Hanne Kirk Deichmann Programkoncepter Ophavsret til tv-formater FORLAGET THOMSON * GadJura
Del I: Indforing i emnet Kapitel 1: Afhandlingens emne, metode og Systematik 17 1.1.»Millionaersagen«og den moderne ophavsrets udvikling - afhandlingens hovedtese 17 1.2. Begreber og terminologi 20 1.2.1. Koncepter 20 1.2.2. Koncepttyper 23 1.2.3. Programkoncepterne 23 1.3. Problemformulering, formal, afgrsensning 24 1.3.1. Problemformulering og formal med afhandlingen 24 1.3.2. Afgrasnsning af emnet 26 1.4. Afhandlingens metode, herunder om brug af fremmed ret 27 1.4.1. Metoden 27 1.4.2. Saerligt om den analytiske metode 28 1.4.3. Fremmed ret 29 1.4.3.1. USA og Storbritannien 31 1.4.3.2. Holland 32 1.4.3.3. Tyskland 55 1.4.4. 0konomiske og politiske aspekter 33 1.5. Plan for fremstillingen 34 Kapitel 2: Programkoncepter - et miljebillede 36 2.1. Indledning og baggrund 36 2.2. Materialet og fremgangsmäden 38 2.2.1. Forstehändsmateriale 38 2.2.2. Andenhändsmateriale 40 2.3. Programkoncepter fra ide til handelsvare 42 2.3.1. Programkoncepter som regulator og Organisator 42 2.3.2. Programkoncepter som tv-stationens profil 46 2.3.3. Programkoncepter som garant for kontinuitet 48 2.4. Skabelsesprocessen omkring programkoncepter 50 2.4.1. Generelle aspekter 50
2.4.2.»Men nu til noget helt andet«- et eksempel pa udvikling af et programkoncept 51 2.5. Programkonceptdefinitioner i den juridiske litteratur 54 2.6. Programkonceptsystematik 58 2.6.1. Form/indhold 58 2.6.2. Fictional/non-fictional 59 2.6.3. Programkonceptgenrer 61 2.7. Kasuistik 62 2.7.1. Indledning 62 2.7.2.»Quiz/gameshows«63 2.7.3.»Voyeurshows«63 2.7.4.»Adventure-reality-shows«64 2.7.5.»Realityshows«65 2.7.6. Programtyper og koncepter pä graensen til programkoncepterne 65 2.7.7.»Prequels«,»sequels«,»spin-offs«og»characters«66 2.8. Terminologiske overvejelser 69 2.9. Hvordan er programkonceptet karakteriseret? - en konklusion 70 2.10. Besky ttelsesbehovet 72 Del II: Fastlaeggelse af den retlige ramme for programkonceptet 75 Kapitel 3: Programkonceptets manifester og delelementer 77 3.1. Indledning og plan for DEL II 77 3.2. Programkonceptets manifester 78 3.2.1. Produktionsbiblen 78 3.2.1.1. Karakteristik og funktion 78 3.2.1.2. Programkoncepter i juridisk forstand ctr. programkoncepter kebt pä licens i branchemasssig forstand 80 3.2.1.3. Er en produktionsbibel et littersert vasrk? 81 3.2.1.4. Programkonceptets manifest ctr. programkonceptets elementer 82 3.2.2. Programkonceptets evrige manifester 84 3.3. Programkonceptets delelementer 85 3.3.1. Indledning 85 3.3.2. Ideer som et delelement i programkoncepter 86 3.3.2.1. Idedefinitioner 86
3.3.2.2. Ideer i ophavsretten 87 3.3.2.3. Ide ctr. udtryk 89 3.3.2.4. När ide og udtryk»smelter sammen«91 3.3.2.5. Konklusion om ideer i programkoncepter 92 3.3.3. Programtitel som delelement i programkoncepter 93 3.3.3.1. Indledning 93 3.3.3.2. Beskyttelse af programkoncepttitler i dansk ret 95 3.3.3.2.1. Varemaerkeretten 95 3.3.3.2.2. Ophavsretslovens titelbeskyttelse 96 3.3.3.2.3. Ophavsretten 97 3.3.3.2.4. Markedsforingslovens kendetegnsbeskyttelse 97 3.3.3.2.5. Hvem er indehaver af retten til titlen? 99 3.3.4.»Catchphrases«som delelement i programkoncepter 100 3.3.5. Scenografi som delelement i programkoncepter 101 3.3.6. Koreografi som delelement i programkoncepter 103 3.3.7. Musik og lyde som delelement i programkoncepter 105 3.3.8. Hjemmeside pä Internettet som delelement i programkoncepter? 106 3.3.9. Vurdering af den retlige beskyttelse af programkonceptets delelementer 107 Kapitel 4: Design- og kendetegnsrettens anvendelse pä programkoncepterne 109 4.1. Indledning 109 4.2. Designretten 110 4.2.1. Fra»monster«til»design«og fra»vare«til»produkt«/// 4.2.2. Et produkts»udseende«113 4.2.3. Designet skal vxre»nyt«og have»individuel karakter«113 4.2.4. Indholdet af designretten 114 4.2.5. Ophavsret ctr. designret 116 4.2.5.1. Retserhvervelsen 116 4.2.5.2. Vedligeholdelse 116
4.2.5.3. Vaerkskravene ctr. designkravene 117 4.2.5.4. Beskyttelsestiden 117 4.2.6. Konklusion og vurdering 117 4.3. Kendetegns- og varemaerkerettens anvendelse pä programkoncepter 119 4.3.1. Indledning 119 4.3.2. Gseldende ret om varemaerkebegrebet og kendetegnsbegrebet 121 4.3.2.1. Varemaerkebegrebet 121 4.3.2.2. Kendetegnsbegrebet 124 4.3.3. Konklusion og vurdering 726 Kapitel 5: Markedsfiaringsrettens og almindelige retsgrundsaetningers anvendelse pä programkoncepterne 129 5.1. Indledning 129 5.2. Markedsforingsrettens anvendelse pä programkonceptet 129 5.2.1. Indledning 129 5.2.2. Markedsforingslovens 1 130 5.2.3. Om idebeskyttelse i markedsforingsloven 131 5.2.4.»Millionasrsagens«markedsforingsretlige aspekter 133 5.2.5. Knowhow og erhvervshemmeligheder 134 5.2.6. Begraensningerne i den markedsforingsretlige beskyttelse af programkonceptet - en konklusion 135 5.3. Almindelige retsgrundsaetningers anvendelse pä programkonceptet 137 5.3.1. Indledning 137 5.3.2. Retten til eget billede 138 5.3.2.1. Indledning 138 5.3.2.2. Sammenhaengen mellem»retten til eget billede«og den retlige beskyttelse af programkonceptet 138 5.3.3. Arrangementsbeskyttelse, herunder saerligt beskyttelse af idraetsarrangementer 139 5.3.3.1. Indledning 139 5.3.3.2. Hvad er et idraetsarrangement? 140 5.3.3.3. Aftaler, retssaedvaner 141 5.3.3.4. Ophavsret/udovende kunst 142 5.3.3.5. Markedsforingslovens 1 eller»almindelige retsgrundsaetninger«143 5.3.3.6. De lege ferenda betragtninger om en»droh de Stade«144 10
5.3.4. Sammenhaengen mellem arrangementer og programkoncepter - en konklusion vedrarende almindelige retsgrundssetningers anvendelse pä programkonceptet 144 Kapitel 6: Ophavsrettens anvendelse pä programkoncepterne 146 6.1. Indledning 146 6.2. Ophavsrettens vaerksbegreb, herunder originalitetskravet og kravet om, at frembringeisen er kunstnerisk eller litteraer 149 6.2.1. Indledning 149 6.2.2. Litterasre og kunstneriske vaerker 150 6.2.3. Originalitet 151 6.2.4. Vasrkshojde 151 6.2.5. Vaerksbegrebet og programkoncepterne 153 6.2.6. Er originalitetskravet overflodigt? 154 6.2.7. Saerligt om de beskrivende vaerker 156 6.2.8. Sammenfatning 156 6.3. Frembringelser, der saerligt kan karakteriseres ved, at de er sammensat af flere elementer. Ophavsretten som en strukturbeskyttelse? 157 6.3.1. Indledning 157 6.3.2. Annoncer og reklamer 159 6.3.3. Koreografi, scenografi etc. 164 6.3.4. Spil 165 6.3.4.1. De traditionelle familie-og morskabsspil 165 6.3.4.2. Spil, der udbydes af Dansk Tipstjeneste og spil pä Internettet 168 6.3.4.3. Video- og computerspil 169 6.3.5. Multimedier 171 6.3.6. Samlevaerker 171 63.1. Kataloger, tabeller, databaser og lignende 175 6.3.7.1. Indledning 175 6.3.7.2. Katalogbeskyttelsen i gaeldende ret 175 6.3.7.3.»Volumen«-krav mv. i den moderne katalogregel 176 6.3.7.4. Helhedsbeskyttelsen i katalogreglen 178 6.3.7.5. Katalogreglens beskyttelsesindhold og beskyttelsestid 178 11
6.3.7.6. Katalogreglens absorption af databaserne 180 63.7.7. ALAI-konferencen i 1992 om idebeskyttelse 181 6.3.7.8. Sammenfatning vedrerende katalogreglens betydning for programkonceptbeskyttelsen 182 6.3.8. Sammenfatning 183 6.4. Frembringelser, der saerligt kan karakteriseres ved, at de er baseret pä ideer, og som pä trods heraf er ophavsretligt beskyttet 185 6.4.1. Grundsaetningen om, at ophavsretten ikke beskytter ideer 185 6.4.1.1. Lov, motiver mm. 186 6.4.1.2. Retspraksis 189 6.4.1.3. Teorien 191 6.4.1.4. Ideprincippet i fremmed ret 197 Amerikansk ret om ideprincippet 197 Engelsk ret om ideprincippet 204 6.4.2. Brugskunst/industrielt design som eksempler pä idebaserede faenomener, der er ophavsretligt beskyttede 204 6.4.3. Edb-programmer som eksempler pä idebaserede faenomener, der er ophavsretligt beskyttede 207 6.4.4. Fortsaettelse af andres romaner,»prequels«,»sequels«og»spinoffs«som eksempler pä, at ophavsretten i en vis forstand beskytter ideer - og dettes betydning for programkoncepterne 211 6.4.4.1. Indledning 211 6.4.4.2. Dr. Zhivago og Laras Child 216 6.4.4.3. Dansk ret om videreskrivning af andres litteraere vaerker,»prequels«,»sequels«,»spinoffs«og»characters«217 6.4.4.4. Videreskrivning/fortsaettelse af andres romaner, sequels, prequels og spinoffs og deres relation til programkoncepterne - en sammenfatning 225 6.4.5. Ideprincippets anvendelse pä programkoncepterne 226 12
6.4.5.1.»Millionaersagens«ophavsretlige aspekter 226 6.4.5.2. Programkoncepterne i amerikansk ophavsret 231 6.4.5.3. Programkoncepterne i engelsk ophavsret 235 Medcalf vs. Mardell 240 6.4.6. Sammenfattende om ideprincippets rsekkevidde og dets anvendelse pä programkoncepterne 244 6.4.6.1. Ideprincippet i vasrkslaeren 244 6.4.6.2. Ideprincippet i kraenkelseslaeren 245 6.5. Sserligt om betydningen af at ophavsmandens valgmuligheder er begrasnsede 246 6.5.1. Programkoncepter 246 6.5.2. Brugskunst 247 6.5.3.»Brugskunstmodellen«anvendt pä programkoncepterne 248 6.5.4. Dobbeltskabelses- og valgfrihedslaeren som originalitetskriterium pä omrädet for programkoncepter 250 6.6. Konklusion vedrarende ophavsrettens tilgaengelighed for programkoncepterne 253 Del III: Afslutning 257 Kapitel 7: Konklusioner og anbefalinger 259 7.1. Indledning 259 7.2. Miljebilledet og herunder terminologien 260 7.3. Programkonceptets manifester og delelementer 261 7.4. Design- og varenuerkeretten 262 7.5. Markedsfbringsloven og almindelige retsgrundsaetninger 263 7.6. Ophavsretten 264 Summary in English 268 Litteratur 272 Stikordsregister 283 13