Udfordringer i Budget 2014-17



Relaterede dokumenter
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Sundhedsaftale Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Orientering om økonomi og aktivitet. HMU 23. juni 2014

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Budget Budgetområde 621 Sundhed

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Social- og Sundhedsudvalget

Mål og Midler Sundhedsområdet

R-2012 B-2013 BF-2014 BO-2015 BO-2016 BO-2017

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Budgetproblemerne/udfordringerne er i de tidligere budgetsager opdelt således: Forventede

Sundhedspolitisk Dialogforum

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Administrationens 2. budgetvurdering

Det koordinerede borgerforløb. Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010

Egenbetaling ved forskellige opholdstyper

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Mål og Midler - Sundhedsområdet

10.2 Mindreforbrug på 0,184 mio. kr. vedrører primært færre udgifter til

Oversigt Budgetforslag B

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af brugerbetaling ved ophold på kommunale akutpladser i stedet for sygehuse

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Budgetudfordringer på genoptræningsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Vision for Fælles Sundhedshuse

Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6

Det nære sundhedsvæsen. Temadrøftelse på Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2018

Sundhedsaftale

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL

Budgetseminar d. 23. august Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Social- og Sundhedsudvalget

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Indstilling. Budgetudfordringer på sundhedsområdet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 17. juni 2010.

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Forebyggelsesrådet for Ældrebefolkningen foreslår, at forebyggelsesopgaven på ældreområdet prioriteres i de kommende års budgetter

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017

SKIVEKOMMUNE Budget Sundhedsudvalget

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Velfærdsudvalget -300

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Sundhedscenter Viborg

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november

PLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

10 Social Service/Serviceudgifter 0

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger

Handleplan for økonomisk genopretning, 2016

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Status på forløbsprogrammer 2014

Beskrivelse af opgaver

Sundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling

NOTAT: Forberedelse af Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Beskæftigelsesog Socialudvalgets område

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation september 2018.

Transkript:

Udfordringer i Budget 2014-17 a. Vederlagsfri fysioterapi (drift) Vederlagsfri fysioterapi er et tilbud, jf. lovgivningen, til personer med svært fysisk handicap samt personer der har en funktionsnedsættelse som følge af progressive kroniske lidelser. Det er den praktiserende læge, der henviser borgere til vederlagsfri fysioterapi. Ydelsen bliver udført af de privat praktiserende fysioterapeuter. Kommunen kan ikke påvirke udgiftsniveauet. Da kommunen hverken henviser til eller udfører vederlagsfri fysioterapi har kommunen ingen mulighed for at styre visitationen til vederlagsfri fysioterapi, sammensætningen af ydelser eller serviceniveauet. Med baggrund i den historiske udvikling vurderes det at der forsat vil være udgiftsstigninger på området i overslagsårene, hvilket sætter budgetterne i overslagsårene under pres, idet der ikke er afsat budget til en fortsat udgiftsvækst. For 2013 forventes således at mangle 1,6 mio. kr. Ved budgetrevision pr. 30.06 2012 blev der givet en tillægsbevilling for 2012. I kommende lovforslag om ændring af frikommuneloven indgår et forøg der giver mulighed for, at lægens henvisning til vederlagsfri fysioterapi skal sendes til vurdering af et fagligt team i kommunen, hvorefter patienten informeres om træningsmuligheder og får udarbejdet en plan for træningen, som koordineres med øvrige tilbud til patienten. Det vil forsat være lægens afgørelse, om en patient skal henvises til vederlagsfri fysioterapi, og patientens fri valg af behandlingssted fastholdes. Såfremt forsøget bliver permanent forventes det, at udgiftsstigninger på området i overslagsårene kan stoppes, således at merfinansieringsbehovet på 1,6 mio. kr. kan fastholdes i overslagsårende. b. Hjemløse (drift) Antallet af borgere der bliver indskrevet på hjemløseherberger er næsten fordoblet fra 4,3 fuldtidspersoner i 2011 til 8,5 fuldtidspersoner i 2012. Den samlede udgift har været på 2,7 mio. kr. Der kan hjemtages 50 % refusion på området. Ved budgetrevisionen pr. 30/11 2012 blev udgifterne til botilbud for personer med særlige sociale problemer 109 og 110 taget op. Det drejer sig om udgifterne til hjemløse samt Åstedet som er et aktivitets- og værested for svært sindslidende borgere over 18 år som Fredensborg og Hørsholm kommuner driver sammen. Åstedet er beliggende i Hørsholm og det er Hørsholm Kommune som er driftsherre. Åstedet har været placeret under botilbud for personer med særlige problemer 109 og 110, men er fra 2012 budgetmæssigt flyttet til 104. Der ikke er budgetlagt nogen udgift til hjemløse. Dette har der Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon 7256 5000 fredensborg@fredensborg.dk www.fredensborg.dk

fejlagtigt aldrig været, men udgiften er blevet dækket af en overbudgettering af Åstedet. I regnskab 2010 gik de 2 områder samlet i nul og i regnskab 2011 var der et underskud på 438.000 kr. Udgiften til hjemløse er stigende. I regnskab 2010 var udgiften 1,2 mio. kr., i regnskab 2011 var udgiften 1,8 mio. kr. og i 2012 blev udgiften på 2,7 mio. kr. Overskuddet på Åstedet på 1.268.000 kr. er blevet budgetomplaceret til de hjemløse. Hjemløse kan henvende sig til et hvilket som helst herberg i landet og der er ikke en forudgående visitering eller bevilling. Fra 2013 har Byrådet bevilget 800.000 kr. til sygeplejersker/sundhedsagenter, hvis opgave bl.a. vil være opsøgende kontakt med de mest udsatte borgere mhp. at iværksætte forebyggende sundhedsindsatser. Administrationen har iværksat en række initiativer blandt andet opsøgende arbejde og tættere samarbejde med herbergerne. Der er redegjort for økonomien og styrbarheden på bla. hjemløseområdet i sagen Masterplan for handicap og socialpsykiatri på Social- og Sundshedsudvalgsmødet den 15. april 2013. Effekten af disse initiativer skønnes at udgøre 0,5 mio. kr. i 2013 og 1 mio.kr. i overslagsårene. Selv med disse initiativer forventes merudgifter på 1,8 mio. kr. årligt svarende til ca. 0,4 mio. kr. pr. fuldtidsperson. En udgift på 2,3 mio. kr. for så vidt angår 2013 medtages ved budgetrevisionen pr. 30.04 2013. c. Merudgifter til udsatte børn og unge (drift) Med den gældende styringsmodel på området for udsatte børn og unge flyttes budgettet fra børneområdet til voksenområdet, når den unge fylder 18 år. Børneområdet har derfor tilsvarende behov for at få tilført midler, når der kommer nye sager. I budgetrevisionen pr. 30/6 er fremlagt en budgetudfordring på 5,4 mio. kr. i 2013. Det er alene denne delvise kompensation for budgetnedgangen som følge af overgang til voksenområdet, som i budgetvurderingen anbefales lagt varigt ind fra 2014 og frem. Der vil være behov for at se på styringsmodellen fra 2014 og frem. Der bliver i september på linje med voksenhandicapområdet - fremlagt en masterplan, der beskriver udfordringerne på området og kommer med handlemuligheder i forhold til at reducere udgifterne. D. Sundhed (drift) I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 har Regeringen og KL valgt at prioritere sundhedsområdet og den patientrettede forebyggelse på følgende områder: - Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser - Færre forebyggelige indlæggelser - Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser - Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene - Sammenhængende forløb på tværs af sektorgrænser for borgere med kroniske sygdomme Side 2 af 6

Derudover indeholder aftalen tiltag, der yderligere kan medvirke til at styrke sammenhængen i sundhedsvæsnet. Disse er: - Sundhedsaftalerne ændres fra 98 til 5. - Sammentænkning af kommunale sundhedsopgaver med opgaverne i almen praksis - Synlighed af resultaterne med dokumentation og forbedring af indsatser. Der gennemføres en synlighedsreform - Forebyggelse og støtte til borgerne med psykiske lidelser Aftalen afspejler princippet om Det nære sundhedsvæsen med kravet om, at en række sundhedsopgaver løftes så tæt på borgerens nærmiljø som muligt. Heri ligger en opgaveglidning fra sygehusvæsnet, der bliver tiltagende specialiseret, til kommunen. Det giver sig bl.a. udtryk i hurtigere udskrivning fra sygehus, mere plejekrævende borgere og flere komplekse sundhedsopgaver i kommunalt regi samt forventninger om, at opgaverne løses gennem tværfaglige sammenhængende indsatser. Ydermere har vinterens overbelægninger på sygehusene illustreret behovet for, at kommunens mulighed for at tage vare på ældre plejekrævende borgere med behov for opfølgning på igangsat behandling øges både fagligt og kapacitetsmæssigt. KL har i regi af de 5 Kommunekontaktråd (KKR) udarbejdet et rammepapir med forpligtende fælles målsætninger om, hvilke sundhedsydelser der leveres til borgerne i forbindelse med udvikling af det nære sundhedsvæsen. Dette er godkendt i SSU 4. marts 2013 (sag 13/7249). De fælles målsætninger går hånd i hånd med økonomiaftalens forudsætninger om mest mulig sundhed for pengene og indeholder indsatser, som samlet set peger på en række tiltag i kommunerne indenfor patientforløbsprogrammerne, træning og genoptræning, den ældre medicinske patient samt opbygning af faglig kapacitet til varetagelse af komplekse sundhedsopgaver, rehabilitering og dokumentation. Det forventes, at disse målsætninger ligeledes vil indgå i den kommende sundhedsaftale med Regionen, idet denne fremover skal forhandles som 1 fælles aftale mellem regionen og dens kommuner. Vurdering af konsekvenserne af økonomiaftalens nye krav I 2012/13 er der i Ældre og Handicap allerede igangsat initiativer på politikområde 13, som delvist kan honorere økonomiaftalens krav til kommunen om et borgernært sundhedsvæsen. Disse er tidligere beskrevet i perspektivnotat for politikområde 13 for 2014 (sag 74977/13). Men kravene forudsætter derudover nye indsatser, som er: - Reduktion af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser gennem tidlig opsporing og yderligere udvikling af den komplekse sygepleje på akutpladserne Det forudsætter kompetenceudvikling, implementering af digital triagering og nye arbejdsgange, udførelse af sygeplejeopgaver på et uddelegeret ansvar fra almen praksis, fx intravenøs medicingivning og væskebehandling samt tæt opfølgning på igangsat behandling Side 3 af 6

- Lige økonomisk adgang for borgerne til et ophold på en akutplads i forbindelse med transport I dag skal borgerne selv betale for transport til og fra et akutophold, hvorimod det er gratis ved indlæggelse på sygehus - Udvikling af et tæt samarbejde med Almen Praksis og Region H gennem øget mødevirksomhed virtuelt som konkret, opbygning af indsatser med borgeren i centrum og indsatser som vender borgeren i døren på hospitalets akut modtagelse dvs. borgeren vurderes på hospitalet, men behandles i hjemmet eller på en akutplads - Opkvalificering af sygeplejersker og omlægning til sygeplejerskestillinger Dette for at honorere kravene om kompleks sygepleje med en tættere opfølgning på igangsat behandling i borgerens hjem og på pleje- og aktivitetscentrene - Udvikling af forløbskoordination i forbindelse med implementering af forløbsprogram for borgere med kræftsygdom samt den ældre medicinske patient Begge indsatser forudsætter, at borgeren tilbydes en sygeplejerske, som følger denne og koordinerer behandling og rehabilitering på tværs af sektorer. Formålet er, at borgeren oplever sammenhæng, overblik og tryghed, når flere organisationer samarbejder - Forsat udvikling af velfærdsteknologiske løsninger herunder telemedicin Telemedicin og øvrige velfærdsteknologiaske løsninger er et af de håndtag, vi kan benytte for bl.a. at imødekomme den demografiske udvikling med flere ældre og kravet om sammenhængende indsatser på tværs af sektorer - Udvidelse af kapaciteten på træningsområdet til at løfte nye forløbsprogrammer I forløbsprogrammerne indgår træning som et bærende og samtidig ressourcekrævende element i borgerens rehabilitering - Opkvalificering af kompetencer til dokumentation og analyse af effekten af indsatser Med økonomiaftalens synlighedsreform forudsættes det, at kravene om dokumentation og gennemsigtighed af resultater øges til kommunen Økonomi Kommunernes udgifter til udvikling af det nære sundhedsvæsen blev i Økonomiaftalen for 2013 løftet varigt med 300 mio. kr. Politikområde 13 fik ikke tilført midler i 2013 til disse opgaver. Ældre og Handicap vurderer, at fortsat implementering af det borgernære sundhedsvæsen giver behov for at disse midler tilføres området fra 2014 og frem. Anvendelsen vil omhandle følgende tiltag: - Sygeplejekapaciteten øges og sygeplejerskerne skal specialiseres. 10 SOSU stillinger omdannes til sygeplejerskestillinger, hvilket Side 4 af 6

medfører en merudgift på 1,5 mio. Der udover øges den sygeplejefaglige kapacitet med 2 stillinger i 2014. - Forløbskoordination for den ældre medicinske patient og borgere med kræft svarende til en årlig udgift på kr.600.000 Med økonomiaftalen for 2014 lægges der op til yderligere krav om håndtering af sundhedsopgaverne i kommunalt regi, som beskrevet i ovenstående prioriteringer, med et løft på 328 mio. kr. Ældre og Handicap ønsker ligeledes disse midler overført til området fra 2014 og frem mhp følgende tiltag: - Dækning af borgerens udgift til liggende transport til et ophold på en akutplads på i alt 100.000 kr. (i dag betaler borgeren i snit 12-1300 kr. pr. vej via Falck) - Øgning af den terapeutfaglige kapacitet med en stilling til træning på nye forløbsprogrammer på 450.000 kr. - Øgning af den terapeutfaglige kapacitet med en stilling i forbindelse med rehabilitering og forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser på 450.000 kr. Samlet set giver økonomiaftalen for 2013 og 2014 Ældre og Handicap udgifter til nye indsatser i forbindelse med det nære sundhedsvæsen svarende til: Udgifterne (i 1000 kr.) til udvikling 2014 Udgifter (i 1000 kr.) til drift i 2014 Omlægning af stillinger 1.500 Betaling for transport 100 Uddannelse 900 Øget terapeutfaglig 900 Forløbskoordination 600 I alt 1.000 I alt 3.000 Udgifterne (i 1000 kr.) til drift i overslagsårene bliver følgende: Omlægning af stillinger 1.500 Øget sygeplejekapacitet 900 Forløbskoordination 600 Betaling for transport 100 Øget terapeutfaglig kapacitet 900 I alt 4.000 E. Skolereform (drift) Se beskrivelse under faneblad 2, notat om folkeskolereform. F. Seniorjob (drift) Se beskrivelse under Bestillinger fra partierne spørgsmål 7 vedrørende seniorjob. Side 5 af 6

G. Førtidspensionsreform mv. (drift) KL og staten forventer udgifter på 1,1 mia. kr. på landsplan til seniorjobordningen i 2014. Fredensborg Kommunes andel heraf målt ud fra bloktilskudsnøglen udgør godt 7 mio. kr. eller 4,1 mio. kr. mere end der er afsat i budgettet p.t. (inklusive lov- og cirkulæreprogrammet). Udgifterne til seniorjob i Fredensborg Kommune ligger dog i 2013 ca. 20 pct. under landsgennemsnittet og der er korrigeret herfor også i 2014 skønnet. Hertil kommer, at KL og staten forventer et lille fald på det øvrige overførselsområde. Lægges disse to justeringer ind forventes merudgiften at kunne reduceres til 1,7 mio. kr. årligt. Sammen med budgettet fra ændringerne fra lov- og cirkulæreprogrammet tilføres området over 4 mio. kr. årligt. H. Gevinst ved udbud (drift) Gevinsterne ved udbud har oversteget det budgetlagte. Administrationen anbefaler på den baggrund, at de budgetterede gevinster hæves fra 2,7 mio. kr. til 6,7 mio. kr. årligt. Det giver en budgetforbedring på 4,0 mio. kr. årligt. Side 6 af 6