11 s e Trin. 31.aug.2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr). Vinderslev Kirke kl.19 Gospelgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.10.30:754-250,v.6-7- 397/ 151-428- 122 Vinderslev kl.19: 122-341- 787. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv:»hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.«jesus sagde da til ham:»simon, jeg har noget at sige dig.«han svarede:»sig det, Mester!En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?«simon svarede:»den, han eftergav mest, vil jeg tro.«jesus sagde:»det har du ret i.«og vendt mod kvinden sagde han til Simon:»Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er 31/08-2014 Prædiken v/ Frede Møller 1
tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.«og han sagde til hende:»dine synder er tilgivet.«de andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv:»hvem er han, som endog tilgiver synder?«men han sagde til kvinden:»din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«luk 7,36-50 Kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os nu. Vil du lade din hellige Ånd virke, så vi må se den kærlighed, som rækker ud efter os. Amen. For mange år siden i 1901- skulle de have en ny skolelærer ansat i Forserum i Sverige,i nærheden af Jönkøping. Det var et område, hvor befolkningen var stærkt troende, men sådan forholdt det sig nu ikke med den nye lærer, som blev ansat. Ganske vist var han vokset op i et hjem, som var båret af alvorlig kristentro, men i studietiden gik det sådan, at han blev påvirket af folk som Georg Brandes, Strindberg og Nietzsche. Nu havde han vendt ryggen til kristentroen og var ateist. Bibelen var menneskeord og mennesketanker, men ikke Guds ord, mente den unge lærer. Da han ankom til Forserum, mødte han gamle Maja, som tog imod ham med varme og kærlighed. Hun så på ham med sine troskyldige øjne og sagde: Du er en gave til os fra Gud. Vi har bedt om at få en troende skolelærer. Den unge lærer fik virkelig ondt af den gamle kone, men var jo nødt til at sige til hende, at her tog hun virkelig fejl. Han var ikke nogen troende lærer. Til sin store forundring hørte han hendes svar: Ja, så bliver han det snart, for vi har bedt Gud om, at der ville komme en lærer, som kunne tage sig af vor ungdom, og Gud hører bøn, det ved jer. Den samtale glemte denne unge lærer aldrig. Det blev til en lang kamp for ham og endte med en total kursændring. Axel B.Svensson, som han hed, blev en betydningsfuld skikkelse i svensk kirkeliv, og 31/08-2014 Prædiken v/ Frede Møller 2
han havde den glæde, at en af hans tidligere ateistiske idoler August Strindberg ofte sad under hans talerstol og endte med selv at komme til tro. Axel B.Svensson glemte aldrig sin fortid. Da han en aften stod på talerstolen i Roseniuskirken i Stockholm, kunne han ikke undgå at mærke, at menigheden begyndte at blive urolig nede bagved. En beruset mand var kommet ind i kirken, og den almindelige opfattelse var, at sådan én burde bortvises øjeblikkelig. Men Axel B.Svensson reagerede anderledes. Han standsede op i sin prædiken. Med varme og kærlighed henvendte han sig direkte til manden med disse ord: Kom indenfor, du Herrens velsignede. I en af sine andagtsbøger standser afdøde biskop Kai Jensen ved udtrykket sådan én. Sådan én! sagde de pæne mennesker om synderinden, der listede ind og salvede Jesu fødder. Sådan én, der vover at bilde sig ind, at hun passer til at være blandt os! skriver han, og dér rører han jo nok ved et ømt punkt hos os. For helt ærligt vi kender jo også til det med at gøre forskel på folk. Jeg glemmer aldrig den familiegudstjeneste, hvor vi havde fået én fra menigheden til at klæde sig ud som vagabond. Pludselig kom han ind midt i prædikenen i sit lasede, snavsede tøj, raslende med dåser og flasker. Vi bød ham velkommen, sådan som Axel B.Svensson gjorde, for det skal man jo, men da den forklædte vagabond så ville sætte sig ved siden af sine egne børn, genkendte de ham ikke. Det var ikke svært at se på dem, at de ikke var meget for det. Sådan én - 31/08-2014 Prædiken v/ Frede Møller 3
Der er det mærkelige, at for Jesus eksisterer der netop ikke sådan én, siger Kai Jensen i sin andagt, og det er jo det, vi så tydeligt for bekræftet gennem det, vi lytter til i dag. Situationen var den, at Jesus var indbudt til at spise hos en af de farisæerne. Det kan da godt være, vi synes, det er underligt, at Jesus tog imod sådan en invitation, men for ham er der ingen forskel på folk. Mens de sidder til bords, er det, skandalen sker: En af gadens piger har held til at snige sig indenfor. Det var sådan dengang, at de fine herrer lå til bords, og derfor var det nemt at komme hen til deres fødder. Det er det, hun gør, denne kvinde. Grædende stiller hun sig ved Jesu fødder. Hun græder velsagtens over det liv, hun har ført, måske også over den kærlighed, som lyser hende i møde fra vor Herre Jesus. Mens hun græder, falder hendes tårer på hans fødder. Hun løsner sit hår det gjorde en kvinde bestemt ikke på Jesu tid. Der sker kun på bryllupsnatten. Hun tørrer Jesu fødder med sit hår og salver hans fødder med den kostbare alabastsalve, som hun har medbragt. Situationen er pinlig. Det er rystende for de andre omkring bordet. Tænk, at Jesus vil finde sig i den slags fra sådan én, tænker farisæeren. For ham er der ingen tvivl. Situationen viser helt klart, at Jesus ikke er den profet, som han blev anset for at være. En profet ville jo vide, hvad det var for en kvinde. En profet ville selvfølgelig ikke finde sig i at blive rørt ved af sådan én. En sand profet ville selvfølgelig sparke hende til side for ikke at blive uren. Simon, jeg har noget at sige dig, lyder det så fra Jesus, og Simon er straks parat. Sig det, Mester! Så er det, Jesus fortæller om de to, som skyldte penge væk. Den ene havde lånt, hvad der svarer til 1½ års løn, den anden havde lånt, 31/08-2014 Prædiken v/ Frede Møller 4
hvad der svarer til to måneders løn. Det er ikke rart at komme i gæld, og fælles for disse to var, at ingen af dem havde noget at betale med. Nu sker der så det helt utrolige og uventede, at pengeudlåneren eftergiver begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest? spørger Jesus, og farisæeren er ikke i tvivl. Den, han eftergav mest, vil jeg tro, svarer han. Nu har Jesus fået denne mand derhen, hvor han gerne vil. Det, som skete, da luderen salvede Jesu fødder, blev betragtet som en skandale. Skandale? Jamen, hvad var det, der skete, da jeg kom til dit hus, Simon? Jeg kom ind i dit hus, siger Jesus, og med de ord peger hen helt klart på det, som var skik og brug dengang. Når en gæst trådte ind i huset, blev han blandt andet budt velkommen med et vaskefad, så han kunne få vasket sine snavsede fødder. Når vi får gæster, er der også en helt bestemt procedure. Det ringer på døren, og udenfor står der nogle af vore venner. Kom dog indenfor! siger vi så. Gæsterne bliver budt velkommen med et håndtryk eller et knus. Tag nu overtøjet af! Sæt dig ned! Vi laver lige en kop kaffe. Sådan gør vi for at vise, at gæsten er velkommen, og sådan var det altså også dengang bare på en anden måde. Alt andet ville være en skandale. Du gav mig ikke vand til mine fødder, siger Jesus. Du gav mig ikke noget kys. - Du salvede ikke mit hoved med salve Underforstået: Du skulle nødig snakke om skandale, Simon, for det her er langt værre. 31/08-2014 Prædiken v/ Frede Møller 5
Ser du denne kvinde? Denne kvinde har gjort, som man skulle, det har du ikke. Hun er den, der har fået eftergivet den store gæld. Du burde se, at din gæld er lige så stor, så du på samme måde kunne elske, som hun gør. Nu kan hun så bort med fred, men du har hænderne så fulde af alt dit eget, så der slet ikke er plads til det, jeg er kommet for at bringe. Det handler om kærlighed her i dag. Først og fremmest handler det om Guds kærlighed. Den kærlighed, som så stærkt kommer frem gennem de ord, vi alle sammen kan udenad: Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Det handler om den kærlighed, som kommer fra Gud, og som omfatter hver eneste af os. Jesus gik ind for at spise hos en af farisæerne, ligesom han satte sig til bords med toldere og syndere og lod sig salve af en af gadens piger. For ham er hvert eneste menneske nemlig uendelig dyrebart. For ham er der ikke noget, der hedder sådan én. Om vi synes, et menneske i den grad er havnet i rendestenen, så hans eller hendes liv er totalt afsporet, det ændrer ikke noget, når det gælder Guds kærlighed og hans åbne arme. For Jesus er du og jeg stadig en kostbar perle, som han er kommet for at søge efter, indtil han finder den. Han, som er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Det afgørende det er ikke dit eller mit mere eller mindre mislykkede liv, men om vi lader os finde. Om vi gengiver kærligheden: Vi elsker, fordi han elskede os først. Det afgørende det er, om vi når dertil, hvor vi kan sige med Brorson: 31/08-2014 Prædiken v/ Frede Møller 6
Min Jesus! du stedse skal være mit smykke, min rose, min ære. Lad verden mig alting betage, lad tornene rive og nage, lad hjertet kun dåne og briste, min rose jeg aldrig vil miste! For sådan er det for den, der ikke kun har fået eftergivet halvanden årsløn, men ti tusinde talenter, et helt livs fejltagelse! Lad os vende tilbage til forfatteren August Strindberg, som sad under prædikanten Axel B.Svenssons talerstol i Roseniuskirken i Stockholm. Tre mislykkede ægteskaber kunne denne mand se tilbage på. Et liv, hvor han på så mange måder var kørt af sporet og på den måde kommet i dyb, dyb gæld, så han på den måde ligner skyldneren med de fem hundrede denarer. Han siger det selv sådan: Jeg har selv tre kuld børn, og jeg har tilgivet i en uendelighed, beklaget, trøstet, hjulpet, men sjældent eller aldrig straffet. Sådan forstår jeg barneforholdet. Gud blev menneske, ja, og derfor forstår han, hvor svært det er, og derfor bærer han over med dårskaben. 14.maj 1912 døde Strindberg i troen på den Gud, han i sine unge år havde fornægtet. Tusinder deltog i begravelsen, som blev forestået af biskop Nathan Söderblom, og Strindberg blev stedt til hvile med Jesu ord fra Bjergprædikenen: Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes. Ave Crux, Spes Unica hil dig, kors, vort eneste håb. Sådan står der på hans grav. Det samme kunne med rette have stået på kvindens grav, som vi hører om i dag. Det er ikke noget dårligt vidnesbyrd at efterlade sig. 31/08-2014 Prædiken v/ Frede Møller 7
Gad vidst, hvad der kom til at stå på farisæerens grav? Amen 31/08-2014 Prædiken v/ Frede Møller 8