Handlingsplan for øget gennemførelse



Relaterede dokumenter
Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Handlingsplan for øget gennemførelse

Praktikpladssøgende elever

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Københavns Tekniske Skole:

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

VID Erhvervsuddannelser

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne

Informationsindsamling - Frafald og gennemførelse i 2016

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.

DE MERKANTILE ELEVER 2013

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2017

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Frafaldsprocent måltal fra handlingsplanen 2008 resultat

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2018

Handlingsplan for øget gennemførelse

Vejledning om beviser inden for erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Handlingsplan for øget gennemførelse

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet. Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Handlingsplan for øget gennemførelse

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Alle tilgang af elever til erhvervsuddannelserne

Resultatlønskontrakt 2016 evaluering

Skolens mål for gennemførelse: Grundforløb gennemførelse over 85% Hovedforløb gennemførelse over 90% Hhx og htx gennemførelse over 90%

Handlingsplan for øget gennemførelse

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Projektrapport. Januar 2008

Handlingsplan for øget gennemførelse

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG. De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Virksomhedsplan Bilag

Informationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse

Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009

Strategi for perioden

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling,

Børne- og Kulturchefforeningen BKF

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Virksomhedsplan Bilag

Handlingsplaner gældende for Teknisk EUD V45

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Handlingsplan for øget gennemførelse

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Handlingsplan for øget gennemførelse

lyst til at lære arbejde

Erhvervsskole Reform Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Erhvervs- GrundUddannelsen

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Handlingsplan for øget gennemførelse

Faktaark: Ungdomsuddannelser

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Faktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14.

Handlingsplan for øget gennemførelse. Erhvervsuddannelserne

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Transkript:

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser og faglært landmand /2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 31. marts Underskrift: Benny Larsen Bestyrelsesformand Link til skolens handlingsplan /2009 www.ceuherning.dk/q_organisation/org_handlingsplan.asp

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 1. Overordnet beskrivelse af skolens udgangspunkt. 1.1. Elevprofiler på skolen mht. alder, køn, etnicitet mv. Eleverne på Uddannelsescenter Hernings eud-afdelinger fordeler sig på følgende måde med hensyn til køn ved starten af 2006/07. Denne fordeling er ikke i væsentlig grad ændret på samme tidspunkt et år senere. 1.1.1 Elevgruppen fordelt på køn 2006/2007 Kvinde 598 43,27% Mand 784 56,73% Der er således en overvægt af mænd på afdelingen, hvilket givet hænger sammen med, at en stor del af de uddannelser, der er på Uddannelsescenter Herning pr. tradition tiltrækker mænd. 1.1.2 Elevgruppen fordelt på alder 2006/2007 Alder Kvinde Mand - 17 211 - (35,28%) 409 - (52,17%) 18-19 111 - (18,56%) 136 - (17.35%) 20-24 156 - (26,09%) 104 - (13,27%) 25 + 120 - (20,07%) 135 - (17,21%) Total 598 784 Det ses, at mændene generelt er en del yngre end kvinderne, når de starter på eud-afdelingen. Generelt er en ret stor del af kvinderne 20 år og derover, når de starter på eud-afdelingen. 1.1.3. Elevgruppen fordelt på etnicitet 2006/2007 Herkomst Kvinde Mand Dansk herkomst 531 - (88,80%) 719 - (91,71%) Efterkommere 13 - ( 2,17%) 21 - ( 2,68%) Indvandrere 49 - ( 8,19%) 42 - ( 5,36%) Uoplyst 5 - ( 0,84%) 2 - ( 0,26%) Total 598 784 Da antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. juli 2005 udgjorde 8,4% af den danske befolkning og da antallet af indvandrere og efterkommere på Uddannelsescenter Herning udgjorde ca. 9% ved starten af 2006/07 må det konkluderes, at Uddannelsescenter Herning på dette område ligner befolkningen som gennemsnit temmelig meget. Her ligger altså ikke i sig selv en særlig udfordring.

I forlængelse heraf kan det bemærkes, at antallet af indvandrere og efterkommere ikke udviser særlige kendetegn i forbindelse med afbrud på uddannelserne. De følger det mønster, der er for andre elever, og er der en lille forskel, så er det til denne gruppes fordel. 1.2 Tilgang, herunder skøn for de næste to skoleår. Tilgang, skoleår 2006/07 (UNI-C data) 2007/08 (eget skøn) /09 (eget skøn) Grundforløb under ét 1382 1386 1260 Hovedforløb under ét 871 854 850 Faglært landmand Tallene for grundforløb 2007/08 er opgjort pr. 1. februar. Tallene for /09 er fremkommet ved at se på, hvordan det vil påvirke elevtilgangen, at der med den nye bekendtgørelse indføres begrænsningsområder på især Service, men også i et vist omfang på Teknologi og kommunikation. Det skønnes, at dette vil medføre et mindre optag på ca. 150 på disse uddannelser, mens der skønnes at ske en vækst på ca. 30 på de andre uddannelser. 1.3 Beskrivelse af skolens udfordringer mht. gennemførelse og frafald. Det talmateriale, som Undervisningsministeriet har stillet til rådighed, angiver meget høje tal for frafaldet. I virkelighedens verden ser problemet langt mindre alvorligt ud, idet langt hovedparten af de frafaldne faktisk har noget fornuftigt at tage sig til, f.eks. ved at gå over i en helt anden uddannelse, ansættelse i virksomhed eller lign. Dette viser vore egne interne opgørelser. Hvad der er årsag til, at vore egne tal ikke harmonerer med Undervisningsministeriets tal, skal vi ikke kommentere her. Men bruger man Undervisningsministeriets tal, er der en række udfordringer, der klart træder frem. I det følgende skal vi prøve at opregne de vigtigste udfordringer for Uddannelsescenter Herning på grundlag af disse tal. Overordnet ser frafaldsbilledet på status 6 i grundforløbet ud som følger: Status 6 Antal elever % af total Afbrud med omvalg (mo) 82 5,93 Afbrud uden omvalg (uo) 399 28,87 Afbrud total 481 34,80 Vi forholder os primært til den gruppe, der frafaldsmæssigt afbryder uden omvalg, idet et afbrud med omvalg jo i sidste ende må betragtes som positivt set fra elevens side. Eleven er kommet til en erkendelse, der bedre tilfredsstiller elevens ønsker. Efterfølgende beskrivelse af skolens udfordringer tager derfor udgangspunkt i de 28,87%, der er registrerede som reelt afbrudte.

Udfordringerne leder ikke automatisk til, at der laves et særligt indsatsområde, idet udfordringerne bliver vurderet konkret hver for sig. Udfordringer i grundforløbet: Udfordring 1. Frafaldet på eud sker typisk i starten af grundforløbet. På status 6 er der i alt 399, der afbryder uden omvalg. Heraf falder 70 fra allerede efter status 1 og efter status 2 er tallet på 147, hvorefter tempoet i frafaldet går ned. Der er en enkelt undtagelse herfor på Service se nedenfor under udfordring 4 Der ligger således her generelt en udfordring for skolen: Hvordan sikrer skolen generelt, at færre falder fra i starten af skoleforløbet? Udfordring 2 Frafaldet fordeler sig således, at det klart største antal frafaldne befinder sig i aldersgruppen under 18 år. Dette er naturligt nok, idet det også er den største elevgruppe. Bemærkelsesværdigt er det, at det især er drengene, der hurtigt falder fra uden at foretage et omvalg. Ved en nærmere intern undersøgelse heraf viser det sig, at en stor del af denne gruppe tilhører de tekniske uddannelser og falder fra, fordi de får en uddannelsesaftale i en virksomhed. Det sker i vid udstrækning inden for Bygge og anlæg. Det betragter vi imidlertid som et positivt problem. Umiddelbart har vi altså et frafaldsproblem i denne gruppe, men da problemet har den karakter, det har, vil vi ikke lave et specielt indsatsområde i forlængelse af denne udfordring. Udfordring 3. Forholdsvis flere kvinder end mænd falder fra på eud. På status 6 er der 205 kvinder ud af de i alt 399 frafaldne. Det svarer til, at godt 51% af de frafaldne er kvinder, mens kvindernes andel af elever på skolen kun er godt 43%. Dette fænomen hænger imidlertid tæt sammen med, at frafaldet af kvinder på Service er meget stort i perioden op til opgørelsen i status 6. Dette hænger igen sammen med, at mange kvinder her ikke kan komme videre i uddannelsesforløbet (122 er kvinder ud af 148 frafaldne i alt på Service ). Da serviceområdet i de nye uddannelser bliver begrænsningsområder vil dette problem i fremtiden automatisk blive mindre. Frafaldet af kvinder på Merkantil er i dag også uforholdsmæssig stort. Dette tal ventes ikke at falde, hvis der ikke her gøres en ekstra indsats, idet en del elever, der tidligere valgte Service nu må forventes at vælge Merkantil. Der ligger således her endnu en udfordring: Hvordan får skolen flere kvinder igennem grundforløbet?

Udfordring 4. Frafaldet på Service er meget stort. På status 6 kommer 148 ud af de sammenlagt 399 fra Service, og hovedparten af disse falder fra i perioden mellem status 3 og status 6, nemlig 92. Det er selvfølgelig uacceptabelt stort, men hænger sammen med det forhold, der er nævnt ovenfor under udfordring 3. Da serviceområdet fremover bliver et begrænsningsområde bliver dette fænomen automatisk mindre. Her og nu ligger der således ikke en speciel udfordring på dette område. Men skolen mener dog, at der alligevel på sigt skal gøres en indsats på området, idet det er en erfaring, at netop Service traditionelt er et opsamlingssted for piger, der ikke ved, hvad de vil rent beskæftigelsesmæssigt. Det ses blandt andet af, at mange falder fra tidligt i forløbet. Målet er derfor at få flere kvinder igennem de serviceuddannelser, de er kommet ind på. Udfordringen ligger i forlængelse af udfordring 3 og vil blive behandlet på samme vis. Udfordring 5. Der er et stort frafald på de merkantile uddannelser. På status 6 er i alt 66 ud af de 399 frafaldne fra Merkantil. Af disse 66 er kvinderne i klart overtal, nemlig i alt med 44 frafaldne. Der kan godt gives en række fornuftige forklaringer på, hvorfor dette frafald er så stort som tilfældet er, f.eks. går en del kvinder formentlig til HHX, men der er ingen tvivl om, at det merkantile område stiller en række udfordringer for skolen. Det må nemlig forudses, at når Service bliver et begrænsningsområde, er der en risiko for, at en lang række piger, der måske ville have valgt Service nu vil søge over i netop det merkantile område og dermed forøge de problemer der er her. Der er således følgende udfordring for skolen: Hvordan sikrer skolen, at flere elever, her især kvinder, gennemfører grundforløbet? Udfordring 6. Set i forhold til status 6 er der også numerisk set et betragtelig frafald på Teknologi og kommunikation samt Bygge og anlæg. Her er der på begge områder 47 frafaldne, altså i alt 94, ud af det samlede antal på 399. Med indførelsen af de nye bekendtgørelser pr. august vil problemet med frafald på Teknologi og kommunikation automatisk blive mindre, da medieområdet gøres til et begrænsningsområde. Det samme gælder ikke for Bygge og anlæg, men her har skolen den særlige oplevelse, at ret mange fra Bygge og anlæg får uddannelsesplads i grundforløbets første måneder. Generelt vil skolen naturligvis gerne, at eleverne fortsætter en påbegyndt uddannelse. Omvendt opfatter vi det som et positivt problem, at elever falder fra og får en uddannelsesplads, hvorfor vi ikke vil gøre dette frafald til et særligt indsatsområde.

Udfordring 7. I status 6 viser det sig generelt, at en uforholdsmæssig stor del af mænd i alderen 20-24 år er stærkt overrepræsenteret blandt frafaldne mænd (34% i denne gruppe imod totalt 24%.). Hvad årsagerne hertil er, står ikke klart. Der ligger således her en udfordring, men da vi ikke kender årsagerne til dette fænomen, vil vi i det kommende halve år forsøge at finde ud af, hvad der kan ligge til grund herfor. Udfordringen gøres således ikke nu til et konkret indsatsområde, men bliver undersøgt nærmere. Udfordringer i hovedforløbet Udfordring 8. I hovedforløbene er en række områder overrepræsenterede, f.eks. smed, cykel- og motorcykel, elektriker, handelsuddannelser med specialer og detailhandel med specialer. Der ligger selvfølgelig her en udfordring, men da frafaldet typisk sker i praktikperioder og ikke i forbindelse med skoleperioder, er udfordringen vanskelig at påvirke fra skolens side. Det er dog et ønske, at der skal ske en indsats på området, da skolen naturligvis har som mål, at få så mange som muligt igennem til en færdig uddannelse. Konklusion: Ud fra tallene kan der findes yderligere udfordringer, men ovenstående vurderes umiddelbart som de vigtigste. Flere af disse udfordringer kan skolen enten ikke påvirke (hovedforløb) eller også vil de i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne mere eller mindre pr. automatik løse sig selv ( begrænsningsområder ) Tilbage er en række udfordringer, som Uddannelsescenter Herning vil gøre en ekstra indsats for at få gjort noget ved, således at antallet af frafaldne efter status 6 vil gå ned (indsatsområde). Der vil her være tale om: 1. Færre elever skal falde fra ved starten af uddannelsen 2. En større andel af kvinder skal gennemføre de første 6 måneder af deres uddannelse 3. Antallet af frafaldne på de merkantile uddannelser skal nedbringes 4. Antallet af frafaldne i praktikperioden skal søges nedbragt Når der oven for tales om at skulle gennemføre de første 6 måneder, hænger dette sammen med, at det er ret sandsynligt, at en elev, der har klaret sig igennem denne periode, også vil klare den resterende del af grundforløbet.

1.4 Gennemførelses- og frafaldsstrategi Uddannelsescenter Herning har i adskillige år arbejdet aktivt med nedbringelse af frafaldet og sikre, at frafaldne elever i så vidt et omfang som overhovedet muligt bliver tilmeldt andre uddannelser. For kalenderåret er der ud fra en selvevaluering på erhvervsuddannelserne opstillet en generel handlingsplan for, hvordan skolen i denne periode vil arbejde med at få frafaldet bragt ned. Denne generelle handlingsplan indeholder en række resultatmål/udfordringer og en række succeskriterier (indsatser) i denne forbindelse. Denne generelle handlingsplan for kan ses i efterfølgende tabel: Mål Indsats Ansvar Tid * Skolens frafalds- og fraværsstatistik anvendes systematisk som afsæt for initiativer til øget gennemførelse Der gennemføres bench learning aktiviteter CEU skolerne imellem Der opstilles måltal for frafald på skoleniveau Alle arbejder med CEU frafaldstal Der opsættes mål for gennemførelse på de forskellige uddannelsestrin og retninger Der gennemføres systematisk samtaler med elever med højt fravær Der udarbejdes systematisk handlingsplaner for elever med højt fravær Q-afdeling, vejledere og kontaktlærere 1. april Skolens samarbejde med UU centre styrkes ligesom folkeskoleforløb (præs, intro, og brobygning) kvalificeres og videreudvikles Samarbejdet med UU centrene udbygges og styrkes fortsat ud fra nedskrevne handleplaner Foråret 2006 og foråret 2007 kom/kommer samtlige 8. Klasses elever på 2 dages introduktionskurser disse to år fungerer som forsøg i forhold til lovgivningen Alle kommende brobygnings-, præsentationsog introduktionsforløb for henholdsvis for 8., 9. og 10. klasser i henhold til den kommende lovgivning er planlagt og beskrevet i samarbejde med UU Bedre indslusningsvejledning via forøgede info.-aftener og Åbent Hus arrangementer er indledt vinteren 07.-08. i samarbejde med UU Forøget fokus på gennemførselsvejledningen i form af UU mentorordning i grundforløbet i tæt samarbejde med CEU vejledere Vejledere 1. april Skolen vil kompetenceafklare samtlige EUD og EGU elever ved opstart af skoleforløbet Alle elever Realkompetenceafklares indenfor de første 2 uger af grundforløbet Ramme og model for screening af elevernes personlige og sociale kompetencer er beskrevet (PAS) PAS anvendes på alle indgange. De faglige kompetencer vurderes gennem en praktisk øvelse/prøve Derudover testes elevernes dansk-kundskaber og hvor det er relevant også matematik- Uddannelsesleder 15. sept.

kundskaber. Dansk-kundskaber testes gennem en særlig prøve i dansk og en FVU afprøvning sammen med VUC Skolen vil styrke elevernes gennemførelsesvejledning Alle elever tildeles ved tilmelding en kontaktlærer alle elever gennemfører en indslusningssamtale som et led i Realkompetenceafklaringen Alle elever får udarbejdet en personlig uddannelsesplan, der løbende justeres under uddannelsen Systematisk meddelelse til de respektive UU centre, når en elev er frafaldstruet eller frafaldet. Personlig mødekontakt UU vejleder og CEUvejleder vedrørende frafaldstruede elever er under kraftig udbygning Vejledere 1. okt. Skolen vil udbyde differentierede undervisningsforløb, der i en højere grad tilgodeser elevernes forudsætninger, interesser og ønsker Der udbydes studierettet - og erhvervsrettet påbygning Der formeres elevgrupper med særlige behov, hvor der er fokus på individuel vejledning og afprøvning af flere forskellige fagområder i kombination med virksomhedsforlagt undervisning. Praktikaftaler med forskellige virksomheder for afprøvning af forskellige fagområder og styrkelse af den enkelte elevs sociale kompetencer. Gennemførelse af undervisningsaktiviteter med særligt fokus på praksisnær læring i starten og teori senere i forløbet. Skolen arbejder systematisk med læringsstilsmodeller Forstander THP og forstander BC 31. dec Skolen vil udbygge undervisningstilbuddene for elever med særlige behov For hver indgang beskrives grundforløbspakker: o Obligatorisk grundforløb: uddannelsesspecifik o Opkvalificering: indgangsspecifik o Udvidet vejledning: indgangsspecifik og i et samarbejde med UU, produktionsskoler, VUC og SOSU o Studiekompetence: indgangsspecifik men i en tværgående struktur Fortander THP og forstander BC 1. juni Skolen vil styrke den generelle vejledningsindsats overfor eleverne Vejledningen styrkes ved at sammentænke gennemførelsesvejledning med LOP og med fuldtidsvejledere. Derudover ansættes 1 socialrådgiver og 1 socialpædagog til opgaven. Vejledere 1. dec. Skolen igangsætter et samarbejde med lokale sociale institutioner og SoSuskole: Støt unge i uddannelse Etablere et samarbejde på tværs af de nævnte institutioner med henblik på udvikling og afprøvning af differentierede tilbud til elever med psykosociale vanskeligheder Projektet skal styrke skolernes forudsætning for Vejledningschef KIS 1. dec

at kunne rumme og støtte den mangfoldighed af elever, skolerne er her for Projektet skal skabe klarhed over, hvordan støttetilbud som kontaktlærere, vejledere, mentorer og socialpsykologisk rådgivning kan bringes i spil og støtte hinanden Projektet skal afdække hvordan samarbejde på tværs af undervisnings- og socialsektor kan støtte hinanden og skabe synergieffekt Skolen vil styrke skole - virksomhedssamarbejdet Styrkelse af praktikpladsformidlingen på grundforløbene Udvikle/beskrive praktiktrænerkurser for virksomhedernes elevansvarlige Der foretages systematisk opfølgning på ophævede uddannelsesaftaler Der tages kontakt til LOP elever kort efter afsluttet grundforløb Anvendelse af forskellige aftaleformer - herunder ny mesterlære udbygges i forhold til den enkelte elev Praktikvirksomheder inviteres til afslutninger, info-aftner, åbent hus, m.m. på skolen Forstander THP og forstander BC samt Lære- og Praktikplads afdelingen 1. okt. * Det anførte tidspunkt betragtes som dead-line for, hvornår alle punkter skal være sat i værk. 2.1 Udgangspunktet, resultatet skoleåret 2006/07 og måltal for skoleåret 2007/08 Frafaldsprocent 6 mdr. efter start 2006/07 (resultat) 2007/08 - måltal /09 - måltal Grundforløb under ét 34,8% 31,00% (26%) 27,00% (22%) Hovedforløb under ét 6,77% 6,75% 6,50% Faglært landmand Måltallene dækker over både afbrud med omvalg og afbrud uden omvalg. Hvis vi fjerner den første kategori, således at der udelukkende ses på afbrud uden omvalg vil tallene i grundforløbet ligge ca. 5%-points lavere. Altså et måltal her i grundforløbet for 2007/08 på ca. 26% og for /2009 på ca. 22%, således som det ses af tabellens tal i parentes. 2.2 Evt. skolens kommentar til opgørelsen i tabel 2.1 Det relativt store frafald i 2006/07 er blandt andet udtryk for, at en del elever ikke har kunnet fuldføre deres uddannelse, fordi der et stykke inde i grundforløbet har været sat begrænsninger på, hvor mange der kunne gå videre. Det skønnes alene på de uddannelser, der er tale om her på skolen, at udgøre ca. 150 ud af det totale antal afbrud efter status 6. For 2007/08 er der opsat et måltal på ca. 31%. Dette tal hænger sammen med, at der også i dette skoleår er uddannelser, hvor der et stykke inde i grundforløbet er begrænsninger på, hvor mange der

kan gå videre. Det vil også i dette skoleår svare til ca. 150 personer, der rammes af disse begrænsninger. Når vi alligevel forventer et vist fald i frafaldet skyldes det, at der i skoleåret 2007/08 er opstillet en forbedret og udvidet handlingsplan for at få flere til at gennemføre, herunder allerede inden eleverne starter på skolen en tydeligere afklaring af elevernes forventninger og ønsker til uddannelsen. Dette skulle også bevirke, at færre elever laver et afbrud med omvalg. Det skal dog præciseres, at skolen ikke anser en elevs omvalg af uddannelse som et specifikt problem rent frafaldsmæssigt, men at det snarere må opfattes som udtryk for, at eleven er nået til en højere erkendelse af egne ønsker og behov på tilsvarende vis som studerende på landets universiteter og højere læreanstalter også af og til skifter fag. Derfor er skolens indsats over for frafaldet også primært rettet mod elever, der foretager et afbrud uden omvalg. Måltallene for /09 er opsat ud fra en forventning om, at den nye bekendtgørelse ved at flytte begrænsninger i optaget væk fra et stykke inde i uddannelsen og frem til uddannelsens start pr. automatik vil få frafaldet til at falde ret drastisk. Hertil skulle en række særlige indsatser over for særlige elevgrupper også gerne sætte sig positive spor. Frafaldene i hovedforløbene sker næsten udelukkende i praktikdelen, hvilket bevirker at det vil være nærmest umuligt for skolen at påvirke disse frafaldstal. Skolen har dog planer om gennem et informationsblad til de virksomheder, der beskæftiger eleverne at øge virksomhedernes opmærksomhed på frafaldsproblematikken. 3. Særlige indsatsområder Indsatsområde 1. a) Elevgruppen: Færre elever skal falde fra ved starten af uddannelsen. Frafaldet er særlig stort i de to første måneder efter start. b) Initiativer: Skolen vil for at minimere dette frafald gøre følgende: Gennemføre realkompetenceafklaringer. i. Dette sker på baggrund af indslusningssamtaler, hvor eleven i samråd med forældre og kontaktlærer/vejleder vælger den rette grundforløbspakke. ii. Der gennemføres på alle indgange et 14-dages introforløb, hvor der også køres dansk- og matematiktests. iii. Under introforløbet PAS-screenes alle elever på respektive indgange. PAStesten afdækker potentialer, kompetencer og personlig udvikling. iv. PAS test-resultatet bruges som en brik i det billede kontaktlæreren danner sig af den enkelte og dermed som et redskab til at forebygge frafald. v. På visse indgange køres på forsøgsbasis en særlig indsats vedr. afdækning af læringsstile og en indsats vedr. lærernes konstruktive brug af denne viden. ( Konsulentfirma inddraget )

Indsatsområde 2.. a) Elevgruppen: En større andel af kvinder skal gennemføre de første 6 måneder af deres uddannelse. I alt er 34% af kvinderne faldet fra inden der er gået 6 måneder. Det gennemsnitlige frafald for samtlige elever er godt 28%. På grund af ændringerne i uddannelsesbekendtgørelserne for specielt Service vil dette tal pr. automatik gå ned, men der skal stadig ydes en ekstra indsats for at fastholde kvinderne i deres valg. Målet må være, at kvinderne ikke afbryder i større omfang end mændene. b) Initiativer: øget fokusering på kontaktlærerens rolle fokus på skolehjemselevers behov for støtte fastholdelsesprocedure med særlige vilkår for socialt ansatte Indsatsområde 3. a) Elevgruppen: Antallet af frafaldne elever på de merkantile uddannelser skal nedbringes. I alt 66 ud af total 262 er faldet fra uden omvalg inden for de første 6 måneder. b) Initiativer: øget fokus på kontaktlærerens rolle øget fokus på skole- og undervisningsmiljø, og herunder inddrage eksterne aktører Indsatsområde 4. a) Elevgruppen: Antallet af frafaldne på hovedforløbet bør bringes ned, selv om skolen ikke umiddelbart kan påvirke frafaldet i praktikdelen, hvor frafaldet er langt det største b) Initiativer Frafaldstallene opgøres uddannelse for uddannelse Med henblik på drøftelse og muligvise initiativer via medlemmerne skal dagsordenen for møder i det lokale uddannelsesudvalg som fast punkt have frafald. Der drøftes problematikker som: i. Elev virksomhedsforhold ii. frafaldsårsager iii. mulighed for tidligere indgriben, coaching og eventuel mægling

Effekt. Effekten af ovenstående skønnes at nedbringe det totale frafald altså både med og uden omvalg fra 34,8% til ca. 27% i /2009. Fratrækkes elever, der foretager et omvalg, forventes det at nedbringe frafaldt til ca. 22% jf. afsnit 2.1. i løbet af grundforløbet Effekten i hovedforløbet vil desværre nok være minimalt, idet hovedparten af frafaldet i hovedforløbet sker i praktiktiden, jf. ovenfor, men det er vigtigt, at så få som overhovedet muligt falder fra, når de først er inde i hovedforløbet Afsluttende bemærkninger. Uddannelsescenter Herning arbejder internt med en anden opbygning af frafaldsopgørelserne. Centralt i denne opbygning er, om frafaldet er med eller uden perspektiv. Det reelle frafald er her det frafald, der er uden perspektiv, altså et frafald, hvor eleven ikke går over i en anden uddannelse, ikke går over i en uddannelsesaftale og lignende. Frafald uden perspektiv er således elever, som reelt intet foretager sig eller som skolen intet ved om, men UU overtager dem for at bringe dem videre. Når man opgør frafaldet på denne måde, får vi et langt mindre frafald et frafald der må betegnes som reelt.