Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF METTE FJORD SØ- RENSEN, CAND.SCIENT.POL. MAKROØKONMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG, BA. POLIT. RESUMÉ Samme faglige præsentation vurderes forskelligt fra gymnasium til gymnasium. Der gives højere årskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer på gymnasier med fagligt svage elever sammenlignet med gymnasier med fagligt stærkere elever. Samme faglige præstation karaktergives så forskelligt, at det kan betyde op til et helt karakterpoint i elevens endelige gennemsnit i. Gymnasiernes forskellige måleskalaer er et væsentligt problem, da karaktererne dels bruges til optagelse på videregående uddannelser, og dels burde kunne bruges til at vurdere gymnasiernes faglige løftevne. Det er forventeligt, at elevsammensætningen påvirker det faglige niveau. Elevens kompetencer bliver styrket, hvis denne går i en klasse med fagligt stærke elever. Det er en effekt, som i litteraturen kaldes kammerateffekten. I det danske gymnasium kan kammerateffekten også observeres i karaktererne for de skriftlige eksaminer. I gymnasierne er der en såkaldt kammerateffekt, som er veldokumenteret i litteraturen. For årskaraktererne og de mundtlige eksamenskarakterer er billedet omvendt. Her gives højere karakterer til elever på gymnasier med mange svage elever (kontrolleret for elevernes baggrundskarakteristika). Det kan skyldes, at karaktergivningen for disse indeholder et større subjektivt element, da eleverne på det enkelte gymnasium i højere grad vurderes i forhold til hinanden og ikke i forhold til en national standard. Til de skriftlige eksaminer bliver elevernes præstation derimod vurderet ud fra nationale standarder, da opgaverne stilles centralt, og karaktererne bliver givet af eksterne censorer. Årskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer er et upræcist mål for elevers kvalifikationer på tværs af gymnasier. I figur 1 ses forskellen i karaktergivning for samme faglige præstation på to gymnasier, hvor der er et karakterpoint forskel i elevernes folkeskolegennemsnit. Ved en mundtlig eksamen vil eleven på gymnasiet med mange fagligt svage elever eksempelvis få 0,4 karakterpoint højere karakter for samme faglige præstation. Figur 1 Forskel til skriftlig eksamenskarakter ved et karakterpoint lavere gennemsnitlige folkeskolekarakter for elever på gymnasium Mundtlig karakter Skriftlig karakter Eksamenskarakter 0,40 - Årskarakter 0,50 0,31 Kilde: Danmarks statistik samt egne beregninger DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 21

Forskel i karaktergivningen mellem gymnasier med hhv. mange svage og mange stærke elever Det er efterhånden et kendt faktum, at det påvirker det faglige niveau positivt, når et gymnasium har mange fagligt stærke elever. Det er den såkaldte kammerateffekt. Med kammerateffekten trækker en gruppe stærke elever det faglige niveau op, mens niveauet trækkes ned hos gymnasier med en svag elevgruppe. Kammerateffekt: Gode elever påvirker andres faglighed positivt. Denne effekt fremgår tydeligt af de skriftlige eksamenskarakterer i gymnasiet. Men for de mundtlige karakterer og årskarakterer ser det ud til, at effekten er den stik modsatte: Denne analyse viser, at selvom man kontrollerer for elevernes baggrundsfaktorer (forældres uddannelse, køn, karakterer i folkeskolen mv.), gives der højere mundtlige karakterer og årskarakterer i gymnasier med svage elevgrupper. Der gives systematisk højere mundtlige karakterer på gymnasier med mange svage elever. Figur 2 Elevsammensætningens betydning for karakterniveau Eksamenskarakter Årskarakter,,4,2,8,,4,2 5,8 5,,,4,2,8,,4,2 5,8 5, Mundtlige karakter 9,5 8,5,95,5,35,05 9,5 8,5,95,5,35,05 Kilde: Danmarks statistik samt egne beregninger,,4,2,8,,4,2 5,8 5,,,4,2,8,,4,2 5,8 5,,05,35 Skriftlige karakter,5 Gymnasiets elevers folkeskolegennemsnit,95 8,5 9,5 8,5,95,5,35,05 9,5 En given elev kan forvente højere mundtlige karakterer ved at gå på et gymnasium med mange svage skolekammerater end på et gymnasium med mange stærke elever, og vice versa for de skriftlige karakterer. De skriftlige karakterer opfører sig, som man ville forvente med kammerateffekten. Her er der en positiv sammenhæng mellem den karakter, eleven får, og klassekammeraternes karaktergennemsnit fra folkeskolen. Det afbildes ved, at kurven stiger mod De skriftlige karakterer opfører sig som forventet. DANSK ERHVERV 2

højre. Det modsatte gør sig imidlertid gældende for de mundtlige karakterer, hvor karakteren (igen kontrolleret for individuelle baggrundsfaktorer) er faldende, hvor der er flere stærke elever. Årskaraktererne stemmer heller ikke overens med, hvad vi ved om kammerateffekten. Selvom der som før nævnt er kontrolleret for relevante baggrundsfaktorer for den enkelte elev, så får eleverne stadig højere årskaraktererne i de gymnasier, der har en fagligt svag elevgruppe. Det gør sig gældende for både de skriftlige og de mundtlige årskarakterer. Ud over forskellen i hældningen på kurverne i figur 2 kan man også se, at der generelt er en niveauforskel mellem de skriftlige og de mundtlige eksamenskarakterer. Figur 3 illustrerer, at denne forskel bliver mindre, jo stærkere fagligt gymnasiet er. Dog er der, også på de stærkeste gymnasier, en forskel. På et gymnasium med mange svage elever, hvor folkeskolegennemsnittet er helt nede på,5, er de mundtlige karakterer omkring 1,5 karakterpoint højere end de skriftlige, mens der på et fagligt stærkere gymnasium, med eksempelvis 8,5 i folkeskolegennemsnit, er 0, karakterpoint i forskel. Mundtlige karakterer ligger generelt højere end skriftlige karakterer. Figur 3 Karakterforskellen ml. elevernes mundtlige og skriftlige eksaminer på svage og stærke gymnasier 2 1,8 1, 1,4 1,2 1 0,8 0, 0,4 0,2 0,05,35,5,95 8,5 9,5 Gymnasiets elevers folkeskolegennemsnit Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Med tallene fra figur 1 kan elevernes faktiske præstation til en mundtlig eksamen gøres op. Tager man en gennemsnitlig elev, der går på et gymnasium, hvor kammeraterne har i karaktergennemsnit fra folkeskolen, vil denne elev få en mundtlig eksamenskarakter, der er 0,4 point højere end, hvis helt samme elev gik på et gymnasium, hvor kammeraternes karaktergennemsnit fra folkeskolen ligger på 8. Og det er vel at mærke for samme faglige præstation. Sammenvejes tallene med mængden af mundtlige og skriftlige års- og eksamenskarakterer på et eksamensbevis, så vil den samme faglige præstation belønnes med 0,39 karakterpoint ii mere på det førstnævnte gymnasium. På svage fagligt svage gymnasier er forskellen mellem skriftlige og mundtlige eksamenskarakterer højere. Samme elev får forskellig karakter for samme præstation på forskellige gymnasier. DANSK ERHVERV 3

Samme effekt for stærke og svage elever Ovenstående tendens kunne også forklares ved, at de svage elever generelt klarer sig bedre i de mundtlige eksaminer end i de skriftlige. Såfremt dette er tilfældet, vil gymnasier med mange svage elever have en tendens til at klare sig bedre målt på de mundtlige karakterer. Figur 4 illustrerer dog, at dette ikke er tilfældet. De fire grafer viser nemlig, at det ikke kun er de svage elever, der får en ekstra bonus, når de mundtlige eksamenskarakterer uddeles. Det samme gør sig gældende for de stærke elever på et svagt gymnasium. Tendensen er den samme for både stærke og svage elever. Dermed skyldes sammenhængen ikke blot, at svage elever er relativt bedre til at gå til mundtlige frem for skriftlige eksaminer. Figur 4 Elevsammensætningens betydning for elevgruppers karakterniveau Mundtlige karakter Skriftlige karakter Eksamens- 8 8 karakter,5,5,5,5 5,5 Elever med lave folkeskolekarakterer 5,5 5 Elever med høje folkeskolekarakterer 5 9,5 8,5,95,5,35,05 9,5 8,5,95,5,35,05 Årskarakter 8,5 8,5,5,5 5,5 5,5 5,05,35,5,95 8,5 9,5 5,05,35,5,95 8,5 9,5 Gymnasiets elevers folkeskolegennemsnit Kilde: Danmarks statistik samt egne beregninger Anm.: Elever med hhv. høje og lave folkeskolekarakterer er opgjort, som den tredjedel af elever med henholdsvis det højeste og det laveste karaktergennemsnit. DANSK ERHVERV 4

Mønsteret viser sig altså både for de svage og de stærke elever på de svage gymnasier, hvilket antyder en systematisk tendens til, at de svagere gymnasier giver højere karakterer i de mundtlige eksaminer og årskarakterer, så gymnasiets samlede gennemsnit nærmer sig midten af karakterskalaen. Det er imidlertid ikke hensigten med karaktersystemet. Gymnasier med mange svage elever giver systematisk for høje mundtlige karakterer. Det burde være sådan, at gennemsnittet på landsplan ligger på midten af karakterskalaen, så det både er muligt at sammenligne gymnasiernes præstationer generelt, men endnu vigtigere, så elever landet over kan sammenlignes på objektiv vis, da det er et afgørende parameter for deres senere optagelse på en videregående uddannelse. Forskel i bedømmelses- og eksamensformen er forklaringen Tallene viser, at jo mere subjektiv bedømmelsesformen og eksamensformen er, des større effekt har det på karakteren. Mundtlige karakterer er mere ramt end de skriftlige, og årskaraktererne mere end eksamenskaraktererne. I de skriftlige eksaminer udarbejdes opgaverne centralt af Undervisningsministeriet, således at opgaverne i praksis er ens for alle. Ligeledes bedømmes opgaverne af eksterne censorer. Derved sikres det, at eleverne på tværs af gymnasierne kommer op i det samme pensum og får en objektiv bedømmelse. Den enkelte lærer har ikke mulighed for at påvirke de skriftlige eksaminer. De mundtlige eksaminer udarbejdes af den enkelte faglærer i samarbejde med en ekstern censor. Derved vil eksamensspørgsmålene varierer i betydeligt omfang mellem både de enkelte klasser og de enkelte gymnasier. Ligeledes kan sværhedsgraden i eksamensopgaverne variere. Læreren vælger, hvilke dele af pensum eksamensspørgsmålene skal stilles til. Herudover er det også en væsentlig detalje, at de mundtlige karakterer bliver givet i en kontekst, ud fra relative sammenligninger med elevens øvrige klassekammerater. Derved siger den mundtlige karakter i højere grad noget om elevens faglige niveau sammenlignet med dennes klassekammerater, end den mundtlige karakter siger noget om elevens faglige niveau i forhold til landsgennemsnittet. Dette synes der at være klar evidens for, jf. figur 2 og 3. Mundtlige eksaminer er designet således, at karaktererne i højere grad gives ud fra en relativ sammenligning af eleverne til den pågældende eksamen. Både den skriftlige og mundtlige årskarakter lider også under ovenstående problematikker. Endvidere fastsættes årskarakteren i det enkelte fag af faglæreren, uden nogen form for ekstern censor. Dermed bliver det lærerens vurdering alene, der danner grundlag for karaktergivningen. Den skriftlige årskarakter har som før nævnt lidt mindre problemer end den mundtlige. DANSK ERHVERV 5

Karakterer skal kunne sammenlignes på landsplan Sammenligning af faglighed er i mange henseender nødvendig og gavnlig. Eksempelvis når de studerende skal søge ind på de videregående uddannelser, eller når gymnasiernes evne til at løfte elevernes kundskaber skal evalueres. Her er korrekt afgivne karakterer det bedste redskab til sammenligningen. Men når karaktererne er præget af den form for skævhed, som er dokumenteret ovenfor, så er det et problem. Karakteren er den bedste proxy for elevers faglige niveau. For at karaktererne skal være anvendelige til det ønskede formål, bør de som minimum opfylde følgende to kriterier: 1. Karakteren skal måle det, vi ønsker at måle: Elevens faglighed i et givent fag 2. Karakteren skal afspejle elevens evner, sammenlignet på tværs af gymnasier. Som beskrevet tidligere er de to ovenstående kriterier ikke entydigt opfyldt for gymnasiekaraktererne. Disse burde i højere grad være absolutte i den forstand, at den samme faglige præstation skal give den samme karakter, uanset hvilket gymnasium karakteren gives på. Set på landsplan bør de afgivne karakterer derfor følge en normalfordeling, der tilnærmelsesvis ligger med karakteren i midten af fordelingen. Men de foregående analyser peger på, at det ikke kan siges at være tilfældet for hverken årskaraktererne eller de mundtlige eksamenskarakterer. Afgørende kriterier for at måle faglighed på tværs af gymnasier. Som karakteruddelingen generelt er strikket sammen i dag, er de to ovenstående kriterier ikke opfyldt fyldestgørende, og man er nødt til at tænke i alternative eksamensformer, så vi kan få en mere objektiv vurdering af den enkelte elev. Konklusion I vurderingen af landets gymnasier er det nærliggende at benytte karaktererne til at sammenligne præstationerne. Denne analyse har imidlertid dokumenteret, at det ikke er alle tilgængelige karakterer, der er egnede til et sammenligningsformål. Således er det kun de skriftlige eksamenskarakterer, der umiddelbart virker til at give et retfærdigt billede af, hvordan gymnasierne klarer sig i forhold til hinanden, da de mundtlige karakterer og årskaraktererne i alt for høj grad er udsat for forstyrrende elementer. De mundtlige karakterer kan ikke bruges til at sammenligne mundtlige færdigheder på tværs af gymnasier. Dermed skal det ikke være sagt, at de skriftlige eksaminer omfavner samtlige af elevernes kundskaber fx er elevernes evne til at formulere sig mundtligt også en stor del af elevernes faglighed. De skriftlige eksaminer måler således kun det, som de skriftlige eksaminer nu engang måler. Konstruktionen af de mundtlige eksaminer, og derved den karaktergivning, som eksaminerne kaster af sig, gør det blot yderst vanskelligt at sige noget om forskellene mellem elevernes mundtlige færdigheder på tværs af gymnasier. Mundtlig fremstilling er også en del af fagligheden, men bør testes på en mere objektiv måde Det er uheldigt i det omfang, man vil måle elever fra forskellige gymnasier op mod hin- DANSK ERHVERV

anden, som man gør hvert år ved at lade gymnasiets karaktergennemsnit på tværs af både mundtlige og skriftlige eksamens- og årskarakterer være bestemmende for hvem, der får adgang til landet videregående uddannelser. Samtidig er det noget, man bør være opmærksom på, når man foretager analyser af gymnasiernes præstationer på et mere overordnet niveau. Ovenstående resultater danner eksempelvis baggrunden for, at Dansk Erhverv i en ny analyse af gymnasiernes evne til løfte deres elever fagligt valgte at se bort fra de mundtlige eksamensresultater på gymnasierne. Dansk Erhvervs gymnasieeffekt iii er udregnet ved udelukkende at medtage de skriftlige prøver. Dette skyldes, at de skriftlige eksaminer vurderes at være de mest retvisende, når faglighed i form af karakterer skal sammenlignes på tværs af gymnasier. Dansk Erhvervs gymnasieeffekt medtager af ovenstående grunde kun de skriftlige eksaminer. På grund af karakterernes store betydning, bør der igangsættes et arbejde for at sikre at samme målestok anvendes på tværs af gymnasier, når der gives årskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer. En løsning kunne være at skabe et rejsehold, der har til opgave at evaluere karaktergivningen på tværs af landets gymnasier, en anden mulighed er, at anvende andre faglærer end elevens egen underviser som eksaminatorer, eller at indføre flere skriftlige eksaminer, der suppleres med mundtlige forsvar. Nødvendigt med initiativer, der sikrer større sammenlignelighed. DANSK ERHVERV

OM DENNE UDGAVE Mundtlig karakterinflation på gymnasier med mange svage elever er 21 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2014. Redaktionen er afsluttet den 19.11.2014. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf. 334 52. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Hvis to gymnasier har 2,5 karakterpoint i forskel i elevernes folkeskole gennemsnit ii Tallene findes ved at antage, at den skriftlige eksamenskarakter er elevens sande faglige niveau, og derefter fratrække misvisningen i de andre karakterer, som findes ved hældningen på kurverne i figur 2. Det samlede tal kan variere lidt, alt efter hvordan vægtningen af skriftlige og mundtlige karakterer er på eksamensbeviset. iii Dansk Erhvervs Perspektiv 2014 #20: Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne DANSK ERHVERV 8