ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten har ønsket om at skabe bedre job hverken ført til konkret handling eller politik. Kvaliteten af vores job er i gennemsnit lavere nu end for ti år siden. Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI apiasna@etui.org Der er stadig ikke nogen aftale på plads og endnu intet konkret mål for at højne jobkvaliteten i den europæiske beskæftigelsespolitik. Det er blandt andet en konsekvens af, at de politiske aktører i EU har et meget forskelligt syn på begrebet jobkvalitet. Som konsekvens heraf er fokus stadig på kvantitative aspekter af beskæftigelsen og arbejdsudbuddet, hvor der er stor fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken. Men kvaliteten af job er ikke adresseret i EU-politikken. På den baggrund europæisk fagbevægelses fælles forskningsinstitut ETUI (European Trade Union Institute) udviklet det Europæiske Jobkvalitetsindeks (JQI) for for de 28 lande i EU. Læs også: Danskerne har de bedste job i Europa Indekset giver værktøjer til at sammenligne kvaliteten af job hos europæiske arbejdstagere og analysere tendenser i jobkvaliteten over tid. Samtidigt gør dette værktøj det klart, hvad der definerer et godt kvalitetsjob, og hvilke forandringer der indikerer forbedringer i jobkvaliteten. Sådan bedømmes kvaliteten af job JQI tager et bredt perspektiv Side på 1 af karakteristikker 8 af job og
JQI tager et bredt perspektiv på karakteristikker af job og opdeler job i seks dimensioner: 1) løn; 2) jobtype og jobsikkerhed; 3) arbejdstider og arbejdslivsbalance; 4) arbejdsforhold; 5) kompetence- og karriereudvikling; og 6) kollektivt valgt medarbejderrepræsentant. Sammenlignet med for ti år siden er den gennemsnitlige jobkvalitet lavere i 2015 både i EU28- lande og på EU15-niveau. Agnieszka Piasna, seniorforsker ETUI Jobbene er bedømt ud fra arbejdstagernes perspektiv: deres helbred, sikkerhed, psykiske velvære og økonomi. Selvom mere intenst arbejde med mange arbejdstimer eller lav løn må medføre øget profit hos virksomheder på den korte bane, er disse job karakteriseret som havende dårlig jobkvalitet, fordi mange empiriske studier viser, at sådanne job har negative konsekvenser for arbejdstagere og deres familie. Markante forskelle mellem kvinder og mænd Når man ser på det overordnede billede af jobkvaliteten blandt europæiske arbejdstagere er forskellene mellem kønnene meget små. Derimod er der store kønsforskelle - målt på de forskellige dimensioner. Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en. Kvinder er i gennemsnit mere tilbøjelige til at have midlertidige job eller deltidsjob end mænd. Kvinder er ligeledes oftere fanget i midlertidige stillinger, fordi de ikke har kunnet finde fast arbejde. Derudover ses der en lille forskel mellem mænd og kvinder, i forhold til om de opfatter deres job som sikkert eller ikke sikkert. Forskellen mellem mænd Side og kvinder 2 af 8 i forhold til
Forskellen mellem mænd og kvinder i forhold til midlertidige job og deltidsjob er en af faktorerne, der fører til den store lønforskel mellem mænd og kvinder, hvor kvinders score i indekset er nær halvdelen af mænds. I vores indeks betragter vi forskellene i månedlig nettoindkomst - ikke timemæssige indtægt - da det viser, hvor mange økonomiske ressourcer man har til at dække leveomkostninger, når alt kommer til alt. Omvendt rapporterer kvinder om bedre kvalitet i forhold til arbejdstiden og arbejdsforhold. Dette er på baggrund af en generel kortere ugentlig arbejdstid og lavere forekomst af arbejde uden social interaktion blandt kvinder. Bedre arbejdsforhold blandt kvinder end hos mænd er relateret til opdelingen i arbejdssektorer blandt mænd og kvinder, hvor kvinder bliver mindre udsat for visse psykiske risikofaktorer. Omvendt har kvinder mindre selvbestemmelse og mindre kontrol over organiseringen af deres arbejde. Afslutningsvist viser indekset, at mænd er en smule mere tilbøjelige til at arbejde på arbejdspladser, hvor der er aktive fag- og medarbejderforeninger, mens der er en lille kønsforskel i kompetence- og karriereudvikling. Danmark ligger i top - Grækenland i bund Den gennemsnitlige opfattelse af jobkvaliteten i EU-niveau viser store variationer på tværs af medlemslandene. Den overordnede jobkvalitet er meget lav i Grækenland efterfulgt af Rumænien, Spanien, Polen og Ungarn. I den anden ende af indekset finder vi Danmark, Luxembourg, Finland og Sverige, som er landene med højst gennemsnitlig jobkvalitet. Jobkvaliteten var lavere i de lande, der blev medlem efter østudvidelsen i 2004 sammenlignet med EU15-landene (de gamle medlemslande, red.). Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en. Jobkvaliteten er blevet ringere Siden finanskrisen var på Side sit højeste 3 af 8 i 2008, er der sket
Siden finanskrisen var på sit højeste i 2008, er der sket fremskridt i forhold til at få flere europæere i lønnet beskæftigelse og bremse arbejdsløsheden. Ikke desto mindre har den brede opfattelse af beskæftigelsesudviklingen i kølvandet på finanskrisen været, at mange af de nye job, der skabes, er 'dårlige job'. Vores analyse bekræfter i høj grad denne opfattelse og viser, at kvaliteter, der ikke omhandler løn, i høj grad er blevet forværret i løbet af det sidste årti i EU. En nedgang i jobkvaliteten i 2010 efterfulgt af stigning i 2015 var den mest generelle udvikling på tværs af EU28- lande. Sammenlignet med for ti år siden er den gennemsnitlige jobkvalitet lavere i 2015 både i EU28- lande og på EU15-niveau. De fleste forandringer på nationalt niveau er dog relativt beskedne. I ti lande kunne man se små forbedringer i jobkvaliteter, der ikke omhandler løn. Det gælder blandt andre Danmark, Ungarn, Polen, Tjekkiet og Finland. En nedgang i jobkvaliteter, der ikke omhandler løn, fandt sted i færre lande, men udviklingen her var til gengæld langt mere markant, hvilket har påvirket det samlede billede. Det gælder især lande som Grækenland, Rumænien, Cypern, Storbritannien, Irland og Slovenien. Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en. Hvad skal der ske med jobkvaliteten? De seneste resultater af JQI bekræfter, at et komplekst fænomen såsom jobkvalitet kan og bør måles. Med hensyn til EU s beskæftigelsespolitik er jobkvalitet stadig et anfægtet begreb, som mangler en politisk definition, overvågning og evaluering. Der er brug for en klar definition og systematisk måling af jobkvaliteten. Side 4 af 8 Agnieszka Piasna, seniorforsker ved ETUI
Der er brug for en klar definition og systematisk måling af jobkvaliteten, som klart indikerer en målsætning om forandring mod det bedre. Ligeledes er der brug for, at der bliver taget de nødvendige politiske skridt for at opnå disse målsætninger. Med denne opdatering af JQI har vi nu et egnet empirisk værktøj i hånden, som kan stimulere den politiske debat om jobkvalitet både på EU-niveau og på nationalt niveau. Læs hele undersøgelsen fra ETUI her Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning. Oversættelse: Morten Madsen. Side 5 af 8
Side 6 af 8
Side 7 af 8
Side 8 af 8