Økonomiske perspektiver ved et integrerende arbejdsmarked Af Hans Hummelgaard www.akf.dk
Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare Er det muligt at give et bud på totaløkonomien i et integrerende arbejdsmarked? Hvilke faktorer vil indgå i et sådan regnskab? Er der andre faktorer end de økonomiske, der skal med? Kan det betale sig såvel økonomisk som menneskelig at foretage de nødvendige øk. investeringer? Hvad jeg mener om arbejdsgruppens definition på et integrerende arbejdsmarked? Om jeg ser andre veje end de foreslåede? Anbefalinger til politikerne
Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare Er det muligt at give et bud på totaløkonomien i et integrerende arbejdsmarked? Hvilke faktorer vil indgå i et sådan regnskab?
De offentlig finanser Perfekt integration: samme erhvervsfrekvens og træk på de offentlig indkomstoverførsler som danskere. Forbedret integration: Indvandrernes Erhvervsfrekvens vil forbedres men vil fortsat ligge under danskeres Mænd vil efter 15 år have samme erhvervsfrekvens og træk på off. Indkomstoverførsler som sammenlignelige grupper af danskere Kvinder: forskellen til danskere indsnævres til 25% af forskellen i dag.
Årlige forbedringer af offentlige finanser Integrationsgrad Mia kr. (1999 priser) Perfekt integration + 23,4 Delvis integration + 18,2 PS: Udgifterne til at øge integrationen er ikke medregnet
Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare.. Er der andre faktorer end de økonomiske, der skal med?
Social arv
Forældrenes integration har betydning for Hvordan børnene klarer sig senere i livet Uddannelse herunder udbyttet af folkeskolen Om de bliver integreret på arbejdsmarkedet Socialkommissionen: Det vigtigste valg i livet er valg af forældre
Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare... Kan det betale sig såvel økonomisk som menneskelig at foretage de nødvendige øk. investeringer?
Det ved vi ikke
Samfundsøkonomiske gevinster af beskæftigelsesindsatsen (2005 kr) Private løntilskudsjob 279.000 Løn ved at komme i job - omkostningen ved indsatsen
Samfundsøkonomiske gevinster af beskæftigelsesindsatsen (2005 kr) Private løntilskudsjob Offentlige løntilskudsjob 279.000 87.000
Samfundsøkonomiske gevinster af beskæftigelsesindsatsen (2005 kr) Private løntilskudsjob Offentlige løntilskudsjob Uddannelse 279.000 87.000-85.000
Samfundsøkonomiske gevinster af beskæftigelsesindsatsen (2005 kr) Private løntilskudsjob Offentlige løntilskudsjob 279.000 87.000 Uddannelse -85.000 Andre -91.000
Samfundsøkonomiske gevinster af beskæftigelsesindsatsen (2005 kr) Private løntilskudsjob Offentlige løntilskudsjob 279.000 87.000 Uddannelse -85.000 Andre -91.000
Hvor mange deltagere? Private løntilskudsjob Offentlige løntilskudsjob 279.000 87.000 Uddannelse -85.000 Andre -91.000
Hvor mange deltagere? Private løntilskudsjob Offentlige løntilskudsjob Uddannelse Andre 279.000 87.000-85.000-91.000
Samlet: - 21.000 kr.
Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare.... Hvad jeg mener om arbejdsgruppens definition på et integrerende arbejdsmarked?
Arbejdsgruppens definition på et integrerende arbejdsmarked Der er nogle gode betragtninger om et integrerende arbejdsmarked. Definitionen er meget bred og generel formuleret. Mangler en konkretisering af, hvordan de enkelte mål kan opfyldes. Men det er rigtig svært/umulig pga manglende viden herom.
Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare..... Om jeg ser andre veje end de foreslåede?
Uddannelse er afgørende for integrationen
Status En meget stor gruppe indvandrere får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Op mod 60% falder fra en erhvervsfaglig uddannelse.
Læsescore i PISA, 2005 550 500 Læsetestscores 500 450 400 424 407 391 368 350 300 Pakis tan Tidl. Jugos lavien Tyrkiet Libanon Danm ark
Skolefærdigheder Ud fra PISA vurderes, at næsten halvdelen af indvandrerbørnene har så dårlige læsefærdigheder, at de vil have vanskeligt ved at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse!
Hvad gøres i folkeskolen eksempler på initiativer de seneste år? Obligatorisk sprogstimulering fra 3 års alderen for tosprogede med behov Styrket skolestart ved obligatorisk børnehaveklasse og egentlig undervisning i dansk Udviklet screeningsmateriale til vurdering af sproglige kompetencer og it-baserede test i dansk som andetsprog på 5. og 7. klassetrin. Dansk som andetsprog er styrket i folkeskolen Pædagog- og læreruddannelsen er ændret, så der fås viden om sprogstimulering og undervisning af tosprogede børn www.akf.dk
Hvad gøres i folkeskolen II? eksempler på initiativer de seneste år? Projekt om styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen Tosprogs-task force med henblik at styrke faglighed og integration Kampagnen: Brug for alle Rollemodelkorps Lektiehjælpsordninger med frivillige lektiehjælpere www.akf.dk
Det, der foregår i hjemmet er også vigtigt En højrøstet politisk diskussion ved middagsbordet eller en snak om film, bøger eller tv kan have store betydning for læsefærdighederne Indvandrerbørn, der næsten aldrig taler om kulturelle emner hjemme: 380 point i PISA læsetest Indvandrerbørn, der ofte taler med forældrene om disse emner: 35-50 point højere point.
PISA testscore, 2005 Korrigeret for forældrebaggrund
Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare...... Anbefalinger til politikerne
Anbefalinger Meget mere fokus på, om indvandrerbørn får gode skolekompetencer og opfølgning på, hvilke indsatser der virker bedst. Større udbytte af uddannelse i unge år end senere Mere viden om, hvilke beskæftigelsesindsatser, der virker bedst i forhold til pengene og en intensiv brug af disse Sikre, at indvandrernes medbragte uddannelse i højere grad bliver vurderet, så de i højere grad får en uddannelse svarende til kvalifikationerne. Få afdækket, i hvilket omfang der diskrimineres på arbejdsmarkedet?
Anbefalinger (2) Vi får brug for indvandrerne uanset den nuværende økonomiske krise: Voksende ældreforsørgerbyrde Hver 1/10 elev i folkeskolen har i dag en indvandrerbaggrund. Selvom der kun kommer få nye indvandrere til Danmark er integrationen af de nuværende indvandrere og deres børn meget vigtig for samfundsøkonomien.
Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare Er det muligt at give et bud på totaløkonomien i et integrerende arbejdsmarked? Hvilke faktorer vil indgå i et sådan regnskab? Er der andre faktorer end de økonomiske, der skal med? Kan det betale sig såvel økonomisk som menneskelig at foretage de nødvendige øk. investeringer? Hvad jeg mener om arbejdsgruppens definition på et integrerende arbejdsmarked? Om jeg ser andre veje end de foreslåede? Anbefalinger til politikerne
Tak for opmærksomheden! www.akf.dk