Lønstatistik 2014 for privatansatte DM ere. dm.dk

Lønstatistik 2014 for privatansatte DM ere dm.dk

Lønstatistik 2014 for privatansatte DM ere

INDHOLD 3 7 Tjek din ansættelseskontrakt 10 Hvad skal du have i løn? Startløn for nyuddannede Lønudvikling fra 2013 til 2014 Lønstatistik 2013 12 Tabel 1 Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår 13 Tabel 2 Lønudvikling fra september 2013 til september 2014 for magistre, der i begge år var privatansatte 14 Tabel 3 Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår 16 Tabel 4 Naturvidenskabelige fordelt på kandidatår 17 Tabel 5 Humanister, pædagog- og samfundsvidenskabelige fordelt på kandidatårgang 18 Tabel 6 Alle privatansatte magistre fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning 19 Tabel 7 Ph.d. Tabel 8 Jobskifte 20 Tabel 9 Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn 20 Tabel 10 Arbejdstid og vilkår 22 Tabel 11 Brancher 24 Diagram 1 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 26 Tabel 12 Ansættelsesvilkår 28 Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 30 Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Bruttomånedsløn Fraktiler Gennemsnit Lønstigningsprocent Total-tal Humanister Naturvidenskabelige

4 TITEL PÅ AFSNIT Privatansatte magistres løn er samlet steget med 3,25 procent fra 2013 til 2014

LØNSTATISTIK 2014 5 Kære privatansatte medlem af DM Lønstatistikken giver dig solide og gode argumenter til din lønforhandling. Fx kan du se, at gennemsnitslønnen i september 2014 for en cand.scient., som blev færdig med uddannelsen i 2003, ligger på 50.527 kr. inklusive pension. Har du brug for vejledning om lønforhandling, eller har du spørgsmål om dine løn- og ansættelsesforhold, så ring til os på telefon 38 15 66 00. Hvis du har spørgsmål til statistikken, kan du henvende dig til analysekonsulent Mette Gad i DM s sekretariat på e-mail mlg@dm.dk eller forhandlingskonsulent Marcel Worm-Marquardtsen på e-mail maw@dm.dk. November 2014

INTERAKTIV LØNBEREGNER PÅ DM.DK/PRIVATLOENSTATISTIK Her kan du afprøve DM s interaktive lønberegner og lave beregninger i forhold til uddannelse, kandidatårgang, jobfunktion, branche mm. Det er dog vigtigt at bemærke, at den interaktive lønberegner alene ser på akademisk arbejde. Du kan fx indtaste din egen nuværende løn og sammenligne den med andres løn. Den interaktive lønberegner er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr.-nummer samt dit medlemsnummer eller din selvvalgte adgangskode.

TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT 7 Tjek din ansættelseskontrakt Din ansættelseskontrakt bestemmer dine vilkår, og der kan være store forskelle på fx barsel, overarbejde og ferie. Her får du en tjekliste, der viser, hvad din kontrakt som minimum bør indeholde. Listen kan også give dig idéer til, hvordan du kan forhandle dig til en bedre kontrakt. Ansættelsessted Dit hovedarbejdssted skal stå i kontrakten. Titel og stillingsbeskrivelse Det er en fordel, hvis din titel angiver, at der er tale om arbejde på et vist kvalifikationsniveau. På den måde kan du dokumentere, at du har arbejdet på akademisk niveau, hvis du fx søger nyt arbejde. Hvis det ikke kan fremgå af din titel, bør det fremgå af din stillingsbeskrivelse. Overenskomst eller individuel kontrakt Hvis der står i din kontrakt, at du er omfattet af en overenskomst, som enten AC-organisationerne eller DM har indgået, så er mange af dine arbejdsvilkår fastsat her. Du har krav på at få en kopi eller et link af overenskomsten fra arbejdsgiveren. Alle overenskomster, som DM har indgået, kan du finde på dm.dk Løn Der bør stå, hvornår din løn genforhandles. Det typiske interval er en gang om året. Ofte formulerer arbejdsgiveren: Lønnen reguleres den. Men formuleringen sikrer ikke ret til en forhandling. Pension Pension er en væsentlig del af lønnen, hvis du har arbejdsgiverbetalt pension. Når du skal vurdere det samlede lønniveau, bør du lægge din arbejdsgivers pensionsbidrag sammen med lønnen (fx svarer en løn på 35.000 kr. + 10 procent pension betalt af arbejdsgiveren til 38.500 kr. i alt). Pensionsprocenterne kan være meget forskellige, og der er ingen rettesnor for procenternes størrelse. Offentlige arbejdsgivere betaler cirka 17 procent oven i nettolønnen.

8 TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT Arbejdstid Den typiske arbejdstid er 37 timer. Hvis frokostpausen ikke er en del af arbejdstiden, er den samlede arbejdstid på 39,5 timer. Hvis din frokostpause er inkluderet i arbejdstiden, skal det stå i din kontrakt. Fx Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Overarbejde Reglerne for overarbejde kan være svære at gennemskue, fordi der ikke er noget krav om, at det skal stå i din kontrakt. Det vil derfor være vanskeligt at sikre sig afspadsering eller overarbejdsbetaling, og din arbejdsgiver har en udstrakt ret til at pålægge dig overarbejde. Derfor er det en stor fordel, hvis der står i din kontrakt, at du har ret til afspadsering. Herunder også en frist for, hvornår afspadseringen skal være gennemført, og hvis fristen ikke kan overholdes, om du vil have krav på betaling. Løn under barselsorlov Bestemmelser om selve orloven er fastsat i loven, og du har derfor automatisk ret til orlov, uden der behøver stå noget om det i din kontrakt. Der behøver heller ikke stå noget om ret til løn under orloven, men her skal du være særlig opmærksom, fordi dine rettigheder er meget ugunstige, hvis der ikke står noget i din kontrakt. BRUG DM S RÅDGIVNING Mange mailer også deres ansættelseskontrakt til gennemsyn i DM, eller ringer om den. Normalt kan du få kommentarer samme dag. Ring til DM på telefon 38 15 66 00. Ifølge funktionærloven er det nemlig alene kvinder, der har ret til løn. Og det er kun halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ingen ret til løn. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at få tilføjet bedre vilkår til din kontrakt. Forslag 1: Fx Den ansatte har ret til fuld løn under barsel svarende til den enhver tid gældende aftale mellem staten og organisationerne. Det giver kvinder ret til fuld løn i 6 uger før og op til 26 uger efter fødslen og mænd ret til fuld løn i 2 uger i forbindelse med fødslen og i 12 uger på et senere tidspunkt. Forslag 2: En anden knap så værdifuld formulering kan fx være Den ansatte har ret til fuld løn under barsel i de uger arbejdsgiveren kan modtage refusion fra den centrale barselsfond. Det giver kvinder ret til fuld løn i 4 uger før og op til 23 uger efter fødslen og mænd ret til 2 uger efter og op til yderligere 18 uger, hvis kvinden ikke bruger dem. Forslag 3: En tredje formulering, som er lidt bedre end loven, er fx Den ansatte har ret til en løn, der svarer til refusionsbeløbet fra barselsfonden under barsel i de uger, arbejdsgiveren kan modtage refusion fra fonden. Hvis du opgør forskellen mellem funktionærlovens bestemmelse og forslag 1, så svarer forbedringen for kvinder til cirka 40 procent af en årsløn pr. fødsel, hvis hun bruger sin fraværsret fuldt ud. Og for mænd svarer det til 20 procent.

TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT 9 Ret til fri ved barns sygdom Loven sikrer ikke nogen ret til fravær med løn i forbindelse med barns sygdom. Det skal derfor stå i din kontrakt, hvis du har ret til frihed med løn, når dit barn er sygt. Der kan fx stå, at den ansatte har ret til fravær på barns første sygedag. En bedre formulering vil være, at du har til fravær i en dag i forbindelse med barns sygdom, for så behøver dagen ikke være barnets første sygedag. På offentlige arbejdspladser har ansatte ret til fravær både første og anden sygedag. Omsorgsdage På offentlige arbejdspladser har ansatte krav på to omsorgsdage pr. barn under 8 år pr. år. Du kan forsøge at bruge det som argument, når du skal forhandle din kontrakt på plads. Ferie Ifølge ferieloven har du krav på fem ugers ferie. Langt de fleste har en uge mere (nogle steder kaldet fem feriefridage eller fem særlige feriedage). Derfor skal du tjekke, om der står noget om ferie udover de fem uger. Gør der ikke det, kan du foreslå, at det kommer ind i kontrakten. I den forbindelse er det bedst, hvis der også står, at du får sådanne feriefridage udbetalt, hvis ikke du har holdt dem, når du fratræder. Ellers kan du ikke være sikker på at få dem ved fratrædelsen. Andre aftaler Hvis din kontrakt henviser til en overenskomst, du er omfattet af, så har du krav på at få en kopi af den eller et link til den. I overenskomsten står dine helt afgørende rettigheder. Du kan få hjælp i DM s sekretariat, da overenskomster kan være vanskelige at fortolke. Hvis din kontrakt henviser til, at du er omfattet af den til enhver tid gældende personalepolitik, skal du også her have en kopi eller et link til den. Vær opmærksom på, at hvis vigtige bestemmelser (fx ret til frihed med løn ved barns sygdom) kun står i personalepolitikken, kan det ændres løbende fra arbejdsgiverens side uden forhandling. Derfor bør vigtige rettigheder som fx frihed ved barns sygdom stå i din kontrakt eller overenskomst. Flere råd på dm.dk På dm.dk kan du få flere gode råd før en ansættelse og eksempler på ansættelseskontrakter. Her kan du også finde alle lønstatistikkerne. Efteruddannelse Det er en god idé at få med i kontrakten, at du har krav på et vist antal dages efteruddannelse, fx en eller to uger om året. Men det kan være svært at argumentere for. Dog kan mindre forpligtende formuleringer også have værdi, fx Den ansatte har ret til efteruddannelse og pligt til at deltage i en sådan.

10 HVAD SKAL DU HAVE I LØN? Hvad skal du have i løn? Lønforholdene på private arbejdspladser er meget forskellige. De varierer fra naturvidenskabelige medarbejdere i store medicinalvirksomheder, som får 15 procent mere end det typiske privatansatte medlem af DM, til et medlem af DM ansat på et forlag, som får 10 procent mindre end det typiske privatansatte medlem af DM. GODE RÅD Du bør undersøge din løn i forhold til: Uddannelse og anciennitet nyuddannede kan tage udgangspunkt i den vejledende startløn Arbejdsindhold Virksomheden Branche Eventuel overenskomst eller lønaftale Andre ansættelsesvilkår (arbejdstid, barsel, fridage med videre) Din nuværende løn Geografisk placering Tallene kan enkeltvis eller i kombination give dig et bud på et gennemsnitligt beløb for den løn, du skal sammenligne din nuværende løn med eller den løn, som du skal forhandle dig frem til. Hos DM får du også: Oplysning om DM s medlemmers lønniveau i større virksomheder Oplysninger fra andre organisationers statistik, fx fra djøf (Dansk Jurist- og Økonomforbund) og IDA (Ingeniørforeningen Danmark) Et fornuftigt bud på størrelsen af din løn. Prøv også DM s interaktive lønstatistik på dm.dk/privatloenstatistik Startløn for nyuddannede Tabellerne i lønstatistikken giver dig gode muligheder for at sammenligne din løn med øvrige privatansatte medlemmer i DM ud fra forskellige parametre fx: Din kandidatårgang (Tabel 1) Din arbejdsfunktion (Tabel 3) Din uddannelse (Tabel 4 og 5 og 7) Din anciennitet (Tabel 6) Din branche (Tabel 11) Det er vigtigt at bemærke, at lønstatistikken er et udtryk for akademisk arbejde. Desuden kan du sammenligne dine arbejdsvilkår med medlemmer i DM ud fra fx: Arbejdstid og arbejdsfunktion (tabel 9 og 10) Barsel, ferie, klausuler, overenskomst og ledelse (tabel 12 og 13) Det kan være svært som nyuddannet at fastsætte sin egen salgsværdi. Derfor har DM udarbejdet en vejledende startløn for nyuddannede. Den vejledende startløn er politisk fastsat og er DM s anbefaling til, hvad nyuddannede bør have i løn. Startlønnen fastsættes blandt andet ud fra den løn, som medlemmer af DM i deres første job rent faktisk fik i september 2013. Derefter fremskrives lønnen med en forventet lønstigning. Den vejledende startløn dækker alle nyuddannede inden for DM s organisationsområde, og den gælder derfor for både humanistisk, samfundsvidenskabeligt og naturvidenskabeligt uddannede. Andre AC-organisationer har også udarbejdet vejledende startlønninger for deres nyuddannede medlemmer.

LØNUDVIKLING FRA 2013 TIL 2014 11 DM MENER OM STARTLØN DM s vejledende startløn for medlemmer i akademiske arbejde fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 er opdelt på humanister og scient.er. For humanister er den vejledende startløn 35.000 kr. om måneden inklusive pension. For scient.er er den vejledende startløn 37.500 kr. om måneden inklusive pension. Lønudvikling fra 2013 til 2014 Lønstatistikken er et øjebliksbillede med en gennemsnitlig lønstørrelse for september måned 2014. Lønnen udvikler sig hele tiden, og det kan derfor være relevant, at du tager højde for lønudviklingen. Du kan bruge tallene i tabel 2. De viser lønudviklingen for medlemmer af DM, der har været privatansatte i både 2013 og 2014. Den samlede lønstigning for denne gruppe er på 3,25 procent. Du kan også bruge tallet for den generelle lønudvikling for alle privatansatte. Dette tal offentliggør Danmarks Statistik fire gange om året. I den private sektor steg lønnen 1,3 procent fra andet kvartal 2013 til andet kvartal 2014. Det nyeste tal finder du på Danmark Statistiks hjemmeside www.dst.dk. Hvis du vil sikre dig, at du ikke får en reallønsnedgang, skal din årlige lønstigning altid være på mindst forbrugerprisindekset. Det er beregnet af Danmarks Statistik som et mål for inflationen. Forbrugerpriserne er steget med 0,5 procent fra september 2013 til september 2014. DM mener Som ny på det private arbejdsmarked har du ikke haft del i lønstigningen. Men som et minimumsmål for lønudviklingen frem til din ansættelse kan du bruge den generelle lønstigning for den private sektor på 1,3 procent. Hvis du skifter job eller forventer at stige i løn på grund af større erfaring i jobbet, vil lønstigningsprocenterne i lønstatistikkens tabel 2 være et godt bud på en fornuftig lønstigning. Fx er gennemsnitslønnen for en nyuddannet kommunikationsmedarbejder på 32.089 kr. i september 2014. Hvis du derfor får dit første job i marts 2015, vil det være en god idé at medregne den generelle lønstigning på 1,3 procent. Da der er gået et halvt år, siden tallene DM s lønstatistik blev målt, vil den forventede lønstigning være på halvdelen af et års stigning, nemlig 0,65 procent. Den forventede løn i marts 2015 vil således være på 32.298 kr. Husk, at der kan gå lang tid, inden du får din første lønforhandling på jobbet. Din startløn skal derfor kunne holde indtil næste lønforhandling. Brug også Danmarks Statistiks hjemmeside og tjek de nyeste tal eller kontakt DM s sekretariat for råd og vejledning.

12 LØNTABELLER Privatansatte magistre fordelt på kandidatår Tabel 1. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 90 % fraktil -1990 421 59.617 51.254 58.914 66.488 76.471 1991-1993 137 56.933 47.585 54.655 64.361 74.771 1994-1995 101 55.997 49.205 55.289 61.509 69.544 1996 61 55.150 46.407 53.426 59.099 67.785 1997 55 55.480 45.149 56.574 61.725 74.350 1998 75 51.401 42.829 51.397 59.049 65.268 1999 72 49.931 45.565 49.605 53.665 57.933 2000 81 50.540 42.535 49.799 58.493 65.765 2001 102 48.746 40.515 47.585 57.095 61.220 2002 109 48.247 41.895 46.424 53.805 60.991 2003 99 47.445 42.030 46.323 51.625 60.834 2004 103 46.399 40.199 45.630 52.327 58.431 2005 134 41.796 36.347 40.822 46.252 53.100 2006 123 44.045 36.475 42.727 50.514 58.695 2007 118 42.840 38.118 42.535 47.565 53.722 2008 122 40.452 34.999 39.300 45.565 50.194 2009 117 37.363 33.445 37.990 41.525 45.565 2010 102 37.316 32.940 37.485 40.475 46.070 2011 115 36.143 31.425 34.906 39.707 46.575 2012 93 34.387 28.943 33.445 38.445 42.535 2013 88 31.427 28.395 30.415 34.236 37.556 2014 33 33.024 29.415 31.425 36.491 - Uoplyst 2 I alt 2.463 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2014 for privatansatte magistre fordelt på kandidatårgang samt antallet i hver årgang. Årgangene fra 1995 og tidligere er inddelt i passende størrelser. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-fraktilerne vist. Kandidaterne fra 2002 tjente fx i gennemsnit 48.247 kr. om måneden inklusive pension. 75 procentfraktilen viser, at 25 procent af denne årgang tjente 53.805 kr. eller mere i september 2014.

LØNTABELLER 13 Lønudvikling fra 2013-2014 Tabel 2. Lønudvikling fra september 2013 til september 2014 for medlemmer i DM, der i begge år var privatansatte løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Stigning i procent -1995 479 1,56 1996 44 1,53 1997 35 1,64 1998 40 1,58 1999 46 2,63 2000 55 3,21 2001 73 3,43 2002 70 4,16 2003 63 4,07 2004 64 4,20 2005 83 3,66 2006 76 4,02 2007 65 4,26 2008 67 4,73 2009 68 5,08 2010 48 6,14 2011 57 6,39 2012 35 6,33 2013 17 5,22 I alt 1.485 3,25 Tabellen viser lønudviklingen i procent beregnet ud fra de privatansatte magistre, der indgik i statistikken i både 2013 og 2014 fordelt efter kandidatårgang. Tabellen viser bruttostigningen inklusive anciennitet og eventuelt jobskifte. Du kan få inspiration til brug af tabellen i afsnittet om lønudvikling på side 11. Beregningsmetoden finder du på side 30.

14 LØNTABELLER Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår Tabel 3. Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag It Naturvidenskab Kommunikation/ journalistik Kandidatår Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn -1990 132 59.530 84 66.159 20 48.747 1991-1993 43 60.160 31 61.486 11 50.394 1994-1995 22 56.353 33 62.394 14 48.378 1996 11 69.555 13 54.200 11 48.566 1997 10 59.560 22 61.183 3 1998 15 54.699 13 58.812 7 44.475 1999 10 54.179 18 52.505 9 47.076 2000 10 56.491 20 58.712 14 43.133 2001 11 59.073 22 53.442 19 45.048 2002 15 54.668 24 53.650 17 44.539 2003 17 51.734 19 52.027 18 48.228 2004 12 49.912 16 50.341 18 47.770 2005 18 46.213 22 47.744 18 38.339 2006 15 46.475 18 51.251 27 42.210 2007 11 49.935 25 44.063 22 41.617 2008 16 41.578 19 46.516 14 36.897 2009 15 41.042 11 40.325 19 37.062 2010 13 37.826 8 41.636 17 35.658 2011 16 43.741 6 39.807 27 33.777 2012 20 38.912 6 39.861 17 33.008 2013 4-7 35.051 23 30.538 2014 1-2 - 8 32.089 I alt 437 439 353 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn og antal privatansatte magistre i september 2014 fordelt på arbejdsfunktion og kandidatårgang. Fx tjente kandidater uddannet i 2002, som arbejdede med it i september 2014 54.668 kr. om måneden inklusive pension, mens kandidater fra samme år som arbejdede med kommunikation i gennemsnit tjente 44.539 kr. i samme måned.

LØNTABELLER 15 Sagsbehandling/ administration Personale/ uddannelse Salg/marketing/ reklame Konsulent/ rådgivning Andet Antal Antal Antal Antal Antal Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn 59 59.369 10 56.925 14 62.965 74 57.454 26 53.072 15 47.093 2-4 66.830 17 58.523 12 45.485 11 56.185 2-0 - 11 51.292 7 50.951 3-1 - 6 50.825 9 59.214 7 46.095 3-3 - 2-8 52.895 3 39.543 9 47.801 0-5 48.055 14 53.504 10 44.229 3-2 - 4-16 47.736 10 47.365 6 51.479 4-5 40.925 14 45.947 7 46.986 5 44.391 4-5 35.181 19 49.613 16 42.980 14 43.194 5 49.624 6 46.684 18 45.740 9 42.207 10 40.908 4-5 42.959 15 45.778 9 42.676 10 41.692 4-5 54.009 19 44.668 17 41.925 9 38.249 4-17 38.341 26 41.974 19 38.721 6 37.159 11 43.722 14 41.583 22 43.221 9 41.603 9 44.560 5 46.793 9 43.653 22 39.861 14 38.760 13 34.504 5 40.794 7 37.494 32 41.924 13 36.920 11 31.540 7 32.547 8 35.254 31 38.581 13 37.150 7 32.704 2-8 35.955 21 37.424 22 37.972 13 34.773 1-11 30.508 28 37.178 12 34.155 7 28.702 1-11 28.948 18 34.974 12 33.350 9 29.538 3-16 29.376 16 32.885 10 33.684 3-3 - 4-6 34.399 6 33.499 235 83 166 456 263

16 LØNTABELLER Naturvidenskabelige Tabel 4. Naturvidenskabelige fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 90 % fraktil -1990 253 62.089 54.460 61.939 67.918 77.957 1991-1993 84 61.071 52.029 59.179 68.242 77.885 1994-1995 55 59.204 53.517 57.564 62.937 74.219 1996 27 55.616 49.100 53.645 61.725-1997 36 56.667 47.791 56.726 63.240-1998 38 55.390 46.575 55.625 61.702-1999 36 51.934 48.513 51.935 55.160-2000 43 53.742 45.262 52.895 61.086-2001 41 54.182 46.929 52.635 59.705-2002 41 52.193 43.545 51.120 59.724-2003 43 50.527 44.838 49.142 55.332-2004 41 49.621 44.252 48.696 52.607-2005 39 46.080 39.000 44.555 50.615-2006 37 47.897 40.515 47.925 53.443-2007 40 46.516 42.456 45.041 49.681-2008 38 43.948 38.316 43.545 49.100-2009 35 38.445 35.465 38.495 41.549-2010 25 40.820 36.778 40.475 44.555-2011 26 40.761 34.501 37.485 47.365-2012 30 37.199 32.183 36.980 41.389-2013 9 34.193 - - - - 2014 5 38.400 - - - - I alt 1.022 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2014 fordelt på kandidatårgang for privatansatte naturvidenskabelige magistre, samt antallet af disse. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-fraktilerne vist. Se side 31 for en nærmere forklaring på, hvilke kandidatgrader der betragtes som naturvidenskabelige. Fx indgår cand.it.er i gruppen af naturvidenskabelige. Tabellen viser som eksempel, at årgang 2005 i september 2014 i gennemsnit tjente 46.080 kr. om måneden inklusive pension.

LØNTABELLER 17 Humanister, pædagog- og samfundsvidenskabelige Tabel 5. Humanister, pædagog- og samfundsvidenskabelige fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Antal Gennemsnitsløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 90 % fraktil -1990 153 55.177 47.399 53.857 62.946 71.320 1991-1993 47 50.253 42.434 48.053 56.675-1994-1995 39 50.360 42.596 49.605 56.675-1996 29 50.103 42.829 52.366 55.867-1997 13 46.434 44.415 - - 1998 36 46.896 39.505 45.172 53.645-1999 33 47.638 43.040 47.257 51.299-2000 34 45.793 36.980 44.453 51.581-2001 57 44.287 37.765 43.184 48.926 59.049 2002 62 45.301 40.212 44.145 50.110 58.695 2003 53 44.927 40.303 44.804 49.100 56.372 2004 58 43.257 36.132 44.070 50.615 54.925 2005 89 39.901 35.223 40.019 43.040 48.090 2006 84 42.080 35.474 41.424 47.585 57.180 2007 70 40.490 34.960 39.505 45.565 53.645 2008 76 38.066 33.445 37.702 40.515 46.839 2009 78 36.793 32.146 36.778 41.525 45.565 2010 73 35.745 31.425 35.970 38.869 42.131 2011 86 34.789 30.415 34.346 38.687 42.535 2012 62 33.124 28.843 32.452 36.475 40.515 2013 74 30.595 28.170 30.415 32.637 36.122 2014 27 32.169 29.809 31.231 33.982 - I alt 1.333 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2014 fordelt på kandidatårgang for humanistiske, pædagogiske og samfundsvidenskabelige magistre, samt antallet af disse. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-fraktilerne vist. Se side 31 for en nærmere forklaring på, hvilke kandidatgrader der betragtes som humanistiske. Fx indgår cand.comm.er i gruppen af humanister. Tabellen viser eksempelvis, at for årgang 1996 tjente den dårligst lønnede fjerdedel højst 42.829 kr. om måneden inklusive pension i september 2014.

18 LØNTABELLER Anciennitet og uddannelse Tabel 6. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på akademisk beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning løn inklusive pensionsbidrag Naturvidenskabelige Humanister Anciennitet Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn 24-421 59.617 253 62.089 153 55.177 21-23 137 56.933 84 61.071 47 50.253 19-20 101 55.997 55 59.204 39 50.360 18 61 55.150 27 55.616 29 50.103 17 55 55.480 36 56.667 13 46.434 16 75 51.401 38 55.390 36 46.896 15 72 49.931 36 51.934 33 47.638 14 81 50.540 43 53.742 34 45.793 13 102 48.746 41 54.182 57 44.287 12 109 48.247 41 52.193 62 45.301 11 99 47.445 43 50.527 53 44.927 10 103 46.399 41 49.621 58 43.257 9 134 41.796 39 46.080 89 39.901 8 123 44.045 37 47.897 84 42.080 7 118 42.840 40 46.516 70 40.490 6 122 40.452 38 43.948 76 38.066 5 117 37.363 35 38.445 78 36.793 4 102 37.316 25 40.820 73 35.745 3 115 36.143 26 40.761 86 34.789 2 93 34.387 30 37.199 62 33.124 1 88 31.427 9 34.193 74 30.595 Uoplyste 35 I alt 2.463 1.017 1.306 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2014 fordelt på uddannelsesretning og antal år i beskæftigelse som akademiker for privatansatte magistre. Anciennitet på 19 år og derover er slået sammen i passende størrelser. Anciennitet under et halvt år regnes med som et års anciennitet. Fx tjente en naturvidenskabelig kandidat med 12 års anciennitet på det akademiske arbejdsmarked i gennemsnit 52.193 kr. inklusive pension i september 2014, mens en humanistisk kandidat med samme anciennitet tjente 45.301 kr. inklusive pension.

LØNTABELLER 19 Ph.d. Tabel 7. Ph.d. Forskelle i gennemsnitsløn mellem ph.d er og kandidater Magistre 23 % Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for privatansatte magistre med en ph.d.-grad eller tilsvarende. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-fraktilerne vist. En privatansat ph.d. tjente i september 2014 i gennemsnit 23 procent mere end privatansatte, der kun har en kandidatgrad. Forskellen på gennemsnitsløn mellem ph.d.er og kandidater skal ses ud fra, hvor man som medarbejder benytter sin ph.d. i jobbet. Tabel 8. Har du skiftet arbejdsplads inden for det sidste år? Gennemsnitsløn 25 % 50 % 75 % 90 % Antal fraktil fraktil fraktil fraktil Magistre 312 56.922 47.383 54.892 63.947 74.774 JA NEJ Kandidatår Antal Gennemsnit Procent Løntal Lønstigning Antal Gennemsnit Procent Løntal Lønstigning -1994 53 53.655 8,9 % 92 2,4 543 58.787 91,1 % 100 1,6 1995-1999 47 50.130 16,2 % 96 1,8 244 53.931 83,8 % 101 1,7 2000-2004 81 48.931 17,1 % 102 9,2 393 47.997 82,9 % 99 3,1 2005-2009 137 42.874 23,3 % 103 8,5 452 40.933 76,7 % 99 3,6 2010-2014 144 33.490 35,2 % 98 7,5 265 35.232 64,8 % 100 5,7 Total 462 43.030 19,6 % 99 6,7 1.897 48.413 80,4 % 100 2,8 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2014 for privatansatte magistre fordelt på kandidatårgang og om personerne har skiftet job det seneste år eller ej samt antallet i hver årgang. Årgangene er inddelt i mindre størrelser. Desuden er løntal vist og andelen i årgangen, der henholdsvis har skiftet job det seneste år og ikke har skiftet job. Fx viser tabellen, at der er 35,2 procent af de privatansatte magistre med en kandidatårgang mellem 2010 og 2014 som har skiftet job det seneste år. Tabellen illustrerer også, at de privatansatte magistre, der har skiftet job det seneste år i gennemsnit har haft en lønstigning på 10,7 procent, mens de magistre der ikke har skiftet job har haft en lønstigning på 5,7 procent.

20 ARBEJDSTID Reel ugentlig arbejdstid Tabel 9. Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge Mænd Kvinder Total Arbejdsfunktioner Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid It 276 39.9 106 39.9 382 39.9 Naturvidenskab 204 40.3 190 40.7 394 40.5 Informatik og journalistik 78 39.7 203 40.1 281 40.0 Sagsbehandling og administration 67 39.9 126 39.3 193 39.5 Personale og uddannelse 25 41.9 44 40.7 69 41.1 Salg, marketing og reklame 60 40.7 84 40.5 144 40.6 Konsulent/rådgivning 156 40.3 227 39.8 383 40.0 Andet 56 39.6 151 39.8 207 39.7 I alt 922 40.2 1.131 40.0 2.053 40.1 Tabel 10. Aftalt ugentlig arbejdstid fordelt på arbejdsfunktioner 37 timer inklusive frokost 37 timer eksklusive frokost Arbejdsfunktioner Antal Procent Antal Procent It-arbejde 83 19 % 253 59 % Naturvidenskabeligt arbejde 44 10 % 294 67 % Kommunikations- og journalistisk arbejde 117 34 % 129 37 % Sagsbehandling/administration 77 33 % 88 38 % Personale- og/eller uddannelsesfunktion 18 22 % 34 42 % Marketing/salg/reklame 36 22 % 97 59 % Konsulent/rådgivning 168 37 % 160 35 % Andet 106 41 % 86 33 % I alt 649 27 % 1.141 47 % Fordeling af antallet af privatansatte magistre på den aftalte ugentlige arbejdstid og arbejdsfunktioner samt den procentvise fordeling pr. arbejdsfunktion. Fx har omtrent to tredjedele af de naturvidenskabelige magistre en aftalt arbejdsuge på 37 timer eksklusive frokost, mens dette kun er tilfældet for godt en tredjedel af kommunikationsmedarbejderne.

ARBEJDSTID 21 Tabellen viser den reelle ugentlige arbejdstid opgjort på arbejdsfunktioner og køn for privatansatte magistre. Den reelle arbejdstid er de antal timer, som privatansatte magistre efter eget udsagn faktisk arbejdede i september 2014 uanset den aftalte arbejdstid. Kun privatansatte med en arbejdsuge på mindst 35 timer er medtaget. Fx var den reelle arbejdstid i gennemsnit for magistre på 40,1 timer om ugen i september 2014. Ingen øvre arbejdstid Andet antal timer I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent 51 12 % 45 10% 432 100% 60 14 % 39 9% 437 100% 43 12 % 59 17% 348 100% 26 11 % 40 17 % 231 100% 19 24 % 10 12 % 81 100% 25 15 % 7 4 % 165 100% 67 15 % 58 13 % 453 100% 25 10 % 42 16 % 259 100% 316 13 % 300 13 % 2.406 100%

22 BRANCHER Brancher Tabel 11. Brancher løn inklusive pensionsbidrag Antal Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil A-kasser og fagforeninger 153 102 89 103 115 Banker, pension og forsikring 118 111 95 107 127 Boligselskaber 64 99 88 99 109 El, gas og vand 39 105 89 103 115 Forlag 77 90 81 90 98 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter 68 102 95 100 108 Industriproduktion og udvikling 85 96 87 97 107 It 270 107 92 104 119 Kemiske og biokemiske virksomheder 329 115 102 113 127 Kultur, teater og forlystelser 57 87 76 88 97 Landbrug og fødevarer 33 102 87 96 113 NGO 255 91 81 92 101 Radio og TV 43 99 85 96 109 Reklame og markedsanalyse 34 93 79 88 104 Rådgivende ingeniørvirksomheder 150 98 90 97 105 Telebranchen 45 103 88 96 111 Transport, post og kurér 41 105 90 102 110 Virksomhedsrådgivning 57 102 85 105 113 I alt 1.918 Tabellen viser antal privatansatte magistre i september 2014 fordelt på branche samt deres løntal. Desuden er 25 procent, 50 procent og 75 procent-fraktilerne vist for hver branche. Løntal er udregnet som forskellen på hvert enkelt medlems løn og gennemsnittet for vedkomnes kandidatårgang. Løntallet for en branche er derfor forskellen for gennemsnitslønnen for alle privatansatte magistre, hvor der også er taget højde for anciennitet. Det fremgår fx, at magistre ansat i kemiske og biokemiske virksomheder er lønførende af de privatansatte magistre, idet de tjente 15 procent mere end gennemsnittet i september 2014.

BRANCHER 23 Eksempler BUPL, DANSK SYGEPLEJERÅD, MAGISTRENES ARBEJDSLØSHEDSKASSE ATP, NORDEA, PENSAM AAB, KAB, LEJERBO DONG ENERGY, KØBENHAVNS ENERGI, AARHUS VAND ALLER MEDIA, DANSK BIBLIOTEKSCENTER, LINDHARDT OG RINGHOF OTICON, RADIOMETER MEDICAL GRUNDFOS, LEGO SYSTEM, TEKNOLOGISK INSTITUT IBM, KMD, LOGICA DANMARK ALK-ABELLO, H. LUNDBECK; NOVO NORDISK BLÅ PLANET, NORDISK FILM BIOGRAFER, NØRREBRO TEATER ARLA, DANMARKS CENTER FOR VILDLAKS, SKOLEMADSRÅDGIVNING BØRNEFONDEN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, KRÆFTENS BEKÆMPELSE DR, TV GLAD, TV2 GALLUP, LIONBRIDGE DENMARK, THE NIELSEN COMPANY COWI, GRONTMIJ, NIRAS ONFONE, TDC, TELIA A.P. MØLLER - MÆRSK, POST DANMARK, TRAFIKSELSKABET MOVIA ADVICE, EUROFINS, KUBIX

24 BRANCHER Brancheforskelle Diagram 1. Brancher 2014 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 60 70 80 90 100 110 120 130 A-kasser og fagforeninger Banker, pension og forsikring Boligselskaber El, gas og vand Forlag Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter Industriproduktion og udvikling IT Kemiske og biokemiske virksomheder Kultur, teater og forlystelser Landbrug og fødevarer NGO Radio og TV Reklame og markedsanalyse Rådgivende ingeniørvirksomheder Telebranchen Transport, post og kurér Virksomhedsrådgivning Diagram 1. En bjælke udgøres af lønningerne fra de midterste 50 procent i en branche. Således starter bjælken ved 25 procent-fraktilen og slutter ved 75 procent-fraktilen. Skilningen mellem det røde og det grå felt udgør 50 procent-fraktilen. Det røde område ligger under gennemsnittet, og det grå område over gennemsnittet for branchen. Bjælkens længde viser, hvor stor (eller lille) lønforskellen er i branchen. Bjælkens placering viser, om branchen ligger over, under eller på gennemsnitslønnen (100) for en magister ansat i det private. Dertil kan du også på bjælkens placering sammenligne branchernes lønniveau med hinanden. Fx er lønforskellene i brancher som banker, pension og forsikringsvirksomheder, IT-virksomheder og landbrug- og fødevarevirksomheder store, fordi bjælkerne er lange. Omvendt er der ikke så store lønforskelle inden for boligselskaber og kultur, teater og forlystelses-virksomheder.

Du kan også få gode råd i DM og læse mere om lønnen for privatansatte på dm.dk/privatloen

26 ANSÆTTELSESVILKÅR Ansættelsesvilkår Tabel 12. Uddybende ansættelsesvilkår for privatansatte magistre Procent Hvordan var din ansættelsesform i september 2014? Ansat efter akademisk overenskomst 24,3 % Ansat efter anden overenskomst 12,5 % Ansat efter individuel kontrakt 58,8 % Andet 4,1 % Ved ikke/uoplyst 0,4 % Er dit kontante ferietillæg mere end de lovpligtige 1 procent? Ja 17,5 % Nej 42,9 % Ved ikke/uoplyst 39,6 % Hvor mange fri- eller feriedage (inkl. feriefridage) har du om året ud over 5 ugers ferie efter ferieloven? Ingen dage 11,8 % 1-2 dage 1,7 % 3-4 dage 3,1 % 5 dage 65,3 % Flere end 5 dage 13,8 % Ved ikke/uoplyst 4,4 % Hvor mange dage har I på din arbejdsplads ret til at være hjemme med fuld løn i forbindelse med barns sygdom? Ingen dage 3,2 % 1 dag 47,6 % 2 dage 16,2 % Mere end 2 dage 3,8 % Ved ikke/uoplyst 29,1 %

ANSÆTTELSESVILKÅR 27 Procent Angiv venligst, hvilke typer af klausuler du er omfattet af: Konkurrrenceklausul 6,3 % Kundeklausul 3,0 % Jobklausul (Din arbejdsgiver har aftaler med en eller flere andre virksomheder om ikke ansætte hinandens medarbejdere) 0,8 % Medarbejderklausul (egen eller kollegaers begrænsning i forhold til at "tage kollegaer med" til evt. andet job) 0,4 % Andre begrænsninger (F.eks. uddannelsesklausul eller medarbejderklausul) 0,4 % Ingen klausuler 14,4 % Ved ikke/uoplyst 74,8 % Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på din situation? Jeg har ingen særskilt aftale om barselsvilkår (dvs. du er kun omfattet af funktionærloven med ret til halv løn i) 26,3% Jeg har særskilt aftale om barselsvilkår (overenskomst, kontrakt, personalepolitik mv.) 41,3% Ved ikke/uoplyst 32,3% Oplysningerne stammer fra et tillæg til spørgeskemaundersøgelsen om de privatansatte magistres løn i september 2014. Medlemmerne kunne vælge at besvare tillægsspørgsmålene eller springe dem over. Af tabellen fremgår det fx, at 16,2 procent af de privatansatte magistre har ret til at være hjemme i 2 dage med fuld løn i forbindelse med barns sygdom.

28 PERSONALEGODER Værdien af elementer i en kontrakt Tabel 13. Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 1. Barsel retten til løn under barsel pr. fødsel kvinder pr. fødsel mænd op til 44 procent af en årsløn* op til 23 procent af en årsløn* 2. Frokostpausen frokostpausen er en del af arbejdstiden, så den i alt kun er 37 timer 6,8 procent af lønnen 3. Overarbejde retten til afspadsering og betaling, hvis afspadsering ikke kan nås inden næste kvartals udløb 4,0 procent af lønnen** 4. Den 6. ferieuge retten til fem særlige feriedage ( feriefridage ) En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. 2,0 procent af lønnen 5. Omsorgsdage retten til to omsorgsdage pr. barn under 8 år En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. 0,8 procent af lønnen*** 6. Barns første og anden sygedag retten til frihed med løn på barns første og anden sygedag 1,6 procent af lønnen**** 7. Ferietillæg ferietillægget er på 1,5 procent, altså 0,5 procent mere end lovens krav. Den offentlige overenskomst giver 1,5 procent, hvorimod ferieloven kun sikrer 1 procent. 0,5 procent af lønnen 8. Pension Pensionen kan enten være noget, arbejdsgiveren indbetaler, eller noget du selv afgør, om du vil indbetale af din løn. Indbetales der ikke noget fra arbejdsgiveren, bør lønnen som udgangspunkt svare til tallene i DM s lønstatistik. Indbetaler arbejdsgiveren fx 10 procent eller mere, så kan lønnen være tilsvarende mindre. I det offentlige indbetales omkring 17 procent.

PERSONALEGODER 29 Noter til tabellen *Hvis du ikke ifølge kontrakten har ret til løn under barsel, så har kvinder omfattet af funktionærloven ret til halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ikke ret til løn under barselsorlov efter funktionærloven. I de øvrige uger, hvor du har ret til orlov, har du normalt ret til dagpenge. I beregningerne har DM lagt til grund, at barselsdagpengene gennemsnitligt svarer til cirka 40 procent af lønnen. I de offentlige overenskomster har kvinder ret til fuld løn 6 eller 8 uger før fødslen og 14 uger efter. Mænd har ret til 2 uger efter fødslen. Herudover har både kvinder og mænd ret til fuld løn i 12 uger. Hvis begge er ansat efter samme overenskomst, kan kun den ene udnytte retten til de 12 uger. I beregningen er lagt til grund, at kvinder kan få op til 32 uger med løn og mænd op til 14 uger med løn. Hertil kommer, at begge har ret til indbetaling af fuldt pensionsbidrag i den periode, hvor de kun modtager dagpenge. Det drejer sig for kvinders vedkommende om op til 32 uger og for mænds op til 30 uger. ** For offentligt ansatte indgår frokostpausen i de 37 timer. For privatansatte skal dette aftales i ansættelseskontrakten. Er dette ikke aftalt, så svarer arbejdstiden til 39,5 timer, hvilket er 6,8 procent mere end de 37 timer. *** Her er lagt til grund, at du i gennemsnit har 1 times overarbejde om ugen, der ikke kan afspadseres. Efter en offentlig overenskomst, skulle overarbejdet betales med 1,5 time pr. arbejdstime. Dette gælder dog kun for overarbejde over længere perioder. Har du ikke overarbejde, skal værdien sættes til 0. Men har du mere, så er værdien altså højere end i eksemplet. **** Her er lagt til grund, at du har et mindreårigt barn, hvor du er hjemme to gange to dage på et år. Er dit barn aldrig syg, så sættes værdien til 0 kr. Er barnet oftere sygt, eller har du flere mindreårige børn, er værdien højere.

30 STATISTIKKEN Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Statistikken er udarbejdet af DM s sekretariat. Statistikken bygger på de oplysninger, som de privatansatte medlemmer har givet DM i løbet af september og oktober 2014. I alt blev 6.952 privatansatte medlemmer spurgt om deres månedsløn i september 2014, heraf har 3.228 svaret ved fristens udløb, hvilket giver en svarprocent på 46 procent. I besvarelserne indgår også ledere, bachelorer og personer, som har oplyst, at de har fået andet arbejde uden for privatområdet. Disse personer indgår ikke i privatlønstatistikken, og derfor er selve grundlaget for statistikken på knap 2.500 personer. Af hensyn til den statistiske nøjagtighed og anonymitet er gennemsnittet for grupper med mindre end fem besvarelser ikke medtaget. Desuden er følgende retningslinjer fulgt i forbindelse med tabellerne: Gennemsnitstal og fraktiler vises kun, hvis antallet af svar er mindst fem Median vises kun, hvis antallet af svar er mindst 10 25 procent og 75 procent-fraktiler vises kun, hvis antallet af svar er mindst 20 90 procent-fraktil vises kun, hvis antallet af svar er mindst 50. Bruttomånedsløn I lønstatistikken for privatansatte medlemmer har DM konsekvent benyttet bruttoløn. Bruttolønnen er udbetalt løn i september inklusiv arbejdsgiverbidrag til eventuelle pensionsordninger, herunder bidrag til ATP og ferietillæg. Det lovbestemte ferietillæg er på minimum 1 procent af lønnen. Da erfaringerne viser, at mange privatansatte magistre får et højere ferietillæg, er der benyttet er ferietillæg på 1,5 procent til beregning af bruttolønnen. Fraktiler Mange af tabellerne fra statistikken er opdelt i fraktiler. 25 procent-fraktilen angiver lønnen for en person, hvor der er 25 procent, der har samme eller lavere løn og 75 procent, der har højere. Medianen, som også kaldes 50 procent-fraktilen, angiver således lønnen for en person, hvor der er 50 procent, der har lavere løn og 50 procent, der har højere løn. Gennemsnit Gennemsnittet, også kaldet middeltallet eller middelværdien, er summen af værdierne i et datasæt divideret med antallet af værdier. Lønstigningsprocent I Tabel 2 er de procentvise stigninger udregnet som et glidende gennemsnit af 3 kandidatårgange. Dette gøres ved at lægge lønnen for en kandi-

STATISTIKKEN 31 datårgang sammen med årgangene over og under og derefter dele med 3. Total-tal Total-tallene er ikke ens fra tabel til tabel. Det skyldes en mindre forskel i antallet af besvarelser i de forskellige kategorier. Fx er der færre personer, som har opgivet både stillingstype og kandidatårgang end kun kandidatårgange. Der indgår på den måde færre personer i tabel 3 end i tabel 1. Redaktion Marcel Worm- Marquardtsen Grafisk produktion Datagraf Communications Oplag 9.000 Humanister Flere af tabellerne indeholder overskriften humanister. Her indgår således også cand.phil., mag.art., cand.art., cand.pæd., cand.comm., mag. art.soc., cand.scient.soc., cand.interpret., cand.ling. merc., cand.public., konservator, cand.theol., cand.mag.sis, master of arts., cand.negot., musikterapeut, dr.phil. og lic.phil. Naturvidenskabelige Flere af tabellerne indeholder overskriften naturvidenskabelige. Her indgår således også mag.scient., cand.stat., lic.scient., dr.scient., cand. scient.san, cand.scient.san.publ., cand.it., master of public health og cand.cur.

Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Telefon: 38 15 66 00 www.dm.dk dm@dm.dk Interaktiv lønstatistik på dm.dk/privatloenstatistik Her kan du afprøve DM s interaktive lønstatistik og beregne ud fra din egen situation: Uddannelse, kandidatårgang, jobfunktion med mere. Du kan fx også indtaste din egen løn og sammenligne den med andres løn. Den interaktive lønstatistik er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr-nummer samt medlemsnummer eller en selvvalgt adgangskode.