Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale



Relaterede dokumenter
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud

Dagtilbuddene de første og vigtigste arenaer for børns dannelse og læring

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Vuggestuen som læringsmiljø

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Skovbakkeskolen, Odder

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

NOV Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Tendenser i specialundervisningen

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Åben referat Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Rammer for pædagogisk arbejde og kvalitetssikring Signe Bohm, Områdechef for dagtilbud

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Evidens og kvalitetssikring i pædagogisk arbejde Ungdjurs, Grenå 11. maj Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave:

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Bilag om skolestart 1

Organisering af LP-modellen

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

De grundlæggende spørgsmål, når 0-6 årsområdet

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

De grundlæggende spørgsmål, når 0-6 årsområdet

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning

En minister og en forsker kom forbi.

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Program for læringsledelse

Det udvidede og differentierede forældresamarbejde

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Kortlægningsundersøgelse 2017

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune

Konkrete indsatsområder

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Sunde og glade børn lærer bedre

Indhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen

Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave:

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Tema om folkeskolen. Niels Egelund

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Rapport for Herlev kommune

Pointer fra forskning om kvalitet

Pædagogisk kvalitet i dagtilbud

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Forord til læreplaner 2012.

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Folkeskolens udfordringer Gå-hjem-møde i Emdrup 19. marts 2012 Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning,

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje eller klub

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Børnehaven Skolen Morsø kommune

IDRÆTSCERTIFICEREDE Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner

Kvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Praktikstedsbeskrivelse

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Horsensvej. FORÆLDRETILFREDSHED 2011 Sct. Anna (SDT) Enhedsrapport

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Undervisning. Verdens bedste investering

Didaktik i børnehaven

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Transkript:

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1

Forskellige former for førskolepædagogik Der kan identificeres to hovedtraditioner, en engelskfransk, hvor hovedvægten ligger på tidlig indlæring af akademiske færdigheder, og en nordisk, hvor der lægges mest vægt på at stimulere børnenes udvikling til at blive frie mennesker Begge traditioner har mange gode sider, når de iværksættes på en passende måde i forhold til børnenes udviklingstrin og de bør derfor kombineres, hvad der igen med fordel kan ske i forbindelse med læreplaner, hvor kreativitet, leg og læring udvikles i aktiviteter, som går på sociale kompetencer, sprogstimulering, tidlig bogstav- og taltræning, indføring i naturen og introduktion til den fælles kultur. OECD (2002): Education Policy Analysis. OECD, Paris 2 2

OECD s undersøgelser OECD (2001): Starting strong Early Childhood Education and Care. OECD, Paris: Førskoletilbud kan bidrage til bedre resultater i skolen OECD (2002): Education Policy Analysis. OECD, Paris: Førskoleområdet er utroligt vigtigt, ikke bare for børnenes sikre pasning, men også for at gøre dem parate til det videre uddannelsesforløb og for at sætte ind over for risikobørn og dermed også den sociale arv OECD (2004): Learning for Tomorrows World. OECD, Paris: Børnehaven bidrager, målt i 15-års alderen, med et læringsudbytte, der svarer til op til godt 1 års skolegang og det er størst i lande, der lægger relativt mest vægt på læring. 3 3

Udgifter i mia. (2005 priser) Årstal Netto Forældre Brutto 2001 27,1 6,9 34,0 2002 27,0 7,1 34,1 2003 26,9 7,1 33,9 2004 26,8 7,1 33,8 2005 26,8 7,2 34,0 4 4

Ændringer i dækningsgrad 2001 2005 en stigning på knap 10% 1991 2005 en stigning på 20% for de 0-5 årige 1991-2005 en stigning på 58% for de 6 9 årige (SFO og fritidshjem). 5 5

Dækningsgrader 2005 1-årige 83% 2-årige 87% 3-5-årige 95% 6-8-årige 85% 9-årige 75% 6 6

Enhedspris pr. barn 2005 Vuggestueplads 125.000 kr. Dagpleje 90.000 kr. Aldersintegreret inst. 75.000 kr Børnehave 65.000 kr. Fritidshjem 50.000 kr. SFO 45.000 kr. 7 7

Tiltag i Danmark de senere år 2003 Tosprogede skal have tilbud om sprogstimulering, hvis de har behov 2004 Udarbejdelse af pædagogiske læreplaner 2007 Alle 3-4 årige skal sprogscreenes i børnehaven - er personalet klædt tilstrækkeligt på til disse udfordringer? - er der faktisk brug for flere systematiske initiativer, der kan udvikle dagtilbuddene? 8 8

Hvad ved vi i dag om dagtilbuddene? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning blev etableret på DPU i 2006 - for i lighed med: Cochrane Collaboration fra 1993 og Campbell Collaboration fra 2001 - at kortlægge evidensbaseret viden om henholdsvis det pædagogiske område, det medicinske område og det sociale område. 9 9

DCU betjener sig af internationalt anerkendte metoder og har indtil august 2008 leveret to redegørelser Forskningskortlægning og forsker-vurdering af skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner for de 0-6 årige. Kun 52 undersøgelser ud af 532 kom gennem nåleøjet Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole. Et systematisk review utført for Kunnskapsdepartmentet, Oslo. Kun 70 ud af 6.153 undersøgelser kom gennem nåleøjet. 10 10

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner for de 0-6 årige Et flertal af studierne beskæftiger sig med kvaliteten af den pædagogiske virksomhed Over halvdelen af studierne drejer sig om de voksne i institutionerne, ikke børnene Kun få belyser, hvad der virker Flertallet anvender kun kvalitative metoder Hvor kvantitative metoder anvendes, er det overvejende deskriptivt Kun få undersøgelser beskæftiger sig med interventions- eller programevalueringer. 11 11

Forskningskortlægning og forskervurdering af personalekvalifikationer i pædagogiske institutioner Personalet skal besidde kompetencer til at indgå i en social relation til det enkelte barn Personalet skal i relation til hele barnegruppen have kompetencer til at lede læringsarbejdet, herunder kunne lære børnene socialt og læringsmæssigt samspil Personalet skal have en høj didaktisk viden i forhold til leg- og læringsaktiviteter, herunder til at kunne sætte relevante mål, at sikre gennemførelse og resultatvurdering. 12 12

Særligt at lægge mærke til Flertallet af studier er af etnografisk design Resultaterne stritter i alle retninger Der er ikke fundet nogen længdesnitsundersøgelser Brug af forklarende variable finder stort set ikke sted Der er fravær af viden om, hvordan danske daginstitutioner kan påvirke udsatte børn i en bedre retning Der er behov for viden om, hvad effekten af pædagogiske initiativer er Der er behov for viden om eksklusionsprocesser i forbindelse med handicap, etnicitet og mobning Udvikling af personalet i teams kan ændre holdninger til børn. 13 13

LP modellen En model til pædagogisk analyse og udvikling af strategier og tiltag Udgangspunkt er institutionens udfordringer og personalets egen pædagogiske praksis Understøtter fælleslæring og teamsamarbejde Personalet vælger selv strategier og initiativer og gennemfører i praksis Ingen færdige løsninger eller fælles metoder ingen vidunderkur, som alle skal anvende. 14 14

LP arbejdsplatform Fase 1: Formulering af udfordringer eller problemer og mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer ---------------------------------------------- Fase 2: Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Fase 3: Evaluering. 15 15

Nogle eksempler på ideer til fokusområder Institutionens kultur, klima og værdier Det pædagogiske arbejdes indhold og arbejdsmetoder, herunder læreplaner og evaluering Personalets refleksioner over egen pædagogiske praksis Omgangstoner mellem voksne og mellem børn, voksne og forældre Institutionen som lærende organisation Relationer mellem børn og personale Relationer mellem børn Relationer til forældre Børnenes og forældrenes syn på institutionen Børnenes adfærd Sociale kompetencer Kompetencer i forhold til læreplanerne Børnenes engagement som aktører i eget liv og læring Udsatte børn Brug af IT til leg, læring og kommunikation med forældrene Rollefordelinger og ansvarlighed i personalegruppen. 16 16

Spørgsmål til gruppearbejde Prioritér tre områder, der bør have særligt fokus Specificer hvilke elementer, der bør indgå i arbejdet med de tre områder Nævn de dokumentationsbehov, I kan identificere inden for de tre områder. 17 17