 6,2 mio. kr. Faldende udgifter til BPA på 2,8 mio. kr. Udgifter til efterværn efter 76 (ikke budgetteret tidligere) på 1,9 mio. kr. Øvrige mindre ændringer med 0,7 mio. kr. det niveau, den enkelte person er visiteret til. Der opereres med 5 niveauer plus tillægsydelser for personer, der har behov for yderlige hjælp. Takst 2 består af faste udgifter og omkostninger, såsom husleje, forbrugsafgifter, løn til ledelse, nattevagt, afskrivninger, forrentning, over-/underskud fra tidligere år. Strukturen med takst 1 og 2 anvendes dog ikke på udsatteområdet og på bostøtte- og aktivitetsområdet er der i 2014 indført rammestyring. Der arbejdes med at udvikle en revideret/ny tildelingsmodel med vægt på incitamentstrukturen. I alt en ubalance på 6 mio. kr., som forventes hentet via effektiviserings- og styringsmæssige tiltag. Ressourcetildelingsmodeller På området anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor myndighedsdelen er adskilt fra udførerdelen. Der afregnes mellem myndighedsdelen og udførerdelen efter en struktur med en takst 1, som er behovsrelateret og en takst 2, som er pladsrelateret. Den behovsrelaterede takst 1 afhænger af
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Beskæftigelsesplan 2016 og fokusområder Beskæftigelsespolitiske udfordringer Udviklings tendenserne for arbejdsmarkedet i Viborg viser at arbejdsstyrken er faldende, samtidig med at der forventes en stigende arbejdskraftefterspørgsel, en arbejdskraft som skal være fagligt veluddannet. Over for dette scenarie bliver udfordringen, dels at modvirke afgang fra arbejdsstyrken dels at holde arbejdsstyrkens kompetencer oppe på et niveau, så de matcher virksomhedernes behov for viden og færdigheder. Øget efterspørgsel på arbejdskraft vil ikke automatisk betyde at flere ledige i Viborg kommer i arbejde. De ledige skal kunne opfylde virksomhedernes behov for viden og færdigheder, for at komme i betragtning til et job. Det er således en stor udfordring, at få flere ledige motiveret til at bruge de nye muligheder for uddannelse. Flere unge skal ud af kontanthjælp og i uddannelse, og vi skal i samarbejde med uddannelsesinstitutioner sikre en høj gennemførelsesgrad. Herudover er der også brug for, at få efteruddannet de ansatte på virksomhederne, for herved at understøtten at virksomhederne kan udvikle sig og skabe øget vækst. Indsatsen stiller krav om effektfulde samarbejder mellem jobcenter, Viborgegnens erhvervskontor, virksomhederne, uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer. Vores værdigrundlag bag indsatsen - Et demokratisk medborgerskab Viborg Kommune som frikommune har givet mulighed for nye rammer. Det betyder at indsatsen bygger på borgernes evne, vilje og muligheder og kontaktforløbet forenkles for alle målgrupper. Endvidere kan borgene, inden for en fastsat ramme, vælge tilbud med høj effekt. Vores mål for beskæftigelsesindsatsen under frikommune forsøget har fokus på fire områder 1. Resultaterne her er målet at opnå minimum det samme som før 2. Borgerne får og tager ansvar for eget forløb måles på forberedelse, selvbetjening 3. Mere for pengene 4. Opsamle viden om hvad der virker for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere Politiske principper for indsatsen Mødet med borgeren er vigtigt, herunder også forebyggelse af fravær fra arbejdsmarkedet Helhedstænkning er vigtigt dels at arbejde på tværs af kommunale forvaltningsområder, men også at se det hele individ i et livslangt perspektiv Borgerens arbejdsidentitet er vigtig den skal opbygges for de unge, og for de udsatte, der har været uden for arbejdsmarkedet længe, og den skal bevares for de erfarne, der bliver udsat for ledighed eller sygdom Indsatsen i 2016 Der er med de nye reformer inden for beskæftigelse, sygedagpenge og kontanthjælp lagt op til en individuel tidlig indsats, uanset forsørgelsesgrundlag. Indsatsen har fokus på kvalitet i tidlig afklaring og opfølgning af den sygemeldte, målrettethed og virksomhedsrettet fokus i tilbuddene for ledige i forhold til job og uddannelse. Vi tager, afsæt i at borgerne tager ansvar for deres eget forløb, ud fra tankerne om det aktive medborgerskab. Det indebærer også at borgerne vil få øgede muligheder for selvbetjening, når jobcenteret implementerer det nye selvbooking-system. Målet er, at vores indsats, skal reducere den gennemsnitlige ledighed samt nedbringe antallet af borgere, der modtager offentlig forsørgelsesydelser Vores hovedfokus på indsatsen er, dels en tidlig indsats og dels et fokus på de langvarige sager. Færre på varige offentlige ydelser Unge
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Indsatsen over for unge ledige i Viborg Kommune har højprioritet. Derfor er der til gennemførelsen af en tværgående indsats for unge ledige i Viborg Kommune, nedsat et nyt politiske udvalg som skal tilrettelægge indsatsen i henhold til udarbejdet kommissorium. Fokus i unge indsatsen er, en tidlig indsats De uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal i uddannelse så hurtigt som muligt. Vi vil i samarbejde med UU og erhvervsvejlederne give en målrettet uddannelsesindsats til ufaglærte og unge med fokus på jobrettet uddannelse. Øget fokus på tidlig og uddannelsesfremmende indsats for 18 års debutanter Øget fokus på forberedelse til og fastholdelse i uddannelse Flere unge i uddannelsesrettet tilbud på virksomheder Sygedagpenge Tidlig indsats Servicemål for øget tilgængelighed og tidlig indsats skal udarbejdes Fast-track løsning for virksomheder og borgere med henblik på at fastholde den syge på arbejdspladsen Fastholde opmærksomhed på delvise raskmeldinger med henblik på at forebygge, at den syge mister forbindelsen til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet Udbygge et tæt samarbejde med jobkonsulenter til at få flere syge tilbage på arbejde gennem en delvis raskmelding, via viden om virksomheder, Indsats for langvarige ydelsesmodtagere Antallet af sager med over 52 ugers varighed skal nedbringes. Indsatsen tager udgangspunkt i delvise raskmeldinger eller virksomhedspraktik kombineret med et parallelt behandlings- og understøttende forløb. Altid sat i relation den aktuelle sygdomssituation Vi har fokus på et samarbejde, hvor vi inddrager jobkonsulenter, erhvervsvejledere, a- kasser og virksomheder med henblik på at sikre, at fleste mulige vender tilbage til job eller ordinær uddannelse. Ledighedsydelse Tidlig indsats Udvikle og øge ansættelser i fleksjob med progression. Progression i forhold til at øge den ugentlige arbejdstid i fleksjob med få timers arbejde pr. uge. Indsats for langvarige ydelsesmodtager Antal ledige med over 18. måneders ledighed skal nedbringes. Det gør vi ved at, Fastholde en jobrettet indsats over for den enkelte Give tilbud på virksomheder kombineret med en parallel understøttende indsats mhp. løsning af borgerens barrierer/problemer Fokusere på at få skabt plads til de ledige på virksomhederne, ved at bruge de små fleksjob. Ressourceforløb Forløbene tilbydes vores langvarige ydelsesmodtagere med henblik på at udvikle deres arbejdsevne. Forløbene skal have øget fokus på den virksomhedsrettede indsats for at øge andelen af borgere der i deres ressourceforløb deltager i et eller flere virksomhedsrettede tilbud Parallel hermed understøtte indsatsen med tilbud der hjælper borgeren til at overvinde eventuelle barrierer Måler er, at 25 % af de aktiveringsberørte ressourceforløbsborgere skal være i virksomhedsrettede tilbud Kontant- / uddannelseshjælp De jobparate ledige på kontanthjælp gives større indflydelse og ansvar for deres ledighedsperiode, det sker blandt andet gennem øget selvbetjening. Til yderligere at understøtte de jobparate lediges ansvar og indflydelse, implementeres JOB-loggen som de ledige skal bruge til registrering af deres jobsøgningsaktiviteter. Frikommune betyder ikke, at vi ikke skal sætte rammen for muligheder, ansvar og aktivitet. Vi skal sætte en tydelig ramme for alle nye jobparate ledige, og det indebærer, At den ledige kan tilrettelægge sit eget forløb, men skal, senest efter 3 måneder, i gang med en virksomhedspraktik, med mindre den ledige har aftaler om start af job/ uddannelse
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Sikre at de ledige så hurtigt som muligt får deres CV på jobnet, og hermed tilgængelig for jobformidling. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er en målgruppe med forskellig artede problemer og udfordringer. Indsatsen over for denne gruppe vil i særlig grad have fokus på, en stærk intern og ekstern koordinering med inddragelse af kommunale, regionale, frivillige aktører og borgernes egnet netværk en evidensbaseret indsats en differentieret indsats målrettet målgruppens specifikke behov en virksomhedsforberedende indsats, hvor målet kan være, at den aktivitetsparate opnår en stabil tilknytning til en arbejdsplads. Forsikrede ledige De ledige gives større indflydelse og ansvar for deres ledighedsperiode, det sker blandt andet gennem øget selvbetjening. Til yderligere at understøtte de lediges ansvar og indflydelse, implementeres JOB-loggen som de ledige skal bruge til registrering af deres jobsøgningsaktiviteter. Frikommune betyder ikke, at vi ikke skal sætte rammen for muligheder, ansvar og aktivitet. Vi skal sætte en tydelig ramme for alle nyledige, og det indebærer, At den ledige kan tilrettelægge sit eget forløb, men skal, senest efter 3 måneder, i gang med en virksomhedspraktik, med mindre den ledige har aftaler om start af job/ uddannelse Sikre i samarbejde med a-kasserne, at de ledige så hurtigt som muligt får deres CV på jobnet, og hermed tilgængelig for jobformidling. Samlet for indsatsen over for de jobprate kontanthjælpsmodtagere og de forsikrede ledige er, at vi har fokus på virksomhederne. Vi vil gennem vores virksomhedsrettede indsats have fokus på jobåbninger og uddannelsesbehov. Vi vil, Prioriterer høj at få udbygget vores jobformidling, hjælpe virksomhederne med screening og rekruttering samt opkvalificering af ledige inden for flaskehalsområder Forøge vores kontakt til virksomhederne med henblik på, at flere ledige kommer i tilbud på en virksomhed Styrke fokus på jobrettet uddannelse af ufaglærte Sikre et velfungerende samarbejde med a-kasser om jobrettede samtaler Langvarige sager Styrket indsats sidst i dagpengeperioden, for forsikrede ledige. Det indebærer blandt andet fælles samtaler mellem a-kassen og jobcenteret. Herudover tilbydes en særlig indsats for ledige over 50 år. Indsatsen skal være præget af en helorienteret, tværfaglig og sammenhængende indsats, hvor den ledige er aktivt medinddraget. Flygtninge og indvandrere Regeringen har præsenteret sit lovforslag om et nyt integrationsprogram. Integrationsprogrammet har fokus på en jobrettet indsats og lægger op til at flygtninge og indvandrere skal hurtigst muligt i arbejde. Indsatsen skal altid kombineres med danskundervisning, og den skal så vidt muligt tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes uddannelse og erfaringer fra hjemlandet. Regeringens lovforslag forventes at træde i kraft 1. juli 2015. Viborg kommune forventer at skulle modtagere flere flygtninge i 2016 og indsatsen tilrettelægges efter de fokusområder der peges på i lovforslaget. Virksomhedsstrategi og overordnede målsætninger Gennem en intensiveret og koordineret virksomhedsrettet indsats skal der, skabes de bedste vækstmuligheder for virksomhederne i Viborg Kommune. Vi vil gennem vores samarbejder med Viborgegnens Erhvervskontor, Mercantec, de faglige organisationer og andre jobcentre herunder KUBE Viborg Rekrutteringsnet Viborg I-værkstedet Alliance mellem 8 jobcentre i RAR- Vestjylland. understøtte væksten i virksomhederne. Jobcenter Viborgs virksomhedsservice Nedenstående strategi vil i 2015 bliver integreret i en samlet beskæftigelsesstrategi.
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Vores Mission Gennem en professionel virksomhedsrettet indsats at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked Vores Vision Vi ønsker at være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner ift. Rekruttering, fastholdelse og uddannelse Vores overordnede strategi Vi ønsker gennem en intensiveret og koordineret virksomhedsrettet indsats at skabe de bedste vækstmuligheder for virksomhederne i Viborg Kommune. Fokusområder for den virksomhedsrettede indsats i 2016 Virksomhedsservice og jobformidling er med beskæftigelsesreformen en kerneopgave for jobcenteret. Kerneopgaven er, at bistå de ledige med at komme i arbejde og virksomhederne med at få den kvalificerede arbejdskraft de har brug for. Herudover bistå virksomhederne med opkvalificering af dens medarbejdere (ufaglærte til faglærte) / efteruddannelse af faglærte. Det forudsætter øget kontakt til virksomhederne med henblik på dels at opnå bedre viden om virksomhedernes servicebehov, dels at udbrede kendskabet til den service jobcenteret kan tilbyde virksomhederne. Jobcenterets virksomhedsrettede indsats tilrettelægges med udgangspunkt i et nyt og styrket servicekoncept. Et servicekoncept hvor jobcenteret tilbyder at arbejde tæt sammen med virksomhederne omkring, Rekruttering med udsøgning og screening af ledige forud for henvisning til virksomhederne Opkvalificering og uddannelse af ansatte, hvor fokus er på de ufaglærte samt videreuddannelse af faglærte (Jobrotation, Voksenlærlingeordning) Arbejdsplads fastholdelse af sygemeldte og forebyggelse af sygefravær på virksomhederne Virksomhedskontakten skal koordineres på tværs af kommuner, så virksomhedernes behov ved rekruttering af arbejdskraft, understøttes bedst muligt.
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Effektmål i 2016-2019 2016 2017 2018 2019 Beskæftigelsesministerens mål for 2016 er ikke udmeldt. Forslag at fastholde fra 2015: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Lokale mål: Antal på ledighedsydelse o. 18 mdr. skal reduceres. Status jan 2015: 128 Der skal skabes flere fleksjob. Status jan 2015: 1245. Mål: max. 75 pers. Mål: 1575 fleksjob Mål: max. 50 pers. Mål: 1900 fleksjob Mål: max. 50 pers. Mål: 2200 fleksjob Mål: max. 50 pers. Mål: 2500 fleksjob Reducere langtidsledigheden (Ledig 80 % af tiden inden for 52 uger) Status januar 2015: 448 personer. Mål: 350 personer. Mål: 300 personer. Mål: 250 personer. Mål: 220 personer. Virksomhedsstrategi og målsætninger. 1. Der skal etableres en koordineret kontakt til en større del af kommunens virksomheder. Årlig kontakt til mindst 75 % af de 1529 virksomheder med over 5 ansatte og med 50 % af de 1365 virksomheder med 2-4 ansatte). Mål: Kontakt med min. 75 % af de 1529 virksomheder med over 5 ansatte. Mål: Kontakt med min. 80 % af de 1529 virksomheder med over 5 ansatte. Mål: Kontakt med min. 80 % af de 1529 virksomheder med over 5 ansatte. Mål: Kontakt med min. 80 % af de 1529 virksomheder med over 5 ansatte. Mål: kontakt med min. 50 % af de 1365 virksomheder med 2-4 ansatte. Mål: kontakt med min. 55 % af de 1365 virksomheder med 2-4 ansatte. Mål: kontakt med min. 60 % af de 1365 virksomheder med 2-4 ansatte. Mål: kontakt med min. 60 % af de 1365 virksomheder med 2-4 ansatte. 2. Virksomhederne skal opfatte Jobcenter Viborg som en foretrukken og professionel samarbejdspartner. Mål: Tilfredshed blandt virk- Mål: Tilfredshed Mål: Tilfredshed Mål: Tilfredshed
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet (Årlig survey og/eller opsamling via andre undersøgelser DI/Dansk byggeri/erhvervskontoret f.eks.) somhederne med Jobcentrets service på landsplan ligger vi blandt de 25 bedste. blandt virksomhederne med Jobcentrets service på landsplan ligger vi blandt de 20 bedste. blandt virksomhederne med Jobcentrets service - på landsplan ligger vi blandt de 15 bedste. blandt virksomhederne med Jobcentrets service på landsplan ligger vi blandt de 15 bedste. Andel af ledige og sygemeldte Andelen af ledige og sygemeldte er lavere eller minimum på samme niveau som i 2011. Kontant-/uddannelseshjælp:2,9 % Forsikrede ledige:3,2 % Sygedagpenge: 2,6 % Status 2014: Kontanthjælp: 2,3 % Udd.hjælp: 1,3 % Forsikrede: 2,3 % Sygedagp.: 2,2 % Mål: Kontanthjælp: 2 % Udd.hjælp: 0,9 % Forsikrede ledige: 2,0 % Sygedagpenge: 2,0 % Mål: Kontanthjælp: 1,8 % Udd.hjælp: 0,7 % Forsikrede ledige: 1,8 % Sygedagpenge: 1,9 % Mål: Kontanthjælp: 1,6 % Udd.hjælp: 0,6 % Forsikrede ledige: 1,6 % Sygedagpenge: 1,8 % Mål: Kontanthjælp: 1,5 % Udd.hjælp: 0,5 % Forsikrede ledige: 1,5 % Sygedagpenge: 1,8 % Gennemsnitlig varighed på offentlig forsørgelse Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i 2011. Kontant-/uddannelseshjælp:31,5 uger Forsikrede ledige:18,5 uger Sygedagpenge: 10,9 uger Status 2014: Kontanthjælp: 34,6 uger Uddannelseshjælp:28,2 uger Forsikrede ledige:15,6 uger Sygedagpenge: 10,8 uger Kontanthjælp: 34 uger Udd.hjælp: 27 uger Forsikrede ledige: 13,5 uger Sygedagpenge: 10,5 uger Kontanthjælp: 33 uger Udd.hjælp: 26 uger Forsikrede ledige: 13 uger Sygedagpenge: 10 uger Kontanthjælp: 32,5 uger Udd.hjælp: 25,5 uger Forsikrede ledige: 12,5 uger Sygedagpenge: 9,5 uger Kontanthjælp: 32 uger Udd.hjælp: 25 uger Forsikrede ledige: 12 uger Sygedagpenge: 9 uger Fastholdelse i job/uddannelse Fastholdelsen i job/uddannelse 3 mdr. efter afslutningen på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i 2011: Kontanthjælp:60 % Forsikrede ledige:60 % Sygedagpenge:55 % Kontanthjælp:65 % Forsikrede ledi- Kontanthjælp:65 % Forsikrede ledi- Kontanthjælp:65 % Forsikrede ledi-
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Kontanthjælp:49,3 % Forsikrede ledige:54,1 % Sygedagpenge:52,9 % *Status 2013: Kontanthjælp:57,3 % Forsikrede ledige:57,2 % Sygedagpenge:53 % ge:65 % Sygedagpenge:60 % ge:65 % Sygedagpenge:65 % ge:65 % Sygedagpenge:65 % * Der foreligger i maj 2015 ingen data for år 2014 og da uddannelseshjælp startede jan. 2014 heller ingen data for fastholdelse i job/uddannelse for denne målgruppe.
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Budget 2016 Refusionsomlægninger 1. januar 2016 indføres en ny model for statens refusion til kommunerne af udgifter på arbejdsmarkeds- og overførselsområdet. Den kommunale medfinansiering af udgifterne på beskæftigelsesområdet betyder, at kommunen gøres økonomisk medansvarlig for udgifterne på beskæftigelsesområdet. I den nye model gøres refusionen afhængig af hvor lang tid borgeren har modtaget offentlig forsørgelse. Jo længere tid borgeren samlet set har modtaget offentlig forsørgelse, jo mindre betaler staten af kommunens udgifter til overførselsindkomsterne. De nye refusionsregler er opbygget som en 4-trins refusionstrappe, hvor staten dækker mellem 80 og 20 procent af kommunens udgifter til forsørgelse afhængig af hvor længe borgeren har været på offentlig forsørgelse. De nye refusionsregler vedrørende forsørgelsesudgifterne forventes at træde i kraft den 1. januar 2016. På dette tidspunkt indplaceres alle, der modtager offentlig forsørgelse i kommunen, på et af refusionstrappens fire trin. Varighed på offentlig forsørgelse opgøres for perioden 1. juli 2014 til 1. januar 2016. De fire trin i den nye refusionsmodel Refusionssatserne aftrappes over tid i den samlede ydelsesperiode Fakta om den nye refusionsmodel SAMLET VARIGHED I OFFENTLIG FORSØRGELSE TRIN 1: DE FØRSTE 4 UGER TRIN 2: 5. 26 UGER TRIN 3: 27. 52 UGE TRIN 4: OVER 52 UGER REFUSIONSSATS 80 PCT. 40 PCT. 30 PCT. 20 PCT. I den nye refusionsmodel vil satserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter være ens på tværs af ydelser.
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Ny start på refusionstrappen Når en borger har haft ét år uden for offentlig forsørgelse inden for de seneste 3 år, tælles der forfra og udgifterne til forsørgelse refunderes igen på trin 1 på refusionstrappen. Indfasningen af de nye refusionsregler Når den nye refusionsmodel træder i kraft 1. januar 2016 skal alle borgere, der modtager offentlig forsørgelse, indplaceres på et af de 4 refusionstrin på baggrund af borgernes hidtidige varighed i offentlig forsørgelse siden 1. juli 2014. Alle jobcentrets ydelser vil være omfattet af de nye refusionsregler. For fleksjob og førtidspension vil de nye regler alene omfatte tilkendelser efter 1. juli 2014. Det forventes, at der kommer regler om et særligt fleksbidrag som supplerende finansiering af fleksjob. Konsekvenserne af refusionsomlægningen for økonomien på området i Viborg er endnu ikke beregnet. I forbindelse med budgetseminaret i august 2015 vil der foreligge en beregning holdt op mod den nuværende budget og finansieringsmodel. Bilag: Ny refusionsmodel Skab resultater og god økonomi i beskæftigelsesindsatsen
Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Om politikområdet Der beskrives ikke fokusområder og effektmål for politikområdet, pensioner og boligstøtte. I stedet beskrives opgaver og opgavefordeling i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for en stor gruppe borgere, og pensionen kan suppleres med bl.a. helbredstillæg og trangsbestemt personlige tillæg. Et stort udbud af lejeboliger både til unge og til pensionister er en del af tilbuddet til borgerne, og boligstøtteområdet giver mulighed for, at alle borgerne har mulighed for at bo i lejlighederne. Ydelserne inden for pensioner (førtids- og folkepension) og boligstøtte er overvejende lovbestemte. Der er med virkning fra 1. januar 2013 indført nye regler om førtidspensioner. De nye regler adskiller sig blandt andet ved, at unge under 40 år ikke længere skal have førtidspension, men i stedet skal have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i et eller flere ressourceforløb. Personer over 40 år kan fortsat få tilkendt førtidspension. Men som udgangspunkt skal de først deltage i et ressourceforløb. Hvis det helt åbenbart ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan kommunen tilkende førtidspension, uden at borgeren først har været igennem et ressourceforløb. Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark administreres af ATP og har siden primo 2013 overtaget ansvaret for følgende sagsområder: folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser. Opgaver, der fortsat varetages af kommunen: Personlige tillæg og enkeltydelser, almindelige helbredstillæg f.eks. medicin, udvidet helbredstillæg til fodpleje, tandproteser og briller.
Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Budgetramme Budgettet i 2016 er 484,2 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., procent) 35.271 7% 31.521 7% 33.371 7% 12.090 2% 62.843 13% Udvikling i udgifter fra 2010 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) 500.000 490.000 480.000 470.000 460.000 450.000 440.000 430.000 309.131 64% Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt før 1. Januar 2003 Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter 1. januar 2003 Boligydelse til pensionister Boligsikring Øvrige* * Personlige tillæg, øvrige sociale formål. 420.000 410.000 400.000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Bemærkning: 2010-2014 er realiseret forbrug. 2015-2019 er det oprindelige budget Faldet i 2011 skyldes, at der blev oprettet et nyt overførelsesområde med tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter vedrørende børn under Børne- og Ungeudvalget. På baggrund af den nye sygedagpengereform, der trådte i kraft den 1. juli 2014, blev der indarbejdet en skønnet stigning i antallet af førtidspensionister. Det har efterfølgende vist sig, at stigningen ikke blev helt så markant, hvilket kan aflæses af budgetsøjlerne 2015 2018.