Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1
Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter og kræft Resultatet af den store danske undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning foreligger nu. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om der kunne ses en statistisk sammenhæng mellem 50 Hz magnetfelter i arbejdsmiljøet og hyppigheden af visse kræftformer. Der blev ikke blandt 32.006 nuværende og tidligere ansatte i 99 danske elselskaber fundet nogen overhyppighed af mandlig brystcancer, leukæmi eller hjernecancer set over en 25-årig periode. Når netop disse tre kræftformer fremhæves, skyldes det, at det er dem, interessen har samlet sig om i tidligere undersøgelser vedrørende magnetfelter og eventuelle sundhedsrisici. Undersøgelsen er udført af Kræftens Bekæmpelse, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning (Cancerregisteret) i samarbejde med Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg. Samlet viste undersøgelsen en ganske lille øgning af det totale antal kræfttilfælde for elforsyningsansatte i sammenligning med befolkningens kræfthyppighed. Dette skyldes primært en svag til moderat øget hyppighed af lungekræft og lungehindekræft (mesoteliom) fortrinsvis blandt medarbejdere, som har arbejdet med asbest. Lungehindekræft er en ret sjælden sygdom. Den har én kendt årsag, og det er netop asbest. Også lungekræft kan forårsages af asbest. Disse sammenhænge har været kendt i en årrække, og der findes i dag udførlige regler for asbesthåndtering. Der er derimod ingen sammenhæng mellem magnetfelter og lungehindekræft eller lungekræft. Med resultatet af den danske undersøgelse må mistanken om en sundhedsrisiko i forbindelse med magnetfelter i arbejdsmiljøet siges at være svækket. 2
Stort materiale + gode registre = høj kvalitet Undersøgelsen er lavet på basis af personalearkiver i de enkelte elselskaber. Alle, der har været ansat i et elselskab, det være sig distributions-, transmissions- eller produktionsselskaber i mere end 3 måneder fra begyndelsen af århundredet til 1993, er med i undersøgelsen. Oplysninger om ansættelse og job blev sammenholdt med oplysningerne i det danske Cancerregister, som er enestående i verden, idet alle kræfttilfælde i Danmark siden 1943 er registreret her. For at få et billede af en eventuel sammenhæng mellem magnetfelter i arbejdsmiljøet og kræfthyppighed blev de enkelte jobfunktioner rubriceret efter hvor store felter, der vurderedes at være i deres arbejdsmiljø. Vurderingerne er blandt andet sket med baggrund i Arbejdsmiljøinstituttets kortlægning af 50 Hz magnetfelter i 300 danskeres hverdag fra 1992. I alt 129 ansatte i elselskaber deltog i denne kortlægning. Desuden blev det vurderet, om de ansatte har haft arbejde, hvor de har været i kontakt med asbest, idet dette er en kendt årsag til kræft. Oprindeligt var det hensigten at lade denne første fase af undersøgelsen følge af en anden og mere detaljeret fase, hvis der blev fundet en overhyppighed af leukæmi, hjernekræft eller brystcancer. Da der ikke blev fundet en sådan overhyppighed, vil det ikke give mening at iværksætte den anden fase. Sammenhængen mellem asbest og lungehindecancer er kendt og veldokumenteret og giver ikke anledning til yderligere undersøgelser. Mange udenlandske undersøgelser vedrørende magnetfelter og kræfthyppighed bruger de mere usikre dødelighedsregistre. Dødelighedsregistrene registrerer kun, hvor mange der dør af en sygdom. Det er ikke altid det samme som antallet af mennesker, der får sygdommen. Blandt andet for at styrke en sammenlingning med disse undersøgelser har Kræftens Bekæmpelse efterfølgende gennemført en undersøgelse af dødsårsager blandt de ansatte i dansk elforsyning. Den ventes offentliggjort i 1998. 3
Tidligere undersøgelser Sundhedsministeriets ekspertgruppe, SEIIS, udgav i 1993 en rapport, som beskrev gruppens vurdering af den hidtidige forskning om eventuel kræftrisiko ved magnetfelter på arbejdspladsen. I rapporten hed det:.. at mistanken om en sammenhæng mellem magnetfelteksponering og forøget risiko for leukæmi er styrket, i særdeleshed på baggrund af den svenske undersøgelse [Birgitta Floderus 1992]. Man har dog også noteret, at der ikke for de nyeste undersøgelser er overensstemmelse. Det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at der i en række undersøgelser af svejsere, som er højt eksponerede, ikke ses overhyppighed af leukæmi... de seneste undersøgelser... ikke har forøget mistanken om en eventuel sammenhæng mellem arbejdsmæssig eksponering for lavfrekvente elektromagnetiske felter og en forøget forekomst af hjernecancer. F.eks. fandt en fransk canadisk undersøgelse (Theriault 1994) af ansatte i to canadiske og et fransk elselskab en overhyppighed for én leukæmitype, men ikke for den samme type, som sås i den nævnte svenske undersøgelse. Der var heller ikke et ensartet billede for de tre selskaber. I det ene canadiske selskab sås ingen overrisiko. En amerikansk undersøgelse (Savitz 1995) fandt en vis overhyppighed for hjernecancer, men ikke for leukæmi blandt ansatte i fem store amerikanske elselskaber. Senest har en engelsk undersøgelse ikke fundet nogen overrisiko blandt 84.000 ansatte i elforsyningen (Harrington 1997). Siden er flere undersøgelser kommet til, og det står klart, at der stadig ikke er overensstemmelse mellem resultaterne: 4
Det nye danske resultat Herunder ses hovedresultater for den danske undersøgelse fordelt på mænd og kvinder. Blandt de ca. 32.000 personer, der deltog, fik 3008 kræft i perioden fra 1968-1993, hvor man skulle have forventet 2825 kræfttilfælde. Som det ses, var der f.eks. 6 færre tilfælde af leukæmi end ventet. For lungehindekræft fandtes 25 tilfælde mere end ventet svarende til 1 ekstra tilfælde om året. Observ. Ventet Rel. hyp. Sikkerhed (95% CI) Leukæmi (m) 60 66 0,92 0,7-1,2 (k) 3 6 0,50 0,1-1,5 Hjernekræft (m) 57 72 0,79 0,6-1,0 (k) 15 12 1,33 0,7-2,2 Brystkræft (m) 2 4 0,50 0,1-1,8 (k) 96 89 1,08 0,9-1,3 Lungekræft (m) 523 458 1,14 1,1-1,2 (k) 34 23 1,48 1,0-2,1 Lungehindek. (m) 36 11 3,24 2,3-4,5 (k) ingen kvinder fik sygdommen Observ.: det observerede antal tilfælde blandt deltagerne i undersøgelsen. Ventet: det ventede antal tilfælde udfra den generelle hyppighed af kræftformen i befolkningen. Rel.hyp.: Observerede i forhold til ventet. 1,07 viser f.eks., at der observeredes 7% flere tilfælde end ventet. 1,0 viser, at hyppigheden er helt som forventet. Sikkerhed: hvis det første tal er mindre end 1, samtidig med at det andet er større end 1,0, betyder det, at den forhøjede risiko ikke er statistisk sikker. F.eks. er begge tal i intervallet (2,3-4,5) for lungehindekræft større end 1. Altså er resultatet ret sikkert. Er der relativt få tilfælde i en gruppe, vil små tilfældige udsving betyde meget for resultatet og den statistiske usikkerhed. 5
Asbest - en kendt problematik Undersøgelsen fandt som nævnt en sammenhæng mellem lungehindekræft og asbest. Denne sammenhæng har været kendt i en årrække, ligesom man har vidst, at asbest kunne forårsage lungekræft og asbestose. Ingen af disse sygdomme forårsages af magnetfelter. Det er vigtigt at bemærke, at den såkaldte latenstid for de nævnte kræftformer er meget lang. Det betyder, at der kan gå meget lang tid, fra man udsættes for asbest til en eventuel sygdom viser sig (latent = skjult). For lungehindekræft kan der gå fra 10-40 år. Typisk dog omkring 25 år. For lungekræft kan der gå 10-30 år. De tilfælde, der ses af sygdommene i dag, kan derfor stamme fra arbejde med asbest, der er foregået helt tilbage i 50 erne og 60 erne. Siden 1980 har der i Danmark været forbud mod at fremstille, importere eller anvende asbest eller asbestholdige materialer med visse nærmere beskrevne undtagelser. De specifikke regler er beskrevet af Arbejdsministeriet i Asbestbekendtgørelsen, der angiver 6 en række regler, som alle virksomheder under strafansvar skal følge. Der eksisterer endvidere nøje beskrevne anvisninger og bestemmelser fra Arbejdstilsynet for medarbejderes arbejde med f.eks. asbestsanering, nedrivning m.v. Medarbejdere, der beskæftiges med asbest, registreres og har ret til helbredsundersøgelse før arbejdet begyndes og mindst hvert tredje år derefter, så længe der arbejdes med asbest. Virksomhedernes sikkerhedsorganisationer er gjort bekendt med disse forhold gennem Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 med efterfølgende ændringer, meddelelser og cirkulærer. Kræft som følge af asbestpåvirkning i arbejdet er anerkendt som arbejdsskade, og berettiger derfor til erstatning.
Kræfthyppighed i Danmark 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Mænd Hudkræft* Kræft i lunge Kræft i blærehalskirtel Kræft i urinblære Kræft i tyktarm Kræft i endetarm Kræft i mavesæk Kræft i nyre Kræft i hjerne Lymfekirtelkræft Brystkræft Hudkræft* Kræft i lunge Kræft i tyktarm Kræft i livmoder Kræft i æggestokke Kvinder Leukæmi Lungehindekræft Kræft i endetarm Kræft i livmoderhals Modermærkekræft Kræft i hjerne Leukæmi Lungehindekræft Brystkræft Illustrationerne viser hyppigheden af en række udvalgte kræftformer i den samlede danske befolkning i 1993. I Danmark rammes hvert år ca. 13.000 mænd og 15.000 kvinder af kræft. Leukæmi, hjernekræft og mandlig brystkræft hører, som det ses, til de relativt sjældne. Mandlig brystkræft er endda ekstremt sjælden. I 1993 registreredes 20 tilfælde. Også lungehindekræft er sjælden, 82 danskere ramtes i samme år af denne sygdom. Lungekræft er derimod en af de hyppigste kræftformer med knap 3500 tilfælde om året. For mange kræftsygdomme kender man kun ganske lidt til årsagerne. Dog ved man f.eks., at næsten 90% af alle lungekræfttilfælde skyldes tobak. Kilde: Kræftens Bekæmpelse. Institut for Epidemiologisk Kræftforskning. * Modermækekræft er ikke med i denne kategori. 7
Situationen i dag En enkelt undersøgelse kan sjældent bevise noget, men ofte give et godt fingerpeg. Når der blandt godt 32.000 ansatte i dansk elforsyning ikke findes en overhyppighed af de kræftformer, der i nogle af de tidligere undersøgelser er sat i forbindelse med magnetfelter peger det ikke hen imod, at der skulle være en sundhedsrisiko forbundet med magnetfelterne. Der er stadigvæk heller ikke i den eksperimentelle forskning på dyr og celler opdaget nogen mekanisme, hvorved magnetfelter skulle kunne bidrage til udviklingen af kræft. Den danske undersøgelse har en høj kvalitet, dels på grund af det store antal deltagere og dels på grund af den gode danske registrering af kræfttilfælde. Set under et er der altså i dag endnu mindre end hidtil, der peger på en mulig sundhedsrisiko ved magnetfelter på arbejdspladsen. Magnetfeltudvalget vil dog også i fremtiden opmærksomt følge offentliggørelsen af nye undersøgelser og forskellige ekspertgruppers vurderinger. Blandt andet ventes en dansk/svensk undersøgelse af modstandssvejsere færdiggjort inden for de næste år. Ved denne type svejsning arbejdes der med meget store magnetfelter. Hertil kommer to omfattende projekter, der begge analyserer og supplerer den hidtidige forskning: det amerikanske RAPID-projekt, der ventes afsluttet i 1998 og WHO s (Verdenssundhedsorganisationens) projekt, der afsluttes nogle få år senere. Yderligere oplysninger: Magnetfeltudvalget: Jytte Kaad Jensen, Eltra, 75 56 25 00 Carsten Mathiesen, DEF 31 39 01 11 Jørgen Arleth, Københavns Belysningsvæsen 33 95 37 40 Jørn Grauballe, Midtjyske Net 86 13 42 00 Henrik Lous, Elkraft 44 66 00 22 Rikke Madsen, konsulent 76 22 30 04 Niels Rotne, Elektricitetsrådet, observatør 33 11 65 82 John Petterson, NESA 39 77 27 00 N. E. Uhlemann, Skærbækværket 75 56 24 66 Kræftens Bekæmpelse, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, 35 25 75 00 8