Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver tiende af sygeplejerskerne har selv været ofre for mobning flest fra en kollega. - Der er ikke sket nogen udvikling i forekomsten i andelen der er udsat for mobning fra 2007-2012. - Forekomsten af mobning svarer til, at ca. 5.600 sygeplejersker årligt udsættes for mobning. Ca. 900 sygeplejer udsættes for mobning i mere end 1 år. - En større andel af 50-59-årige har oplevet at blive mobbet, ligesom en større andel af beskæftigede sygeplejersker i region Hovedstanden og region Sjælland har oplevet at blive mobbet. Forekomst af mobning på arbejdspladsen 2 % af de beskæftigede sygeplejersker angiver, at der ofte forekommer mobning på arbejdspladsen. 12 % angiver at det sker sommetider, mens 24 % angiver at mobning sjældent forekommer op arbejdspladsen. De resterende 62 % har aldrig eller næsten aldrig oplevet mobning på arbejdspladsen. Figur 1. Forekomst af mobning på arbejdspladsen 70% 60% 62% 50% 40% 30% 20% 0% 2% 12% 24% Ofte (n=61) Sommetider (n=370) Sjældent (n=733) Aldrig/næsten aldrig (n=1903) Anm.: Andel beskæftigede sygeplejersker der har besvaret spørgsmålet Hvor ofte er der inden for de sidste 12 måneder forekommet mobning på din arbejdsplads (den enhed hvor du arbejder til daglig)?. Tallene er vægtet. 10 % af sygeplejerskerne angiver selv at have været udsat for mobning på arbejdspladsen indenfor de seneste 12 måneder. Krænkeren er oftest en kollega eller en leder. Dette fremgår af figur 2. NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012.docx
Ja (n=299) fra en kollega (n=165) fra en leder (n=105) fra underordnede (n=25) fra klienter/patienter (n=25) fra pårørende (n=16) fra en anden (n=23) Figur 2. Hvem har udsat den pågældende sygeplejerske for mobning? 12% 8% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 1% 1% 1% 0% Anm.: Andel beskæftigede sygeplejersker der har besvaret spørgsmålet Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads?. Tallene er vægtet. De 10 % i figur 2 som angiver selv at have været udsat for mobning på arbejdspladsen indenfor de seneste 12 måneder, er fordelt på hvor ofte mobningen har fundet sted. 43 % har været udsat for mobningen i nogle dage. 15 % har været udsat for mobningen i nogle uger, 13 % mellem 2-3 måneder, 6 % mellem 4-6 måneder og 8 % mellem 7-12 måneder. 15 % er blevet mobbet over et år. Dette fremgår af figur 3. Figur 3. Hvor ofte har mobningen fundet sted? 50% 45% 43% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 5% 15% 13% 6% 8% 15% 0% Nogle dage (n=126) Nogle uger (n=44) 2-3 måneder (n=38) 4-6 måneder (n=19) 7 måneder Mere end til 1 år (n=25) 1 år (n=46) Anm.: Andel beskæftigede sygeplejersker der har besvaret spørgsmålet I hvor lang tid er du blevet mobbet/blev du mobbet?. Tallene er vægtet. DSR Analyse Side 2 af 7
På baggrund af ovenstående resultater er hvor mange sygeplejersker der årligt udsættes for mobning. Tabel 1 viser, at 5.600 sygeplejersker udsættes for mobning årligt. 900 udsættes for mobning mere end 1 år. Tabel 1. Estimeret forekomst af mobning blandt sygeplejersker i beskæftigelse Forekomst Andel Forekomst Antal Estimeret antal sygeplejersker udsat for mobning Udsat for mobning seneste år 10 % 299 5.600 - heraf nogle dage 42 % 126 2.400 - heraf nogle uger 15 % 44 800 - heraf 2-3 måneder 13 % 38 700 - heraf 4-6 måneder 6 % 19 400 - heraf Mellem 7 måneder og 1 år 8 % 25 500 - heraf Mere end 1 år 15 % 46 900 Anm.: Der er 57.547 beskæftigede sygeplejersker i faget pr 1.1.2011. Dette tal er brugt til at estimere antallet af sygeplejersker der har været udsat for mobning. I og med der er tale om et estimat er det angivelsen af antal sygeplejersker, der har været udsat for mobning, forbundet med en statistisk usikkerhed. Forekomsten af mobning afhængig af alder og geografi I dette afsnit ses alene på forekomsten af mobning på arbejdspladsen blandt beskæftigede sygeplejersker der har svaret Ja til spørgsmålet Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads?. Samlet kan der konkluderes: - 50-59-årige sygeplejersker udsættes oftere for mobning (tabel 2) end sygeplejersker i de øvrige aldersgrupper. - Sygeplejersker ansat i region Hovedstaden og Sjælland udsættes oftere for mobning end sygeplejersker ansat i de øvrige regioner (tabel 3) Der er ingen forskelle på forekomsten af mobning fordelt på stillingsgrupper og sektor. Tabel 2. Ubalancer fordelt på aldersgrupper blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60+ år I alt Andel 8 % 8 % 9 % 12 % 9 % 10 % Antal 26 54 85 114 20 299 Anm.: Signifikant forskel på mobning mellem aldersgrupperne, da p<0,05 Tabel 3. Ubalancer fordelt på regionerne blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 HS SJ SD MJ NJ I alt Andel 12 % 12 % 8 % 7 % 11 % 10 % Antal 105 46 49 53 37 290 Anm.: Signifikant forskel på mobning mellem regionerne, da p<0,05. Ses der på forekomsten af mobning for den mest udsatte gruppe, hvor datagrundlaget stadig er tilstrækkeligt stort til analyser (50-59 år og ansat i Hovedstaden n=264), udsættes 16 % for mobning årligt. DSR Analyse Side 3 af 7
Udvikling i forekomsten af mobning blandt sygeplejersker Spørgsmål om mobning blev også stillet til sygeplejerskerne i 2007. Over en 5-årig periode er forekomsten af mobning stabil. Andelen der blev udsat for mobning var 9 % i 2007 og som skrevet 10 % i 2012. Dette fremgår af tabel 4. Der er heller ikke tegn på ændringer i hyppigheden af mobningen fra 2007-2012 (dvs. ingen signifikante forskelle i statistisk forstand). Tabel 4. Udvikling i forekomsten af mobning 2002-2012 SATH2002 SATH2007 SATH2012 Ja - 9 % [387] 10 % [299] Nogle dage - 45 % [204] 43 % [126] Nogle uger - 17 % [77] 15 % [44] 2-3 måneder - 11 % [51] 13 % [38] 4-6 måneder - 7 % [33] 6 % [19] 7 måneder til 1 år - 7 % [33] 8 % [25] Mere end 1 år - 13 % [57] 15 % [46] Antal beskæftigede - 4.452 3.198 Anm.: Andel beskæftigede, der har besvaret spørgsmålet Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads?. Tal for 2007 er ikke vægtet, da 80 % besvarede undersøgelserne. I 2012 var svarprocenten mindre samtidig med at der er skævhed i hvem der har besvaret undersøgelsen. Derfor er resultaterne vægtet for 2012. Ydermere indgår privatansatte i 2012, men disse udgør kun 5 % af de beskæftigede sygeplejersker og da kun 11 privatansatte har været udsat for mobning i 2012, har denne gruppe ingen praktisk betydning for resultaterne. DSR Analyse Side 4 af 7
Bilag. Spørgsmål om mobning i 2012 22. Hvor ofte er der inden for de sidste 12 måneder forekommet mobning på din arbejdsplads (den enhed hvor du arbejder til daglig)? (Sæt kun ét kryds) Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/Næsten aldrig 24. Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? (Sæt gerne flere krydser) Ja, fra kolleger Ja, fra en leder Ja, fra underordnede Ja, fra klienter/patienter Ja, fra pårørende Ja, fra en anden Nej 25. Hvis ja i spørgsmål 24, i hvor lang tid er du blevet mobbet/blev du mobbet? (Sæt kun ét kryds) Nogle dage Nogle uger 2-3 måneder 4-6 måneder Mellem 7 måneder og 1 år Mere end 1 år DSR Analyse Side 5 af 7
Bilag. Materiale og metode Notatet er baseret på svar fra en spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, helbred og trivsel (SATH). Selve spørgeskemaet består af validerede spørgsmål fra det lange forskningsskema udarbejdet af Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø. Derudover er der tilføjet nogle specifikke spørgsmål om bl.a. sygeplejerskernes arbejdsområde. Undersøgelsen i 2012 er en opdateret af tidligere undersøgelser i 2002 og 2007. I 2012 er der reduceret noget i de specifikke spørgsmål om blandt andet lægemiddelforbrug og sygdomsstatus for at opnå en høj svarprocent. Det har dog været essentielt i opdateringen af SATH-undersøgelsen, at det har været muligt at sammenligne det psykiske arbejdsmiljø med de tidligere undersøgelser. Derfor er der kun foretaget få ændringer i spørgsmålene. Udtræk af population I 2012 er 6.656 inviteret til at deltage i undersøgelsen. 24 personer havde ingen gyldig kontaktoplysninger (mail og adresse) eller var del af kongressen og blev derfor taget ud af totalpopulationen. De inviterede er repræsentativ for DSR s erhvervsaktive medlemsskare i forhold til køn, alder og geografi, suppleres der med en række medlemmer. Der er i 2012 suppleret med privatansatte, for at sikre at deres arbejdsmiljø også er omfattet i 2012- rapporten. Dataindsamling Dataindsamlingen er foretaget i perioden 30. april til 30. juli. I alt har 3496 besvaret undersøgelsen ud af det 6.632 inviterede. 2.644 elektronisk og 852 postalt. Fjernes nægtere fra populationen blev svarprocenten 55 %. Der fra start stillet 10 gavekort på højkant blandt de der besvarede undersøgelsen i et forsøg på at forøge svarprocenten. Til forskel fra de tidligere SATH-undersøgelser havde de inviterede i første omgang kun mulighed for at besvare undersøgelsen elektronisk. De inviterede, som var registreret med en privat mailadresser i DSR s medlemssystem, blev inviteret til undersøgelsen via mail. De øvrige fik tilsendt et brev med kode til den elektroniske besvarelse. Tre uger efter fik de, som ikke havde påbegyndt undersøgelsen, tilsendt et brev med et papirskema og en svarkuvert. Der er i alt blevet sendt 4.281 skemaer og efterfølgende 3.165 påmindelser. Der er desuden sendt sms-påmindelser til de, der ikke havde deltaget eller ikke havde færdiggjort deres besvarelse. Ud af de 3.067 der på daværende tidspunkt ikke havde afsluttet undersøgelsen, blev der sendt 1375 sms er til de vi havde mobilnumre på. Bortfald For at vurdere om de deltagende respondenter i undersøgelsen danner et repræsentativt billede af den samlede population, er der foretaget en bortfaldsanalyse. Bortfaldsanalysen består af en sammenligning af de medlemmer, som har udfyldt og returneret spørgeskemaet, med de medlemmer, som ikke har udfyldt og returneret spørgeskemaet (ikke-respondenter). Formålet er at belyse, om ikke-respondenterne har særlige kendetegn, og dermed kunne tænkes at have svaret anderledes end respondenterne. I det følgende bliver det belyst, om der er en signifikant forskel mellem respondenter og ikke-respondenter med hensyn til en række udvalgte baggrundsvariable. DSR Analyse Side 6 af 7
Samlet set på det konkluderes, at der er forskel på respondenterne og ikke-respondenterne med hensyn til alder, sektor og TR-status. Derfor foretages der en vægtning af resultaterne, så disse forhold ikke påvirker resultaterne. Tidligere SATH-undersøgelser har ikke vægtet resultaterne, så når der sammenlignes resultater over tid, vil det være en fordel at anvende samme metode (uden vægt), hvis dette kan forsvares. Databearbejdning Data er bearbejdet i SPSS. I dette notat indgår kun deskriptive analyser (frekvenser og krydstabeller). De simple analyser er anvendt til at beskrive resultaterne om status for det psykiske arbejdsmiljø i 2012. Der er foretaget krydstabulering for at undersøge om det psykiske arbejdsmiljø afviger over tid og mellem grupperinger, fx aldersgrupper, geografi, stillingsgrupper ect. Resultaterne er testet for statistisk signifikans med chi2 test (krydstabulering). Det er vigtigt at bemærke, at resultater baseret på krydstabulering angiver den rå fordeling mellem to forhold og ikke tager højde for, at andre forhold såsom alder kan have betydning for sammenhængen mellem fx indflydelse i arbejdet (en af flere dimensioner ved det psykiske arbejdsmiljø) og geografi. Sammenligninger mellem SATH 2002, 2007 og 2012 Hvor det er muligt, er der gennemført sammenligninger med resultater fra tidligere SATHundersøgelser (2002 og 2007). Data for SATH for 2012 er sammenkørt med data for de tidligere år så det er muligt at undersøgelse hvorvidt udviklingerne er signifikante eller ej. Denne sammenkørsel er foretaget af Danmarks Statistik. Privatansatte indgik ikke i undersøgelserne for 2002 og 2007. Da de privatansatte kun udgør 5 % af de beskæftigede sygeplejersker i 2012, og ikke har nogen praktisk betydning for forekomsten af vold, indgår de privatansatte i resultaterne for 2012 med viden om at dette er et brud på sammenligneligheden. Ydermere er data for 2012 vægtet, da de unge i mindre grad har besvaret undersøgelsen. Dette påvirker voldsforekomsterne, da unge i højere grad er udsat for vold. Årsagen til at vi vælger at vægte data i 2012, selvom dette ikke er gjort de foregående år skyldes, at svarprocenten for 2012 er væsentlig lavere (55 %) end i 2002 og 2007 (omkring 80 %). Derfor har der ikke været behov for at vægte resultaterne i de tidligere undersøgelser. Begrænsninger Undersøgelsen er en her og nu måling med de metodiske fordele og begrænsninger, det giver. Og der er 5 år mellem målingerne. I den mellemliggende periode kan respondenterne opleve flere skift i deres arbejdsmiljø, som resultaterne for spotmålingerne ikke fortæller noget om. Det, at SATH2012 er gennemført i en tid med afskedigelser af sygeplejersker og færre muligheder for at skifte job, kan muligvis influere på svarene. Dels ved at nogle bliver mere positive overfor det job, de har. Dels ved, at andre kan opleve frustrationer i forbindelse med, hvad de kan opleve som nedskæringer. Påvirkningen kan således gå flere modsatrettede veje. DSR Analyse Side 7 af 7