Jimmy Laust Jensen F34 Afleveringsdato: 29-05-2012

Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Problemformulering... 3 2.1. Problemstilling... 3 3. Metode... 4 4. Afgrænsning... 7 5. Kort virksomhedsbeskrivelse... 8 6. Markedsdefinition... 11 6.1. Stomi markedet... 11 6.2. Urologi og kontinens markedet... 11 6.3. Hud og sårpleje markedet... 12 6.4. Branchen... 12 7. Strategisk analyse... 14 7.1. Ekstern analyse... 14 7.1.1. Pest analyse... 14 7.1.2. Porters 5 forces... 21 7.2. Intern analyse... 26 7.2.1. Produkternes livscyklus... 26 7.2.2. Strategi analyse... 28 7.2.3. Regnskabsanalyse... 32 8. SWOT analyse... 41 8.1 Styrker... 41 8.2. Svagheder... 42 8.3. Muligheder... 42 8.4. Trusler... 43 9. Aktieanalyse... 43 9.1. Historisk aktiekurs... 44 9.2. Earnings per share og Price/Earning... 45 9.3 Indre værdi pr. aktie og kurs indre værdi... 45 10. Vurdering af aktiekursen... 47 Side 1 af 53

11. Konklusion... 48 12. Kildekritik... 48 13. Litteraturliste... 49 14. Bilag... 52 14.1. Bilag 1: Resultatopgørelse og balance... 52 Side 2 af 53

1. Introduktion Denne hovedopgave er udarbejdet i forbindelse med afslutningen på finansøkonom-uddannelsen. Opgaven er udarbejdet for at undersøge og klarlægge, hvilke faktorer der påvirker en virksomheds værdiansættelse. Værdiansættelse af en virksomhed er særlig interessant for investorer, der ønsker at investere i en given virksomhed, da deres formues udvikling afhænger af virksomhedens afkast. Hovedopgaven vil klarlægge, hvilke faktorer, der påvirker en akties udbudskurs samt, hvad der får en aktie til at stige og falde. Emnet er specielt relevant for mig, da jeg har fået et stort teoretisk indblik i emnet fra min uddannelse samt mit praktikophold i Nordjyske Bank. Denne hovedopgave tager udgangspunkt i Coloplast A/S, som er et selvstændigt produktionsselskab, der har hovedsæde i Danmark, men også har mange internationale forretningsforbindelser. 2. Problemformulering Efter mange års stigende omsætning og gode tendenser på verdensmarkedet ser det dog ud til at der fremover er mere pres på væksten i Europa. Især for Coloplast A/S er det et problem, da størstedelen af deres salg går til det europæiske marked 1. Disse tendenser kombineret med strategiske og organisatoriske 2 ændringer i 2009 har betydet at værdien af Coloplast aktien er blevet påvirket meget i perioden. Herudover har Coloplast lanceret nye produkter, reallokeret ressourcer, outsourcet produktionen og opkøbt virksomheder 3, hvilket har bidraget yderligere til ændringerne af Coloplast aktien. Ændringer har stor betydning for investorerne, som kan have svært ved at gennemskue om de skal beholde, investere eller trække aktier ud af Coloplast A/S. 2.1. Problemstilling Er det hensigtsmæssigt at investere i Coloplast Aktien pr. 10/05/2012? 1 Fortsat forbedret indtjening, men pres på væksten i Europa. Pressemeddelelse fra Coloplast 25.01.12 http://www.coloplast.dk/omcoloplast/nyhederogpresse/2012-q1-press-release-danish 2 Coloplasts årsrapport 2009/2010 side 4 3 Coloplasts årsrapport 2009/2010 side 9-10 Side 3 af 53

3. Metode Til at starte med vil jeg give en kort beskrivelse af Coloplast A/S for at give et godt helhedsindtryk af, hvad det er for en virksomhed. Jeg vil her komme ind på deres størrelse og fortælle lidt om deres historie. Derudover vil kort komme ind på, hvilke produktgrupper de arbejder indenfor, og hvad deres vision er. Derefter vil jeg give en definition af markedet med hensyn til både deres segmenter og deres branche. Dette gøres igen for at give et helhedsindtryk af, hvor Coloplast befinder sig, og hvad de er for en størrelse. Både virksomhedsbeskrivelsen og markedsbeskrivelsen vil blive brugt i den efterfølgende strategiske analyse som et udgangspunkt. Informationerne til virksomhedsbeskrivelsen og markedsbeskrivelsen, vil hovedsageligt komme fra Coloplasts hjemmeside samt deres årsregnskaber. Efterfølgende vil der komme en strategisk analyse, som er delt op i en ekstern og en intern analyse. Den strategiske analyse skal give et bud på, hvordan selskabets omverden ser ud, og hvordan markedet ser ud. Derudover skal den strategiske analyse gerne vise, hvilke styrker og svagheder Coloplast har, og derudover give et bud på om selskabet kan opfylde deres strategi. Til sidst vil der komme en historisk regnskabsanalyse ud fra de sidste 4 årsopgørelse dvs. fra 2007-2008 til 2010-2011. Til besvarelsen af dette benyttes følgende modeller og teori: PEST-analyse, Porters 5 forces, en produktlivscyklus analyse(plc-kurve og Boston-model), en analyse af selskabets strategi og en regnskabsanalyse. Hele den strategiske analyse bliver til sidst samlet og trukket ned i en SWOT-analyse. Analyserne vil være baseret på offentligt materiale, hvilket dog kun giver et begrænset indblik internt i virksomheden, men de interne analyser er vigtige for at give et godt billede af virksomhedens fremtidige værdiskabelse. PEST-analysen skal give et grundlæggende billede af det samfund hele branchen befinder sig i, da den kommer ind på de samfundspolitiske forhold, som påvirker branchen. Dvs. politiske, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske forhold 4. 4 Andersen, Finn Rolighed m.fl.: International markedsføring 3. udgave 3. oplag kapitel 5.2 Side 4 af 53

Brancheanalysen vil give et godt indblik i branchen, da den inddrager alle forholdene der påvirker aktørerne i branchen, hvilket er adgangsbarrierer, kundernes og leverandørernes forhandlingsstyrke, substitutter og rivalisering blandt de eksisterende selskaber 5. Produktlivscyklus analysen, som tager udgangspunkt i PLC-kurven og Boston-modellen, vil give et godt billede af Coloplast produkter, og hvor disse produkter befinder sig i fremtidige indtjeningsmuligheder 6. Analysen af selskabets strategier skulle gerne give en indikation af hvilke målsætninger selskabet går efter og om de opfylder disse mål eller ej 7. Regnskabsanalysen laves på baggrund af historiske regnskabstal, og udarbejdes for at give et billede af, hvordan det går i virksomheden, som derefter kan holdes op imod, hvordan det går i branchen. I selve regnskabsanalysen vil jeg udregne relevante nøgletal og kommentere på disse 8. SWOT analysen vil først trække de stærke og svage sider fra foregående analyser ned og derefter give samlet overblik over de muligheder og svagheder som Coloplast står overfor 9. I aktieanalysen vil beregne relevante nøgletal, herunder Price/Earning, Earnings pr. share, egenkapitalens forrentning, indre værdi pr. aktie og kurs/indre værdi, og herefter kommentere på disse. Aktieanalysen formål er, at kunne vurdere om Coloplast aktien er under eller overvurderet, hvilket kommer i den efterfølgende vurdering af aktien. De valgte modeller og analyser vurderer jeg samlet set at belyse alle attraktive sider for en invester 10. Delkonklusioner efter de enkelte analyser er udarbejdet i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt og relevant. I min vurdering af aktien vil jeg prøve at besvare selve problemstillingen og give et bud på, hvorvidt man bør investere i aktien, sælge sine aktier i Coloplast eller blot beholde sine nuværende aktier i selskabet. Dette gøres på baggrund af alle de foregående analyser, som gerne 5 Andersen, Finn Rolighed m.fl.: International markedsføring 3. udgave 3. oplag kapitel 9.2 6 Andersen, Finn Rolighed m.fl.: International markedsføring 3. udgave 3. oplag kapitel 3 7 Andersen, Finn Rolighed m.fl.: International markedsføring 3. udgave 3. oplag kapitel 4.2 8 Holm-Rasmussen, Søren m.fl.: Økonomisk styring og virksomhedsanalyse 4. udgave, 1. oplag kapital 7 9 Andersen, Finn Rolighed m.fl.: International markedsføring 3. udgave 3. oplag kapitel 4.3.1 10 Christensen, Michael m.fl.: Aktie Investering Teori og praktisk anvendelse 3. udgave, 1. oplag kapitel 1. Side 5 af 53

skulle give et godt billede af Coloplasts nuværende og fremtidige situation, samt hvordan det historisk set er gået, og hvordan det går lige nu. Aktieanalysen vil tage udgangspunkt i aktiekursen pr. 10/05/2012, hvilket betyder at jeg ikke vil kunne få de nøjagtige forventninger til aktien i forhold til regnskabet, da regnskabstallene selvfølgelig har ændret sig siden årsopgørelsen for 2010-2011, men da disse er de nyeste regnskabstal, jeg har kunnet få fat på, må jeg tage udgangspunkt i disse. Opgaven afsluttes med en konklusion på problemformuleringen. Figur 1: Strukturmodel Virksomhedsbeskrivelse Markedsbeskrivelse Strategisk analyse Intern analyse Ekstern analyse Produktlivscyklus analyse PEST-analyse Strategianalyse Branche-analyse Regnskabsanalyse SWOT-analyse Aktieanalyse Vurdering af aktiekursen Kilde: Egen tilvirkning Konklusion Side 6 af 53

4. Afgrænsning Som nævnt i metoden vil jeg afgrænse min regnskabsanalyse til en 4-årig periode mellem regnskaberne for 2007-2008 til 2010-2011. Dette gøres, da jeg vurderer 4 regnskabsår som et tilstrækkeligt grundlag for mine delkonklusioner. Der tages udgangspunkt i selskabets årsregnskaber, når der henvises til specifikke tal og udviklinger som kan læses heraf. Besvarelsen af min problemstilling vil tage udgangspunkt i aktiekursen pr. 10/05/2012, hvorfor der afgrænses for oplysninger, som er offentliggjort efter denne dato. Opgaven afgrænses derudover fra skattemæssige fordele og ulemper i aktier. Der er forskellige skatteregler alt efter, hvornår man har investeret i aktier, og jeg har valgt at se bort fra dette, når jeg skal vurdere, hvorvidt man skal investere, beholde eller sælge Coloplast aktier. Side 7 af 53

5. Kort virksomhedsbeskrivelse Coloplast udvikler produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med private og personlige lidelser. Gennem tæt samarbejde med vores kunder, arbejder vi mod at udvikle løsninger, der opfylder deres specielle behov. Vi kalder dette intim sundhedspleje. 11 Elise Sørensen fik tilbage i 1954 en god ide efter hendes søster fik kræft i tyktarmen og blev stomiopereret. Dengang var tilværelsen for stomiopererede meget stressende, da de få hjælpemidler der fandtes til stomiopererede var både besværlige, uhygiejniske og dyre. Mange stomiopererede træk sig tilbage fra både sociale og fysiske aktiviteter, fordi de ikke længere kunne kontrollere deres egen afføring. Elise Sørensens ide var en lille engangspose med noget klæbestof, som kunne sættes fast til kroppen, hvilket var et revolutionært gennembrud på denne tid. Hun havde dog noget besvær med at finde en producent af handicapprodukter, som troede på ideen og ville investere i den. Men hun tog derefter kontakt til Dansk Plastic Emballage, hvilket var et lille firma, men som havde stor succes, fordi polyethylen ubegrænsede anvendelse skabte stor begejstring i markedet. Aage Louis-Hansen, som ejede firmaet tog Elise Sørensen ide ind som en naturlig udvidelse af sin forretning og startede ud med at producere 1.000 stk. i hånden. Elise Sørensen sendte de første poser ud til sine hospitalskontakter rundt om i landet og reklame i et førende fagskrift. Efter dette begyndte et hav af ordrer at komme ind og på den måde blev Coloplast etableret i 1957. 12 Coloplast er vokset meget siden dengang og er nu et børsnoteret selskab med en omsætning i 2010-2011 på 10,17 milliarder kr. og har i dag mere end 7500 beskæftigede. Coloplast producere i dag fra fabrikker i Ungarn, Kina, Danmark og USA og det meste af salget er eksport. 13 Salget af Coloplasts produkter foregår primært i Europa, som udgør ca. 73,5 % af omsætningen. Salget til Nord- og Sydamerika udgør ca. 16,8 % og resten af verden udgør den resterende del. Dog oplever Coloplast størst organisk vækst i den resterende del af verden, hvor især Kina bidrager til den positive vækst. 14 Coloplasts produkter leveres til hospitaler, institutioner, grossister og detail- 11 Coloplasts hjemmeside, årsrapport 2008-2009, årsrapport 2009-2010 og årsrapport 2010-2011 http://www.coloplast.dk/omcoloplast/ 12 Coloplasts hjemmeside. Coloplasts historie http://www.coloplast.dk/omcoloplastdanmark/coloplasthistorie/?pagepos=1 13 Coloplasts Årsrapport 2010-2011 s. 2-4 14 Coloplasts Årsrapport 2010-2011 s. 6 Side 8 af 53

forretninger. På de fleste markeder yder de lokale sundhedsmyndigheder tilskud til produkterne, hvilket også bidrager til salget. Coloplast er repræsenteret på deres væsentligste markeder med egne salgsselskaber, som på nogle af markederne bl.a. leverer produkter direkte til slutbrugerne, hvilket kaldes homecare. 15 Coloplast har 3 overordnede produktgrupper: 1. Stomi: Der findes 3 stomi tilstande 16 a. Kolostomi som man får som følge af tyktarmssygdomme b. Ileostomi som man får som følge af tyndtarmssygdomme c. Urostomi som man typisk får som følge af kræft i blæren Stomiprodukterne består af bandager og engangsstomiposer, som hver især er fremstillet specielt til en type forbruger. De fleste af produkterne kan klæbes til huden. 2. Kontinens og Urologi: Kontinens og Urologi produkter består af forskellige slags katetre, skyllekatetre, uridomer og urinvejsposer, som man anvender ved kirurgiske indgreb hos personer, som vil få vandladningsproblemer og afføringsproblemer efter indgrebene. 3. Hud og sårpleje: Hud og sårplejeprodukterne er bandager, som er specielt fremstillet til personer, som har behov for stomi- og kontinenspleje. Coloplasts produkter består af silikonebandager, skumbandager og en særlig type bandager, de kalder psysiotulle, som benytter hydrokolloid-baseret sårkontakt, som skulle fremme heling af sår. 17 Coloplasts mission lyder som følger: At gøre livet lettere for mennesker med behov inden for intim sundhedspleje Ud fra dette kan man få en fornemmelse af deres strategi og virksomhedskultur. De lægger stor vægt på samarbejde mellem brugerne og dem selv, hvilket de kalder intim sundhedspleje. De lægger altså stor vægt på kundeservice. Derudover slår de særligt vægt på ordet behov, da det at 15 Coloplasts årsrapport 2010-2011 s. 4 16 Coloplasts hjemmeside. Stomi. Bruger. http://www.coloplast.dk/stomi/bruger/kolostomi/ 17 Coloplasts hjemmeside. produktkatalog. http://www.coloplast.dk/products/ Side 9 af 53

reagere på et behov er det, der driver Coloplast. Mange af brugernes lidelser er meget private og personlige og som hos mange forbrugere er tabu. Coloplast ligger vægt på at det er vigtigt at forstå forbrugernes udfordringer for at kunne udvikle løsninger, der opfylder deres behov. Der er altså en meget stor kundekontakt mellem de ansatte, slutbrugerne og plejepersonale på sygehuse og institutioner. Coloplasts værdier er nærhed, passion, respekt og ansvarlighed, som ligger tæt op af deres mission. Nærhed er vigtigt igen for at forstå kundernes daglige problemer, så de kan udvikle løsninger, som passer til kundens behov. Hos Coloplast har de passion for at gøre en forskel. Det betyder at alle prøver at gøre en forskel, har viljen til at opnå deres mål og bliver motiverede af deres passion, således at de kan få ideer og løsninger ud til dem, der har brug for dem. Respekt og ansvarlighed er essentielt respekt for personlige og følsomme aspekter ved de lidelser, som forbrugerne kæmper med og et ansvar for at finde nye måder at minimere traumer og tabu, der er forbundet med forbrugernes lidelser. 18 18 Coloplasts hjemmeside. Om Coloplast Danmark. Mission. http://www.coloplast.dk/omcoloplastdanmark/mission/ Side 10 af 53

6. Markedsdefinition Det kan ofte være en god ide at operere med flere markeder, som kan opdeles i mindre segmenter alt efter forskellige kriterier. Coloplast er en af disse virksomheder som opdeler deres marked og har dermed mere end ét marked. Som nævnt ovenfor i virksomhedsbeskrivelsen har Coloplast 3 hovedproduktgrupper, som er rettet mod 3 forskellige målgrupper, fordi produkterne både er forskellige og tilfredsstiller hver sit behov. Ligesom Coloplast beskriver disse 3 produktgrupper forskelligt i deres årsrapporter, ligeså vil jeg behandle de 3 produktgrupper som 3 forskellige markeder. Derudover kan markeder opdeles efter geografisk region. Coloplast benytter igen i deres årsrapporter 3 forskellige regioner, som også er nævnt ovenfor i virksomhedsbeskrivelsen. Europa, Amerika og resten af verden kan blive betragtet, som tre forskellige markeder, da hvert marked ikke er lige så udviklet som de andre. Dog kommer 90 % af omsætningen fra Europa og Amerika, som begge har haft nogenlunde samme udvikling historisk set. Dermed vil jeg kun opdele markederne i geografiske regioner i det omfang, jeg finder det relevant i mine strategiske analyser. 6.1. Stomi markedet Coloplast er markedsleder indenfor dette marked med en markedsandel på 35-40 %. Stomimarkedet udgør ca. 11 mia. kr. og forventes fortsat at vokse 4-5 % om året. Produktgruppen Stomi udgør ca. 42 % af Coloplasts samlede omsætning 19. I Danmark skønnes der at være ca. 10.000 mennesker med stomi 20. De største konkurrenter på dette marked er Convatec og Hollister/ Dansac. 21 6.2. Urologi og kontinens markedet Kontinensmarkedet er opgjort til omkring 8-9 mia. kr. og her skal man vide at permanente katetre ikke er en del af Coloplasts markedsdifinition for dette marked. Coloplast er markedsleder med en markedsandel på 35-40 % for kontinens, men har dog kun en markedsandel på ca. 10 % for urologi, hvormed de stadig er en af de førende indenfor urologi. Der er en årlig vækst i urologi- og konti- 19 Coloplasts årsrapport 2010-2011 s. 5 20 Stomiforeningen COPA s hjemmeside. http://www.copa.dk/raadgivning/stomi/ 21 Investor materiale fra Capital Market Day 2011-2012. h1 roadshow presentation 2011-2012, S. 21-22 http://www.coloplast.com/about/investorrelations/presentations/ Side 11 af 53

nensmarkedet på omtrent 4-6 % om året. Urologimarkedet er opgjort til omkring 8-9 mia. kr., hvormed det samlede marked ligger omtrent 16-18 mia. kr. Urologi og Kontinens udgør ca. 43 % af Coloplasts samlede omsætning 22. De største konkurrenter for kontinens på dette marked er Astra- Tec og Bard og de største konkurrenter for Urologi er Endo, Ethicon og BSX. 23 6.3. Hud og sårpleje markedet Hud og sårpleje markedet er ekstremt påvirket af prispres og hård konkurrence i Europa, hvorimod der stadig er tilfredsstillende vækst i Asien og Sydamerika. Markedsstørrelsen er opgjort til omkring 12-13 mia. kr. og Coloplasts markedsandel ligger på omtrent 5-10 %. Den hårde konkurrence på det Europæiske marked vurderes at have en stor betydning for det den samlede vækst, hvormed det forventes at væksten i branchen fremover vil være på 2-4 %, hvorimod markedet sidste år var forventet at stige med ca. 5-7 %. 24 De største konkurrenter på dette marked er Convatec, Mölnlycke og S&N. Coloplast er den 4. største producent på dette marked. 25 6.4. Branchen Coloplast befinder sig i sundhedssektoren nærmere kendetegnet medicobranchen. Sundhedssektoren har oplevet en konstant stigning i Danmark i en årrække, hvor den i 2010 slog alle rekorder. I Danmark er der ca. 220 virksomheder i medicobranchen, som er kendetegnet ved relativt få store virksomheder, der spiller en meget stor rolle på det globale marked, hvormed branchen kan karakteriseres som oligopol. Mere end 95 % af den danske produktion i medicobranchen eksporteres. Branchen er en af de mindst konjunkturfølsomme sektorer. 26 Virksomhederne i branchen udvikler, producerer og sælger bl.a. høreapparater, pacemakere, røntgenapparater, CT-scannere, sårplejeprodukter, øjenkontaktlinser og lignende. 27 Der er således en masse selskaber i medicobranchen, som ikke direkte er i konkurrence med Coloplast, da de 22 Coloplasts årsrapport 2010-2011 s. 5-6 23 Investor materiale fra Capital Market Day 2011-2012. h1 roadshow presentation 2011-2012, s. 23-26 http://www.coloplast.com/about/investorrelations/presentations/ 24 Coloplasts årsrapport 2010-2011 s. 6 25 Investor materiale fra Capital Market Day 2011-2012. h1 2011-2012 roadshow presentation, s. 19 og s. 27-28 http://www.coloplast.com/about/investorrelations/presentations/ 26 Udenrigsministeriets hjemmeside. Eksportrådet. Sektorer. Sundhed http://um.dk/da/eksportraadet/sektorer/sundhed/ 27 Fakta om branchen http://www.medicoindustrien.dk/default.aspx?id=3714 Side 12 af 53

producerer vidt forskellige produkter, der dækker forskellige behov. Dog svarer udviklingen i branchen nogenlunde med Coloplasts udvikling på sine markeder. Side 13 af 53

7. Strategisk analyse Nu hvor jeg har beskrevet Coloplast og markedet, kan jeg benytte dette i mine videre analyser. Gennem den strategiske analyse vil de overordnede forhold og faktorer blive afdækket for Coloplast og deres marked. Analysen er opdelt i en ekstern og en intern analyse, som kan ses af Figur 1 s. 4. 7.1. Ekstern analyse Den eksterne analyse omfatter eksterne forhold for Coloplast dvs. branchen og forhold Coloplast ikke selv har indflydelse på. 7.1.1. Pest analyse Jeg vil nu foretage den første del af min strategiske analyse, som er Pest analysen, hvilket gøres for at kunne analysere og vurdere de samfundsmæssige forhold, der har betydning for Coloplast. Analysen består af 5 dele; en analyse af de politiske, økonomiske, sociokulturelle og tekniske forhold samt en opsamling på disse. 7.1.1.1. Politiske forhold Langt den vigtigste politiske faktor er de enkelte markeders sundhedssystemer. Det er lidt forskellige regler fra land til land, men de fleste lande har tilskudsregler til forbrugere af stomi, kontinens og urologi produkter. Dermed bliver afsætningen af disse produkter påvirket meget af tilskudsreglerne, da slutbrugeren dermed skal betale mindre for produktet. Som følge af dette, vil Coloplast og de andre konkurrenter i medicobranchen ikke kunne konkurrere så meget på prisen, da afsætningen er påvirket i mindre grad af slutbrugernes indkomst. 28 28 Medicosektoren i Danmark (2009) rapport af vækstfonden.dk. s. 40 http://www.vf.dk/da/analyser/magasinet%20venture/2009/venture2 Side 14 af 53

Gennemsnitlig total sundhedsudgift United States Norway Switzerland Luxembourg Denmark Canada Austria Germany France Belgium Ireland Sweden Iceland United Kingdom Gennemsnit Finland Italy Spain New Zealand Slovenia Israel Czech Republic Slovak Republic Korea Hungary Poland Estonia Chile Mexico Jimmy Laust Jensen F34 Afleveringsdato: 29-05-2012 9 000 8 000 7 000 6 000 5 000 4 000 3 000 2 000 1 000 0 Figur 2: Gennemsnitlige totale sundhedsudgifter i USD pr. indbygger i 2009 fordelt mellem privatforbrug og offentligt tilskud Offentlig tilskud Privat forbrug Kilde: Egen tilvirkning samt OECD health statistics. I grafen vises det at den offentlige finansiering i Danmark til sundhedsudgifter er på 85 %, hvor den gennemsnitlige udgift på de opgjorte lande er på 72 %. Her vises det tydeligt, hvor meget de offentliges tilskudsregler betyder for Coloplast og deres konkurrenter. Størstedelen af alle udgifterne for slutforbrugerne til Coloplasts produkter bliver altså finansieret af det offentlige. USA er et af de lande, som har et højt privat del af de totale sundhedsudgifter pr. indbygger, men i marts 2012 blev USA s første offentligt regulerede sygesikringssystem vedtaget, hvilket betyder at mange millioner amerikanere vil blive sikret, og dermed vil have mulighed for at opnå behandling. 29 Dermed vil kan man forvente at afsætningen på det amerikanske marked fremover vil stige. Dog har der under finanskrisen været en del lande, som er kommet i økonomiske problemer med hensyn til statsgæld, hvilket har betydet at Europa har ramt af en del sundhedsreformer med reduktioner af det offentlige tilskud til sundhedsydelser. Bl.a. har England i 2009 nedsat deres offentlige tilskud med 2% 30 og nogle lande er så småt også begyndt at skylde medicinalfirmaerne milliarder, fordi de er så hårdt presset på statsbudgettet. Det er specielt Spanien, Grækenland, 29 Obamas sundhedsreform vedtaget DR. Udland. 22.03.12 http://www.dr.dk/nyheder/udland/2010/03/22/050127.htm 30 Selskabsmeddelelse 5/2009 01.04.2009 http://www.coloplast.dk/omcoloplast/nyhederogpresse/5_2009 Side 15 af 53

Italien og Portugal, som har problemer med at betale deres gæld tilbage 31. For Coloplast har den værste af disse lande været Grækenland, hvor man bl.a. har måttet reducere sine lagre hos distributørerne i landet for at mindske risikoen for tab. 32 7.1.1.2. Økonomiske forhold Det er allerede nævnt tidligere i min branchebeskrivelse at medicobranchen bliver påvirket i en meget lav grad af konjunkturændringer. Dette gælder også for alle Coloplasts produktgrupper, da disse kan kendetegnes som nødvendighedsvare for patienter på sygehuse og institutioner. Derudover får slutbrugeren, som nævnt i de politiske forhold, et stort offentligt tilskud til produkterne, hvormed slutbrugerne vil forbruge stort set lige meget både under lav- og højkonjunktur. Dog har de skrantende økonomier i Europa, som følge af finanskrisen, måttet lave nye sundhedsreformer, som reducerer tilskud til sundhedsudgifter. Dermed kan hårde lavkonjunkturer/recessioner godt have betydning for virksomheder i medico-sektoren. 33 Selvom selskaberne i medico-branchen er meget lidt påvirket af konjunkturændringer er både Coloplast og deres største konkurrenter påvirket af valutakursudsving. Figur 3: Euro, US dollars og engelske pund sammenlignet med DKK Kilde: Danmarks nationalbank, statistikbanken. 31 Gældslandene skylder medicinalfirmaerne milliarder af Leonora Beck d. 28.02.12 http://medwatch.dk/medicinal Biotek/article3002574.ece 32 Fortsat forbedret indtjening, men pres på væksten i Europa. Pressemeddelelse 25.01.12 http://www.coloplast.dk/omcoloplast/nyhederogpresse/2012-q1-press-release-danish 33 Danske medicovirksomheder blandt de bedste i verden af Henrik Tüchsen 26.01.12 http://medwatch.dk/medico Rehab/article3000384.ece Side 16 af 53

Af grafen kan læse at kursen ikke har ændret sig så meget på de vigtigste handelsvalutaer det sidste halvårstid, men af og til sker der store ændringer kurserne, hvilket betyder valutakurstab for de internationale virksomheder i medico-sektoren. I min branchebeskrivelse forklarede jeg, at mere end 95 % af den danske medicoproduktion bliver eksporteret, hvormed set alle virksomheder er påvirket af valutakursudsving. Nogle virksomheder eksporterer muligvis kun til EU-lande, som har indført euro, hvilket betyder at disse ikke er påvirkede af valutakursændringer, da Danmark kører med fastkurspolitik overfor euroen. Virksomhederne der er påvirkede af valutakursudsving sikrer sig gennem valutaterminskontrakter, hvor de låser sig fast på en valutakurs inden de indgår en handel. Dette benytter Coloplast sig også af for at reducere valutarisici. 34 Medico-branchen sælger de fleste af deres produkter til det offentlige sundhedsvæsen. Dog er beslutningsstrukturen hos sygehuse og hospitaler anderledes og mere tidskrævende. Hospitalerne er politisk styrede og deres budgetter styres i forhold til de bevillinger de får. Dertil er hospitalerne stærkt pressede, fordi der bliver flere ældre og syge at behandle og bevillingerne ikke stiger lige så meget, hvormed hospitalerne bliver driftsfokuserede. Dette betyder for Coloplast og de andre i branchen at det kan tage flere år, at få indgået en kontrakt og få implementeret en ny teknologi efter en hospitalsafdeling har besluttet sig 35. Dette betyder store omkostninger for producenterne i branchen samtidig med at afsætningen vil blive holdt så lav som muligt til hospitaler og sygehuse. Ligesom alle andre brancher er medicobranchen også påvirket af almindelige samfundsmæssige problemer som arbejdsløshed, hvilket også påvirker lønniveauet og inflationen. Branchen påvirkes også af renten, da selskaberne skal låne penge til den daglige drift. 34 Coloplasts årsrapport 2010/2011 s. 50 35 Medicosektoren i Danmark (2009) rapport af vækstfonden.dk. s. 40-41 http://www.vf.dk/da/analyser/magasinet%20venture/2009/venture2 Side 17 af 53

7.1.1.3. Sociokulturelle forhold Der vil i fremtiden være flere ældre og unge, og den gennemsnitlige levetid vil blive højere. Figur 4: Middellevetid fordelt på køn Kilde: Danmarks nationalbank, statistikbanken Det ses her af grafen, hvordan udviklingen i den gennemsnitlige levealder har forløbet de sidste 100 år. Den stigende levealder betyder for medicobranchen, at der vil komme en større efterspørgsel efter produkter, da de ældre gerne vil bevare deres helbred og være aktiv. Den øgede levealder betyder også en større efterspørgsel efter bedre behandlinger og hjælpemidler. 36 Tabel 1: Forventet procentdel af samlet befolkning, som er 65+. geo\tid 2010 2020 2030 2040 2050 2060 EU (27 lande) 25,92 31,37 38,33 45,52 50,16 52,55 Danmark 24,87 31,42 37 41,91 41,79 43,52 Tyskland 31,26 35,78 47,21 56,44 58,11 59,89 Spanien 24,69 28,94 35,52 46,7 56,91 56,37 Frankring 25,66 32,71 39,06 44,37 45,48 46,58 Italien 30,78 34,76 41,14 51,73 56,34 56,65 England 24,86 29,63 34,83 38,86 39,41 42,07 Kilde: Egen tilvirkning ud fra Eurostat. Statistics. Population projections. Ser man på den fremtidige ældreandel af befolkningen, så stiger den også i fremtiden, hvilket er interes-sant for medicobranchen, da der ikke bare kommer flere ældre i fremtiden, som også bliver ældre, men den større andel betyder også, at markedet udvides yderligere. Dette sker, da medicobranchen, som oftest har det ældre segment som målgruppe. Det er den gruppe af befolk- 36 Medicosektoren i Danmark (2009) rapport af vækstfonden.dk. s. 8-9 http://www.vf.dk/da/analyser/magasinet%20venture/2009/venture2 Side 18 af 53

ningen, som aftager flest produkter. Det samme gælder for Coloplast, hvilket ses af tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Fordeling mellem sygehusindlæggelser efter alder og udvalgte diagnoser i 2010 Diagnose/alder 0-19 år 20-49 år 50-69 år 70 + Ond.svulst i tarm undt. endetarm 5 270 2.203 2.844 Ondartet svulst i endetarm 0 311 1.820 1.347 Ondartet svulst i urinorganer 143 227 2.233 2.629 Andre sygd i mave/tarm/spiserør 952 1.939 2.559 2.161 Ikke-infektiøs tarmbetændelse mv 3.737 5.568 5.331 6.396 Andre sygd i tarm og bughinde 1.025 4.857 5.206 6.018 Infekt. sygd i nyre og blærebet. 2.319 2.288 2.277 5.052 Andre sygd i urinorganer 1.549 3.648 7.064 10.541 I alt 9.730 19.108 28.693 36.988 Kilde: Egen tilvirkning ud fra Danmarks Statestik, statistikbanken, sygehusbenyttelse. Diagnoserne, som er opstillet i tabellen, er oftest årsag til at folk bliver stomi og kontingens patienter. Det ses tydeligt at den ældre befolkning, 50-69 og 70+, er dem der oftest får operationer, som ofte fører til, at man får stomi eller kateter, hvormed at markedet kan forventes at udvides meget i fremtiden. Dog vil den øgede ældre befolkning også betyde et større pres på sundhedssystemet, hvilket betyder at hospitaler og sygehuse vil blive meget omkostningseffektiviserede. Alle mennesker har behov for at realisere sig selv og have sociale relationer. Dog føler mange stomi og kateter patienter, at det er en følsom og privat gene, at have en stomipose eller et kateter. Derfor stilles der høje krav til løsningerne, hvormed virksomhedernes produkter skal være fleksible og veludviklede, således at forbrugerne ikke føler at produkterne er en gene for, at være i sociale omgangskræse og være aktiv. Derfor stilles der også med tiden højere krav til bedre behandlinger, som kan øge sandsynligheden for helbredelse samt livskvalitet. Dette kaldes patient convenience, hvilket Coloplast produkter netop kan karakteriseres som 37. Stomi har tidligere været et meget tabu emne, da det er en følsom og privat lidelse. Det er dog ikke så slemt, som det har været tidligere, takket været de løsninger, der er kommet frem gennem årene. Holdningen hos mange stomipatienter er, at stomien skal tage så lidt tid af ens hverdag som muligt. Emnet er dog stadig meget tabu, da de fleste ikke ønsker at tale om deres egen 37 Medicosektoren i Danmark (2009) rapport af vækstfonden.dk. s. 9 http://www.vf.dk/da/analyser/magasinet%20venture/2009/venture2 Side 19 af 53

lidelse, men dog gerne deltager i den generelle debat. Stomiforeningen Coba.dk er godt eksempel på et forum for stomipatienter, som ønsker at opnå information og diskutere alt muligt om stomi. 38 7.1.1.4. Teknologiske forhold Som tidligere i pest-analysen vil udviklingen i landene og befolkningsudviklingen betyde større krav til teknologien i medicobranchen. Det angår for så vidt både kvalitet, innovation, løsninger og behandlinger. De større krav til teknologien betyder, at virksomhederne må bruge mange ressourcer på at udvikle og forske, hvis de vil have en chance for at tage markedsandele. Forbrugerne bliver også mere og mere kvalitetsbevidste, hvormed virksomhederne hele tiden skal være foran ift., hvad forbrugerne ønsker og hvad konkurrenterne udvikler. De kvalitetsbevidste forbrugere betyder også, at virksomhederne kan konkurrence i mindre og mindre grad på prisen, hvorfor producenterne må fokusere meget på produktudvikling, hvis de vil overleve i fremtiden. Det betyder også at IT vil få en større betydning i fremtiden, hvor fx sårbandager måske vil blive udstyret med chips, der kan måle sårets heling og give besked, hvis noget ikke er som det skal være 39. Coloplast har i forvejen mange forsknings- og teknologiomkostninger i forhold til resten af branchen. I 2010/2011 havde Coloplast forsknings- og udviklingsomkostninger for 415 mio. kr., hvilket svarer til 4 % deres omsætning, hvormed de nemt kan konkurrere med konkurrenterne på kvalitet og innovation. 40 Dog kan man forestille sig at i fremtiden, vil der komme teknologiske løsninger for stomi og kontingens forbrugere, der gør det muligt for forbrugerne, at få et kirurgisk indgreb, således at de ikke behøver stomi og katetre længere. Altså er måske muligt i fremtiden, at der kommer lægelige løsninger, som vil mindske omsætningen for branchens aktører. Jeg vurderer dog, at dette ikke sker lige foreløbigt, og som jeg nævner i afsnit 7.2.1., så tror jeg at Coloplasts forretningsområder ikke kommer i nogen nedgangsfase de næste 10-20 år simpelthen, fordi der ikke eksistere substituerende produkter for stomi, kontingens og urologi. 38 Åbenhed har gjort tabuet mindre 2/2007 Læserberetning http://www.coloplast.dk/stomi/bruger/publikationer/stomiinformation/emneopdelteartikler/laeserberetninger/ 39 Medicoindustrien profilbrochure rapport af medicoindustrien.dk. s.8-9 http://www.medicoindustrien.dk/default.aspx?id=3714 40 Coloplasts årsrapport 2010/2011 s. 7 og 10 Side 20 af 53

7.1.1.5. Delkonklusion Politisk set er branchens aktører påvirket af tilskud fra det offentlige i så høj en grad, at der gives ca. gennemsnitligt 70 % til produkterne. Dette betyder at prisen har meget lille betydning for slutbrugeren, som bliver mere kvalitetsbevidst end prisbevidst. USA har lige få indført deres første offentlige sygesikringssystem, hvormed Coloplast kan se frem til øget afsætning på dette marked i fremtiden. Dog har en del lande i EU under finanskrisen indført sundhedsreformer, som reducerede tilskuddene til medicoprodukter. Økonomisk er medicoindustrien ikke påvirket af konjunkturændringer, men mere af valutakursændringer. Derudover er de påvirket økonomisk af arbejdsløsheden og renten. Branchen er meget påvirket af salg til det ældre segment. I fremtiden vil der være flere ældre, som også bliver ældre. Derudover vil den ældre befolkning udgøre en større del af den samlede befolkning, hvilket betyder, at der er en potentiel markedsforøgelse. Teknologisk set er der en chance for, at nye teknologier og kirurgiske indgreb udvikles, således at branchens aktører mister omsætning, selvom det er meget utvivlsomt at det sker indenfor de næste 10-20 år. Branchen er kendetegnet ved, at der stilles store krav teknologien, hvorved virksomhederne skal prioritere forskning og produktudvikling, hvis de vil have flere markedsandele i fremtiden. 7.1.2. Porters 5 forces I det følgende vil jeg lave en brancheanalyse, som gerne skulle klarlægge faktorer i branchen, som har betydning for Coloplast. 7.1.2.1. Rivalisering i branchen Jeg har allerede nævnt i min beskrivelse af branchen, at der er få store konkurrenter og nogle få små. Mellem de store er der hård kamp om markedsandele og de små må bukke under og bliver tit opkøbt, fordi det kræver en kapitalstærk virksomhed at efterkomme det offentliges ordrer. De store indkøbere samler deres indkøb hos nogle få producenter for at spare og få stordriftsfordele. Dette bidrager meget til prispresset. Derudover bevirker de mange tilskud til produkterne, at produkterne sættes til meget lave priser, da det er svært virkelig at bruge prisen, som konkurrenceparameter på disse produkter. Side 21 af 53

Lige nu er der meget høj priskonkurrence i Europa især på hud og sårpleje produkter, hvilket skyldes at væksten på dette geografiske marked ikke har været lige så høj, som andre dele af verden. Derudover har Europa været ramt af en del tilskudsreduktioner, hvilket medfører at salget bliver mindsket. Medicobranchens vækst på globalt plan er ikke mere end 2-5 %, hvormed Coloplast klarer sig rigtig godt 41. Coloplast har nydt godt af ekstra vækst i Amerika, som følge af sundhedsreformer, samt stor vækst i Asien. Fremtiden på markedet ser lovende ud, da man kan forvente en større andel af ældre mennesker i forhold til den samlede befolkning, samtidig med at antallet stiger kraftigt. Der vil således være en udvidelse af markedet indenfor de næste 30-40 år. Coloplast arbejder med CSR ligesom så mange andre virksomheder, fordi det har stor betydning for forbrugerne om virksomhederne også gør noget for miljøet, hvormed en god miljøpolitik og miljørigtige produkter også bringer ekstra konkurrence til markedet selvom det ikke er særlig udbredt endnu indenfor medicobranchen. Konkurrencen vurderes således som middel til hård. 5.1.2.2. Truslen fra kunderne Som vi allerede har været lidt inde på, så er der forskellige slags kunder virksomhederne kan henvende sig til. Der er de indkøbsansvarlige for det offentlige og private hospitaler, sygehusenes personale, og så er der slutbrugerne. Jeg vurderer ikke slutbrugerne til at udgøre nogen trussel siden vi taler om enkeltpersoner. Forholdet til de sygehusenes personale har dog betydning, da de har stor indflydelse for beslutningerne, og dermed kan påvirke beslutningen om valg af leverandør. Sygehuset personale er også de personer, der introducere slutbrugerne til produkterne, hvormed slutbrugerne oftest fortsætter med at benytte produktet, da de har fået det introduceret og anbefalet af fagfolk. 41 Dansk medico klarer sig fremragende af Lone Andersen d. 07.12.11 http://www.pharmadanmark.dk/aktuelt/pressen-kort/2011-12-07-dansk-medico Side 22 af 53

Truslen fra det offentlige og private hospitaler er store, da det offentlige bestemmer tilskudsregler for produkter, og de som oftest også udgør den største indtægt for virksomhederne. Kontrakterne til disse er meget vigtige, da de nemt kan finde en anden stor leverandør, og som oftest er kontakten til disse vigtigere end faktisk, at have det bedst innovative produkt, da et hospital er mere villige til at handle en tidligere leverandør. De offentlige tilskud til produkterne er også meget vigtige, da slutbrugerne ikke får den store valgfrihed mellem produkterne, hvis produktet med statstilskud er 4 gange billigere og er nogenlunde lige så godt. Samlet set er truslen fra kunderne meget høj, da beslutningstagerne for det offentlige og for privathospitaler og lignende bare er den største indtægtskilde i branchen. 7.1.2.3. Truslen fra leverandørerne Leverandørerne til producenterne i medicobranchen leverer mest plastik og metal, men også kemikalier, gasser og fossile brændstoffer. I og med at disse vare ikke har meget med medicoindustrien at gøre, så vurderer jeg truslen fra producenterne, som meget lav, da det er et spørgsmål om adgangsbarrierer igen. Leverandørerne vil ikke kunne integrere sig vertikalt på bedre vis end andre udenfor branchen ville kunne komme ind på markedet. Da der er mange leverandører af disse produkter vil omkostningerne til, at skifte leverandør også være lave. 7.1.2.4. Truslen fra substitutter og komplimentere ydelser Medicoindustrien er en branchen, hvor nye produkter kommer til meget hurtigt og overtager gamle. Levetiden for et bestemt produkt er oftest kun omkring 1½ år før et nyt produkt erstatter det gamle og produktet kommer i en hurtig nedgangsfase. Derfor er forskning og produktudvikling meget vigtigt for branchen, da det sidste nye oftest har en teknologi, der kan løse et problem, de gamle produkter havde. Som nævnt i min pestanalyse er der et generelt behov fra slutbrugernes side til leverandørerne i branchen om at udvikle produkter, der gør det muligt for dem, at have en hverdag og et liv, som før de fik en stomi eller et kateter, hvorfor de er kun vil have produkter med den bedste kvalitet, og som løser de fleste problemer på den bedst mulige måde. Side 23 af 53

Jeg har dog også nævnt i det teknologiske aspekt af min pest-analyse, at der ikke direkte er nogen nye produktgrupper, som direkte går ind og erstatter Coloplasts produkter, hvilket minimerer truslen fra substitutter meget. Dog sælger mange medicoproducenter til det offentlige og til private hospitaler og sygehuse. Disse sygehuse og hospitaler videresælger eller sælger produkterne for producenterne sammen med deres egne ydelser. Her taler jeg om operationer og daglig pasning af patienter. Truslen fra de komplimentere ydelser fra personalet på disse offentlige og private hospitaler og sygehuse er lige så høj, som den var under truslen fra kunderne. Personalet har igen stor beslutningskraft, og har dermed betydning for, hvilken der bliver benyttet. Samlet set er truslen fra substituerende produkter lav til middel. 7.1.2.5. Adgangsbarrierer Først og fremmest så er den største barriere til medicobranchen kapitalkrav og patenter. Produktionsapparater og teknologi til at producere produkter til medicobranchen er ikke billigt. Derudover skal man have teknisk knowhow samt højtuddannet personale, og man skal muligvis produktudvikle før man kan begynde at sælge noget, da mange ting er patenterede. Coloplast havde pr. 30/9 2010 produktionsanlæg og maskiner til en anskaffelsesværdi på næsten 3 milliarder kr., og derudover havde de patenter og varemærker for omkring 1,6 milliarder kr. 42 Derudover tager det langt tid at få et produkt ud på markedet, da de fleste i medicobranchen sælger videre til et mellemled. Der er dermed sjældent direkte kontakt mellem producenten og slutbrugeren. Hvis man skal sælge til mellemled eller det offentlige, så skal man også have de rigtige kontakter og igennem en masse informationsvogtere som sekretærer og personer som ikke har bemyndigelse til at indgå handler/kontrakter. Hvis man sælger til det offentlige er beslutningsstrukturen også anderledes, da hospitalerne er meget omkostningseffektive, fordi de bliver styret i forhold til, hvor mange bevillinger de får. Det kan tage flere år at få lavet en kontrakt og få strategiske samarbejdspartnere, hvormed det tager en masse tid at få produkterne ud på markedet. Dog er der ikke så store krav for afprøvning af medico produkterne, som der er på lægemiddelprodukter, hvormed der er relativ kort vej til markedet, hvis man ser på det på den 42 Coloplasts årsrapport 2010/2011 s. 37-40 Side 24 af 53

måde, men det er omkostningskrævende. Tit skal virksomhederne ikke bare have en CE-mærkning for, at markedsføre deres produkter, de skal også kunne dokumentere produktets virkning og effekt. Dette bliver mere og mere vigtigt, hvormed at man også skal have kliniske studier i patienter. Derudover køber det offentlige også stort ind for at få stordriftsfordele, hvormed at kun nogle få store virksomheder får mulighed for at afsætte til det offentlige. 43 En anden barriere i forhold til private hospitaler og lignende er, at det er vanskeligt at sælge nyt teknologi til andre hospitaler, hvis det er udviklet i samarbejde med et andet hospital. Denne problemstilling har et navn the knowing doing gap. Det betyder essentielt, at organisationer ikke vil adoptere ny teknologi, hvis de ikke har været involveret i dets udvikling. I sundhedsvæsenet er dette et stort problem, da læger har en stor indflydelse, og er en faggruppe, som ikke vil beskæftige sig med nyt teknologi, de ikke har forstand på. 44 Dermed har nye virksomheder næsten ingen mulighed for at komme ind i branchen, mens det stadig er svært for etablerede virksomheder, da det kræver en meget kapitalkraftig struktur, at hive de store kontrakter i hus for det offentlige. Derudover er det svært at skabe kontakter, teknisk knowhow samt højtuddannet og kvalificerede medarbejdere. Dermed vurderes adgangsbarriererne for at rigtig gode i branchen. 7.1.2.6. Samlet konkurrencesituation Den største trussel kommer fra kunderne idet, at de store kunder har meget magt med hensyn til valg af leverandører. De vælger som oftest få for at opnå konkurrencefordele, og dermed skal man gode kontakter, hvis man vil opnå de store kontrakter. Derudover er konkurrencen i branchen lidt hård, som følge af nogle sundhedsreformændringer i Europa, som har medført tilskudsreduktioner, hvorved salget er faldet. Samtidig bidrager de store kunder til priskonkurrencen ved at i store mængder hos de store leverandører, således at de opnår gode priser. Dog er der mange adgangsbarrierer til branchen både for nyopstartede og for andre virksomheder. Det gælder også for leverandørerne, som også har en lille trussel, da de har meget lidt med medicobranchen at gøre. Truslen fra substitutter og komplimentere produkter er også forholdsvis lille. Den største 43 Medicosektoren i Danmark (2009) rapport af vækstfonden.dk. s. 36-40 http://www.vf.dk/da/analyser/magasinet%20venture/2009/venture2 44 Medicosektoren i Danmark (2009) rapport af vækstfonden.dk. s. 38 http://www.vf.dk/da/analyser/magasinet%20venture/2009/venture2 Side 25 af 53

trussel er teknologiske fremskridt, som tit betyder at en produktlinje hurtigt udgår, som følge af at nogle nye produkter kan noget andet og noget mere på en bedre måde. 7.2. Intern analyse Den interne analyse omfatter interne forhold og vil give et godt billede af Coloplasts vækst, udvikling, produkter og strategier. 7.2.1. Produkternes livscyklus Med udgangspunkt i min beskrivelse af Coloplasts produkter vil jeg nu analysere Coloplast ud fra Bostonmodellen og derefter placere Coloplasts produkter ind i en PLC-kurve, så vi får en fornemmelse af deres livscyklus. Det har ikke været muligt at få oplysninger om, hvilke produkter der betyder særligt meget for Coloplast og hvilke der ikke gør, hvormed jeg vil basere mine analyser ud fra de 3 nævnte produktgrupper i afsnit 6. Figur 5: Bostonmodellen med Coloplasts produktgrupper. Kilde: Egen tilvirkning samt Coloplasts årsrapport 2011 s. 5-6 Side 26 af 53

Som det ses af figuren har jeg valgt at placere 2 af produktgrupperne som stjerne. Dette gøres fordi Coloplast er markedsleder på begge markeder, og fordi de har en højere vækst end de egentlig forventer. Jeg har sat stomi og kontinens til at falde lidt, fordi Coloplast har en større vækst indenfor disse 2 produktgrupper, men de forventer mindre for det næste år. Jeg har sat stomi til at vinde markedsandele, da der er forholdsvis få konkurrenter i branchen og Coloplast er altid forrest, fordi de forsker og udvikler mange nye produkter, som i kundernes øjne vil se fordelagtige ud i forhold til konkurrenternes. Jeg har sat Coloplast til at miste markedsandele på kontinens og urologi produktgruppen, da der opleves høj vækst i branchen, hvilket også kommer til udtryk af Coloplasts forventninger til væksten, men som det ses senere i regnskabsanalysen, så har C. R. Bard faktisk en højere vækst, hvormed jeg vurdere at Coloplast ikke vil kunne følge med alle i branchen med hensyn til denne produktgruppe. Den sidste produktgruppe, hud og sårpleje, har jeg valgt at lægge som et spørgsmålstegn, som er meget tæt på at være en hund. Coloplast har de senere år haft negativ vækst i denne produktgruppe og forventer kun lille vækst, men de er også parate til at investere en milliard på vækst fra 2012, hvilket først vil gå til hud og sårpleje produktgruppen 45. Derfor tror jeg de får vækst igen og tager markedsandele fra konkurrenterne i de kommende år. Cirklernes størrelse er lavet som forudsætning ud fra at stomi bidrager med 42 % af omsætningen, kontinens og urologi bidrager med 43 % og hud og sårpleje bidrager med 15 %. Med hensyn til produktgruppen hud og sårpleje, så kunne Coloplast godt overveje om de vil fuldstændig udfase produktet, som følge af den dårlige vækst i produktgruppen, men det har den administrerende direktør for nyligt udmeldt i en pressemeddelelse, at de ikke har tænkt sig at gøre. Han udtaler derudover at det er et forretningsområde, som de gerne vil fortsætte med at udvikle, hvilket blot bekræfter min placering af produktgruppen 46. 45 Topchef i Coloplast: Mere fokus på vækst end bundlinje 26.04.12 offentliggjort af Ritzau Finans http://medwatch.dk/medicinal Biotek/article4586271.ece 46 Solidt kvartalsregnskab i Coloplast Pressemeddelelse 17.08.11 http://www.coloplast.dk/omcoloplast/nyhederogpresse/2011-q3-press-release-danish Side 27 af 53

Figur 6: PLC-kurve med Coloplasts produktgrupper Kilde: Egen tilvirkning Jeg har placeret både stomi og kontinens produktgrupperne i vækstfasen, da disse lige nu oplever vækst mellem 4-10 %, hvilket er ret så højt. Jeg har placeret kontinens og urologi længere nede end stomi, da Coloplasts vækst forventninger til denne er højere end for stomi. Hud og sårpleje produkter er et meget gammelt produkt, som nok aldrig vil nå en nedgangsfase, da alle patienter bliver behandlet med bandager efter operationer og lignende. Der er bare ikke noget alternativ til hud og sårpleje produkterne, hvormed de er og vil forblive i modningsfasen i mange år endnu. Min vurdering af de 3 produktgrupper er, at de er meget stabile, da de har rimelig høje til vækstrater og gode markedsandele. Ingen af forretningsområderne ser ud til at komme i nedgangfasen før om mindst 10-20 år, hvormed Coloplast i en investors øjne kan kendetegnes, som en virksomhed i opgang, hvilket er meget positivt. 7.2.2. Strategi analyse Siden 2009 har Coloplast arbejdet med en ny strategi, der er baseret på profitabel vækst. Strategien betyder at alle forretningsområder og geografiske regioner skal bidrage med vækst og et positivt økonomisk resultat. Strategien er beskrevet i årsrapporten 2008-2009 således: Helt konkret vil Coloplast fokusere på: Stomi og kontinens Side 28 af 53

Styrke såvel væksten som indtjeningen på de europæiske kernemarkeder Investere selektivt i landene uden for Europa. Urologi, Hud og Sårpleje Forbedre indtjeningen markant gennem effektiviseringer og besparelser og derefter investere i vækst Koncernen vil generelt reducere omkostningerne, bl.a. gennem fortsat udflytning af produktionen til lavtlønslande og et stærkt fokus på en stærkt vedvarende omkostningsbevidst adfærd. Denne strategi satser mest på Coloplasts eksisterende markeder og eksisterende produkter, hvorfor man ud fra Ansoff s vækstmatix 47, kan kalde den for en markedspenetrering. Dog benytter Coloplast sig også af produktudvikling og markedsudvikling, da de jævnligt lancerer nye produktlinjer og jævnligt investerer i deres emerging markets. I det følgende vil jeg prøve at analysere om Coloplast kan opfylde den strategi og de mål der er listet ovenfor fra årsopgørelsen 2008-2009. 7.2.2.1. Stomi og Kontinens strategien Det er en god ide at slå fast igen at Coloplast er førende indenfor begge markeder og kan derfor forvente intens konkurrence om markedsandele. Dog har Coloplast oplevet stor vækst fra Rusland samt positiv vækst fra Tyskland og Storbritannien. Væksten indenfor kontinens er fortsat drevet af intermitterende katetre i Europa og USA, som skyldes ændrede tilskudsordninger. Dog har effekten af tilskudsordningerne været aftagende i løbet af 2011, hvormed man kun kan håbe på lille vækst, som følge af disse tilskudsændringer i 2012 48. Europa har dog oplevet et dyk i væksten siden finanskrisen og især urolighederne om Grækenland har betydet lavere salg. Derudover er Coloplast stødt på særligt problem i Frankrig, som betyder, at de må købe en masse produkter tilbage for at pakke dem om, men dette ses kun som et mindre tilbageslag. 49 47 Andersen, Finn Rolighed m.fl.: International markedsføring 3. udgave 3. oplag s. 87 48 Coloplasts årsrapport 2010-2011 s. 5 49 Coloplast-optakt:Nedjustering vil være ventet, 20.04.12 offentliggjort af Ritzau Finans http://medwatch.dk/medico Rehab/article4395633.ece Side 29 af 53

Med hensyn til markedet i USA, så har Coloplast fået ny ledelse for dette marked i 2011, som har sat en ny plan i gang for markedet 50. Denne nye ledelse ser ud til at have vendt det Amerikanske marked, så man igen oplever ny vækst, og den nye plan ser ud til at fungere 51. Derudover har der meget snak om en ny sundhedsreform i 2012, som potentielt kan give Coloplast yderligere vækst og indtjening. 52 Coloplast har derudover lanceret en ny SenSura produktportefølje i 2011 i Tyskland, Frankrig og Storbritannien og som nu sælges på 11 markeder. Coloplast har yderligere i 2011 lanceret Speedi- Cath Compact Male, som er en slags overfladebehandlende engangskateter med en hydrofil overflade. Produktet har vist sig at være bedre end forventet og er allerede lanceret på 11 markeder, som kan se frem til yderligere vækst i 2012 fra dette produkt. 53 Over de sidste 4 år har Coloplast forbedret deres profitable indkomst markant, hvilket betyder at de i 2012 er klar til at investere for 1 mia. kr. i vækst. Investeringerne vil specielt gå til de udviklede markeder herunder USA, Canada, Japan og Australien. Derudover vil der komme investeringer til deres nye markeder, som skal have til formål at skabe større ekspansion. Her er Kina specielt fremhævet, som et af de lande der vil blive investeret i. En del af pengene skal også sørge for at Coloplast fastholder deres markedsposition i Europa 54. Samlet set vurderes Coloplast strategien om styrket vækst og indtjening for både stomi og kontinens at være muligt at opfylde, som følge at nye produktlanceringer i 2011, og som følge af enorme vækstinvesteringer. 7.2.2.2. Urologi, sår og hudpleje strategien Det vil være svært for Coloplast at forbedre deres indtjening gennem effektiviseringer på dette område, da det meste af koncernens produktion allerede er outsourcet til udlandet, således at 25 50 Coloplasts årsrapport 2010-2011 s. 6 51 Fortsat forbedret indtjening, men pres på væksten i Europa. Pressemeddelelse 25.01.12 http://www.coloplast.dk/omcoloplast/nyhederogpresse/2012-q1-press-release-danish 52 Fakta om USA s sundhedsreform 23.03.12 http://www.information.dk/227991 53 Coloplasts årsrapport 2010-2011 s. 5 54 Coloplast opjusterer forventninger til indtjening pressemeddelelse 26.04.12 http://www.coloplast.dk/omcoloplast/nyhederogpresse/2012-q2-press-release-danish Side 30 af 53

% bliver produceret i Kina, 60 % i Ungarn, 10 % i Danmark og 5 % i USA og Frankrig 55. Coloplasts Årsrapporter viser ingen opgørelser over omkostninger fordelt på de 3 markeder, hvormed jeg ikke har kunnet vurdere om Coloplast har mulighed for at opfylde delmålet om besparelser. For urologi produkter er der tale om produkter, som benyttes ved kirurgiske indgreb, hvormed salget har en direkte sammenhæng med antallet af operationer. Det er især hospitalernes og institutionernes personale, som er den primære samarbejdspartner, da det i sidste ende er dem som skal benytte sig af produkterne til operationerne. Coloplast har i 2011 oplevet en stagnering af implantater netop som følge af aflyste operationer. Dog har de også oplevet tilfredsstillende vækst indenfor kirurgiske engangsprodukter. Coloplast skal i fremtiden være særligt gode til at holde en god kontakt til hospitalernes personale og være et skridt foran med hensyn til produktudvikling. Dog har udviklingstiden for nye produkter i det seneste år blevet længere gennem anvendelsen af Lean 56. Dermed skal Coloplast passe på de ikke forhindrer dem selv i at få yderligere vækst ved at effektivisere for meget indenfor urologi markedet. Coloplasts hud- og sårplejeprodukter er forholdsvis homogene produkter, hvorfor det her er relevant at slå på prisen. Dermed giver strategien om besparelser meget mening her. Dog er Coloplast ikke markedsleder på dette marked, hvorfor de ikke kan opnå stordriftsfordele på samme niveau som de store konkurrenter, hvormed de vil have sværere ved at konkurrere på prisen. Den administrerende direktør Lars Rasmussen har udtalt i en pressemeddelelse, at han ikke forventede øget vækst fra sårpleje markedet i 2011 57, hvilket bliver bakket op af årsopgørelsen fra 2010-2011, som viser et fald i salget på 1 %, som følge af øget prispres i Europa. Direktør Lars Rasmussen udtaler, at de øgede investeringer på op til 1 mia. vil blive fokuseret på alle forretningsområder, herunder specielt sårpleje, da det er et meget globalt marked og man hurtigt kan opnå vækst på sine emerging markets 58. Dermed vurderer jeg samlet, at det er muligt for Coloplast at opfylde deres mål om øget vækst på disse markeder i 2012. 55 Investor materiale fra Capital Market Day 2011-2012. h1 2011-2012 roadshow presentation, s. 37-38 http://www.coloplast.com/about/investorrelations/presentations/ 56 Coloplasts årsrapport 2010-2011 s. 5 og s. 10 57 Solidt kvartalsregnskab i Coloplast Pressemeddelelse 17.08.11 http://www.coloplast.dk/omcoloplast/nyhederogpresse/2011-q3-press-release-danish 58 Topchef i Coloplast: Mere fokus på vækst end bundlinje 26.04.12 offentliggjort af Ritzau Finans http://medwatch.dk/medicinal Biotek/article4586271.ece Side 31 af 53

7.2.2.3. Omkostningsbesparelser i koncernen Det sidste mål for Coloplast var omkostningsbesparelser bl.a. gennem outsourcing og fokus på omkostningsbevidst adfærd. Igen som nævnt ovenfor har Coloplast allerede outsourcet det meste af produktionen, således at de i 2011 havde 85 % af produktionen i lavtlønslande. Coloplasts finansielle mål for deres overskudsgrad(ebit-margin) i 2011-2012 er 27 %, hvor den i 2010-2011 har været 25 %. I en pressemeddelelse blev det offentliggjort, at Coloplast havde opnået en EBIT-margin på 27 % i første halvdel af 2011-2012, hvormed man har opjusteret sine forventninger til 28 % 59. Det ser dermed ud til, at de vil opnå deres fastsatte mål om koncernbesparelser i 2011-2012. Det nævnes ikke, hvor besparelserne blev fundet, hvormed det må antages at koncernens Lean princip har været årsagen. 7.2.3. Regnskabsanalyse Coloplast er et selskab i regnskabsklasse D og skal derfor overholde en masse krav og standarter for deres årsregnskaber. Coloplast aflægger deres årsregnskaber i overensstemmelse med IFRS, som er godkendt af EU samt efter yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Coloplast er derudover under revisionspligt og bliver dermed undersøgt grundigt af store revisionsfirmaer. Alt dette betyder at man opnår en stor sikkerhed for, at der ikke bliver regnskabsmanipuleret, hvilket er vigtigt for invester, da man dermed næsten kan være sikker på at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer. Revisor har ikke taget forbehold eller anført supplerende bemærkninger i nogle af de anvendte årsrapporter, hvilket giver en større sikkerhed for at der ikke er væsentlige fejlinformationer 60. I det følgende vil jeg foretage en analyse af Coloplasts regnskaber ud fra nøgletal, jeg selv har udregnet. Derudover kommer der en sammenligning mellem Coloplast og de nærmeste konkurrenter. Regnskabstallene til udregning af nøgletal kan findes i bilag 1. 59 Coloplast opjusterer forventninger til indtjening pressemeddelelse 26.04.12 http://www.coloplast.dk/omcoloplast/nyhederogpresse/2012-q2-press-release-danish 60 Coloplasts årsrapport 2010/2011 s. 18, 25 og 62 Side 32 af 53

7.2.3.1. Rentabilitet Tabel 3: Nøgletal til rentabiliteten Rentabilitet 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 Afkastningsgrad 13,9 % 17,8 % 26,5 % 27,8 % Overskudsgrad 13,1 % 16,0 % 21,6 % 25,2 % Aktivernes omsætningshastighed 1,06 1,11 1,23 1,10 Egenkapitalens forrentning før skat 43,3 % 42,5 % 48,5 % 54,8 % Egenkapitalens forrentning efter skat 31,2 % 31,0 % 36,0 % 40,6 % Fremmedkapitalens forrentning 3,6 % 4,8 % 7,8 % 3,6 % Gearing 2,48 1,79 1,25 1,06 Kilde: Egen tilvirkning og Coloplasts årsrapporter 2007/2008-2010/2011 Virksomhedens rentabilitet er forbedret i analyseperioden. Den var i 2007/2008 på 13,9 % og i 2010 er den forøget til 27,8 %. Det er en stigning på ca. 114 %. Dette skyldes en stor stigning i indtjeningsevnen, som er gået fra 13,1 % til 25,2 %. Det svarer til en stigning på 92 %. Derudover har en mindre stigning i aktivernes omsætningshastighed også forøget rentabiliteten. Kapitaltilpasningen er gået fra 1,06 gange pr. år i 2007/2008 til 1,10 gange pr. år i 2010/2011, hvilket er en stigning på 6 %. Dog skal man lægge mærke til at kapitaltilpasningen er faldet i forhold til 2008/2009 og 2009/2010, hvor den har været helt oppe på 1,23 gange pr. år. Fremmedkapitalens forretning er i analyseperioden uændret og ligger på 3,6 %, men den har ligesom kapitaltilpasningen været højere både i 2008/2009 og 2009/2010 på trods af at gælden er formindsket i disse to regnskabsår, hvilket egentlig ikke giver mening, men Coloplast er en global virksomhed, som kurssikrer deres væsentligste valutaer. Dermed kommer fremmedkapitalens forrentning stigning i 2009/2009 og i 2009/2010 fra valutakursreguleringer. Egenkapitalens forrentning før og efter skat er også steget i tidsperioden. Egenkapitalens forrentning efter skat går fra 31,2 % i 2007/2008 til 40,6 % i 2010/2011. Grunden til den er steget skyldes en forøgelse af rentabiliteten i analyseperioden, men den korte forøgelse af fremmedkapitals forrentning mellem 2008/2009 og 2009/2010 har haft en mindre negativ indvirkning på egenkapitalens forrentning, hvilket ses af at egenkapitalens forrentning efter skat i 2008/2009 faktisk er faldet med 0,2 % til trods for at rentabiliteten er steget med 3,9 %. Egenkapitalens forrentning er det vigtigste nøgletal for alle investorer, da det fortæller om en virksomhed er værd at investere i. Nøgletallet fortæller basalt set, hvad man kan forvente at tjene på investeringen. Side 33 af 53

Dermed kan man nemt kendetegne Coloplast A/S som en god investering ud fra deres egenkapitals høje niveau og udvikling. Egenkapitalens forrentning både før og efter skat ligger i alle årene over rentabiliteten, hvilket betyder at virksomheden tjener på at arbejde med gæld. Gearingen er faldet kraftigt i perioden, hvilket også har været medvirkende til stigningen i egenkapitalens forrentning. Gearingen er faldet meget og kan bedst karakteriseres som lav, hvilket er positivt, da fremmedkapitalens forrentning er rimelig høj. En forøgelse af gearingen ville blot betyde en forøget risiko. 7.2.3.2. Indtjeningsevne Indtjeningsevnen(EBIT-marginen) er meget vigtig, da tallet fortæller, hvor god en virksomhed er til at omkostningseffektivisere. EBIT marginen er særlig vigtig for Coloplast, da den indgår som en del af deres strategi og mål, som jeg har beskrevet tidligere. Tabel 4: Nøgletal til indtjeningsevnen Indtjeningsevne 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 Overskudsgrad 13,1 % 16,0 % 21,6 % 25,2 % Bruttoavanceprocent 59,1 % 57,9 % 61,3 % 64,6 % Nulpunktsomsætning i mio. DKK 6.580 6.374 6.174 6.206 Sikkerhedsmargin 22,2 % 27,7 % 35,3 % 39,0 % Kapacitetsgrad 1,3 1,4 1,5 1,6 Indekstal 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 Omsætning 100 104,2 112,7 120,2 Variable produktionsomkostninger 100 107,3 106,6 104,0 Administrationsomkostninger 100 69,6 63,2 68,5 Salgs- og distributionsomkostninger 100 102,3 107,4 113,3 Kilde: Egen tilvirkning og Coloplasts årsrapporter 2007/2008-2010/2011 Virksomhedens indtjeningsevne er forøget i analyseperioden, idet at overskudsgraden er steget fra 13,1 % i 2007/2008 til 25,2 % i 2010, dvs. en stigning på 12,1 procentpoint svarende til 92 %. Dette er rigtig godt, da det viser at nærmer sig de mål de har sat. Coloplast har mellem 2007/2008-2010/2011 bl.a. outsourcet produktionen til Kina, USA og Ungarn, mindsket administrationen samt udført øvrige omkostningsreduktioner i tråd med, at de kører efter Lean princippet. Side 34 af 53

Indtjeningsevnens udvikling kan delvist forklares af den forøgede bruttoavanceprocent. Denne er steget i analyseperioden fra 59,1 % 2007/2008 til 64,6 % i 2010/2011, dvs. en stigning på 5,5 procentpoint svarende til 9 %. Hovedårsagen til den forøgede overskudsgrad kan dog findes i forholdet mellem omsætningen og omkostningerne. Omsætningen er i analyseperioden steget med 20,2 %, mens salgs og administrationsomkostningerne i perioden er steget med 13,3 %. Denne udvikling har haft en positiv indflydelse på overskudsgraden i analyseperioden. Administrationsomkostninger er faldet meget i perioden især mellem 2007/2008 og 2008/2009, hvor den faldt med 31,4 %. Dette har selvfølgelig haft en meget positiv indflydelse igen på overskudsgraden og er en af hovedårsagerne til at overskudsgraden er forløbet så tilfredsstillende. Årsagen til faldet i administrationsomkostningerne kan findes i at Coloplast i 2008/2009 fyrede en masse medarbejdere på de danske fabrikker, som følge af deres outsourcing til bl.a. Ungarn og Kina 61. De variable produktionsomkostninger er i perioden steget med 4 %, hvilket også har haft en positiv indflydelse på kapitaltilpasningen, som også kan ses af bruttoavanceprocenten. Nulpunktsomsætningen er i perioden faldet, således, at man skal sælge mindre for at opnå et positivt resultat af den primære drift. Den er i perioden faldet fra 6.580 mio. kr. i 2007/2008 til 6.206 mio. kr. i 2010/2011. Dette er et fald på 374 mio. kr. svarende til 6 %. Virksomheden behøver dermed kun en omsætning, der er 6 % lavere i 2010/2011 end den nulpunktsomsætning virksomheden havde i 2007/2008 for ikke at få underskud. Den formindskede nulpunktsomsætning har betydet, at sikkerhedsmarginen også har oplevet en stor stigning. Sikkerhedsmarginen er steget fra 22,2 % i 2007/2008 til 39 % i 2010/2011, dvs. en stigning på 75 %. Dermed kan virksomheden tåle at tabe 39 % af deres nuværende omsætning, hvis de stadig vil opnå et positivt resultat af den primære drift, hvilket er en meget stor andel. Kapacitetsgraden er steget fra 1,3 til 1,6 i analyseperioden. Dette er en stigning på 23 %, hvilket er meget positivt, da de dermed tjener mere på den primære drift. Kapacitetsgraden ligger tilfredsstillende over 1, hvormed der tjenes godt på den primære drift. 61 Selskabsmeddelelse 1/2009 19.01.2009 http://www.coloplast.dk/omcoloplast/nyhederogpresse/1_2009 Side 35 af 53

7.2.3.3. Kapitaltilpasningen Tabel 5: Nøgletal ti kapitaltilpasningen Kapitaltilpasning 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 Aktivernes omsætningshastighed 1,06 1,11 1,23 1,10 Anlægsaktivernes omsætningshastighed 1,76 1,92 2,16 2,39 Materielle anlægsaktivers omsætningshastighed 3,10 3,35 3,90 4,49 Varelagerets omsætningshastighed 2,83 3,77 3,85 3,81 Lagerdage 129 97 95 96 Varedebitorernes omsætningshastighed 5,13 5,38 5,27 5,35 Kreditdage 71 68 69 68 Varekreditorernes omsætningshastighed 3,06 3,98 3,14 3,26 Skylddage 119 92 116 112 Indekstal 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 Omsætning 100 104 113 120 Samlede aktiver 100 100 97 115 Kilde: Egen tilvirkning og Coloplasts årsrapporter 2007/2008-2010/2011 Virksomhedens kapitaltilpasningsevne er forbedret i analyseperioden, idet aktivernes omsætningshastighed er steget fra 1,06 gange pr. år i 2007/2008 til 1,10 gange pr. år i 2010/2011, dvs. en stigning på 0,04 gange pr. år, hvilket er svarende til en stigning på 6 %. Ud fra indekstallene kan man se at udviklingen skyldes at omsætningen er steget mere end de samlede aktiver, da omsætningen stiger med 20 % og de samlede aktiver stiger med 15 %. Som nævnt i rentabilitetsanalysen er kapitaltilpasningen dog faldet i 2010/2011 i forhold til de 2 foregående år, hvilket kan forklares af, at de samlede aktiver oplevede en stor stigning i 2010/2011, hvor omsætningen kun steg i mindre grad. Årsagen kan findes i balancen, hvor det ses at Coloplast har investeret en masse i værdipapirer og har 3 doblet deres likvide beholdninger samt fordoblet deres andre til gode-havender. Aktivernes omsætningshastighed er også påvirket positivt af varelagerets omsætningshastighed, der i analyseperioden er forbedret fra 2,83 gange pr. år i 2007/2008 til 3,81 gange pr. år i 2010/2011 dvs. en stor forøgelse på 0,98 gang pr. år. Varelageret er dermed ikke steget lige så meget som aktiviteten, og dermed har varerne ligget kortere tid på lager. Dette kan man se ud af lagerdagene, som er faldet fra 129 dage i 2008 til 96 dage i 2010. Anlægsaktivernes omsætnings- Side 36 af 53

hastighed er steget i analyseperioden fra 1,76 gange pr. år i 2007/2008 til 2,39 gange pr. år i 2010/2011, hvilket er en forøgelse på 0,63 gange pr. år svarende til 36 %. Derudover er de materielle anlægsaktivers omsætningshastighed også steget i analyseperioden fra 3,1 gange pr. år i 2007/2008 til 4,49 gange pr. år i 2010/2011, hvilket er en stigning på 1,39 gange pr. år svarende til 45 %. Dermed har både de materielle anlægsaktivers omsætningshastighed og varelagerets omsætningshastighed påvirket kapitaltilpasningen positivt i analyseperioden. Virksomhedens kapitalpasning er også påvirket positivt af varedebitorernes omsætningshastighed, der i analyseperioden er forbedret fra 5,13 gange pr. år i 2007/2008 til 5,35 gange pr. år i 2010/2011, dvs. en stigning på 0,22 gange pr. år. Varedebitorerne er dermed steget mindre end aktiviteten, og varedebitorerne har derfor fået kortere kredittid. Man kan også se dette, da kreditdagene er faldet fra 71 dage i 2007/2008 til 68 dage i 2010/2011. Dermed er kapitaltilpasningen forbedret positivt både af forholdet mellem omsætning og samlede aktiver, men også af de forbedrede anlægsaktivers omsætningshastighed, samt varelagerets og varedebitorernes omsætningshastigheds udvikling. Virksomhedens kapitaltilpasning er dog blevet forringet af varekreditorernes omsætningshastighed, der i analyseperioden er forringet fra 3,06 gange pr. år i 2007/2008 til 3,26 gange pr. år i 2010/2011, dvs. en stigning på 0,2 gange pr. år. Varekreditorerne er dermed steget mindre end aktiviteten, og dermed har varekreditorerne ydet kortere kredit til virksomheden. Man kan derfor se, at skylddagene er faldet fra 119 dage i 2007/2008 til 112 dage i 2010/2011. Denne udvikling har haft en dårlig effekt på virksomhedens likviditet. Side 37 af 53

7.2.3.4. Soliditet og likviditet Tabel 6: Nøgletal til soliditet og likviditet Soliditet og likviditet 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 Likviditetsgrad 1 89,7 % 119,9 % 116,3 % 192,6 % Likviditetsgrad 2 146,1 % 169,6 % 162,9 % 237,9 % Soliditetsgrad 28,7 % 35,8 % 44,4 % 48,6 % Anlægsaktiver i % af langfristet kapital 82,8 % 76,9 % 77,3 % 59,6 % Indekstal 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 Aktiver i alt 100 99,8 97,4 115,5 Varedebitorer 100 99,3 109,6 115,2 Andre tilgodehavender 100 112,9 107,9 228,7 Egenkapital 100 124,4 150,7 195,5 Kortfristet gæld i alt 100 91,6 94,8 96,2 Langfristet gæld 100 88,8 64,2 75,4 Likvide beholdninger 100 325,9 246,1 682,9 Anlægsaktiver i alt 100 95,5 91,8 88,4 Varebeholdninger 100 80,6 78,3 77,3 Kilde: Egen tilvirkning og Coloplasts årsrapporter 2007/2008-2010/2011 Likviditetsgrad 1 og 2 har i perioden oplevet en voldsom forøgelse. Likviditetsgrad 1 er steget fra 89,7 % i 2007/2008 til 192,6 % i 2010/2011, hvilket er en forøgelse på 102,9 procentpoint svarende til 114 %. Det normale niveau for likviditetsgrad 1 er mellem 100 % til 125 %, hvilket betyder at virksomheden har en del omsætningsaktiver, som de forholdsvist hurtigt kan indløse for at betale deres gæld. Årsagen til den forbedrede likviditetsgrad skyldes et lille fald i den kortfristede gæld, der er faldet med 3,8 %. Derudover har mange af omsætningsaktiverne oplevet stigninger, bl.a. er andre tilgodehavender steget med 128,7 %, likvide beholdninger er steget med 582,9 % og varedebitorer er steget med 15,2 %. Dette har haft en meget positiv effekt på likviditetsgrad 1. Det samme er årsagen til at likviditetsgrad 2 stiger i perioden fra 146,1 % i 2007/2008 til 237,9 % i 2010/2011. Derudover har et fald i varebeholdningerne på 22,7 % også haft en positiv indflydelse på likviditetsgrad 2. Det normale niveau for likviditetsgrad 2 er mellem 125 % og 150 %, så der ligger virksomheden i hele perioden meget over det normale niveau. Soliditetsgraden er i perioden også steget meget, da den stiger fra 28,7 % i 2007/2008 til 48,6 % i 2010/2011, hvilket er en stigning på 69 %. Dette skyldes at egenkapitalens vokser med 95,5 %, hvilket er meget mere end aktiverne i alt, som kun stiger med 15,5 %. Side 38 af 53

Anlægsaktiver i procent af langfristet kapital er faldet fra 82,8 % i 2007/2008 til 59,6 % i 2010/2011. Denne negative udvikling skyldes anlægsaktiver i alt er faldet med 11,6 % samtidig med at egenkapitalen er steget med hele 95,5 %. Den langfristede gæld er dog til gengæld faldet i perioden, hvilket bidraget positivt til anlægsaktiver i procent af langfristet kapital, men det har ikke været nok til at udligne faldet i anlægsaktiver i alt samt stigningen i egenkapitalen. Anlægsaktiver i procent af langfristet kapital er meget negativ, da den ligger langt under 100, så derfor denne meget utilfredsstilende. Samlet set har Coloplast god soliditet og likviditet, hvormed de ikke behøver at konsolidere sig, dog vil de få problemer, hvis de kom i en situation, hvor de var tvunget til at sælge deres anlægsaktiver pga. problemer med den langfristede kapital. Efter tommelfingerreglen skulle anlægsaktiver i procent af langfristet kapital gerne være over 100 %, og det er Coloplasts anlægsaktiver i procent af langfristet kapital langt fra at være. 7.2.3.5. Sammenligning med andre konkurrenter i Branchen For en investor er det lige så vigtigt at kigge på udvikling og tendenser i et selskab, som det er at sammenholde selskabets resultater med konkurrenternes, da dette kan vise, hvilke poster i regnskabet, som ikke lever op til standarten i resten af branchen. Da jeg har store problemer at finde oplysninger om, hvordan det går generelt i medicobranchen, har jeg valgt at sammenligne Coloplast med de tætteste konkurrenter. Det vil ikke give et præcis billede af, hvordan Coloplast klarer sig i forhold til branchen, fordi de fleste konkurrenter ikke sælger de samme produkter, og kun er i direkte konkurrence med Coloplast på et af deres produktgrupper, men det skulle dog gerne alligevel give et lidt ensartet billede, da de stadig arbejder indenfor samme branche. Min sammenligning vil tage udgangspunkt i BSX, C.R.Bard og Convatec. Jeg har valgt disse, da deres produktsortiment og markeder er meget lig Coloplasts. Side 39 af 53

Tabel 7: Nøgletal til branchesammenligningen Rentabilitet 2011 Convatec 62 C.R. Bard 63 BSX 64 Coloplast Afkastningsgrad 4,8 % 28,2 % 4,2 % 27,8 % Overskudsgrad 12,3 % 16,4 % 11,9 % 25,2 % Aktivernes omsætningshastighed 0,39 1,72 0,36 1,10 Egenkapitalens forrentning før skat 17,8 % 28,7 % 5,7 % 54,8 % Egenkapitalens forrentning efter skat 17,1 % 18,4 % 3,9 % 40,6 % Fremmedkapitalens forrentning 8,6 % 1,7 % 2,8 % 3,6 % Gearing -3,44 1,21 0,88 1,06 Kilde: Egen tilvirkning samt Convatec, Coloplast, C.R. Bard og BSX s årsrapporter fra 2011. Af nøgletallene kan man klart aflæse at Coloplast klarer sig rigtig godt i forhold til resten af branchen. Coloplast klarer sig specielt godt på overskudsgraden, som de har klare mål om at forbedre hvert år, således at de bliver rigtig konkurrencedygtige. Coloplast har også en bedre egenkapitals forrentning end de 3 andre, hvilket er meget positivt, da det betyder, at de bedre til at forrente de bundne værdier i selskabet herunder investors investering. Til sidst har Coloplast også en meget tilfredsstillende Gearing og AOH, hvormed jeg hurtigt kommer frem til at det går rigtig godt for Coloplast i forhold til resten af branchen. 7.2.3.6. Delkonklusion Rentabiliteten er steget mellem 2007/2008 og 2010/2011. Det skyldes at overskudsgraden og kapitaltilpasningen begge er steget i perioden. Rentabilitetens forøgelse har også betydet at egenkapitalens forrentning er steget. Fremmedkapitalens forrentning er uændret i analyseperioden, men den var højere i 2008/2009 og 2009/2010 som følge af valutakursreguleringer. Egenkapitalens forrentning ligger i alle årene over rentabiliteten, hvilket betyder der tjenes på at arbejde med gæld. Indtjeningsevnen viser en positiv udvikling fra 2007/2008 til 2010/2011. Forøgelsen skyldes delvist forholdet mellem omsætningen og omkostningerne og delvist bruttoavanceprocentens forbed- 62 Årsrapport 2010/2011. s. 85-86 http://www.convateccorporate.com/wp-content/uploads/2011/04/2011-annual-report.pdf 63 Årsrapport 2010/2011. II-22 og II-23. http://investorrelations.crbard.com/phoenix.zhtml?c=91501&p=irol- SECText&TEXT=aHR0cDovL2lyLmludC53ZXN0bGF3YnVzaW5lc3MuY29tL2RvY3VtZW50L3YxLzAwMDExOTMxMjUtMTIt MDc1MTk5L3htbA%3d%3d 64 Årsrapport 2010/2011. S. 70-71 http://phx.corporate-ir.net/phoenix.zhtml?c=62272&p=irol-reportsannual Side 40 af 53

ring. Nulpunktsomsætningen er således faldet i perioden, hvilket har betydet at sikkerhedsmarginen er blevet forøget. Kapacitetsgraden er således også steget. Udviklingen i virksomhedens kapitaltilpasningsevne er forbedret i analyseperioden, hvilket ses af de faldende lagerdage, faldende kreditdage og de stigende anlægsaktivers omsætningshastigheder. Varekreditorernes skylddage er dog faldet, hvilket har påvirket kapitaltilpasningen og likviditeten negativt. Likviditetsgrad 1 og 2 har begge oplevet en stigning, hvilket skyldes et fald i den kortfristede gæld samtidig med en stigning i alle omsætningsaktiverne. Soliditetsgraden er også steget meget, mens anlægsaktiverne i procent af den langfristede kapital har været faldende, hvilket hovedsageligt skyldes at anlægsaktiver i alt er faldet og egenkapitalen er steget. Coloplast klarer sig rigtig godt i forhold til de tætteste konkurrenter i branchen, da de har en meget høj rentabilitet, overskudsgrad og egenkapitals forrentning, men også fordi de har en tilfredsstillende AOH og Gearing. 8. SWOT analyse Jeg vil lave en SWOT analyse for at trække det sammen, jeg fandt frem til i min strategiske analyse for Coloplast. Da det er beskrevet i det foregående vil SWOT analysen være stillet op i punkt form. 8.1 Styrker Markedsleder på stomimarkedet med en andel på ca. 35-40 %. Coloplast er markedsleder på kontingens og har ca. 10 % af urologi markedet, hvilket gør dem førende på denne produktgruppe. Stærkt branded hos kunderne Meget omkostningsbevidste, da de deres mål og strategi er at reducere omkostninger, hvilket også giver dem en god rentabilitet. Coloplast har et tæt samarbejde med deres kunder og slutbrugere Coloplasts produkter får mange tilskud, hvormed der afsættes mere Coloplast er en global virksomhed, som er godt etablerede over det meste af verden Coloplast har stor vækst og fokus på øget vækst God soliditet og likviditet Side 41 af 53

Højt niveau for produktudvikling og forskning Stor vækst i forhold til generelt i medicobranchen Kapitalstærk 8.2. Svagheder Stort behov for højtuddannet kvalitetspersonale, som er kompetente. Dårlige resultater på hud og sårpleje markedet de seneste år. Sundhedsvæsenet som kunde Omkostningstung produktudvikling Stor andel af salget går til Europa, som er et marked med hård priskonkurrence. Tab som følge af valutakursreguleringer kan ikke undgås en gang imellem, da kurserne hele tiden ændres, og man kan ikke kurssikres 100 % Meget store konkurrenter Coloplast har allerede outsourcet stort set hele produktionen, hvorved det vil være svært at omkostningsoptimere yderligere. Hud og sårpleje produkter er meget homogene Tager lang tid at få et nyt produkt på markedet, da der kræves mere og mere dokumentation for produktets virkning, og da beslutningsstrukturen hos de store aftagere er meget lang. 8.3. Muligheder Coloplast har stadig mulighed for yderligere at udvikle sig selv og øge sin økonomiske effektivitet. Har mulighed og kapital til at udvide selskabet ved opkøb Mulighed for at blive leder på hurtigt voksende nye markeder i Asien og Sydamerika. Mulighed for øget vækst i USA som følge af ny offentlig sundhedsreform Mange nye sundhedsreformer, der giver øget tilskud til branchens produkter kan øge afsætningen og indtjeningen Den demografiske udvikling typer på, at der er mulighed for et øget marked i fremtiden Side 42 af 53

Mulighed for udvikling af teknologisk fordelagtige produkter, der kan erstatte konkurrenternes produkter Miljøvenlighed kan få kunderne til at vælge Coloplast frem for konkurrenterne, hvorved der opnås øget vækst. Stomi og kontingens bliver et mindre tabubelagt område, således at produkterne opnår noget mere omtale i kundernes sociale kredse 8.4. Trusler Trusler som følge af finanskrisen Kontraktudløb med vigtige kunder Øget dokumentation og afprøvning af produkter Nye innovative produkter hos konkurrenterne kan resultere i at behovet for nuværende produkter falder. Stort prispres i Europa kan medfører tab af markedsandele, da Coloplast har flere omkostninger til produktudvikling Truslen fra kunderne er stor, da de store kunder har en stor andel af det salg. Recessioner, der bevirker at nogle lande kommer ud i yderligere statsgæld, således at de ikke kan betale deres gæld tilbage Risiko for at de hårdt ramte lande i Europa, som følge af finanskrisen, ikke kan betale tilbage deres gæld til branchens aktører. 9. Aktieanalyse Min aktieanalyse vil tage udgangspunkt i aktiekursen pr. 10.05.12, hvormed jeg vil vurdere om det er værd at investere i Coloplast ud fra min analyse af aktiekursen. I min aktieanalyse vil jeg komme ind på Price/Earning, Earnings pr. share, egenkapitalens forrentning og kurs/indre værdi. Side 43 af 53

9.1. Historisk aktiekurs Figur 7: Coloplasts historiske aktiekurs Kilde: Euroinvestor 65. Coloplast B aktie. Grafen viser tydeligt at Coloplast aktien i 2008-2010 havde en svingende udvikling, hvor det dengang, måske var meget usikkert om den ville gå op eller ned, hvorfor den holdes på generelt det samme niveau over en 2-årig periode. Den lidt svingende udvikling i 2008-2010 er meget muligt opstået, som følge af mange ændringer i Coloplasts organisation. Coloplast fik i 2008 ny administrerende direktør, som efter sin tiltrædelse ændrede strategien til den, de har i dag 66. Det laveste niveau for hele perioden var omkring september 2008, så det var nok en kombination af en ny direktør, samt et bedre end forventet årsregnskab for 2007/2008, som fik kursen til stige voldsomt i løbet af september måned 2008. Herefter skal vi ca. 1 år frem igen før det ser ud til, at aktien stiger lidt igen. Regnskabet for 2008-2009 havde dermed et vist tilfredsstillende resultat i en tid, hvor aktiemarkedet var hårdt ramt af finanskrisen. Der havde siden slutningen af 2008 været stor tvivl om, hvor skidt det ville gå på aktiemarkedet, men som nævnt tidligere i min pest-analyse, så er Coloplast ikke påvirket i særlig høj grad af konjunkturændringer. Konjunkturændringerne får 65 http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen/coloplast-b/206388/graf 66 Coloplast får ny administrerende direktør pressemeddelelse 01.09.08 http://www.coloplast.dk/omcoloplast/nyhederogpresse/17_2008 Side 44 af 53