OVERBLIK. Børsnoteringer Sådan skaber vi vækst. Analyse af børsintroduktioner i Danmark

OVERBLIK Børsnoteringer Sådan skaber vi vækst Analyse af børsintroduktioner i Danmark

SIDE 2 Velkommen En gylden mulighed Efter fem år med økonomisk krise har de seneste måneder langt om længe budt på en stribe gode nyheder. Med stigende boligpriser, positive udsigter for arbejdsmarkedet og fornyet tro på eksporten tyder meget på, at konjunkturerne i Danmark er ved at vende. nylig konkluderede Verdensbanken i en rapport, at Danmark er det bedste land i Europa at drive virksomhed i. Når virksomhederne ikke længere er begrænset af landegrænser, bør Danmark være et attraktivt marked for fremtidens børskandidater fra andre lande. eksperter inden for børsnoteringer, investering og finansiering af virksomheder: Hvad skal der til for at få flere danske virksomheder til at søge mod børsen og udenlandske virksomheder til at lade sig børsnotere i Danmark?. Og deres input rejser vigtige spørgsmål, der kræver svar. Øget tro på fremtiden giver traditionelt også øget tiltro til aktiemarkedet. Kurserne stiger, og nye virksomheder søger efter kapital. Sådan har Danmark historisk skabt vækst, jobs og velstand. Mens økonomien er i fremgang, er meget imidlertid også forandret siden krisens start i 2008. Blandt andet har børserne overalt i verden startet en global kamp om børskandidaterne. Samtidig kommer nye finansielle produkter på markedet, der giver de små og mellemstore virksomheder ny, og ofte også nemmere, adgang til kapital. Udviklingen giver Danmark en gylden mulighed for at få en større bid af fremtidens globale vækst. For Men det kræver, at vi hele tiden sikrer os, at vilkårene for at børsnotere sig i Danmark er attraktive, både for danske og for udenlandske virksomheder. Ellers risikerer vi, at fremtidens danske vækstskabere vil søge mod udlandet og lade vigtige jobs og investeringer gå Danmark forbi. Konkrete tiltag skal tiltrække børskandidater Der har gennem de seneste måneder været en debat i medierne om fraværet af danske børsnoteringer, som er blevet forstærket af, at nogle danske virksomheder har valgt at lade sig børsnotere i udlandet. Det har fået os til at undersøge, hvilke konkrete ændringer der er nødvendige for at vende udviklingen. Vi har spurgt førende danske og udenlandske Selvom alle er enige om, at vi vil se en stigning i antallet af IPO er (børsintroduktioner) i de kommende år, forventer de samtidig, at vi vil opleve en nettoeksport af børsnoteringer fra Danmark til udlandet; og de ser en række barrierer for børsvækst i Danmark, især når det drejer sig om små og mellemstore virksomheder. For første gang kommer der nu 10 konkrete forslag til, hvordan vi i fremtiden styrker børsmarkedet i Danmark. Hvis alle interessenter fra politikere, til banker og rådgivere til virksomhederne og deres ejere giver hver deres bidrag, kan vi i fællesskab vende udviklingen og skabe nye muligheder for Danmark. Det gælder bare om at komme i gang! Marianne Philip Bestyrelsesformand, Partner KROMANN REUMERT KROMANN REUMERT: OVERBLIK

SIDE 3 Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen: En gylden mulighed 4. Sammen kan vi øge væksten i Danmark 6. Stort potentiale i de små og mellemstore virksomheder 8. Danmarks konkurrenter forbereder sig til fremtiden 10. Det skal være lettere at gå på børsen 12. Stort potentiale for erhvervsobligationer 14. Sådan er analysen lavet

SIDE 4 OVERBLIK: Sammen kan vi øge væksten i Danmark Børsnoteringer skaber arbejdspladser og vækst. Internationalt hænger Danmark stadig godt på, når det drejer sig om børsnotering af store virksomheder, mens det er en udfordring at børsnotere små og mellemstore virksomheder, der i stedet søger til udlandet. Det viser Kromann Reumerts analyse af børsmarkedet i Danmark, der også kommer med 10 konkrete forslag, som kan sikre flere børsnoterede virksomheder i Danmark. Der var masser af optimisme hos de mere end 30 virksomheder, eksperter, banker, investerings- og kapitalfonde, investeringsrådgivere m.fl., der deltog i Kromann Reumerts analyse af markedet for børsintroduktioner lige nu. De fleste eksperter forventer vækst i antallet af børsintroduktioner i Danmark i de kommende år. Det vil give vækst og ikke mindst medvirke til at skabe mange nye arbejdspladser i Danmark. Danmark har klaret de sidste års krise flot. Især målt i børsværdi, hvor store virksomheder som Pandora, Matas og Chr. Hansen er gået på børsen de seneste år, forklarer Carsten Borring, Head of Listing & Capital Markets ved NASDAQ OMX København. Kampen om de små og mellemstore virksomheder Mens Danmark følger godt med, når det handler om noteringer af de store virksomheder, er der større bekymring for de små og mellemstore virksomheder, de såkaldte SMV er, der historisk set har været en væsentlig del af vækstmotoren i jobskabelsen i Danmark. Her klarer Danmark sig dårligere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Og det kan koste danske arbejdspladser til udlandet i fremtiden. Eksperterne i analysen peger især på fire områder, der skal forbedres, hvis vi skal øge andelen af SMV er på børsen i Danmark (se tekstboks). Samtidig ser de en stigende konkurrence fra børserne i andre lande, der gerne vil børsnotere danske virksomheder. Da mange virksomheder i fremtiden ikke vil føle sig bundet af nationale tilhørsforhold, kan de frit vælge at børsnotere sig i udlandet. Ifølge analysens eksperter giver det en udfordring, men også en fantastisk mulighed. For hvis vi kan tiltrække udenlandske virksomheder til at børsnotere sig i Danmark, vil det give øget aktivitet på børsen og dermed større fokus på small- og midcap-aktierne. Øget investoraktivitet vil gøre det nemmere for danske virksomheder at få adgang til risikovillig kapital, hvilket vil gavne dansk erhvervsliv og jobskabelsen i Danmark. Ser løsninger ikke problemer Deltagerne i analysen peger på en række udfordringer. Men de kommer også med 10 forslag, der både kan understøtte antallet af IPO er blandt SMV erne og handlen med small- og midcap-aktier. Men alle parter venter tilsyneladende på, at andre skal tage det første skridt. Derfor har vi lavet denne analyse, der viser, at alle ser de samme udfordringer og har de samme målsætninger, forklarer Marianne Philip, bestyrelsesformand og partner i Kromann Reumert. KROMANN REUMERT: OVERBLIK

SIDE 5 Sådan får vi flere IPO er og mere risikovillig kapital i Danmark Deltagerne i Kromann Reumerts børsanalyse er i vid udstrækning enige om de største udfordringer, der skal løses, hvis Danmark skal have flere børsnoteringer og give de små- og mellemstore virksomheder adgang til kapital. Her er deres bud på, hvad der skal til for at fjerne stenene på vejen. Hvis alle bidrager, når vi i mål. Det står i vejen for flere IPO er 10 ideer, der giver adgang til mere kapital Skabe likviditet og analytikerdækning Høj skat på aktiegevinster sammenlignet med udlandet For lav likviditet/handel med small- og midcap-aktier i Danmark Analytikerne følger ikke de små aktier 1. Generelt mere favorabel skat på aktiegevinster og eventuelt lavere beskatning af gevinster på small- og midcap-aktier 2. Øget anvendelse af professionelle market maker-ordninger 3. Centrale aktører (f.eks. staten, børsen eller andre) kunne finansiere analytikerdækning af small- og midcap-aktierne Få international gennemslagskraft Ingen samlet strategi for at tiltrække udenlandske IPO er til Danmark Andre landes børser specialiserer sig i særlige brancher eller områder 4. 5. Styrke international markedsføring af IPO er i Danmark, f.eks. via Invest in Denmark Skabe en børsniche for særlige brancher, hvor Danmark allerede står stærkt, eksempelvis inden for shipping, fødevarer, greentech og teknologi Fjerne barrierer for handel og vækst Øget rapportering og finansielle forpligtelser Dealere belønnes fortrinsvis for resultater skabt på C20-aktier 6. 7. Lempeligere krav til oplysningsforpligtelser og finansiel rapportering for SMV er, f.eks. i de første fem år Incitamentssystemer til bankansatte, der belønner handel med small- og midcap-aktier Skabe alternativer til bankfinansiering Lavt kendskab til helt ny lovgivning om erhvervsobligationer Dyrt for mindre virksomheder at udstede erhvervsobligationer 8. 9. 10. Øge kendskab til erhvervsobligationer blandt virksomhederne Puljeordninger for mindre virksomheders udstedelser, som samles under samme obligation Udvikling af standardobligationsbetingelser, der vil gøre udstedelser billigere Små og mellemstore virksomheder er nøglen til vækst De små og mellemstore virksomheder er nøglen til vækst og jobskabelse i Danmark. Og kapitalen fra børsnoteringer er et vigtigt element i finansieringen af væksten. Tal fra Dansk Industri viser således, at Danmarks mindre virksomheder skabte fire gange så mange jobs som de store virksomheder i perioden fra 2002 til 2008. Samtidig stod SMV erne i perioden fra 2002 til 2010 for hele 85 % af jobskabelsen i EU, til trods for at de kun udgjorde 67 % af den samlede beskæftigelse, viser tal fra Europa-Kommissionen.

SIDE 6 Skabe likviditet og analytikerdækning: Stort potentiale i de små og mellemstore virksomheder Antallet af børsintroduktioner har ligget på et alarmerende lavt niveau siden finanskrisen. Nu spår eksperterne 2-5 børsintroduktioner i 2014, hvilket vil være en klar fremgang. Men vi vil stå endnu stærkere, hvis flere små og mellemstore virksomheder vil gå på børsen i Danmark. Vi står foran mange af de samme udfordringer som resten af verden efter finanskrisen i 2008. Men eksperterne, som Kromann Reumert har spurgt, ser lyst på fremtiden: Markedet er begyndt at bløde op, og vi ser en spirende økonomisk optimisme. Derfor vil vi også se flere børsintroduktioner i Danmark i de kommende år, siger Bo Zethraeus, IPO-specialist og Head of Nordic ECM hos JP Morgan. 77 % af eksperterne i undersøgelsen forventer mellem 2-5 børsintroduktioner i år. Det er væsentligt flere, end vi har set siden finanskrisen, hvor kun syv virksomheder er gået på børsen i Danmark i 2009-2013. De små overses Det er primært de store virksomheder som Pandora, Matas og Chr. Hansen, vi har set gå på børsen i Danmark. Når vi ser på de små og mellemstore virksomheder, så halter vi bagefter andre lande. Vi burde være mere fokuseret på at få et velfungerende børsmarked for mindre virksomheder, for på sigt kan det selvsagt ikke være i Danmarks interesse, at vores virksomheder er nødsaget til at søge mod udlandet, fordi der ikke er et relevant kapitalmarked for dem i Danmark, siger Thomas Lindquist, Head of Investment Banking, Denmark hos ABG Sundal Collier. Undersøgelsen viser, at small- og midcap-virksomheder har det svært i Danmark. 46 % af analytikerne og bankerne fortæller, at en virksomhed skal have en market cap på over 2 mia. DDK, før den er interessant at følge, mens kun hver tiende vil følge virksomheder med en børsværdi på under 1 mia. DKK. Det er en udfordring, at mange aktieanalytikere og institutionelle investorer primært følger de store virksomheder og ikke har interesse i at analysere og investere i de små. Det har store konsekvenser for små og mellemstore virksomheder, fordi eksponering er helt afgørende for at få succes på børsen. Der skal en vis størrelse til - og også gerne kendskab til selskabet - for at skabe den likviditet, som vi har set med Matas, siger Søren Johansen, Managing Partner i Altor. KROMANN REUMERT: OVERBLIK

SIDE 7 Flere børsintroduktioner i de kommende år Hvor mange børsintroduktioner forventer du i 2014? 0-1 6,70 % 2-3 4-5 33,30 % 43,30 % 6- Ved ikke 10,00 % 6,70 % Analytikerne følger kun virksomheder over 2 mia. DKK Hvor stor skal market cap være, før I vil følge en aktie? 9,09 % 9,09 % 45,45 % 36,37 % Mellem 500 mio. og 1 mia. DKK Mellem 1 mia. og 2 mia. DKK Over 2 mia. DKK Ved ikke Forventer flest IPO er i service- og IT-branchen I hvilke brancher forventer du flest børsintroduktioner i de kommende år? Vælg gerne flere. 55,20 % 27,60 % 24,10 % Service IT TRANSPORT OG LOGISTIK SÅdan Skaber vi likviditet og analytikerdækning Mange investorer bygger deres porteføljer på analytikernes anbefalinger. Derfor skal vi have flere analytikere til at følge de mindre aktier. En mulighed kunne være at lade centrale aktører, som f.eks. staten, børsen eller andre, finansiere analytikerdækning af small- og midcap-aktier. Samtidig kunne der åbnes for øget anvendelse af professionelle market maker-ordninger, der sikrer en større likviditet i aktierne - noget der er afgørende for investorerne. Endelig peger mange eksperter på, at Danmark bør sænke den høje danske aktionærbeskatning på 42 %, der er helt i top i OECD, hvor gennemsnitsbeskatningen ligger på bare 16 %. Eventuelt kunne Danmark overveje en differentieret beskatning for investeringer i små og store virksomheder, så mere risikovillig kapital finder vej til de mindre virksomheder.

SIDE 8 Få international gennemslagskraft: Danmarks konkurrenter forbereder sig til fremtiden Der bliver hård kamp om de små og mellemstore virksomheder på alverdens børser. Overalt i verden gør børserne det nemmere at blive og være noteret. Hvis Danmark ikke bliver mere attraktiv, forventer eksperterne en nettoeksport af danske SMV er til udenlandske børser i fremtiden. USA Den såkaldte JOBS Act gør det nemmere at teste potentialet i en IPO, inden beslutningen tages. Samtidig mindskes oplysningsforpligtelserne i virksomhedens første fem år på børsen, og kravene til mindre virksomheder, der vil på børsen, mindskes. Markedet for børsnoteringer er blevet globalt i de seneste år. Virksomhederne er ikke længere begrænset af nationale tilhørsforhold, når de skal rejse kapital. Analysen indikerer således, at virksomhederne i stigende grad søger mod børserne i de store markeder eller mod børser, der har specialiseret sig i netop deres branche. Nye børsnoteringer giver synlighed og omsætning også for andre aktier. Derfor kæmper mange børser nu proaktivt for at stille de mest attraktive vilkår til rådighed for fremtidens børskandidater. De gør det nemmere at være og blive børsnoteret, ligesom de forsøger at stimulere handlen af især de mindre aktier. Danmark har hidtil ikke proaktivt arbejdet med at styrke vores position i dette nye globale marked. Derfor forventer eksperterne, at vi vil se en nettoeksport af virksomheder til børserne i andre lande. Hver tredje af de adspurgte eksperter tror således, at vi vil se flere danske virksomheder søge til udlandet i de kommende år, mens omkring halvdelen forventer nogenlunde samme niveau som i dag. Modsat forventer kun 4 % af eksperterne, at flere udenlandske virksomheder vil søge til den danske børs. Investerer i vækst Oslo Stock Exchange (OSE) er blandt de mange, der har valgt at fokusere på udvalgte brancher; og deres store udbud af virksomheder inden for fiskeindustri, offshore og olie trækker øget investoraktivitet til de mindre aktier. I de seneste par år er OSE også begyndt at fokusere på teknologiaktier. Det var en væsentlig årsag til, at danske Napatech i slutningen af 2013 valgte at blive noteret i Norge. Vi er der, hvor aktionærerne er, forklarer Napatechs CEO, Henrik Brill Jensen, og fortsætter: Der er simpelthen for lidt omsætning på de små aktier i Danmark. Samtidig er der stor fokus på vores type af virksomheder og mere risikovillig kapital i Norge. OSE er naturligvis begunstiget af, at Norge er gået forholdsvis let gennem de seneste års globale økonomiske krise. Alligevel fremhæver FLSmidths norskfødte CFO, Ben Guren, nordmændenes tilgang: OSE er meget proaktive og bruger mange ressourcer på at opsøge potentielle børskandidater og markedsføre sig selv. Samtidig har de norske myndigheder en tilsyneladende mere afslappet tilgang til de børsnoterede virksomheder, end vi ser hos Finanstilsynet i Danmark. Det virker simpelthen som om, det er lettere at blive og være børsnoteret i Norge, forklarer han. Eksperterne er enige om, at der skal være en gevinst forbundet med at tilknytte sin virksomhed til en bestemt børs. Således nævner flere af de adspurgte i undersøgelsen, at udviklingen af en særlig markedsplads for de mindre virksomheder ikke er nok til at drive interessen alene. Et godt eksempel er den danske First North, der ikke fik den gennemslagskraft, som mange havde håbet. KROMANN REUMERT: OVERBLIK

SIDE 9 OSLO Proaktiv markedsføring og outreach til udenlandske virksomheder inden for OSE s fokusområder, som er bl.a. fiskeindustrien, teknologi, offshore og olie. LONDON Planlægger at lempe reglerne for listing af mindre virksomheder, bl.a. ved at sænke kravet for free float fra 25 til 10 %. FRANKFURT Deutsche Börse har streng fokus på omkostningsniveauet og har sænket gebyrer mv., så de er billigst, når alle omkostninger ved at blive og være børsnoteret lægges sammen. DUBAI Har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til initiativer til en ny børs for mindre virksomheder. Hovedmålet er at mindske omkostningerne forbundet med en IPO for mindre virksomheder. GHANA OG KENYA I Afrika satser flere lande på alternative markedspladser for små virksomheder, som f.eks. Ghana Alternative Market (GLX) og Kenya s Growth Enterprise Market Segment (GEMS). TOKYO Planlagte skattelettelser på aktiegevinster. MUMBAI Mindre virksomheder og opstartsvirksomheder får mulighed for at handle deres aktier på en særlig børs uden at gennemføre en egentlig IPO. SINGAPORE Vilkårene for IPO er kan forhandles inden for visse rammer, hvilket sikrer større fleksibilitet i opstartsfasen og mindsker udgifterne for virksomhederne. Sådan får vi større international gennemslagskraft Det handler om synlighed og attraktion i kampen om de udenlandske IPO er. Derfor bør Danmark styrke den internationale markedsføring af mulighederne for at lave en IPO i Danmark. Flere eksperter peger også på, at Danmark kunne fokusere på særlige brancher, hvor vi allerede står stærkt. Det kunne f.eks. være inden for shipping, fødevarer, greentech og teknologi. Hver tredje forventer flere børsnoteringer af danske virksomheder i udlandet i de kommende år Forventer du, at antallet af danske virksomheder, der går på børsen i udlandet, vil falde, stige eller forblive uændret i de kommende år? Udenlandske virksomheder finder ikke den danske børs attraktiv Forventer du, at antallet af udenlandske virksomheder, der går på børsen i Danmark, vil falde, stige eller forblive uændret i de kommende år? 0,00 % 33,30 % 59,30 % 7,40 % 22,20 % 3,70 % 66,70 % 7,40 % Falde Stige Forblive uændret Ved ikke Falde Stige Forblive uændret Ved ikke

SIDE 10 Fjerne barrierer for handel og vækst: Det skal være lettere at gå på børsen Børsintroduktioner er en attraktiv vej til risikovillig kapital. Samtidig skaber det vækst og nye arbejdspladser i Danmark. Alligevel vælger mange potentielle IPOkandidater ikke at børsnotere sig. De mener, at det er for dyrt og besværligt - og så er der ikke garanti for succes. Danske virksomheder er generelt tilbageholdende med børsnoteringer og risikerer derved at gå glip af de mange muligheder, som en børsintroduktion kan bringe. Analysen understreger, at danske virksomheder ofte har en børsnotering som andet valg, hvis ikke de kan finde finansiering eller bliver solgt på anden vis. Det er især de mange krav samt de betydelige ressourcer, der skal bruges på at blive og være børsnoteret, der skræmmer. Hele 59 % af de adspurgte eksperter mener således, at den største ulempe ved at være børsnoteret er investorernes krav om kortsigtet vækst, mens 48 % peger på virksomhedens øgede oplysningsforpligtelser og 33 % på kravet om øget regnskabsrapportering (hver virksomhed kunne pege på to områder). M&A mere attraktiv 77 % af alle adspurgte mener, at de fleste IPO er bliver droppet, fordi man kan få en mere attraktiv pris, hvis virksomheden sælges i en M&A-proces i stedet. M&A kan være en gevinst for virksomhedernes ejere, men er det ikke nødvendigvis for samfundet. Overtages en dansk virksomhed af en udenlandsk virksomhed, er der større risiko for, at arbejdspladser, IP-rettigheder og teknologi forsvinder ud af landet end ved en IPO. Samtidig giver et gunstigt IPO-miljø kapitalfondene flere exit-muligheder for deres porteføljevirksomheder. Det vil øge villigheden til at investere mere i Danmark. Meget tyder på, at virksomhedernes frygt i nogen grad er velbegrundet. De børsnoterede virksomheder, som vi har interviewet, fremhæver alle, at det kræver mange ressourcer at tilfredsstille aktionærernes og ikke mindst Finanstilsynets og lovgivernes behov. Ifølge CFO Ben Guren bruger FLSmidth f.eks. tre årsværk på rapportering og servicering af interessenter i forbindelse med deres liv på børsen. Flere eksperter fremhæver også, at tidligere forsøg på at notere mindre virksomheder ikke alle har været en succes, bl.a. fordi likviditeten i aktierne har været meget lav. Det skyldes især, at næsten ingen analytikere følger de små virksomheder og udelukkende fokuserer på de såkaldte C20-virksomheder, der topper aktieindekset. Flere peger også på, at aktiehandlernes bonusprogrammer ofte er baseret på deres performance på handel af C20-aktier. Dermed har de store pensionsfonde og banker ikke rigtig noget incitament til at følge de mindre aktier, og de private investorer kan ikke drive markedet for de mindre aktier alene. Derfor bør der skabes bedre incitamenter for handel med mindre aktier for både pensionsselskaber og banker, forklarer Carsten Borring, Head of Listing & Capital Markets ved NASDAQ OMX København. Behov for et traditionsbrud Flere af de adspurgte eksperter fremhæver også den danske aktiekultur, når de sammenligner antallet af børsnoteringer med andre lande: Vi må ikke glemme, at danske virksomheder har tradition for at hente finansiering i banken. Historisk set har danske virksomheder fået 2/3 af deres finansieringsbehov dækket i banken, mens virksomheder i USA kun henter 1/3 af deres finansiering i banken, forklarer Carsten Borring og fortsætter: Markedet for børsnoteringer er åbent, men danske virksomheder bliver simpelthen ikke rådgivet til at gå på børsen. Det er den markante forskel på Danmark og USA. KROMANN REUMERT: OVERBLIK

SIDE 11 Sådan overvinder vi barriererne For mange virksomheder kræver det mange ressourcer at være på børsen, især for de små og mellemstore virksomheder. Derfor kunne vi reducere rapporteringsbyrden for SMV erne enten ved at tilpasse kravene til virksomhedens størrelse eller ved at lempe kravene. Eksempelvis kunne kravene til finansiel rapportering og oplysningsforpligtelser lempes, f.eks. de første fem år, hvilket selvsagt skulle ske med respekt for, at investorerne skal have korrekt og rettidig information. Samtidig kan vi give et større økonomisk incitament for at handle de mindre aktier, f.eks. gennem aktiehandlernes bonusprogrammer. VIRKSOMHEDER VIL HELLERE SÆLGES END GÅ PÅ BØRSEN Hvorfor tror du, at danske virksomheder dropper børsintroduktioner? Mere attraktiv pris, hvis virksomheden sælges i M&A-proces For besværligt eller dyrt at være børsnoteret Ved ikke 76,92 % 19,23 % 3,85 % KRAV OM VÆKST OG RAPPORTERING SKRÆMMER VIRKSOMHEDERNE VÆK FRA BØRSEN Hvad er de største ulemper ved at være børsnoteret? Vælg de to vigtigeste Øget regnskabsrapportering Restriktioner i forhold til insiderhandel Krav fra investorer om kortsigtet vækst (toplinjen) Pres på øget indtjening (bundlinje) Øgede oplysningsforpligtelser Øgede omkostninger Risiko for take-overs (overtagelse/opkøb) Ved ikke Andre 33,33 % 0,00 % 59,26 % 18,52 % 48,15 % 22,22 % 0,00 % 7,41 % 11,11 % LAVERE KRAV OG BILLIGERE SKAT VIL GIVE FLERE BØRSNOTERINGER Hvor meget vurderer du, at disse tiltag vil stimulere antallet af børsintroduktioner i Danmark på en skala fra 1-5? Lavere compliance-krav i virksomhedens første år på børsen 4/5 Mindre krav til finansiel rapportering 2/5 Analytikerne følger virksomhederne umiddelbart efter børsintroduktion 3/5 Virksomhederne kan teste børsintroduktionspotentialet hos potentielle investorer på forhånd 3/5 Branchefokus fra børsens side 2/5 Bedre skatteregler for investering i aktier 4/5

SIDE 12 Skabe alternativer til børsnoteringer: Stort potentiale for erhvervsobligationer Markedet for erhvervsobligationer er langt større i Norge og Sverige end i Danmark; selvom eksperterne mener, at erhvervsobligationer er interessante for hver fjerde danske virksomhed. Kernen til vækst er risikovillig kapital. Men for mange, især mindre virksomheder, er en børsnotering en tung og dyr vej til kapital. Ofte har virksomheder også den nødvendige egenkapital, men mangler fremmedkapital til investeringer. Her er erhvervsobligationer ofte den bedste løsning. Både USA, England, Sverige og Norge har allerede et stort marked for erhvervsobligationer. Værdien af private virksomheders erhvervsobligationsudstedelser udgør således ca. 5 % af bruttonationalproduktet (BNP) i henholdsvis Norge og Sverige. Tilsvarende udgør markedet beskedne 0,4 % af BNP i Danmark, viser tal fra Finansrådet. Danmark halter bagefter Det er ærgerligt, at vi ikke er på niveau med resten af Skandinavien. Erhvervsobligationer er nemlig en interessant finansieringskilde for mange virksomheder. Og samtidig er de et alternativ til banklån og en mulighed for virksomheder, der oplever en kreditklemme, siger Ian Tokley, der er partner i Kromann Reumert og deltog som ekstern ekspert i forbindelse med det lovforberedende arbejde til den nye lov om udstedelse af erhvervsobligationer. Mange virksomheder kender ikke nok til erhvervsobligationslån. De fleste ved, hvad det koster at låne penge i banken, men det er de færreste, der ved, hvad det koster at få finansieret et erhvervsobligationslån, forklarer Carsten Borring, Head of Listing & Capital Markets ved NASDAQ OMX København. Hver fjerde er bedre stillet Halvdelen af eksperterne i Kromann Reumerts undersøgelse peger på, at hver fjerde virksomhed ville være bedre stillet ved at hente finansiering via erhvervsobligationer fremfor i banken. Samtidig mener 73 % af eksperterne, at Danmark skal arbejde på at skabe et større marked for erhvervsobligationer. Det skal dog ikke ske på bekostning af børsintroduktioner. En stor fordel ved erhvervsobligationer er, at der er tale om en væsentlig mere smidig kapitalfremskaffelsesproces typisk laver vi erhvervsobligationsudstedelser på 4-6 uger mens arbejdet med en børsnotering normalt tager fra 6 måneder og op, siger Thomas Lindquist, Head of Investment Banking Denmark hos ABG Sundal Collier. Udfordring for de mindste I dag er erhvervsobligationer mest interessante for store virksomheder, som skal ud og hente 300-400 mio. DKK. Hvis det var muligt for mindre virksomheder at få et attraktivt obligationslån på 50 mio. DKK, så ville mange gøre det. Men det kræver, at virksomheden kender til og udnytter de udvidede rammer, som den nye lovgivning på området giver, siger Søren Johansen, Managing Partner i Altor og fortsætter: Her kan virksomheden f.eks. lave en puljeordning, hvor en række mindre virksomheders udstedelser er samlet under den samme obligation, så udstedelsen bliver mere interessant for investorerne. På den måde kan mindre virksomheder også være med. KROMANN REUMERT: OVERBLIK

SIDE 13 Danmark har potientialet til at skabe et større marked for erhvervsobligationer Skal Danmark proaktivt arbejde for at skabe et større marked for erhvervsobligationer? JA NEJ VED IKKE 13,64 % 13,64 % 72,72 % Hver fjerde virksomhed ville være bedre stillet ved at udstede erhvervsobligationer Hvor stor en andel af danske virksomheder, der søger kapital, ville efter din mening være bedst stillet med at udstede erhvervsobligationer? 0-10 % 11-25 % 26-50 % 50-75 % 76-100 % VED IKKE 0,00 % 4,80 % 4,80 % 19,00 % 33,30 % 38,10 % Sådan får vi skabt flere alternativer Det er allerede nu muligt at gennemføre udstedelser af erhvervsobligationer i Danmark. Men desværre kender de færreste til mulighederne. Derfor skal vi øge det generelle kendskab til erhvervsobligationer, så flere får øjnene op for obligationsmarkedet som en alternativ kilde til finansiering. Erhvervsobligationsmarkedet er en fordel for rigtig mange virksomheder, men det kræver, at virksomheden udnytter de udvidede muligheder i den nye lovgivning, hvis vi skal have flere små og mellemstore virksomheder med på vognen. Her kan man samle gældsbeviser fra mindre virksomheder i en puljeordning, så de bliver mere interessante for investorerne. Endelig skal det gøres billigere og nemmere at udstede obligationer. Det kunne ske ved at udvikle standardobligationsbetingelser, som alle kan anvende.

SIDE 14 SÅDAN ER ANALYSEN LAVET Indholdet og konklusionerne i Overblik: Børsnoteringer - Sådan skaber vi vækst er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview med et stort udvalg af de førende eksperter og specialister inden for børsintroduktioner og handel med erhvervsobligationer i Danmark og udlandet. Undersøgelsen er gennemført af kommunikationsvirksomheden Hill+Knowlton Strategies og analyseinstituttet Interresearch på vegne af Kromann Reumert. Der er i alt gennemført 31 telefoninterview med førende eksperter fra ind- og udland. Analysen dækker således toppen af landets banker, kapitalfonde, institutionelle investorer, universiteter, virksomheder mv. Undersøgelsen er gennemført i 4. kvartal 2013 KROMANN REUMERT: OVERBLIK

SIDE 15

Kromann Reumerts vision er "Vi sætter standarden", fordi vi ikke vil nøjes med at være gode - vi vil være de bedste. Vi leverer værdiskabende løsninger og rådgivning med engagement og nærvær. Det opnår vi med fokus på værdierne kvalitet, forretningsforståelse, samarbejdsglæde og troværdighed. Vi er Danmarks førende advokatvirksomhed og har kontorer i København, Aarhus og London. CVR.NR. 62606711. REG.ADR.: SUNDKROGSGADE 5. DK-2100 KØBENHAVN Ø