Nummer: A501 Shelters udskiftning, kontrol samt markedsføring Ja Udgifter 0,210 0,090 0,090 0,090 Netto 0,210 0,090 0,090 0,090 mio. kr. 0,050 0,050 0,050 0,050 I Norddjurs Kommune findes der 43 shelters, hvoraf de 12 vedligeholdes af kommunen. De blev opført med støtte fra Friluftsrådet i 2009 og opstillet naturnært ved stier og kyst fordelt over hele kommunen. I dag er de fortsat til rådighed og godt besøgt af turister, cyklende og gående, der har lyst til at slå sig ned i de grønne og fredfyldte oaser, Norddjurs Kommune har at byde på. For at kunne opretholde dette populære tilbud er der nu behov for et større beløb til aktuel udskiftning af slidte og udtjente shelters, samt et årligt tilbagevendende beløb til løbende at kunne udskifte de nedslidte shelters. Denne blok bliver alene anvendt til eksisterende shelterpladser. Det har været nødvendigt at fjerne 4 shelters, som via denne blok vil blive genetableret. 1
Til årlig vedligeholdelse og inspektørkontrol samt til markedsføring skal der årligt bruges ca. 0,050 mio. kr. Til orientering koster en ny shelter ca. 0,040 mio. kr. og har en vurderet gennemsnitslevetid på 12 år. 2
Nummer: A502 Cykelstiplan Nej Udgifter 0,250 Netto 0,250 0,000 0,000 0,000 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Norddjurs Kommunes cykelstiplan er udarbejdet i 2009. Den er lavet med fokus på at sikre skolebørns vej til/fra skole bedst muligt. Men med de forandringer der er sket med skolestrukturen i kommunen, trænger planen til en revidering. Med baggrund i den nye skolestruktur udarbejdes en revideret stiplan med sikre skoleveje som mål. Derudover skal stiplanen også omhandle reakreative- og pendlerstier. Alt sammen skal sikre Norddjurs Kommune et sammenhængende stinet. Cykelstiplanen indeholder en uheldsanalyse, med fokus på bløde trafikanter 3
Planen skal skabe overblik og liste en prioritering af stiprojekter, hvor man får mest trafiksikkerhed for pengene. 4
Nummer: A503 Cykelsti Glesborg - rum Ja Udgifter 5,900 Netto 5,900 0,000 0,000 0,000 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 I stiplanen fra 2009 er en cykelsti mellem Glesborg og Brændtvadvej højt prioriteret. Målet er at forbedre forholdende for cyklende skolevelever mellem Glesborg og rum Skole. Planen er at etablere en dobbeltrettet cykelsti langs Laenvej fra Glesborg til Brændtvadvej. Selve Brændtvadvej, som er en lokalvej, hastighedsdæmpes frem til rum. 5
Nummer: A504 Cykelsti pulje Ja X Udgifter 1,000 1,000 1,000 1,000 Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: priser) 2015 2016 2017 Udgifter 1,000 1,000 0,000 Netto 1,000 1,000 0,000 6
Nummer: A505 Implementering af belysningsplanen Ja Udgifter 8,000 8,000 8,000 6,000 Netto 8,000 8,000 8,000 6,000 mio. kr. -0,160-0,480-0,800-1,020 Som det fremgår af rapport udarbejdet af COWI i maj 2011 har Norddjurs Kommune ca. 10.000 armaturer. Skal alle disse udskiftes til LED lys vil udgifterne skønsmæssigt udgøre omkring 30 mio. kr. udover de 20 mio. kr., som skal anvendes til udskiftning af armaturer beregnet til udgåede lyskilder. Skal udskiftningen ske over en periode f.eks. 4 år, vil dette således skulle forhøjes med ca. 8 mio. kr. om året i disse 4 år. Der vil efter disse 4 år formodentlig kunne opnås en besparelse på omkring 1,2 mio.kr. årligt. Det er ikke umiddelbart en mulighed, at foretage løbende udskiftning til LED lys. Udskiftning af lyskilder i gadebelysningen til LED kræver udskiftning af bl.a. armaturer til en pris på ca. 5.000 kr. pr. stk. Løbende udskiftning i takt med at lyskilderne brænder ud er ikke mulig, da det vil 7
være for dyrt, og samtidig vil belysningen på de pågældende veje blive uensartet, hvorfor armaturerne udskiftes område for område. Der er ingen direkte sammenhæng mellem indeværende anlægsforslag og forslag A506 Gadebelysning, udskiftning af kviksølvlamper. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: priser) 2015 2016 2017 Udgifter 5,000 5,000 5,000 Netto 5,000 5,000 5,000 8
Nummer: A506 Gadebelysning, udskiftning af kviksølvlamper Ja Udgifter 5,000 5,000 5,000 5,000 Netto 5,000 5,000 5,000 5,000 mio. kr. -0,100-0,300-0,500-0,700 Kviksølvlamper udgår af EU s indre marked i april 2016 som følge af direktiv 2009/125/EC. Årsagen hertil er, at kviksølvlamper er blandt de ringeste hvad angår energieffektivitet og miljøbelastning. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca. 10.000 armaturer. Heraf er lidt mindre end 4.000 bestykket med lyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april 2016. Disse armaturer og lyskilder udskiftes til nye armaturer med LED-lys. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. 9
Investeringerne udgør skønsmæssigt 20 mio. kr. med besparelser på 0,8 mio. kr., når de er fuldt indfasede. Der er ingen direkte sammenhæng mellem indeværende anlægsforslag og forslag A505 Implementering af belysningsplanen. Det er nødvendigt med udskiftning af kviksølvlamperne, da de er udgået eller udgår i 2016. 10
Nummer: A507 Kabellægning af tændkabler til gadebelysning Nej X Udgifter 0,500 0,500 0,500 0,500 Netto 0,500 0,500 0,500 0,500 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 EnergiMidt ønsker at fortsætte igangværende arbejde med at kabellægge sine elforsyningskabler i kommunen. I forbindelse med at de gamle træmaster bliver nedtaget, bør der opsættes nye master for gadebelysningen. Det forventes, at forsyningsselskabernes kabellægninger er afsluttet i 2018. Hvis gadebelysningen ikke fornyes i forbindelse med kabellægningen, vil det medføre årlige driftsudgifter til leje og drift af det gamle anlæg, samt uforholdsmæssigt store udgifter til fjernelse af de gamle master. Det har ikke været muligt at estimere sådanne meromkostninger. Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: 11
priser) 2015 2016 2017 Udgifter 0,500 0,500 0,500 Netto 0,500 0,500 0,500 12
Nummer: A508 Køb af tændkabler og gadebelysning, Energi Midt. Ja priser) 2015 2016 2017 2018 Udgifter 3,100 Netto 3,100 0,000 0,000 0,000 a. driften mio. kr. -0,200-0,200-0,200-0,200 b. driften mio. kr. -0,020-0,020-0,020-0,020 a. Køb af tændkabler i ELRO's område ELRO ejer tændkablerne i sit forsyningsområde og kommunen betaler en årlig leje af dem på ca. 0,2 mio. kr. Kablerne kan overtages af kommunen for 2,8 mio. kr. svarende til en forrentning på 6,7 %. b. Tilbagekøb af gadebelysningen i Fjellerup området Belysningen i Fjellerup kan tilbagekøbes for ca. 0,3 mio. kr., Der vil jf. lånebekendtgørelsen ikke være automatisk låneadgang til denne anlægsudgift. 13
driften: a. Der kan spares lejeudgift på 0,2 mio. kr. b. Der spares en leje/rente på ca. 0,02 mio. kr. svarende til en forrentning på ca. 7 %. Udskiftningen af et stort antal kviksølvarmaturer samt driften af anlægget kan her gennemføres i konkurrenceudbud, såfremt anlægget tilbagekøbes, hvilket anses for en fordel. 14
Nummer: A509 Asfaltbelægninger Ja X Udgifter 2,338 2,338 2,338 2,338 Netto 2,338 2,338 2,338 2,338 mio. kr. Der er i dag 971 km asfalterede kommunale veje i Norddjurs Kommune. Der er i 2014 - afsat 2,338 mio. kr. til - asfaltbelægninger samt en ekstra bevilling på 2,0 mio. kr. - Der er fortaget beregninger i samarbejde med Vejdirektoratet, jf. rapport fra 2011, hvoraf det fremgår, at såfremt kommunen ønsker at bibeholde asfaltvejene i deres nuværende tilstand, bør der årligt afsætte ca. 17 mio. kr. til løbende udskiftninger af asfaltbelægninger. driften: 15
Så længe der ikke afsættes flere midler til nye asfaltbelægninger, vil den allerede investerede vejkapital ikke kunne opretholdelses. Der vil derfor løbende komme flere slaghuller, revner mv. i vejene, hvilket vil give forøgede udgifter for driften. Merudgiften til asfaltlapninger m.v. vil stige progressivt fra ca. 0,5 mio. kr. i 2015 til ca. 3,0 mio. kr. i 2018. Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: priser) 2015 2016 2017 Udgifter 2,338 2,338 2,338 Netto 2,338 2,338 2,338 16
Nummer: A510 Vedligeholdelse af fortove, diverse belægninger mv. I 1.000 kr. (2015 Udgifter 11,175 11,175 11,175 11,175 Nej X 09.10.2013 Netto 11,175 11,175 11,175 11,175 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Dette anlægsforslag vedrører udgifter til vejvedligeholdelse bl.a. genafstribning, afmærkningsmateriale, renholdelse af færdselsarealer, vejbeplantning mv. Diverse belægninger på fortove, grusveje, stier, reparation af kørebaner samt vedligeholdelse af broer. Budget til asfaltbelægninger er af styringsmæssige årsager afsat selvstændigt på forslag A509. Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: 17
priser) 2015 2016 2017 Udgifter 11,175 11,175 11,175 Netto 11,175 11,175 11,175 18
Nummer: A511 Tømning af vejbrønde Nej Udgifter 0,525 0,525 0,525 Netto 0,525 0,525 0,525 0,000 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Der er i dag registeret 12.616 rendestensbrønde i Norddjurs kommune. Størstedelen af rendestensbrøndene er placeret i kommunens byer, de ligger på de 261 km veje som er registeret inden for kommunens byskilte. Siden dannelsen af Norddjurs Kommune har der ikke været etableret en generel tømningsordning. Det har medført at brøndene ikke længere fungere optimalt, med høje udgifter til følge, f. eks. i forbindelse med enkeltvis tømning af rendestensbrønde. 19
Generelt bør tømningen udføres hvert ca. 2-3 år. Herved undgås tilstopning af vejbrønde med lokale oversvømmelser til følge, hvilke generer borgere og brugere af vejene. Ligeledes er en stoppet rendestensbrønd ikke godt for vejens asfaltbelægning idet, vandet på sigt vil trænge ned i vejkassen og nedsætte vejens bæreevne. Forventede omkostninger for kommunen for tømning af alle rendestensbrønde: 12.616 stk. x 125 kr./stk. = 1.577 mio. kr. Fordelt over en 3 års periode vil der være behov for at afsætte ca. 0,525 mio. kr./pr. år. Der er tale om en udvidelse af driftbudgettet på området. 20
Nummer: A512 Fortovsrenovering Nej Udgifter 3,200 3,200 3,200 3,200 Netto 3,200 3,200 3,200 3,200 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Der er i dag ca. 232 km fortove i Norddjurs Kommune. Af de 232 km fortove er ca. 47 km, ubefæstede fortove, mens 185 km fortove er befæstet. Forskellen imellem befæstede og ubefæstede fortove er, at et befæstet fortov er et fortov med f. eks. betonfliser, mens et ubefæstet fortov ligger i grus. Generelt er levetiden for et fortov imellem 40 50 år. En del af kommunens fortove er i dag meget nedslidte da der er ikke længere er afsat midler til en løbende renovering af disse. Forvaltningen har beregnet at der årligt skal afsættes omkring 3,2 millioner årligt for at renovere alle kommunens fortove over en 50 årig periode. 21
Fortovsrenovering kan med fordel udføres samtidig og i samarbejde med Aquadjurs større ledningsarbejder. Problematikken med manglende renovering af fortovene er særdeles synlig i de områder hvor Aquadjurs udfører separation af kloaksystemet. Dette sker i disse år i en lang række af kommunens mindre byer. På de veje hvor Aquadjurs renoverer kloaksystemet, renoverer Aquadjurs også fortov og vejbane efter sig. Kommunen har i dag ikke afsat midler til at renovere de fortovstrækninger på vejen som ikke berøres af Aquadjurs arbejde. Det synlige resultatet er således at der hvor Aquadjurs har været, ser det fint ud, hvorimod den del af vejen der ikke har været berørt henligger i en dårlig tilstand. Dette er særdeles utilfredsstillende for de borgere der bor og færdes på de berørte veje.. På den baggrund foreslår forvaltningen, at der fremadrettet afsættes midler til generel renovering af fortove samtidig med at Aquadjurs udfører ledningsarbejde rundt om i kommunen. Derved vil kommunen opnå et ordentligt slutresultat, og en langsigtet og holdbar løsning. Der er tale om en udvidelse af driftsbudgettet på området. 22
Nummer: A513 Afhøvling af rabatter og klassificering af rabatjord Nej Udgifter 1,200 0,850 0,850 0,850 Netto 1,200 0,850 0,850 0,850 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Der er ca. 500 km veje med græsrabatter i Norddjurs Kommune. Der har i en årrække, grundet økonomiske besparelser, ikke været udført tilstrækkelig rabatafhøvling langs kommunens veje. Det har medført at overfladevandet mange steder i dag står og danner mindre søer langs vejkanten efter regnskyl fordi græsrabatten mange steder er blevet for høj, hvilket skyldes den manglende afhøvling. Såfremt overfladevandet ikke kommer væk fra vejen, vil vejen hurtigere blive nedbrudt, fordi vandet trænger ned i vejkassen og medfører bæreevnesigt. Dette medfører at asfaltbelægningen nedbrydes og derved nedsættes 23
levetiden af belægningen markant. Nedtrængende vand i vejen medfører også frostskader såsom revnedannelser og slaghuller, hvilket igen skyldes at vandet ikke kommer ordentlig væk fra vejen. Forvaltningen foreslår på grundlag af foretagne beregninger, at der over en 4 års periode afsættes 3,4 millioner til at indhente dette efterslæb. Derudover bør der afsættes 0,350 mio. kr. til vejrabatjordsklassificering. Ved at få klassificeret kommunens rabatjord, får kommunen et overblik over forureningen af kommunens rabatter og desuden et økonomisk overblik over evt. omkostningstunge vejstrækninger grundet kraftig forurening. driften: Ekstra midler til området vil bevirke bedre komfort for trafikanterne langs vejene, idet vandpytter langs vejene undgås. Derudover vil flere midler til området på sigt medføre færre slaghuller og revner i vejene, hvilket medfører en længere levetid af belægningen. Der er tale om en udvidelse af driftsbudgettet på området. 24
Nummer: A514 Ekstraordinært renoveringsbehov for broer og bygværker Ja Udgifter 2,940 1,500 1,070 0,690 Netto 2,940 1,500 1,070 0,690 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,300 Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet udgav i september 2012 en rapport vedr. brotilstanden og broreparationer for 63 af landets kommuner, herunder også Norddjurs Kommune. Vejdirektoratet anbefaler at der over en 4-5 årig periode afsættes ca. 6,2 mio. kr. til renovering af Norddjurs Kommunes mest nedslidte broer. Derudover anbefaler Vejdirektoratet, at der herefter afsættes årligt 0,3 mio. kr. til løbende vedligeholdelse. 25
Nummer: A515 Trafiksikkerhed ifm. børnebyer Nej Udgifter 1,000 1,000 1,000 Netto 1,000 1,000 1,000 0,000 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Etableringen af børnebyer i kommunen, betyder at skole og institutioner lokaliseres tæt på hinanden. Dette resulterer ofte i trafikale problemer, der sjældent er taget højde for i planlægningen af børnebyen. Når forældrene i spidsbelastningstimerne afleverer børn i skole og/eller institution, skaber det ofte kaotiske tilstande ved børnebyerne, og resulterer i utrygge forhold for de bløde trafikanter. For at skabe trafiksikre forhold for de bløde trafikanter ved børnebyerne, ønskes der afsat en pulje til løbende at forbedre forholdende. 26
Nummer: A516 Nordkystvejen, ny belægning Nej X Udgifter 2,000 2,000 2,000 2,000 Netto 2,000 2,000 2,000 2,000 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Videreførelse af det igangværende projekt vedr. ny asfaltbelægning på Nordkystvejen. Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: priser) 2015 2016 2017 Udgifter 2,000 2,000 0,000 Netto 2,000 2,000 0,000 27
Nummer: A517 Omfartsvej nord for Grenaa Ja Udgifter 51,800 40,577 3,608-51,800-40,577-1,267 X 17.04.2012 Netto 0,000 0,000 2,341 0,000 1 1 1 1 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Der er indgået aftale om statslig medfinansiering af omfartsvej nord for Grenaa i 2012. Kommunen er bygherre på projektet. Tilskud hjemtages årligt efter kommunen har afholdt udgifterne. Derved bliver der en forskydning mellem de afholdte udgifter og de hjemtagene tilskud. Projektet finansieres undervejs af en byggekredit på samme måde som ældrebolighandlingsplanen. 28
Nedenstående skema viser skønnet fordeling af udgifter til projektet. I mio. kr. 2014 er angivet i 2014-priser, 2015-17 er angivet i 2015-priser 2014 2015 2016 2017 Total Entrepriserarbejder 5,000 45,000 33,860 0,800 84,660 Arealerhvervelser 15,300 15,300 Projektering 3,000 2,800 2,800 2,808 11,408 Korrektionstillæg 3,000 4,000 3,917 10,917 Total udgifter 26,300 51,800 40,577 3,608 122,285 Total indtægter -26,300-51,800-40,577-1,267-119,944 Difference 0,000 0,000 0,000 2,341 2,341 Det samlede projekt er på 122,3 mio. kr. hvoraf 2,3 mio. kr., der bl.a. vedr. VVM samt lønudgift til projektleder, er uden finansiering fra staten. Finansieringen, som vil fremgå af finansloven, pristalsreguleres efter statens vejindeks. Beløb, som ikke udbetales det forventede år, videreføres, men pristalsreguleres ikke. 29
Nummer: A518 Fælles bygningsvedligeholdelse Nej X 25.02.2014 Udgifter 3,000 3,000 3,000 3,000 Netto 3,000 3,000 3,000 3,000 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Vedligeholdelsen af Norddjurs kommunes ejendomme er på drift delt op i Central Vedligeholdelse samt i Decentral Vedligeholdelse. Central Vedligeholdelse omfatter vedligeholdelsesarbejder ved klimaskærm (fundamenter, ydervægge, tage mv.), tekniske installationer (EL-, VVS, afløb, ventilation mv.) og anlæg i terræn (afløbsinstallationer, faste belægninger, småbygninger mv.), mens Decentral Vedligeholdelse primært omfatter indvendige bygningsdele og overflader. 30
Ejendomsgruppen har ansvaret for Central Vedligeholdelse. Norddjurs Kommune ejer ca. 150 ejendomme med et samlet bygningsareal på ca. 260.000 m 2. Ejendomsgruppen har ikke ansvaret for alle kommunens ejendomme. Omfang af ejendomme under Central Vedligeholdelse/Ejendomsgruppen er på i alt ca. 200.000 m 2. I bestræbelserne på at få ejendommenes konstruktioner og installationer til at have en så lang levetid som muligt, er der behov for at udføre en løbende vedligeholdelse således, at ejendommene bliver holdt i en god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Den nødvendige løbende vedligeholdelse afhænger af de materialer, som ejendommene er etableret af. Erfaringer fra byggesektoren angiver, at udgiften vil være mellem 50-100 kr. pr. m 2 dvs. mellem 10,0 og 20,0 mio. kr.. Ejendomsgruppen har til Central Vedligeholdelse i 2014 fået bevilget en driftspulje på 3,023 mio. kr., en anlægspulje på 3,0 mio. kr. til bygningsvedligehold samt en ekstra anlægspulje på 4,0 mio. kr. til bygningsrenovering. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger som eksempelvis udskiftning med af vinduer, efterisolering mv. - - Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: priser) 2015 2016 2017 Udgifter 3,000 2,000 2,000 Netto 3,000 2,000 2,000 31
Nummer: A519 Kommunale legepladser Nej X Udgifter 0,500 0,500 0,500 0,500 Netto 0,500 0,500 0,500 0,500 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Kommunens legepladser i parker mv. er udslidte og lever ikke op til sikkerhedskravene. I takt med at legepladserne bliver gennemgået af legepladsinspektør, bliver legeredskaber kasseret og efterfølgende fjernet, uden at der sker erstatning. Kommunen er ansvarlig, hvis der sker ulykker. Udgifterne omfatter renovering af legepladserne, bl.a. med nye legeredskaber. Ligeledes er der et stort behov for udskiftning af legepladsudstyr på legepladser ved kommunale institutioner. De senere år er kravet til sikkerheden på legepladser skærpet, hvilket har medført et stort ønske fra institutionerne om udskiftning af legepladsudstyr, faldsand mv. Det er i 32
princippet den enkelte institution, som decentral driftsenhed, der med egne budgetmidler har ansvaret for udskiftning og vedligeholdelse af legepladser. Udviklingsforvaltningen har ikke mulighed for at finansiere sådanne udskiftninger, idet der i så fald ikke er økonomi til den primære opgave, som er vedligeholdelse af kommunale ejendomme. Derfor er der kun finansieret mindre udskiftninger. Såfremt legepladsudstyr ikke udskiftes, må institutionerne affinde sig med tomme legepladser. Der er i alt ca. 45 legepladser, der løbende skal udskiftes og vedligeholdes, heraf 8 i parker og naturområder samt 37 ved institutioner og skoler mv. Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: priser) 2015 2016 2017 Udgifter 0,500 0,500 0,000 Netto 0,500 0,500 0,000 33
Nummer: A520 Kloak og belægninger i terræn, kommunale institutioner Nej Udgifter 1,000 1,000 1,000 1,000 Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 0 0 0 0 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 I forbindelse med løbende mindre udbedringer af akutte kloak-problemer på de kommunale institutioner konstateres af og til, at der er øvrige kloakstrækninger i nedslidt og ikke tidssvarende/ulovlig tilstand. Desuden er kloaktegninger for nogle af de kommunale bygninger ikke at finde eller mangelfulde, hvilket besværliggør løbende drift og vedligehold af kloakken. På mange af de kommunale bygninger trænger interne veje og stier, skolegårde, mv. til renovering af belægningen, herunder nyt asfaltslidlag på asfaltarealer og for betonstensbelægninger udskiftning af betonsten eller omlægning/terrænregulering. Det vil være hensigtsmæssigt, at tilstanden af kloak under belægninger undersøges og tiltrængte renoveringer af kloak udføres inden renovering af belægningen. 34
Der er behov for en kortlægning og tv-inspektion af kloakkerne på primært den ældre del af den kommunale bygningsmasse for afklaring af tilstanden. Herunder hvorvidt kloakken er lovlig, så der f.eks. ikke sker udsivning af kloakvand med jord- og grundvandsforurening til følge og indsivning af regnvand med deraf følgende øgede udgifter på rensningsanlæg. Desuden for at undersøge, om regnvand og spildevand er separeret, hvor dette forventes at være separeret, og hvorvidt kloakken er tidssvarende, så den kan klare de forventede større regnvandsskyl pga. klimaændringer. Herudover behovet for udarbejdelse af manglende kloaktegninger. I forbindelse med nødvendige renoveringer af kloak renoveres belægninger i de berørte områder. Der foreslås i 2015 afsat i alt 1 mio. kr. til kortlægning af kloak på kommunale institutioner og til etape 1 af renovering af kloak og renovering af belægninger i berørte områder. Der foreslås i 2016 afsat i alt 1 mio. kr. til etape 2 af renovering af kloak og renovering af belægninger i berørte områder samt etape 1 af renovering af belægninger på kommunale institutioner, hvor kloakken er undersøgt og fundet i orden. Der foreslås i 2017 afsat i alt 1 mio. kr. til etape 3 af renovering af kloak og renovering af belægninger i berørte områder samt etape 2 af renovering af belægninger på kommunale institutioner, hvor kloakken er undersøgt og fundet i orden. Der foreslås i 2018 afsat i alt 1 mio. kr. til etape 3 af renovering af belægninger på kommunale institutioner, hvor kloakken er undersøgt og fundet i orden. Arbejdet forventes udført af eksterne entreprenører. 35
Nummer: A521 Pulje til relevante forundersøgelser, analyser og udviklingsoplæg. Nej Udgifter 0,300 0,300 0,300 0,300 Netto 0,300 0,300 0,300 0,300 0 0 0 0 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 På området er der løbende behov for tilstandsvurderinger og perspektiveringer. Det kan dreje sig om forskellige fysiske anlæg såsom havneanlæg og broer, og det kan være analyser om ændrede driftsformer og it-tiltag. Der kan også være tale om perspektivering af ændrede serviceniveauer for eksempel vedrørende turisttilbuddet på offentlige strande og toiletter. Da der ofte ved ovenstående opgaver er behov for specielle kompetencer vil der blive tilkøbt ydelser. 36
Nummer: A522 Energiinvesteringspulje Ja X 25.02.2014 Udgifter 6,000 4,000 4,000 4,000 Netto 6,000 4,000 4,000 4,000 mio. kr. 0,000-1,000-1,600-2,000 Der er i forvejen indarbejdet en tværgående besparelse på 1,0 mio. kr. årlig. Kommunens bygninger skal renoveres med særlig fokus på energirenovering. Forslaget skal ses i sammenhæng med den tværgående besparelse på 1,0 mio. kr. ved energibesparelser. Energibesparelserne reinvesteres i nye energibesparende tiltag, i det omfang energibesparelserne overstiger den tværgående besparelse på 1,0 mio. kr. Besparelsen på 1 mio. kr. forventes at være opnået når tiltagene i 2013 og 2014 er udmøntet, hvorfor de fremtidige besparelser, som forventes at være på gennemsnitligt 10 til 12%, er anført i ovenstående skema, men ifølge tidligere vedtagelse reinvesteres besparelserne i nye energibesparende tiltag herunder fælles indkøb af undervisnings-/ motivationsmateriale 37
Der skal udarbejdes et oplæg, der indeholder konkrete investeringer i energibesparende foranstaltninger, der kan bidrage til at kommunens energiregnskab lever op til målsætningerne som klima-kommune. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: priser) 2015 2016 2017 Udgifter 6,000 4,000 4,000 Netto 6,000 4,000 4,000 38
Nummer: A523 Pulje til Landsbyfornyelse Nej Udgifter 2,700 2,700 2,700 2,700 Netto 2,700 2,700 2,700 2,700 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 I forbindelse med vedtagelsen af Vækstplan DK, blev der afsat 200 mio. kr. for hvert af årene 2014 og 2015 til Landsbyfornyelsespuljen. Norddjurs Kommune blev tildelt 4 mio. kr. i 2014, med en egenfinansiering svarende til 2.7 mio. kr. Hovedformålet med puljen er en fokuseret indsats i de små byer og landdistrikterne. Puljen er omfattet af byfornyelsesloven. Refusion for afholdte udgifter udbetales løbende ved indberetning i BYF2012, der er et administrativt edb-system til håndtering af tilsagn, støtteberegning og statslig refusion. Puljen til bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere og i det åbne land kan anvendes til følgende aktiviteter: Istandsættelse og nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger, ombygning af erhverv til udlejningsboliger, istandsættelse af 39
forsamlingshuse, fjernelse af skrot og affald på boligejendomme, kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning. Der er endnu ikke fra ministeriet udmeldt størrelse på tilskuddet for 2015 til Norddjurs Kommune og der er derfor taget udgangspunkt i et beløb tilsvarende til 2014, hvorfor egenfinansieringsbehovet er vurderet til 2,7 mio. kr. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang på op til 95% af udgifterne til boligsanering herunder nedrivning af nedslidte boliger. 40
Nummer: A524 Stiforbindelse mellem Sygehusvej og Skyttevej i rsted Ja X Udgifter 100 Netto 100 0 0 0 mio. kr. 0 0 0 0 Færdiggørelse af stiforbindelse på engarealet mellem Sygehusvej og Hollandsbjerg. Norddjurs Kommune forventer at erhverve Engen Tangkæret i 2014. Arealet er bynært og vil have stor rekreativ værdi for byen, udover at en stiforbindelse vil kunne anvendes som bl.a. skolevej. Anlæg af sti og evt. øvrige rekreative faciliteter påbegyndes i 2014 og beløbet i 2015 anvendes til afslutning af opgaven. Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: 41
priser) 2015 2016 2017 Udgifter 0,100 0,000 0,000 Netto 0,100 0,000 0,000 42
Nummer: A525 Klimahandlingsplan Nej X Udgifter 1,000 1,000 1,000 1,000 Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Anlægsforslaget vedrører oversvømmelsesdirektiv samt handleplan for bæredygtig energi. Arbejdet er igangsat i 2013. Klimatilpasninger oversvømmelsesdirektiv: Regeringen har i en risikokortlægning udpeget 10 områder i Danmark, der vurderes at være i særlig risiko for oversvømmelse som følge af klimaforandringerne. Èt af de områder er arealer i nærheden er Randers- og Grund Fjord, herunder Allingåbro By. Udover de områder regeringen har udpeget, og som kommunen er forpligtet til at planlægge for, er det sandsynligt, at der vil være andre områder i kommunen, som er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og havet, ved f.eks. ekstrem-regn. Primært i Grenaa by vurderes der at være 43
et behov for at kortlægge behov for klimasikring af veje, broer og bygninger, således at vi gennem en Proaktiv planlægning kan fastholde vores driftsudgifter på et rimeligt niveau. Oversvømmelsesdirektivet blev vedtaget i EU i oktober 2007. Baggrunden for direktivet er ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa. Ligeledes har man i Danmark i sommeren 2011 stiftet bekendtskab med konsekvenserne af de ændringer klimaforandringerne medfører. Sommerens skybrud resulterede ifølge www.klimatilpasning.dk i 90.644 skader og erstatninger på 4,9 milliarder kr. Oversvømmelsesdirektivet er i Danmark gennemført ved lov, der forpligter både stat og kommune til at handle. Indsatsen er delt i 3 plantrin, med en 6-årig planperiode. Det betyder, at de ansvarlige myndigheder hvert 6. år skal revurdere og ajourføre henholdsvis vurdering, udpegning, kort og planer. Kystdirektoratet og Naturstyrelsen koordinerer gennemførelsen af direktivet. Staten har gennemført 1. plantrin ved at udpege de 10 områder, der er i særlig risiko. Inden udgangen af 2013 skal andet plantrin gennemføres, ved udarbejdelse af et detaljeret fare- og risikokort. Norddjurs Kommune skal deltage i dette arbejde, der allerede er opstartet i 2012. Sidste plantrin gennemføres senest med udgangen af 2015, med udarbejdelse af risikostyringsplaner. Der vil muligvis være økonomisk kompensation til kommunen for en del af dette arbejde, som vedrører områder udpeget i 1. plantrin, dvs. i Allingåbro, mens vi må forvente selv at skulle afholde udgifter til kortlægning og risikoplanlægning for de øvrige områder i kommunen. Arbejdet påtænkes løst ved anvendelse af eksterne rådgivere. Klima handleplan for bæredygtig energi: Norddjurs Kommune har i 2012 indgået i såvel DN s klimaaftale og EU s borgmesteraftale, der forpligter kommunen til at opnå en række mål vedr. bl.a. reduktion af kommunens CO2 udledning. Målene skal nås for både kommunen som virksomhed, men også for kommunen som geografi. Det betyder, at der ud over en kortlægning og planlægning for kommunens egne initiativer skal ske en høj grad af borgerinddragelse og involvering af både virksomheder og private, således at de motiveres til at bidrage til reduktionen. Det er et krav i begge aftaler, at der udarbejdes CO2 opgørelser med jævne mellemrum, og handleplaner for målopfyldelsen. Denne opgave kan pt. ikke løses indenfor nuværende ressourcer. Anlægsønsket er derfor nødvendigt for, at Norddjurs Kommune kan leve op til kravene i de indgåede aftaler. Opgaven er tænkt løst ved anvendelse af egne medarbejdere og eksterne konsulenter, så en bred forankring i kommunen opnås. 44
Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: priser) 2015 2016 2017 Udgifter 1,000 0,000 0,000 Netto 1,000 0,000 0,000 45
Nummer: A526 Fredensgade - opdatering af utidssvarende vandvarmere 01.01.2016 Nej Udgifter 0,230 Netto 0,000 0,230 0,000 0,000 mio. kr. 0 0 0 0 Vandvarmerne i lejlighederne i kommunens udlejningsejendom beliggende Fredensgade opfylder ikke kravene til afkøling af fjernvarmevandet, efter fjernvarmeværket har sænket fremløbstemperaturen med 10 grader, Der bør monteres nye tidssvarende gennemstrøms vandvarmere, der opfylder tidens tekniske krav. Forslaget er ikke direkte afhængig af gennemførelse af forslag A527 vedr. opdatering af utidssvarende radiator køleflade. En del af anlægsforslaget vil påvirke huslejen. Lejeindtægten for ejendommen skønnes at stige med 22.278 kr. idet vi følger de almindelige regler for fastsættelse af husleje på det øvrige boligmarked. Merindtægten er indregnet i budgettet som følge af P/l-fremskrivningen. 46
Nummer: A527 Fredensgade - opdatering af utidssvarende radiator køleflade Nej Udgifter 0,210 Netto 0,210 0,000 0,000 0,000 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Varmeanlægget i lejlighederne i kommunens udlejningsejendom på Fredensgade opfylder ikke kravene til afkøling af fjernvarmevandet, efter fjernvarmeværket har sænket fremløbstemperaturen med 10 grader. Der bør monteres en ekstra radiator for at sikre afkølingen. Forslaget er ikke direkte afhængig af gennemførelse af forslag A526 vedr. opdatering af utidssvarende vandvarmere. En del af anlægsforslaget, vil påvirke huslejen. 47
Nummer: A528 Stokkebro 81-85 - renovering af nedslidt varmeanlæg Nej Udgifter 0,080 Netto 0,080 0,000 0,000 0,000 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Varmeanlægget i kommunens udlejningsejendom på Stokkebro 81-85 er et varmeveksleranlæg, der ikke er i stand til at afgive den tilstrækkelige varmemængde. Samtidig er rørføringen, forældet og -nedslidt, hvorfor der er foretaget flere nødreparationer på anlægget. Anlægget ønskes ombygget til direkte anlæg med ny rørføring, det skønnes at den gamle rørføring m.v., ikke kan tåle et forhøjet fremløbstryk. Anlægsforslaget vil ikke påvirke huslejen, bygningen bruges hovedsageligt til Egnsarkiv samt Aktivitetscenter for byens borgere. 48
Nummer: A529 Dokning, Grenaa-Anholt Færgen Nej X Udgifter 1,500 1,300 1,800 1,300 Netto 1,500 1,300 1,800 1,300 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Årlig dokning af færgen i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen. Udgifterne varierer i perioden 2015 18 iflg. efterfølgende: Udgift i 2015: 1,500 mio. kr. (Merudgift i 2015 skyldes lovkrav om elektroniske søkort, et system, som kan rettes elektronisk) Udgift i 2016: 1,300 mio. kr. Udgift i 2017: 1,800 mio. kr. (Merudgift som følge af fornyelsessyn) Udgift i 2018: 1,300 mio. kr. 49
Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: priser) 2015 2016 2017 Udgifter 1,500 1,300 1,800 Netto 1,500 1,300 1,800 50
Nummer: A530 Dokning, Udbyhøj Kabelfærge Nej X Udgifter 0,800 0,800 Netto 0,800 0,000 0,000 0,800 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Randers Kommune varetager driften af Randers Fjords Færgefart iflg. driftsoverenskomst mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune. Syn og dokning af Udbyhøj Kabelfærge skal i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen foretages i 2015 og 2018, hvilket medfører merudgifter de pågældende år. Norddjurs Kommunes andel af dokningsudgiften udgør 0,8 mio. kr. i 2015 og 2018. 51
Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: priser) 2015 2016 2017 Udgifter 0,800 0,000 0,000 Netto 0,800 0,000 0,000 52
Nummer: A531 Cykelpendler pladser m.m. Ja X Udgifter 0,500 0,500 0,500 0,500 Netto 0,500 0,500 0,500 0,500 mio. kr. 0,000 0,000 0,025 0,025 I forbindelse med overgangen til letbanedrift på Grenaabanen, hvor der bliver etableret ½- timesdrift i myldretiden fra 2017, vil det være nødvendigt at forbedre pendlerfaciliteterne ved vores stationer i Grenaa og Trustrup samt evt. et kommende nyt trinbræt vest for Grenaa. Der er foretaget beregninger i forbindelse med den kommende ½-timesdrift, der vil betyde en årlig vækst i antallet af passagerer på strækningen på minimum 50 %. Derudover er det besluttet at Midttrafik, i samarbejde med Nord-og Syddjurs Kommune samt Regionen, vil gennemgå de eksisterende busruter og herunder tilbringe ruter til den kommende letbane. Denne gennemgang vil sandsynligvis medføre, at en eller flere ruter bliver ændret og at kravet til pendlerfaciliteter vil blive øget. 53
Det er samtidig et mål at skabe større mobilitet i kommunen, hvorfor der må påregnes udgifter til at anvende ITS til realtidsinformation for de rejsende, der vil være medvirkende til at flere vil anvende den kollektive trafik. Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden 2015-2017: priser) 2015 2016 2017 Udgifter 0,300 0,300 0,000 Netto 0,300 0,300 0,000 54
Nummer: A532 Letbane Ja Udgifter Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 mio. kr. 0,000 0,000 0,000 0,000 Afventer nærmere vedr. letbanen. Der har tidligere år været fremsat følgende anlægsforslag i forbindelse med Letbanen: Forlængelse til Grenaa Havn Trinbræt, station Trustrup Trinbræt, station Hessel 55