Evalueringskultur på Frijsendal friskole. På vores friskole evalueres undervisningen fortløbende gennem: - Eksternt tilsyn fortaget af skolen tilsynsførende. (Se udtalelse) - Folkeskolens afgangsprøver (først gældende for skoleår 2012 / 2013) - Internt forældretilsyn (Se nedenstående) - Bestyrelsens evaluering gennem samtaler med lærerne. (Se nedenfor) - Forældrekredsens evaluering gennem Mød bestyrelsen. (Se nedenfor) - Lærer/forældre evaluering gennem mindst 1 årligt møde på de forskellige klassetrin. (Se nedenfor) - Lærer/forældre/elev evaluering gennem 2 årlige møder på de forskellige klassetrin. (Se nedenfor) - Intern elevevaluering. (Se nedenfor) - Intern lærerevaluering. (Se nedenfor) Bestyrelsens evaluering ud fra samtaler med lærerne En gang årligt evaluerer bestyrelsen på vegne af forældrekredsen centrale områder ved undervisningen sammen med skolens leder, lærere, pædagoger og andet personale. Det er vigtigt, alle skolens medarbejdere er repræsentereret. Der findes et eller flere fokuspunkter inden mødet og der er givet en fast struktur for mødet, så fokus kan holdes. Da Frijsendal friskole er en forholdsvis nye skole, der står overfor at skulle føre skolens første 9. Klasse til afgangsprøve i skoleåret 2011 / 2012 fokuseres der på at undersøge og udvikle følgende områder: Udskoling Hvordan indretter vi skole og undervisning, så vores kommende 9. Klasse for bedst mulige afsæt til deres videre liv? IT- struktur og handleplan Hvad ønsker vi at eleverne opnår ved at inddrage IT i undervisningen og hvordan gøres dette bedst muligt? Evaluering af faget Projekt - Gennem løbende evaluering ønsker vi at forbedre og dele erfaringer omkring vores nye tiltag. Forældrekredsens evaluering gennem Mød bestyrelsen møde. En gang om året inviteres alle forældre til at komme forbi på skole for at drøfte centrale perspektiver ved skolens undervisning med skolens bestyrelse. Det er vigtigt at denne mulighed gives til alle, hvorfor repræsentanter for bestyrelsen vil være at finde på skolen i et tilstrækkeligt tidsrum. Igennem de første 3 år er der selvfølgelig blevet brugt meget energi på at få værdier, målsætninger og pædagogisk praktisk til at hænge sammen bedst muligt. Alle forældre på skolen, elever og ansatte har været aktive i at fastsætte rammerne for en kreativ skole i bevægelse. 1
Dette gennem de forskellige evalueringsformer, hvilket bl.a. har resulteret i ny skemastruktur, oprettelsen af projekt- fag og fagdage. Lærer/forældre evaluering ved mindst 1 årlige møde. (Forældremøde) I starten af skoleåret inviteres forældre til møde omkring der børns kommende skoleår. Her gennemgås tanker og planer (herunder læseplaner) for kommende skoleår. Her indgår erfaringer fra tidligere skoleår (Herunder inddragelse af forældre-, bestyrelse- og lærer- evalueringer.) Der vælges mindst to forældrerepræsentanter for hvert klassetrin, der sammen med klasselærer formidler oplysninger og viden i både retning af skole og hjem. Her ud over afholdes der forældreråd efter behov. Det kan både være lærere, forældre eller elever, der kan opfordre til dette. Lærer/forældre/elev evaluering gennem 2 årlige samtaler (skole hjem samtaler). Alle børn og forældre kan til enhver tid henvende sig til deres barns lærer og få en snak. Herudover tilbydes 0. 7. klasse 2 gange årligt en personlig uddybende samtale omkring elevens skolegang. Skolens 8. og 9. Årgang tilbydes et årligt møde lige efter nytår, hvor alle relevante faglærere er repræsenteret. Her ud over aftales det mellem lærere og forældre, hvorvidt det findes relevant med opfølgningsmøder gennem året. I skole hjem samtalerne indgår bl.a. elevens - generelle trivsel - faglige udvikling - sociale udvikling - arbejdsindsats og udbytte Der aftales i fællesskab en plan for hvilke områder eleven kan udvikle sig på. Intern elevevaluering. Det er vigtigt, at eleverne bliver vænnet til at tage stilling til deres egen undervisning. Der bliver derfor løbende gennem hele skoleåret afsat tid til at tale med den enkelte elev om såvel faglige som social udvikling herunder indsats og udbytte af undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne har mulighed for at have indflydelse på indholdet af undervisningen, ved at komme med konkrete forslag til emner og projekter. Evalueringen her af har derfor blandt andet ført til indførelsen af faget projekt. Her gives eleverne rig mulighed for at have konkret indflydelse på valg af emner og metoder. Som et vigtigt element i den samlede evaluering indgår naturligt elevernes holdning og udtalelser omkring undervisningen. Lærerne vælger selv hvilken evalueringsform / metode, de benytter med eleverne. Disse gøres der rede for ved skole hjem samtale, samt at metoder diskuteres og evalueres på personalemøder. På denne måde bliver eleverne på Frijsendal friskole fra start vænnet til at tage stilling og reflektere over undervisningen. Dette forpligter og lærerne lytter derfor meget til elevudtalelserne. 2
Her ud over har eleverne deres eget elevråd. Her deltager repræsentanter fra skolens 4. Klasse og til og med 9. Klasse. Der er tilknyttet en lærer, der hjælper elevrådet med at strukturere møder m.v. Intern lærerevaluering En af lærernes fornemste opgaver er hele tiden at udvikle undervisningen ved at evaluere og gøre den endnu bedre. Således evalueres et hvert fællesforløb samlet i personalegruppen på personalemøder, ligesom de enkelte teams som et naturligt led hele tiden evaluerer undervisningsforløb i planlægningen af nye forløb for at gøre dem bedre. Generelt er der på skolen et ønske om og gejst til at videreudvikle og komme med nye ideer til undervisningen. Lærere og pædagoger arbejder sammen tværfagligt, og der er fast 3 timers personalemøde hver 3. uge. Alle ansatte kan føre punkter til dagsorden, hvilket også betyder, at alle kan komme med fokuspunkter til evaluering. I forbindelse med personalemøder er der afsat tid til teammøder, hvor der igen kan evalueres og planlægges fremadrettet. Hertil kommer små planlægningsmøder på tværs af lagene i forbindelse med temaer og tværfaglige projekter. 3 gange årlig afsættes der 2-3 sammenhængene lærerdage (pædagogiske dage), hvor alle ansatte evaluerer - inspirerer og planlægger undervisningen. Dette foregår henholdsvis umiddelbart inden starten af skoleåret, i april og efter endt skoleår. Forældretilsyn I Undervisningsministeriets Vejledning om undervisningspligtens opfyldelse på friskoler står der om forældretilsynet (i uddrag): - Tilsynet med skolens almindelige virksomhed påhviler hele forældrekredsen og kan ikke uddelegeres. - Tilsynet skal sikre, at skolen lever op til sine målsætninger, og giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. - Forældrekredsen beslutter selv, hvordan tilsynet udøves. Det kan ske ved at forældrene deltager i skolens liv. - Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen fastsætter retningslinier for tilsynet. - Forældrekredsen bør med jævne mellemrum drøfte retningslinierne for tilsynet. - Resultatet af drøftelsen bør skrives ned og retningslinierne revideres herefter. - Skolen bør uddele retningslinierne til forældrekredsen og forældre, der overvejer at indskrive deres børn på skolen. Ud fra ovenstående har vi på Frijsendal friskole lavet en række forældreforventninger. Når forældrene lever op til disse forventninger overholdes forældre tilsynet. Forældreforventningerne udleveres til kommende forældre i forbindelse med indskrivningen og præsenteres igen på alle klassetrin ved forældremøderne ved skoleårets begyndelse. De er tillige tilgængelige på skolens hjemmeside og i årsmappen for skolen: Frijsendal Friskole er et aktivt valg. Forældre, der vælger friskole til deres børn, gør det fordi de ønsker og forventer noget andet og mere. Det handler om en god skolegang med højt fagligt 3
niveau i overskuelige, trygge og nære rammer. Det handler også om, at hele familien indgår i et fællesskab omkring skolen. Til gengæld forventer Frijsendal Friskole, at forældre aktivt og loyalt tager del i livet og fællesskabet omkring skolen. Hertil hører at forældrene: Er medlemmer af skolekredsen Møder op til generalforsamlingen Kommer til fællesarrangementer som f.eks. juleaktivitetsdag og grillefest. Møder op til forældremøder og skole/hjem- samtaler Deltager i de to arbejdslørdage pr. skoleår - en om foråret og en om efteråret Hjælper med rengøring 2 gange om året ( 3-5 timer) Orientere sig via diverse nyhedsbreve pr. mail ( tilmelding sker via skolens hjemmeside) Læser med sit barn 15 min. hver dag (0.- 3. kl.) Orienterer sig om lektier via lektiebog eller lektiekalender på nettet. Sørger for barnet møder undervisningsparat om morgenen; herunder at skoletaske og madpakke er pakket. Desuden passende tøj til dage med idræt. Respekterer at kontakt med klasselærer/lærer sker på hverdage senest kl. 20.00 Frijsendal Friskole tilstræber direkte og personlig kommunikation mellem forældre og ansatte omkring den enkelte elevs trivsel og læring i hverdagen. Desuden underretning gennem: Børnenes oplevelser Dagbøger Rapporter og andre fremlæggelser efter projektforløb Nyhedsbreve fra lærere/skole Skolebladet Resultater af 9. klasses afgangseksamen Løbende samtaler med klasselærer og kontaktpædagog Vurdering af skolens samlede undervisning. Udfra ovenstående beskrivelse af evalueringskulturen på Frijsendal friskole kan konkluderes, at den til fulde lever op til de af ministeriet overordnede fastsatte tilsynskrav: - At undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen - At forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Al undervisning på Frijsendal friskole har til formål at leve op til ordlyden i skolens formål og værdier og evalueres derfor i forhold til dette. Frijsendal friskole bygger på et menneskesyn, hvor ligeværdighed, fællesskab og fællesskab går hånd i hånd. Det er derfor vigtigt for skolen, at elever, forældre og personale alle oplever en skole, med et forpligtende fællesskab, og hvor tillid, tolerance, medbestemmelse og demokrati er vigtige elementer i såvel planlægning, som i daglig praksis. Da vi er en prøveafholdende skole vil de formelle krav om beskrivelse af trin- og slutmål følge folkeskolens, selvom der naturligt vil være områder, hvor vi gør det på en anden måde og i anden rækkefølge. 4
Opfyldte fokuspunkter (igennem de sidste 2 år) Revidere skolens pædagogiske praksis i forhold til skolens elever herunder ny skemastruktur. Udvikle og søsætte fagdage Udvikle og forbedre morgenmotion. Udvikle og søsætte faget Projekt Udvikle et mere tidsvarende beskrivelse af fagene sløjd, Håndarbejde og Billedkunst. Dette førte til faget Værksted og Design. Langsigtet plan for skolens udeområder (Herunder fastsættelse af legeplads- udvalg) Igangværende fokuspunkter: Udskoling. Hvordan laver vi den bedste skole for vores ældre elever? It- struktur og handleplan. Hvad ønsker vi at eleverne opnår ved at inddrage IT i undervisningen og hvordan gøres dette bedst muligt? Fokuspunkter fremover: Læsning - Fra næste skoleår indføres morgenlæsning, hvor halvdelen af skolens elever læser, hvor den anden halvdel af skolen har morgenmotion. Sproget - Det er vores oplevelse, at sproget til tider kan være med til at skabe konflikter, da alle ikke har samme opfattelse af en dialog. Ved at sætte fokus på såvel børns som voksnes sprogbrug, håber vi at kunne forhindre sådanne konflikter, samtidig med at bidrage til almindelig god dannelse. Mega og minimakker De nye 0. Klasser vil efter sommerferien blive tilknyttet en af eleverne fra 9. Klasse. På denne måde håber vi at skabe en tryg og god skolestart for vores nye skoleelever. Om undervisning på Frijsendal friskole: Som udgangspunkt pålægger Friskoleloven enhver friskole "at give en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen". På Frijsendal friskole har vi valgt, at eleverne som en naturlig del af deres skolegang afslutter med at tage folkeskolens afgangsprøve. Selvom afgangsprøve i udvalgte fag ikke på tilstrækkelig måde kan være dækkende for indholdet af et 10- årigt skoleliv på Friskolen, anser vi det for vigtigt, at vore elever kommer ud med de samme formelle forudsætninger, som gælder for undervisningen i den danske folkeskole. Samtidig ved vi, at eleverne har mange andre og vigtigere kompetencer med sig i rygsækken, når de forlader friskolen. Kompetencer og færdigheder, der ikke umiddelbart lader sig måle, eller som kan gøres til genstand for statistiske sammenligninger, men som rent menneskeligt giver eleverne større livskompetencer. Disse personlige kompetencer omfatter ansvarlighed og tillid til sig selv og andre, samt rummelighed og respekt overfor andre. For at bevidstgøre eleverne om disse mindre målbare værdier, er det besluttet, at eleverne afslutningsvis skiver opgave i faget projekt, om hvor og hvordan, de selv har gjort en forskel på friskolen. Disse opgaver vil også fremadrettet blive brugt i evalueringen af skolens undervisning. 5
Undervisningens struktur Skolens undervisning tager udgangspunkt i det enkelte barn med skyldig hensyntagen til fællesskabet. Undervisningen skal gennem en høj faglighed styrke elevernes videbegær og nysgerrighed, samt øge deres ansvarsbevidsthed overfor det omgivende samfund. På Frijsendal Friskole vægtes den differentierede undervisning. Skolen er indrettet med en traditionel klasseinddeling, hvor holddeling kan indgå som en del af metoden. Eleverne kan således efter omstændighederne opdeles efter fagligt niveau, interesse, køn eller på tværs af alder. Her ud over finder vi det dog vigtigt, at eleverne kender og er trygge ved hinanden, samt at erfaringen gennem evaluering af vores undervisning fortæller os, at mange af vores elever har brug faste strukturer og en genkendelighed i deres skole- hverdag. Derfor starter alle dage med morgensang for hele skolen, efterfulgt af morgenmotion og morgenlæsning, hvor de ældre elever læser for de yngste. Hver fredag sluttes skoleugen af fælles for hele skolen med fortælling. På denne måde åbnes rig mulighed for gensidig inspiration, hvor de mindre lærer af de større, og de større tager ansvar og hjælper de mindre. Alle kender hinanden og føler ansvar for hinanden. Helheden i børnenes hverdag prioriteres højt. Det stiller krav til tæt samarbejde mellem skole, SFO, klubtilbud, hjem samt foreninger og institutioner i omegnen med eleven i centrum. Helhed og faglighed styrkes også ved anvendelse af tværfaglig og projektorienteret undervisning, hvor hverdagen i skole, SFO og klub i perioder kan bygges op omkring fælles temaer. I indskolingen tages der stort hensyn til elevernes behov for tryghed og overskuelighed, hvorfor der i planlægningen tages stor højde for, at eleverne møder samme lærere og pædagoger i såvel skole og SFO. Dette betyder også, et lærere og pædagoger ser det hele barn, hvilket har stor betydning for skole- hjem samarbejde og evalueringen af det enkelte barns skolegang. I mellemtrinnet gives eleverne mere medbestemmelse, hvorfor indførelsen af projektfag også kommer naturligt her. Samtidig får eleverne mulighed for at få repræsentanter i elevrådet. Faget værksted og design introduceres til eleverne, hvor elevernes kreativitet gives friere rammer. I Udskolingen rettes undervisningen naturligt hen mod at kvalificere eleverne til at tage Folkeskolens Afgangsprøven. Samtidig bruges mange kræfter på at få de ældste elever til at fungere som en social enhed, hvor man tager sig af hinanden og hjælper hinanden ud fra, hvor man fagligt og menneskeligt er, og være rollemodeller for skoles andre elever. Undervisningens indhold Ifølge friskoleloven skal en fri grundskole give en undervisning, "som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen". Eleverne skal altså mindst lære det samme, som hvis de havde gået i folkeskolen. Vi har imidlertid et højere timetal og mindre klasser, hvilket giver mulighed for at opnå noget mere. Vi lægger vægt på musiske fag og bevægelse samt nærhed og tryghed; men det er som grundlag for den faglige læring, ikke istedet for. Ud over de fag, man finder beskrevet i fælles mål, vil vi fremhæve: Morgensang. Vi vil gerne give alle vores elever en god start på dagen og med den fælles morgensang, hvor der gives informationer, fejres fødselsdage, vises musikstykker m.v. og hvor eleverne kan komme til orde, oplever vi, at eleverne står styrket til den kommende skoledag. 6
Projekt fag Faget læner sig op ad fælles måls beskrivelse af projektugen for 9. Klasse. Vi vil gerne, at vores elever står stærkt til et kommende studie- og arbejdsliv, hvor netop det, at kunne formulere egne målsætninger og forundringspunkter vil være et stærkt aktiv. Værksted & Design Værksted og design giver eleverne mulighed for selv at skabe og give liv til egene tanker og fantasier. Under beskrivelsen Værksted og design gemmer Sløjd, Billedkunst og håndarbejde sig. Vi har valgt at slå det sammen under et, for at give fagene et mere nutidigt præg, og for at bevidstgøre eleverne om egne muligheder for at skabe. Tidlig sprogundervisning Verden bliver stadigt mere globaliseret. Det skal børnene være rustede til, selv hvis de er vokset op i et lille landsbymiljø. Derfor prioriterer vi undervisning i fremmedsprog højt. Konkret betyder det, at vi starter med engelsk i 1. klasse og tysk i 6. klasse. Fortælling Frijsendal friskole er en grundtvig- koldsk friskole. Vi tror, at det levende ord, til stadighed har stor dannelsesmæssig virkning, og at netop denne disciplin om nogen anden er med til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Temaperioder I løbet af et skoleår brydes skemaet op en 1-2 gange til fordel for længerevarende temaperioder typisk af 1 - - 1 1/2 uges varighed. Her tænkes ind i forskellige store temaer, hvor de forskellige fag får mulighed for at gå op i en højere enhed. Eksempler på temaperioder er "Minisamfund (bank og handel), Astrid Lindgrens verden, Gasolin og "Middelalderen". Elever og lærere har her arbejdet på tværs af skel og tilhørsforhold. Ved nogle temaer, har der været arbejdet udfra en storyline, hvor skolen den sidste uge er lavet om til f.eks. en middelalder- landsby, hvor alle skulle leve sig ind i de forskellige roller og gøremål, der fandtes dengang. Klasselærerdage, lejr og studietur. Fast ligger også en temaperiode, hvor alle klasser har klasselærerdage. Disse ligger typisk i begyndelsen af året, så evt. nye klassekammerater og lærere kan lære hinanden lidt at kende. Hvert år tager skolens 0 7. Klasse på lejr et sted i Danmark. Dette finder sted i dagene op mod Kristi himmelfart. 8. klasse tager disse dage til København på studietur (fra skoleår 2013 /149) 9. klasse tager i begyndelsen af skoleåret på en udlandsstudietur. (Ligger samtidigt med klasselærerdagene). I skoleåret 2012 / 2013 går turen til Paris. Friskolens undervisning og fælles mål Som alle andre friskoler er vi overordnet forpligtede til at give en undervisning, der skal stå mål med det, der sædvanligvis kræves af undervisningen i folkeskolen. Frijsendal friskole har fra starten i 2009 valgt, at eleverne afslutter deres skolegang med Folkeskolens Afgangsprøve. Da vi først har en afgangsklasse i 2012 / 2013 bliver det vores første skoleår med afgangsprøve. 7
Som en konsekvens heraf leder Friskolens samlede undervisning naturligt hen imod Folkeskolens slutmål. I forhold til Folkeskolelovens trin- og delmål for de forskellige fag, vil der på vores skole naturligt være nuancer og forskelle med hensyn til planlægning, indhold og gennemførsel af undervisningen, men det er vores overbevisning, at vi til fulde lever op til Fælles mål. Lærernes arbejde med fælles mål Når skolens lærere planlægger skoleåret, tages der udgangspunkt i del og slutmål for folkeskolen. Lærernes årsplaner for skoleåret afleveres til skolens ledelse ved begyndelsen af skoleåret, hvor de gennemgås. Lærerne gennemgår årsplanerne på forældremøderne i starten af skoleåret, hvor de uddyber sammenhæng mellem årsplan og del og slutmål for folkeskolen. Skolens tilsynsførende gives kopier af samtlige årsplaner, hvor denne har mulighed for at gå i dialog med de enkelte lærere om planlægningen af undervisningen. Karakterer og offentliggørelsen heraf Skolens 8. Klasse gives karakterer 2 gange årligt. Til jul og umiddelbart inden sommerferie. Skolens 9. Klasser vil få karakterer til jul, til påske og som følge af folkeskoles afgangsprøve. Da tal ikke altid er tilstrækkelige, vil karakterne ofte været suppleret med en skriftlig beskrivelse. Vi er forpligtede til at offentliggøre karakterer på hjemmesiden. Dette vil gøre sig gældende fra skoleåret 2012 /2013. Når dette er aktuelt henvises til følgende hjemmesider, der indeholder opgørelse af karaktererne opnået ved folkeskolens afgangsprøver. Undervisningsministeriets hjemmeside : www.uvm.dk 8
Evaluering (skematisk opstillet) på klassetrin på Frijsendal friskole: Klassetrin Standardiserede tests Egen evaluering 0. klasse Fyraftensmøde i april Her orienteres nye forældre om den kommende skolegang, og hvad der forventes af deres børn. Goddag skoledag Forældre og elever mødes i juni inden skolestart. Skoleleder og SFO leder orienterer om skole og SFO Årsplan udleveres og Skole- hjem samtale efterår 1. klasse Årsplan udleveres og Hjemmebesøg efterår 2. klasse Årsplan udleveres og Skole- hjem samtale efterår 9
3. klasse Årsplan udleveres og Skole- hjem samtale efterår 4. klasse Årsplan udleveres og Hjemmebesøg forår Skole- hjem samtale efterår 5. klasse Årsplan udleveres og Skole- hjem samtale efterår 6. klasse Årsplan udleveres og 10
Skole- hjem samtale efterår 7. klasse Årsplan udleveres og Skole- hjem samtale efterår 8. klasse Årsplan udleveres og Karakter- blad med kommentarer udleveres inden jul Skole- hjem samtale Nytår Alle relevante faglærere Der aftales samtaler efter behov. Karakter- blad med kommentarer udleveres inden sommerferie 9. klasse Årsplan udleveres og Karakter- blad med kommentarer udleveres inden 11
jul Skole- hjem samtale Nytår Alle relevante faglærere Karakter- blad med kommentarer udleveres inden påske. Der aftales samtaler efter behov. Generelt for alle klassetrin Karakter- blad med kommentarer udleveres inden sommerferie Ud over nævnte aftales der skole- hjem samtaler efter behov, samt med relevante samarbejdspartnere (PPR m.v.) Der afholdes personalemøde ved 3. uge, hvor der er mulighed for at drøfte og diskutere relevante problemstillinger under punktet elever. Generelt for 4 9. klassetrin Ved personalemøder er der afsat tid til team- samarbejde, hvor pædagogiske tiltag diskuteres og evalueres. Elever fra 4. Klassetrin og til og med 9. Klassetrin har valgt en klassekammerat til at sidde i skolens elevråd. Elevrådet støttes af en valgt lærerrepræsentant, der bringer rådets beslutninger videre. 12
Grundmodel i punktform for evalueringer på Frijsendal friskole: De ansvarlige for et givent fokusområde opstiller form og rammer for evalueringen. Der gives ofte et bilag til forberedelse forud for evalueringsmødet. I praksis vil disse punkter tages op på personalemøder eller team- møder. Evalueringspunkterne er kendte for de medvirkende forud for arbejdet og for evalueringen. Der føres referat for evalueringer, som gemmes til fremtidigt brug. Referat sendes til hele personalegruppen via mail. Hvert år beslutter bestyrelse, ledelse, lærere og pædagoger en række fokusområder, der løbende tages op på personalemøder og som løbende evalueres. Der er ligeledes altid mindst et fællesmøde mellem personale og bestyrelse, hvor planlagte fokuspunkter evalueres. Referat sendes til bestyrelse og personalegruppe via mail. Alle arrangementer, anderledes uger, fagdage, ad- hoc projekter evalueres på personalemøder og evalueringen føres til referat. Referat sendes til hele personalegruppen via mail. Forud for arrangementer, undervisning, forløb mv. benyttes tidligere evalueringer. Evalueringer tænkes således ind i planlægning. Alle medarbejdere har individuelle MU- samtale en gang om året. Relevante personer tænkes ind i evalueringen; elever, medarbejdere, medarbejdergrupper, forældre og eksterne samarbejdspartnere. Der føres referat for evalueringer, der gemmes til fremtidigt brug. Referat udsendes via mail og gemmes her ud over på udskrift i mappe i personalerum. Der laves løbende evalueringer med eleverne. Det kan være for en time, et undervisningsforløb og for afgangselever for hele deres skoleforløb. Disse evalueringer bruges til den fremadrettede planlægning af skolens arbejde. Alle evalueringer bruges i den videre planlægning og kan registreres i de kommende årsplaner, årskalender og i den daglige planlægning. 13