Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014



Relaterede dokumenter
Mediated Learning Experience

Micki Sonne Kaa Sunesen

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen

Inklusion - Et fælles ansvar

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Læreplaner i TIP-teamet

Hvad er: Dele adfærd?

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune

Stærke relationer, effektiv læring

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Kompetenceudvikling og professionelles læring. Micki Sonne Kaa Sunesen, PhD

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Det uløste læringsbehov

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Favrskov læring for alle

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Munkekærskolens uddannelsesplan

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

INKLUSION OG EKSKLUSION

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Vi vil være bedre Skolepolitik

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Høng Skoles uddannelsesplan

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Praktikskolens uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Idræt som redskab til inkluderende fælleskaber

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Til alle pæd. medarbejdere

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Inklusion - begreb og opgave

Uddannelsesplan praktikniveau II

Inklusion på Skibet Skole

Velkommen i praktik på Odder lille Friskole

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

NOTAT. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved. Præsentation DATO 11. november 2016 SAGS NR.

Opsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Hastrupskolens uddannelsesplan

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Referat godkendt uden bemærkninger

Guide til elevnøgler

Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Helene Ratner. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16

Hvorfor gør man det man gør?

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

Børne- og Ungepolitik

Praktikskolens uddannelsesplan

Transkript:

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014

Velkommen

Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2. Kim Pedersen (Jammerbugt Kommune) 3. Charlotte Nielsen (Næstved Kommune) 4. Rasmus Bonderup, Signe Pardoff og Helle Næsborg (Faaborg Midtfyn Kommune) 5. Henriette Korch (Hedensted kommune) 6. Lone Skaaning og Pia Majgaard (Nordfyn Kommune) 7. Tacha Elung (Rudersdal Kommune) 8. Anne Therkildsen (ICDP konsulent) 9. Sissel Holten (Marte Meo supervisor) 10. Birgitte Jepsen (Axept) 11. Micki Sonne Kaa Sunesen (CEMELI)

Lige tre hurtige Tæt pakket program Tiden styres tilnærmelsesvist diktatorisk Kort (næsten ingen) tid til spørgsmål og diskussioner. Efterfølgende debat på CEMELIs Facebookside Vi er klar ved tasterne klokken 18.30 Al brok og alle klager til: torben@axept.dk

Jeg vil svare på disse 4 spørgsmål: 1. Hvad går projektet ud på? 2. Hvordan er projektet afviklet. 3. Hvad er delresultaterne? 4. Hvad kan en kritik af projektet være?

Hvad går projektet ud på? Inklusion Differentiering Mediated Learning Experience

Projektets fokus Projektets fokus er på: De professionelles oplevelse af nytteværdien af projektets metoder og tilgange. fordi opgaven er stillet, men Det er under 10 pct. af lærerne, som i høj grad eller i meget høj grad føler sig rustet til at håndtere udfordringerne med inklusion Folkeskolens omstilling til øget inklusion, 2013

Med projektets metoder og tilgange menes Neuropædagogik (MLE) Didaktik

Hvad er Mediated Learning Experience? Reuven Feuerstein En del af et omfattende system MLE SCM Belief system

Hvorfor MLE og inklusion? Neuro Socio

MLE handler især om 2 ting På den ene side At hjælpe børn med at fokusere deres opmærksomhed. At hjælpe børn med at fortolke eller forstå verden og de erfaringer, som de gør i den herunder at forstå sig selv På den anden side At hjælpe børn med at blive mere bevidste om hvordan de lærer. At lære at lære At omlære

Hvad vil det sige at mediere? Fokusere Udvælge Fortolke Strategier Meta - kognition

12 Medieringskategorier 3 universelle Intentionalitet og gensidighed. Transcendens. Mediering af mening. 9 situationsspecifikke 1. Mediering af følelsen af kompetence 2. Mediering af regulering og kontrol af adfærd 3. Mediering af dele-adfærd 4. Individuation og psykologisk differentiering 5. Mediering af målsøgning, målsætning og målopfyldelse 6. Mediering af evnen til at tage udfordringer op: at søge det nye og komplekse 7. Mediering af bevidsthed om menneskets foranderlighed 8. Mediering af det optimistiske alternativ 9. Mediere et tilhørsforhold

De 9 oversat til dansk 1. Give en følelse af kompetence. 2. Lære barnet (kognitive) strategier. 3. Lære barnet at lytte, udtrykke sig og samarbejde 4. Lære barnet at se egne styrker. 5. Lære barnet at søge, sætte og opnå mål. 6. Lære barnet at prøve noget nyt, ukendt og svært. 7. Lære barnet at se sin egen udvikling og forandring. 8. Lære barnet at tænke positivt om sig selv og om egne handlemuligheder. 9. Give barnet en oplevelse af at høre til, og af at være socialt accepteret.

En stjernehimmel af udfordringer MLEs 9 situationspecifikke kan bruges til at tematisere fælles indsatser

Som nævnt var der også en didaktisk del Erling Lars Dale Udvalgte elementer Bærekraftmodellen Didaktisk rationalitet 7 Didaktiske kategorier

De syv didaktiske kategorier og MLE Læreforudsætninger Arbejdsopgaver Organisering af dagen Læringsarenaer Mål Metoder 12 x MLE Evaluering

De syv didaktiske kategorier og SHOHR De syv didaktiske kategorier De syv didaktiske kategorier

Læringsarenaer Læringsarenaer

Didaktionslæring Fortolkning Evaluering og justering Didaktisk refleksion Monitorering Mediering

Didaktionslæring Delfase Keywords Fortolkning Tematisering via MLE 4-12 Didaktisk refleksion Mediering Planlægning af indsats, dvs. planlægning af mediering: - AT SKABE DEN KOGNITIVE KONTEKST Udførelse af tiltag Monitorering Tiltag overvåges Evaluering Tiltag evalueres: Impact vurderes og praksis justeres

En organisationsdidaktisk helhedstænkning MLE D7 Øgning af intentionalitet Didaktionslæring Ledelse af læring

Derfor bliver denne definition af inklusion relevant Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori institutionen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle. I denne proces tages der særligt hensyn til dem, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte Alenkær, 2011

Ligesom denne også gør det Susan Tetler, 2007 Fagfeltet handler om at udvikle nye teoretiske diskurser om læring og demokratisering, og udfordringen består i at udvikle nye beskrivelsesmåder og perspektiver på læring og deltagelse, mangfoldighed og ligeværd indenfor forskellige fællesskabsarenaer. Tetler, 2007

Deltagere i projektet 57 institutioner 400 professionelle Jylland, Sjælland, Fyn og Bornholm Noter: Forskellige typer af pædagogiske kontekster

Hvordan afvikles projektet? MLE 1-3 MLE 4-12 Didaktik D7 Didaktionslæring Opsamling/afsæt til fremtiden

Hvordan forskes der i projektet? Interview Observation Survey Mixed Method Design Evaluering af UV. dage

Alle undervisningsgange evalueres på en skala 25, 50, 75 eller 100 point De spørges om: 1. Hvad er jeres oplevelse af undervisningen i dag? 2. Hvad har I lært i dag? 3. Hvordan vurderer I potentialet af projektets metoder og tilgange set i forhold til inklusion 4. Beskriv jeres motivation i forhold til at deltage i projektet.

De professionelles læring Nike kurven

Udsagn fra kvalitative data Der taler for Dette er noget af det som hurtigst har givet en gevinst for mig, men også for mine elever De (eleverne) har mærket at vi har været bevidste på en anden måde Vi har bare ændret en lille smule fokus, og gjort nogle ting en lille smule anderledes og så fået en kæmpe effekt ud af det Der taler imod Jeg har ikke arbejdet med det specifikt jeg tror altid jeg har arbejdet på den her måde. Så det har ikke ændret min arbejdsproces eller mine holdninger ret meget fordi, at det der relationsarbejde, det har jeg altid arbejdet meget med generelt. Jeg er hverken blevet klogere eller dummere af noget af det her.

Lidt flere kvalitative udsagn Der taler for At det kan være sundt og udviklende for en organisation at være fælles om udvikling og nytænkning. Det har styrket samarbejdet mellem afdelingerne. Der taler imod I projektperioden har jeg ikke lært så meget, jeg ikke var klar over i forvejen. En masse fremmedord, som jeg nok glemmer igen.

Kritisk vinkel Ingen metode dikterer sin egen anvendelse Biesta, 2013.

Tak!