Evaluering af kulturlink. kulturlink. Juni 2013. Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark. Phone: +45 3311 0111

Evaluering af kulturlink kulturlink Juni 2013 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto-as.dk

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Læsevejledning... 2 2 Status på kulturlink... 3 3 Anbefalinger... 6 3.1 Strategiske anbefalinger... 6 3.2 Praktiske anbefalinger... 8 4 Organisatoriske udfordringer... 11 4.1 Kulturel og sproglig forskellighed... 15 5 Evaluering... 17 5.1 Ressourcer og aktiviteter... 17 5.2 Resultater... 19 5.2.1 Tværregionale samarbejder... 19 5.2.2 Netværk og videndeling... 20 5.2.3 Fælles kulturel infrastruktur... 21 5.3 Effekter... 22 5.3.1 Kulturel selvforståelse og regional identitet... 22 5.3.2 Nye fælles produkter og oplevelser... 23 6 Metode... 25 Side 1

1 Indledning kulturlink er et samarbejde som kan udvikle hele Femern Bælt regionen og hvor vi lægger os op af ligeværdige, hvor det kan være sværere for os at samarbejde med en nordjysk aktør. Der er Tyskland tættere på. Jeg tager nu til koncerter i Tyskland frem for København Citat, dansk informant. Projektet kulturlink er et INTERREG projekt, der har til formål at udvikle og muliggøre opbygningen af kulturelle netværk og samarbejder i Femern Bælt regionen. Gennem sit fokus på kultur skal kulturlink fremme en regional fællesskabsfølelse frem mod etableringen af en fast forbindelse over Femern Bæltet i 2021. kulturlink blev etableret i efteråret 2010 og fik i den forbindelse udarbejdet en analyse af kulturlandskabet i Femern Bælt regionen med henblik på at identificere styrker, svagheder og muligheder for kultursamarbejder. kulturlink projektet bliver i det daglige ledet af Projektmanager Nicola Lucas og kulturspejder Helen Sværke, i samråd med de yderligere tre tyske projektpartnere og 13 danske partnerkommuner. I det følgende bliver der derfor talt om hhv. projektledelsen (projektmanager og kulturspejder) og om projektpartnerne. Formålet med evalueringen er på den baggrund, at: - Gøre status og vurdere de foreløbige resultater af kulturlink. - Give et overblik over de organisatoriske strukturer. - Give anbefalinger til hvordan kulturlink kan styrkes i resten af projektperioden samt i forbindelse med en eventuel videreførelse efter 2014. 1.1 Læsevejledning Rapporten er struktureret efter følgende kapitler: Kapitel 2 - Status på kulturlink: Der gives en indledningsvis, overordnet status på, hvor langt kulturlink er i forhold til en indfrielse af projektets kortsigtede og langsigtede målsætninger. Kapitel 3 Anbefalinger: Baseret på evalueringen og interviewdeltagernes input og kvalificering i hhv. interviewrunde og fokusgrupper listes en række anbefalinger, hvis konkrete aktiviteter og handlinger skal styrke kulturlink fremadrettet. Kapitel 4 Organisatoriske strukturudfordringer: Kapitlet kortlægger og synliggør de organisatoriske, kulturelle og sproglige udfordringer, som har været kendetegnende for projektopstarten og skabt nogle særlige forudsætninger for samarbejdet blandt kulturaktørerne. Kapitel 5 Evaluering: Der gives et overblik over sammenhængen mellem projektets ressourcer, aktiviteter og resultater/effekter. Ligeledes analyseres på basis af interviewmaterialet, hvorvidt kulturlink har opnået de forventede resultater og effekter. Kapitel 6 Metode: Kapitlet giver en beskrivelse af de kilder, metoder og forandringsteorien, som evalueringen er baseret på. God læselyst! Side 2

2 Status på kulturlink Målsætningerne med kulturlink har fra projektets opstart været ambitiøse og mangfoldige. I skemaet fremgår en oversigt over projektets kortsigtede og langsigtede målsætninger samt en vurdering af deres indfrielsesstatus. Overordnet set har kulturlink haft succes med at indfri sine kortsigtede målsætninger, og det vurderes at kulturlink har behov for mere tid og volumen samt kobling til andre understøttende aktiviteter og projekter, hvis kulturlink skal indfri sine langsigtede målsætninger. Målsætningerne blev defineret i den oprindelige INTERREG-ansøgning og har dannet udgangspunkt for hele kulturlink projektet. kulturlink har siden projektopstart i 2010 støttet 16 mikroprojekter, tre kulturelle ambassadør projekter og 2 peope2people projekter. Dertil kommer facilitering af netværksaktiviteter, afholdelse af konference og kontaktformidling. Generelt har der været flere ansøgere til mikroprojekterne end til people2people projekterne. Det skyldes nok, at der kræves flere partnere til people2people projekterne end til mikroprojekterne. Skema 2.1: Status på målsætninger Kortsigtede målsætninger At være katalysator for og koordinator for nye netværksforhold, fælles initiativer og nye kontakter. At videreudvikle eksisterende og nye aktiviteter inden for det kulturelle område. At fremme processerne omkring lokalt og regionalt samarbejde gennem projektet og gennem det at lære af hinanden. Indfrielsesstatus (v/%) kulturlink har været katalysator for nye netværksrelationer, initiativer og kontakter på tværs af bæltet. kulturlink har skabt et fundament for et tværregionalt netværk med gode kontakter på tværs af bæltet, der dog endnu ikke vurderes at være bæredygtigt uden projektledelsens facilitering. (v) kulturlink har understøttet videreudviklingen af nye og eksisterende aktiviteter inden for de kulturelle områder, idet flere af de støttede projekter ikke havde fået liv uden kulturlink. (v) kulturlink har initieret samarbejder og projekter på tværs af bæltet, der ikke ville være opstået udenom kulturlink. Ligeledes har kulturlink resulteret i, at de danske og tyske aktører har udvekslet erfaringer, mindset og praksisser og dermed lært af hinanden. At hente inspiration ikke kun fra (v) Side 3

hinanden men også fra andre europæiske kulturaktører, netværk og samarbejdsformer. At fremme interkulturel dialog gennem konkrete samarbejdsrelationer på alle niveauer og gennem konkrete projekter samt at fremme forståelsen mellem tyske og danske institutioner og borgere. At udvikle et koncept til vedvarende støtte af kulturprojekter og aktiviteter (en kulturfond) Langsigtede målsætninger At skabe transparens og åbenhed til den kulturelle mangfoldighed i den dansktyske Femern Bælt region. At skabe en bevidst og målrettet brug af de fælles kulturelle muligheder og potentialer. kulturlink har resulteret i at deltagerne har fået inspiration fra ligesindede kulturaktører og deres måder at arbejde på, men kulturlink har i flere tilfælde også præsenteret deltagerne for andre europæiske kulturprojekter, som projektledelsen har haft kendskab til. (v/-) kulturlink har skabt en platform for interkulturel dialog mellem kulturelle aktører på Facebook, men endnu ingen platform for dialog direkte mellem institutioner og borgere. Til dette er der behov for mere fokus, mere volumen, dialog og synliggørelse. (-) kulturlink har med sin nuværende form en struktur, organisering og finansiering der er afhængig af eksterne midler og er dermed ikke bæredygtig i sig selv. Indfrielsesstatus (-/v) At skabe transparens og åbenhed i forhold til kulturel mangfoldighed er et langt sejt træk. kulturlink s aktiviteter medvirker og understøtter dette, men det vil tage længere tid at skabe transparens, der også giver sig til udslag blandt aktører og borgere, der ikke er involveret i kulturlink. (v/-) På den ene side opfylder kulturlink denne målsætning gennem brug af kulturelle muligheder og potentialer, men brugen er som den er i dag ikke målrettet eller strategisk, idet det er aktørerne selv, der kommer med forslag om samarbejder og projekter og kulturlink ikke vurderer det faglige indhold i hver enkelt projekt eller samarbejde. kulturlink adresserer dog dette punkt særligt ved brug af de kulturelle ambassadører, da det netop indikerer en Side 4

mere bevidst og strategisk brug af de kulturelle muligheder og potentialer. Dog er der behov for at skærpe brugen af og forventningerne til de kulturelle ambassadører, således effekten indtræffer. At uddybe et grænseoverskridende kulturelt samarbejde, hvorigennem forståelse for den fælles kulturelle identitet i Femern Bælt regionen styrkes og hermed skabes bedre grundlag for at forstå andre. At skabe mulighed for dansktyske people to people aktiviteter, hvor mennesker mødes og i fællesskab gennemfører aktiviteter for på sigt at udvikle en slags kulturel intelligens i regionen. (-/v) kulturlink har skabt en digital og med projektledelsen også personlig platform til formålet, men der er behov for øget volumen både blandt aktører og institutioner, hvis målsætningen skal indfries. Med øget volumen menes flere projekter og flere involverede aktører, sådan at kulturlink opnår øget udbredelse. Der er i projektet etableret et grundlag for en bedre forståelse for hinanden. (-/v) kulturlink har skabt en række aktiviteter, der med tiden kan resultere i en kulturel intelligens i regionen. Igen vil der være behov for øget volumen for at det kan lade sig gøre. Side 5

3 Anbefalinger På basis af evalueringen er der udledt en række læringspunkter, hvis formål er at styrke kulturlink fremadrettet. Læringspunkterne er blevet kvalificeret og diskuteret i to fokusgrupper hhv. i Næstved og i Lübeck med henblik på at gøre dem operationelle og konkrete. I det følgende udbredes anbefalingerne, der skal styrke det videre arbejde i kulturlink. Anbefalingerne er struktureret efter et strategisk og praktisk niveau, hvor de strategiske anbefalinger fokuserer på de mere organisatoriske og retningsanvisende handlinger for kulturlinks videreførelse, vil de praktiske anbefalinger være af mere operationel karakter og flere af dem kan implementeres med det samme. 3.1 Strategiske anbefalinger kulturlink har indfriet stort set alle de kortsigtede målsætninger og interviewmaterialet viser, at interviewpersonerne er tilfredse med projektet, aktiviteterne og overordnet set også, den måde hvorpå midlerne anvendes. Evaluators overordnede vurdering er, at kulturlink projektledelsen har opbygget stor viden og kompetence udi at facilitere mellemfolkelige kulturmøder på tværs af Femern Bæltet. Hvis det fortsat er ønsket fremadrettet at have dette formål og fokus, så bør kulturlink fortsætte det gode arbejde og styrke indsatsen, der hvor der er mest effekt (mikroprojekterne og netværket) frem for at sprede sine aktiviteter på nye områder som fx kreative alliancer mellem virksomheder og kunstnere. Et nyt fokusområde, vil kræve ny viden og kompetence, der først skal opbygges blandt nogle af projektpartnerne. Derudover er erfaringerne med samarbejder på tværs af kunstnere og virksomheder, at det kræver utrolig meget facilitering udefra og dermed er meget tidskrævende. Ligeledes er det evaluators vurdering, at kulturlink kan opnå større udbytte og effekt ved at fokusere indsatsen omkring de kulturelle ambassadører og projektets partnere yderligere. Særligt i forhold til at skabe mere forankring blandt ambassadører og partnere, der kan gøre kulturlink mere integreret i deres øvrige arbejde, lige så vel som dette vil bidrage til en øget synlighed formidlet gennem ambassadørernes og partnernes netværk. De strategiske anbefalinger er på den baggrund: # Styrk sammenhængen mellem de tre primære aktiviteter: Netværk, kulturelle ambassadører og projektfinansiering (mikro projekter, people2people projekter) bør i højere grad tænkes som en fødekæde, der føder ind i hinanden og kan supplere hinanden frem for tre isolerede aktiviteter. kulturlink kan lade sig inspirere af projektet Shareplay 1, der arbejder med den samme projektstruktur og organisering, men har haft gode erfaringer med at integrere deres aktiviteter, sådan at de forskellige aktiviteter føder ind i og understøtter hinanden. Resultatet er, at der er mere kontinuitet i deltagerkredsen i Shareplays aktiviteter, hvilket skaber et langt bedre grundlag for nye samarbejder. 1 Shareplay er et tværregionalt samarbejdsprojekt mellem Region Nord- og Midtjylland, der har til formål at styrke cross media produktioner og samarbejder i de to regioner. Side 6

# Engager partnerne og de kulturelle ambassadører i kulturlink: Der er stor forskel på, hvordan kulturlink partnerne engagerer sig i projektet, og kulturlink kan drage langt større nytte af partnernes kompetencer, netværk og ressourcer, hvis der sættes øget fokus på at få dem bragt i spil. Frem for at engagere alle partnerne bør kulturlink fokusere på et mindre udvalg, der kan være med til at løfte nogle af projektledelsens opgaver udi netværksopbygning og kontakt til brancher og deltagere samt i forhold til intern og ekstern synlighed af projektet. Partnernes bidrag til projektet kan indgå som medfinansiering, som det er tilfældet når de deltager på partnermøderne. Partnerne skal aktiveres og have en rolle udover observatørrollen. De kulturelle ambassadører bør have en mere fastdefineret rolle, der gør dem i stand til at engagere sig også indadtil i projektet og ikke kun som kulturel spydspids for kulturlink. # Nedsætte en jury til udvælgelse og kvalitetssikring af projekterne: Projektledelsen bør undersøge mulighederne for at nedsætte en jury bestående af de kulturelle ambassadører, som kan bistå projektledelsen i at udvælge projekter til finansiering. Formålet er tosidigt og handler om, at knytte de kulturelle ambassadører endnu tættere på projektet og samtidig kvalitetssikre de indkomne ansøgninger. # Fokus på større projekter og people2people projekterne for at skabe volumen og synlighed: kulturlink bør fremadrettet søge at motivere mulige aktører til at søge om people2people projekterne, som har flere partnere og dermed også mulighed for at få større volumen og synlighed. People2people projekterne skal ikke overtage mikroprojekterne, men supplere disse og skabe den ønskede synlighed i omverden og på sigt måske også blandt borgere. Mikroprojekterne udfylder sine målsætninger om at skabe møder på tværs, men grundet deres volumen er de svære at synliggøre for et større publikum. I forlængelse heraf kunne kulturlink overveje at pulje nogle af midlerne fra mikroprojekterne til større (og dermed også færre) projekter, der vil have større mulighed for at skabe synlighed på sigt. # Et strategisk fokus på vækstlaget og de unge: Der efterspørges blandt interviewpersonerne og enkelte af partnerne et større fokus på de unge kulturelle aktører og på at få dem engageret i kulturlink. Et øget fokus på de unge kan initieres på flere måder, men fx ved at lade partnerne identificere og kontakte oplagte unge aktører fra deres område, men også ved at lave et særligt kriterium for at 1-2 af mikroprojekterne, skal tildeles til yngre kulturelle aktører. # Et bæredygtigt kulturlink 2.0: Som det er nu er kulturlink ikke bæredygtigt uden ekstern finansiering. kulturlink er endnu ikke etableret som et selvkørende og bæredygtigt netværk og aktører og partnere er derfor enige om, at en videreførelse af kulturlink kræver finansiering som hidtil. Ligeledes er der en enighed omkring, at kulturlink har brug for en længere årrække til at indfri sine langsigtede målsætninger. Aktiviteterne der vil understøtte et bæredygtigt kulturlink 2.0 på sigt er derfor: Sikring af uændret finansiering for kulturlink 2.0: Hvis kulturlink fortsat skal have mulighed for at indfri de langsigtede målsætninger, er der behov for den samme finansiering gennem en ny projektperiode eller videreførelse ved hjælp af eksterne midler. Side 7

Fortsættelse af de to kulturspejdere hhv. Helen Sværke og Nicola Lucas: Både Helen og Nicola fremhæves som særdeles dygtige, kompetente samt nødvendige i forhold til at sikre at projektet indfrier sine målsætninger fremadrettet. De agerer facilitatorer og er rammeskabende, hvilket er essentielt hvis aktiviteterne skal fortsætte. Fokuser på de kulturelle aktører og sekundært på borgerne: Det er for tidligt at fokusere på borgerne, da der først er brug for at opbygge en fælles forståelse og samarbejder på institutions- og kulturelt aktørniveau. For at prioritere ressourcerne bør kulturlink de næste par år primært fokusere på de kulturelle aktører og institutioner. 3.2 Praktiske anbefalinger De praktiske anbefalinger til projektet handler om, hvad kulturlink kan gøre her og nu i forhold til at styrke aktiviteterne i deres arbejde. Anbefalingerne er på den baggrund: # Mere synliggørelse både internt og eksternt: Aktørerne efterspørger mere synliggørelse af kulturlink s arbejde både internt i projektet, men også eksternt i medierne. Aktiviteterne der kan styrke synliggørelsen er: Synliggørelse af gode projekter og historier: De gode projekter, samarbejder og erfaringer skal synliggøres, sådan at andre kan lade sig inspirere af dem. Fx via hjemmeside, Facebook, nyhedsbreve, præsentationer på netværkstræf, aviser med videre. Synliggørelse af det usynlige arbejde: Udover de udadvendte aktiviteter (netværkstræf, finansiering & konferencer) laver Projektledelsen meget andet arbejde som understøtter kulturlink. Der er behov for at være mere synlig med dette arbejde, så det er tydeligt for både partnere og aktører i kulturlink, hvad pengene går til. Gøre kulturlink til en del af hverdagslivet : Der er behov for at gøre kulturlink til en del af partnernes, ambassadørernes og aktørernes hverdags mindset, sådan det ikke er et projekt der tages op af skuffen en gang om måneden, men forbliver på skrivebordet og dermed også arbejdes med og på kontinuerligt. Det sker ved hele tiden at arbejde med synliggørelse på hjemmeside, Facebook side, nyhedsbreve og personlig kontakt. # Sikre match mellem efterspørgsel og udbud af viden/info: Generelt har der været et videngap mellem aktørernes behov for viden og projektledelsens vidensdatabase. Der er derfor behov for at matche den viden som projektledelsen har med aktørernes behov for viden og info. Aktiviteterne der kan sikre matchet er: Mere brugervenlighed på hjemmesiden: Der er behov for at gå hjemmesiden igennem med brugerøjne, så kulturlink sikrer, at det er nemt for aktørerne at finde den info de skal bruge. Flere af de links (til projekter, mulige samarbejdspartnere etc.) ligger allerede på hjemmesiden, men aktørerne kan ikke finde dem. Anbefalingen er derfor at kigge et par brugere over skulderen, mens de bruger hjemmesiden. Side 8

Gøre Facebook viden tilgængelig via andre kanaler: Ikke alle aktører har adgang til Facebook og går derfor glip af den viden, der ligger på siden (overblik over aktører mv.) Essentiel viden der deles på Facebook bør derfor også deles via andre kanaler som hjemmeside, nyhedsbrev eller lignende. # Mere strategisk brug af Facebook: Der er behov for en mere dynamisk og brugerorienteret brug af Facebook, hvis kulturlink skal skabe liv og engagement på de digitale platforme. Facebook er en krævende, social medieplatform, som stiller store krav til projektledelsen. Aktiviteterne der kan styrke kulturlink s brug af Facebook er: Implementering af strategien for Facebooksiden: kulturlink har i 2012 oprettet en redaktionsgruppe for facebooksiden og dertil en strategi for brug og løbende opdatering. Projektledelsen bør fokusere på at implementere strategien, sådan at den ønskede effekt og brug af Facebook indtræffer. Udpeg en tovholder: Projektledelsen bør udpege en ansvarlig tovholder, der har ansvaret for at lave statusopdateringer, delinger og likes. Det skal være en tovholder, der er god til at bruge Facebook og det behøver ikke nødvendigvis være projektledelsen, det kan også være en ung praktikant, der har stor forstand på sociale medier fra enten Næstved Kommune eller IHK. Mere dynamisk brug af Facebook: Der er behov for flere statusopdateringer, billeder og små historier, der sikrer kulturlink s synliggørelse mellem aktiviteterne. Det skal være korte posts, der passer til mediet. # Fokus på det personlige møde: Det personlige møde mellem aktørerne nævnes som det mest effektive og givende i forhold til at understøtte og udvikle potentielle samarbejder. For at sikre flere samarbejdsrelationer- og projekter er der behov for fokus på det personlige møde også fremadrettet og gerne med mere volumen. Aktiviteterne der kan styrke det personlige møde er: Fortsat afholdelse og styrkelse af netværkstræffene i sin nuværende form: Netværkstræffene er givtige og effektive og fungerer fint som platform for etablering af samarbejder. Gerne med mere proaktiv og direkte matchmaking fra projektledelsens side. Fx ved på forhånd at have inddelt deltagerne i undergrupper baseret på et kvalificeret match. Miks af kulturelle områder: Flere aktører efterspørger et større miks af de kulturelle områder ved netværkstræffene. Muliggøre dækning af omkostninger i forbindelse med de personlige møder: Stort set alle deltagere har efterlyst muligheden for at få dækket omkostninger (transport & evt. logi) i forbindelse med de personlige møder forud for samarbejdsprojekterne. Det er evaluators vurdering, at muligheden for at få dækket disse omkostninger vil gøre det lettere at etablere samarbejder, da omkostningerne kan være en stor barriere. Mere fokus på at projektmidlerne er fælles: Enkelte samarbejder er blevet udfordret på, at projektmidlerne er tildelt de danske aktører, som derefter har skulle administrere dem. Projektledelsen bør imødekomme dette ved at sætte fokus på god orden i forhold til administration af midlerne. Side 9

# Mere direkte matchmaking: Den uformelle og mere formelle matchmaking har fungeret godt og interviewpersonerne efterspørger en mere direkte og individuel matchmaking, der kan hjælpe dem til at blive opmærksomme på mulige samarbejdspartnere. Aktiviteterne der kan understøtte matchmakingen er: Individuel matchmaking: Projektledelsen bør i højere grad hjælpe aktørerne med at finde samarbejdspartnere ved at indtage en mere proaktiv rolle, hvor de individuelt matcher aktører med hinanden både under netværkstræffene, men også gerne uden for netværkstræffene, da ikke alle er repræsenterede på disse. Tydeliggøre matchmakingen på hjemmesiden: Det skal være mere tydeligt for aktørerne at de kan søge efter samarbejdspartnere til deres projekter på hjemmesiden. Kulturspejderne bør agere kulturcoaches: Projektledelsen har allerede nu en række erfaringer og viden omkring de organisatoriske, sproglige og kulturelle forskelle, som kan bruges til at understøtte nye samarbejdsrelationer- og projekter mellem aktørerne. Fx ved at gøre opmærksom på eventuelle barrierer på forhånd, sådan de danske og tyske aktører er bedre klædt på til at samarbejde med hinanden. Side 10

4 Organisatoriske udfordringer Strukturerne i Danmark er meget professionelle. Vi har ikke ressourcerne de har i Danmark. Citat, tysk informant. Danmark og Tyskland har forskellige strukturer med hensyn til opdeling af myndighedsopgaver på forvaltningsniveau og politiske beslutningsprocesser. Danmark er en unitær stat med centralregering, hvor Tyskland har en forbundsstat med flere regeringsniveauer. I Danmark vedtages al lovgivning i Folketinget, hvorimod lovgivningen i Tyskland både foregår på forbundsniveau og i delstaterne (fx i delstaten Schleswig-Holstein). Lovgivning vedrørende kultur og undervisning besluttes udelukkende på delstatsniveau i Tyskland, hvilket naturligvis gør, at der kan være store regionale forskelle på, hvordan de enkelte delstater vælger at forvalte deres fokus på netop kultur og uddannelse. I princippet kan den enkelte delstat fravælge at give midler til netop kultur og uddannelse, hvor de danske regioner og kommuner skal følge den gældende nationale lovgivning udstukket af Folketinget. Dansk kulturpolitik lavede i 2009 en samlet strategi: Kultur for alle, som har sat særligt fokus på de brede målgrupper og kultur til folket, hvilket har haft indflydelse på de midler, der er tilflydt kulturen inden for de seneste år. Til sammenligning er den tyske kulturpolitik mere decentralt styret og mere baseret på finansiering fra private fonde og finansieringskilder. Forskelligheden i tilgangen af midler skaber nogle forskelligartede forudsætninger for kulturaktørerne, som særligt giver sig til udtryk ved forskellige mængder ressourcer (menneskelige og finansielle). I praksis betyder det, at dansk og tysk kulturpolitik er organiseret meget forskelligt. I kraft af at kulturlink dækker en række kulturelle områder 2, gør forskelligheden sig også gældende på det enkelte kulturområde. I de dansk/tyske kultursamarbejder har det generelt været en udfordring for kulturaktørerne, at der har været forskel på de organisatoriske strukturer. Der er nogle helt konkrete forskelle i finansiering, arbejdstid og prioritering, som har fyldt rigtig meget i projekterne, fordi det har været en barriere fra begyndelsen af samarbejdet. Arbejdstiden er en central udfordring for mange af kulturaktørerne, idet de tyske aktører generelt set - ikke får betaling for at deltage i møder, forberede møder eller rejse over på den anden side af bæltet. De gør det derfor i deres fritid. På tysk side er det et problem, at vi ikke har de strukturer der er nødvendige. En dag for en museumsansat er meget anderledes her end i Danmark. Her er det knapt med personale. Vi vil gerne deltage og samarbejde, men somme tider tillader strukturerne det ikke (Citat, tysk informant). Selvom de danske museer, biblioteker og musikskoler også har svært ved at prioritere møder, har de dog stadig mulighed for at gøre dette i arbejdstiden. Det har yderligere været en udfordring for de danske museer at finde samarbejdspartnere, fordi der manglede en partner på den anden side af bæltet, der 2 kulturlink dækker over: billedkunst, litteratur, musik, scenekunst, film/medier & kulturarv. Side 11

havde samme funktion, idet museerne er organiseret helt forskelligt på hver side af bæltet. Der er stor forskel på strukturerne. Da vi ledte efter samarbejdspartnere syd for bæltet, så havde vi svært ved at finde nogen ligesom os. Det kunne vi ikke på grund af at forvaltningen af kulturen i henhold til museumsloven ligger et helt andet sted i Tyskland. Vores arkæologiske kollegaer var en stabsfunktion en forvaltningsenhed under borgmestrene (Citat, dansk informant). Det er svært at samarbejde med danske museer, fordi vi er meget mindre. Jeg skal både lave presse og udstillinger og så videre og derfor er der ikke meget tid til at lave samarbejder, men det kan kulturlink jo ikke ændre Citat, tysk informant. I Danmark har museerne samlet de forskellige museale funktioner, hvilket vil sige at de fem søjler i museumsloven (forskning, indsamling, registrering, bevaring og formidling) ligger under samme tag. Dermed er der også større mulighed for at integrere udgravninger, forskning og formidling i det daglige arbejde, hvilket ikke er en mulighed for de tyske museer, hvor udgravning, forskning og formidling ligger på forskellige institutioner. En anden udfordring der nævnes er, at de danske museer ofte har mange folk i løntilskud ansat, som kun er ansat for en kortere periode. Det har man ikke på de tyske museer, hvor der er færre ansatte, til gengæld er dem der er der fastansatte, de færreste dog i fuldtidsstillinger. Bibliotekerne har også været udfordret på de organisatoriske strukturer i de dansk/tyske samarbejder, fordi der er stor forskel på, hvor mange ressourcer de hver især har til rådighed. Det er desuden meget forskelligt, hvad bibliotekerne bliver brugt til i Danmark og Tyskland, idet de i Danmark betragtes som kulturhuse, der blandt andet kan rumme udstillinger, teaterforestillinger og musikalske events, mens de tyske biblioteker har fokus på at have en stor mængde bøger til rådighed og udelukkende fungerer som udlånsbiblioteker. Generelt er de tyske biblioteker mindre digitale end de danske, hvilket kan gøre det svært at finde fælles fodslag for samarbejde, idet de danske biblioteker arbejder mod en øget grad af digitalisering med E-bøger og digitalt udlån overladt til brugerne. Hertil kommer at de danske biblioteker agerer i henhold til biblioteksloven (national lovgivning) og i Tyskland er det en frivillig opgave overladt til det enkelte bibliotek. Det asymmetriske ressourceforhold skaber udfordringer for udførelsen af konkrete samarbejder: Nu prøver vi at få to fortællere til at fortælle på bibliotekerne i Tyskland og Danmark på samme aften, med fælles tema, men det er et problem at vi kan skaffe fortællere gratis, men at bibliotekerne i Tyskland skal betale for det og ikke har midlerne til det (Citat, dansk informant). De danske og tyske musikskoler har haft lettere ved at samarbejde, hvilket både skyldes større lighed i strukturer, så vel som menneskeligt engagement og et fælles, universelt sprog : I musik er sproget internationalt, ligesom kunsten. Litteratur har flere udfordringer, fordi det er svært at være fælles om det sprogligt. Citat, tysk informant. Igen er det dog sådan, at de tyske musikskolelærere har skulle bruge deres fritid på samarbejdet, hvor de danske musikskolelærere har kunne samarbejde i arbejdstiden. Side 12

Men der har fra begyndelsen, været et brændende ønske på begge sider om samarbejde. Afslutningsvist er der også forskel på at være kunstnere i hhv. Danmark og Tyskland forstået på den måde, at der i kulturlink har været en større grad autodidakte kunstnere involveret på dansk side, hvor det primært har været uddannede kunstnere på tysk side. Derfor har særligt de tyske kunstnere (og også en enkelt dansk), efterspurgt en kvalitetssikring af de kunstneriske projekter, idet de ikke synes at kvaliteten er god nok: Jeg ønsker mig også, at man arbejder på samme niveau. En kvalitetssikring af kunsten måske at kunstforeningerne arbejder sammen, så det er professionelle. Citat, tysk informant. Generelt oplever de tyske kunstnere at det er nemmere at søge penge i Danmark og der er flere finansieringsmuligheder, idet man i Tyskland primært søger private fonde, som ofte forventer at kunstnerne har et vist niveau og har udstillet på gode gallerier og museer. Jo, mere du har udstillet i Tyskland des bedre chancer har du for at søge midler til kunsten. I Danmark er det primært offentlige penge, som kunstnerne søger og som set i forhold til de tyske midler er lettere at søge (men det er evaluators oplevelse og erfaring, at der er de samme midler til rådighed på hhv. dansk og tysk side) og der stilles generelt ikke de samme krav til ansøgningsprocedurerne. Der er dog ikke belæg for at sige, at det også er lettere at opnå midlerne. Set i forhold til kunstnernes basisforudsætninger på hhv. dansk og tysk side er der ikke nogen betydelig forskel, idet kunstnerøkonomien baserer sig på det, som man i Danmark kalder for bermudatrekanten, som er en tredeling bestående af 1) kunstsalg, 2) undervisning eller andet arbejde og 3) ekstern finansiering. I forlængelse heraf oplever særligt de tyske kunstnere, at der er stor forskel på at være kunstner i Danmark og Tyskland: There are more professional artists in Germany as in Denmark. There is a big difference in being an artist from university and being a self-made artist Citat, tysk informant. Nedenfor følger en samlet visuel oversigt over de organisatoriske strukturer. Side 13

Side 14 Figur 2.1: Overblik over organisatoriske strukturer Kunstnere( DE( Selvfinansiering.-Arbejder-o3e- fuld6d-i-andet-job.-private-midler.- Organiserede-i-foreninger.-- - DK( Selvfinansiering.-Arbejder-o3e- fuld6d-i-andet-job.-off.-midler.- Organiserede-i-foreninger.--!-!- Konsekvens( Misforståelse-omkring-øgetmulighed-for-økonomiskstøAe-i-DK.-- De- danske-penge -skaber- misforståelser.- "- #- Biblioteker* DK* Kulturhus(der(a,older(events.( Fokus(på(digitalisering.(( Off.(stø:e.(Mange(ansa:e.( DE* Bogen(dør(aldrig :(fokus(på( li:eraturen(i(bogform.(få(ansa:e( og(få(midler.( Museer* DK* Museumsloven(samler(de( forskellige(arkæologiske(funkt.( Off.(stø:e.(Mange(ansa:e.( DE* (Delt(forskning,(formidling(og( udgravning.(lokal(stø:e.( Få(ansa:e/færre(ressourcer.(!(!(!(!( "( #( Konsekvens* Ikke(ligevægt(mellem(danske( og(tyske(museer(ij.( ressourcer(og(arbejdsld.( Timer(Ll(eks.(netværksN/ samarbejdsmøder(er(en( udfordring( ( ( Konsekvens* Forskel(i(Llgangen(Ll(brugen( af(biblioteket.(de(gode(ideer( er(svære(at(få(gennemført(i( Tyskland(pga.(manglende( finansiering.( "( #( Musik& skoler+ DK+ Off.$stø(e$og$brugerbetaling.$ Underviserne$får$løn$for$både$ forberedelse$og$undervisning.$$$ DE+ Off.$stø(e$og$brugerbetaling.$ Underviserne$får$kun$betaling$for$ reel$undervisning.$!$!$ "$ Konsekvens+ Prak:sk$udfordring$i$at$ mødes$om$samarbejde$pga.$ forskel$i$:mebetaling.$de$ tyske$lærere$laver$ samarbejdsprojekter$i$deres$ fri:d.$$ #$

4.1 Kulturel og sproglig forskellighed We learn so much from each other: Good German structure and the Danish calm open mind Citat, tysk informant. Generelt viser interviewene en åbenhed i forhold til at lære af hinandens kulturelle forskelligheder, men at åbenheden oftest opstår som følge af konkrete møder og samarbejder. Indledningsvist forud for de første møder, kan den kulturelle forskellighed være en barriere, idet de danske og tyske partnere tænker og agerer forskelligt. Flere af de interviewede kulturelle aktører beskriver, hvordan de indledningsvist har brugt meget tid på at forsøge at forstå hinandens måde at arbejde på og at det har skabt frustrationer, fordi det i nogle tilfælde har bremset det egentlige kultursamarbejde. Sometimes I wish we had had a culture coach. Someone to say how to communicate (Citat, tysk informant). Der har været nogle sproglige, retoriske problematikker i form af forskellige opfattelser af høflighedskodeks, der kan virke banale, men som for kulturaktørerne i nogle tilfælde har betydet at der var længere end højst nødvendigt til påbegyndelsen af det kulturelle samarbejde, fordi de først skulle afkode hinandens arbejdssprog og tilgang. When I say in Denmark that I have a problem, they say: Don t say that say you have a challenge. In Germany it is just very normal to say that you have a problem. (Citat, tysk informant). Gennem interviews og fokusgrupper er det blevet tydeligt, at der ofte er tale om kulturelle forskelligheder, når kulturaktørerne oplever organisatoriske udfordringer. I think the Danish people are soft and open and the Germans are more direct and exact. We work more to the point. Sometimes the Danish people don t like that the Germans are so direct, so we try to speak a little bit more carefully. The Germans are too rough for the Danish (Citat, tysk informant) De kulturelle forskelligheder anses også som en mulighed for gensidig læring. Der kan være behov for en oversætter i begyndelsen, men når samarbejdet er i gang er der mange, der tænker på det som givende og inspirerende at samarbejde med nogen, der arbejder anderledes end dem selv. Udover de kulturelle forskelligheder har sproget været en større udfordring, idet flere af de interviewede oplever, at det har været svært at kommunikere, idet det ikke altid har været muligt at finde et fælles, sprogligt fodfæste: Jeg tror andre danske og tyske kunstnere har været skræmt af sprogbarrieren. Det er jo bedst, hvis man kan bruge sit eget sprog. Jeg har oplevet folk der ikke er taget med til netværkstræf, fordi de var bange for ikke at kunne forstå det. Citat, dansk informant. Det er kommet bag på en stor del af de interviewede at de sproglige barrierer har fyldt så meget og det opleves som frustrerende. Flere af interviewpersonerne har Side 15

efterspurgt muligheden for oversættere eller kultur coaches i forbindelse med opstarten af nye samarbejdsprojekter. Sproget er vigtigt, tyskerne skal lære dansk eller engelsk. I Danmark er der et andet høflighedskodeks. Efter vores kodeks er danskerne ikke høflige. Jeg tror der opstår mange misforståelser på grund af forskelle i høflighedskodeks. Det er vigtigt, at kunne acceptere forskellene og vide, hvordan man overkommer dem. Citat, tysk informant. Efter en kortlægning af de organisatoriske, kulturelle og sproglige strukturer og forskellighed følger en evaluering og vurdering af kulturlink s aktiviteter, resultater og effekter i kapitel 5. Side 16

5 Evaluering I det følgende beskrives kulturlink s ressourcer og aktiviteter, hvorefter der gives et overblik over projektets resultater og effekter. Resultaterne og effekterne er: - Tværregionale samarbejder - Netværk og videndeling - Fælles kulturel infrastruktur - Kulturel selvforståelse - Nye produkter og oplevelser. 5.1 Ressourcer og aktiviteter kulturlink har et budget på ca. 9,15 mio. DKK og afvikles fra september 2010 frem til august 2014. Budgettet er inkl. finansiering fra INTERREG og medfinansiering (i timer) fra partnerne. I Tyskland er der ansat en projektmanager og i Danmark en kulturspejder på 30 timer om ugen, hvilket samlet set udgør 1,5 årsværk. Projektmanager og kulturspejder arbejder med udformning af strategier og koncepter, kontakt til INTERREG administrationen samt udførelse af de enkelte tiltag i projektet. Den overordnede vurdering af ressourcerne og aktiviteterne er, at uden finansiering til projekter og netværksaktiviteter og de to kulturspejderes faciliteringsrolle, vil et samarbejde på tværs mellem kulturaktører have meget vanskelige vilkår. Samtlige af de i alt 15 adspurgte interviewpersoner peger derfor også på nødvendigheden af, at kulturlink fortsætter i uændret form hvad angår finansiering og ressourcer: kulturlink skal skabe rammerne og give en anledning. De må godt være rammeskabende Citat, dansk informant. Udfordringen er, at uden facilitatorer og en god anledning, så har de kulturelle aktører så travlt med deres daglige arbejde, at det bliver svært for dem at prioritere kulturlink, idet bevidstheden om den kulturelle og regionale fælles identitet fortsat er under konstruktion og dermed ikke en naturlig del af deres hverdag. Nedenfor følger en oversigt over sammenhængen mellem kulturlink s ressourcer, aktiviteter samt resultater og effekter. Side 17

Figur 5.1: Forandringsteori for projektet kulturlink Ressourcer Aktiviteter Resultater Brugerrettede effekter Samfundsmæssige effekter Etablering og drift af hjemmeside og facebookside Budget: 9,15 mio. DKK. 1,5 årsværk arbejder med at koordinere og afvikle projektets aktiviteter. Uddeling af projektmidler Strategiudvikling og procesopfølgning Kulturelle ambassadører Tværregionale samarbejder Netværk og videndeling Kulturel selvforståelse (aktører/ borgere) Nye fælles produkter og oplevelser Udvikling af en regional identitet Netværk, netværkstræf og konference Fælles kulturel infrastruktur Ressourcerne (projektledelsen) arbejder overordnet set for at fremme fællesskab og samarbejde på tværs af Femern Bælt regionen og det gør de gennem en række overordnede aktiviteter, som er: Etablering og drift af hjemmeside og facebook side: kulturlink har etableret hjemmesiden www.kulturlink.org samt en facebookside, begge sider opdateres løbende og det er også her, man kan få et overblik over det kulturelle landskab på begge sider af bæltet. Facebooksiden opdateres ofte og fungerer som en blandt flere netværksaktiviteter, der er med til at samle aktørerne. Strategiudvikling og procesopfølgning: Her varetages de mere interne og strategiske aktiviteter, som blandt andet har handlet om at kortlægge og analysere det kulturelle landskab, etablering af tænketank og forankring af projektet på forskellige niveauer jf. den gældende INTERREG ansøgning. Kulturelle ambassadører: kulturlink støtter eksisterende, grænseoverskridende projekter, som med støtte fra kulturlink fungerer som kulturelle ambassadører for regionen og som skal fortælle den gode historie om projektet til andre interessenter, borgere mv. I dag støtter kulturlink tre projekter inden for film, musik og kulturarv, men med tiden skal der udvælges yderligere tre ambassadører. Side 18

Netværk, netværkstræf og kulturlink konference: En af de væsentligste aktiviteter i kulturlink går på skabelsen af netværket på tværs mellem kulturaktører. Netværket understøttes af alle de aktiviteter som kulturlink afvikler, og under netværkstræffene mødes kulturaktørerne omkring fælles temaer, udfordringer og muligheder til formel og uformel networking. Projektstøtte: For at initiere, at der sker samarbejder og opstår aktiviteter mellem aktører på tværs af bæltet (udover networking), uddeler kulturlink støtte til små og store grænseoverskridende kulturelle projekter. Ved hjælp af forandringsteorien (figur 5.1) gives der et overblik over sammenhængen mellem kulturlink s aktiviteter og forventede resultater. I det følgende udfoldes projektets resultater. 5.2 Resultater kulturlink har siden opstarten i 2010 skabt flere konkrete resultater, herunder er de væsentligste: - Tværregionale samarbejder - Netværk og videndeling - Fælles kulturel infrastruktur. kulturlink er et barmarksprojekt, hvilket vil sige, at før kulturlink var der ikke noget tilsvarende. Set i det lys, er det let at isolere resultaterne til kulturlink s arbejde og ifølge interviewpersonerne et væsentligt argument for dets fortsættelse, idet aktiviteterne til at understøtte den kulturelle udvikling i Femern Bælt regionen ellers vil forsvinde. I det følgende udfoldes resultaterne. 5.2.1 Tværregionale samarbejder I could say that I like the project very much, I find it helpful and interesting. I ve had some good discussions with other participants. I ve been to three network meetings. We got to know one interesting theatre from Denmark. They came here in Lübeck to meet us and we ve been planning a project Citat, tysk informant De 16 mikroprojekter og people2people projekterne er helt konkrete eksempler på tværregionale samarbejder på tværs af bæltet initieret af kulturlink. Udover de konkrete projekter der har resulteret i alt lige fra teatercamp til koncerter til fælles udstillinger, har netværkstræffene fungeret som en platform for tværregionale samarbejder, idet aktørerne har mødtes, netværket, videndelt og udvekslet ideer. Der er indtil nu blevet afholdt i alt 12 netværkstræf med fokus på: Aftenskoler Skabende kunst/billedhuggerkunst Musik, dans og teater Kulturelt ungarbejde Vikingetid og middelalder Side 19

Kunstformidling og kulturhistorie Litteratur og biblioteker Tværkulturelle projekter Scenekunst Musik Kunst Film og medier. Netværkstræffene har spredt sig over de forskellige kulturelle områder, som kulturlink dækker og der har været god opbakning til træffene, hvilket ved de fleste af netværkstræffene også har vist sig ved et pænt deltagerantal, som har ligget mellem ca. 18-65 deltagere afhængig af træf. Den personlige indgang til det er vigtig, for det kommer til at definere det ( ) Vi har fået et professionelt og personligt forhold. Det har spredt sig til flere samarbejder på tværs. Citat, dansk informant. De samarbejder der er lykkedes med et konkret projekt, har som oftest været båret af en stor forståelse for hinanden både professionelt såvel som personligt. Når først aktørerne er lykkes med et eller flere projekter og samarbejder, er de blevet motiveret til at lave flere samarbejder og afledte samarbejder og projekter opstår også udenom kulturlink. I de enkelte tilfælde handler det i høj grad om, at aktørerne har haft succes med at gøre kulturlink projektet og samarbejdet til en del af deres hverdagspraksis, sådan at de tænker kulturlink ind i deres daglige arbejde. De tænker tværregionalt og på tværs og det har åbnet deres øjne for flere samarbejder hen af vejen. 5.2.2 Netværk og videndeling I wish to talk to Danish museums and learn from them. I wish to make exhibitions in all kind and cities in the Danish part of the region and similar in Germany. Citat, tysk informant. Jeg har lært en masse mennesker at kende. Det har givet gode kontakter, som jeg har stærkt på fornemmelsen, at jeg kan bruge også udover kulturlink. Citat, dansk informant. Når interviewpersonerne er blevet bedt om at udpege det væsentligste udbytte som følge af deres deltagelse i kulturlink, har en stor del peget på netværket og kendskabet til andre kulturelle aktører ikke kun på den anden side af bæltet, men også i eget lokalområde. Som en informant udtrykker det, så handler det om volumen og ikke kun om at deltage i et netværk for ens eget fagområde, men et netværk der samler en række kulturområder på tværs af Femern Bælt regionen: kulturlink gav os et kæmpe netværk. For mig har kulturlink betydet at jeg er en del af en hele og ikke kun et musikskolesamarbejde. Citat, dansk informant. Netværk og videndeling er essentielt i forhold til at sikre kendskab til hinanden, idet interviewmaterialet tydeligt viser, at manglende kendskab blandt nogle af aktørerne er en stor barriere for videre samarbejde: Side 20

I think the problem is knowledge. I have really no idea who to talk to. Citat, tysk informant. Informanten havde ikke deltaget i netværkstræffene, men kun deltaget på et enkelt færgemøde og havde derfor ikke fået udbytte i form af netværk og videndeling, som er nødvendigt for at etablere fundament for videre samarbejde. På den baggrund er det meget vigtigt, at få motiveret aktørerne til at deltage i netværkstræffene, da det er her de får det store udbytte og fundament for videre samarbejde og relations opbygning. Generelt vurderer informanterne, at de har fået stort udbytte af at deltage i netværkstræffene: Jeg synes, netværkstræffet var et rigtig godt træk. Selve tanken om at arrangere ture er god. Vi sad jo ikke sammen med tyskerne i bussen, men det var jo godt for vores danske netværk. Citat, dansk informant. Netværkstræffene har styrket netværket og videndelingen ikke kun med de andre, men også med ens eget lokale netværk. Flere af de interviewede nævnte, at kulturlink også har givet et boost til deres lokale netværk. Det jeg har fået mest udbytte af, det er netop den meget anderledes måde at finansiere og drive institutioner på i Tyskland. Kendskab til den tyske model. Citat, dansk informant. Flere af de interviewede informanter har ikke selv været involveret i et konkret projekt, men har alligevel via netværkstræf og/eller konference fået kendskab til andre måder at organisere sig på, hvilket i sig selv opleves som inspirerende. Grundlæggende vurderes det, at kulturlink fuldt ud har levet op til sin målsætning, som handler om at facilitere rammerne inden for hvilke netværk og samarbejder kan opstå. 5.2.3 Fælles kulturel infrastruktur I didn t know anything about the Danish region, but now I know a little. I ve got a picture of the region on my mind now Citat, tysk informant. Skabelsen af en fælles kulturel infrastruktur går af flere veje. En af vejene er via de personlige møder og aktiviteter, som beskrevet ovenfor: Netværk, videndeling, træf og møder. En anden vej er den digitale vej. Som led i at skabe en fælles kulturel infrastruktur har projektledelsen etableret projektets hjemmeside samt en Facebookside. Begge dele er et resultat af kulturlink s arbejde og et billede udadtil. Hjemmesiden bruges til at få overblik over projektet, men kan også bruges til at søge efter partnere og samarbejdspartnere. Generelt fungerer hjemmesiden som et billede eksternt i forhold til andre projekter og samarbejdspartnere. Udfordring ved både hjemmeside såvel som Facebook side er, at aktørerne som medieplatformene henvender sig til ikke har taget dem til sig i det ønskede omfang, hvilket vil sige, at der ikke er nok aktivitet på fx Facebooksiden. Dertil kommer at de færreste af interviewpersonerne gør brug af eller orienterer sig på hjemmesiden. Side 21

Facebooksiden blev etableret, fordi kulturlink ifølge INTEREG ansøgningen skulle udarbejde et kulturatlas, der synliggjorde det kulturelle landskab i regionen med henblik på videndeling og overblik internt i projektet. kulturlink fik i 2012 lavet en mindre analyse af Facebook sitet, som viste at 179 personer/organisationer syntes godt om kulturlinks facebookside. Dertil viste analysen at brugerne i særligt grad var kvinder mellem 35-44 år og at brugerne primært responderer på billeder, der står i sammenhæng med aktiviteter som netværkstræf, konferencer og udstillinger. I dag har kulturlink 209 likes og projektledelsen poster jævnligt begivenheder på sitet, som har relevans for partnere og kulturaktører i regionen. Dette til trods er der ikke den forventede aktivitet på sitet og ambassadører og kulturelle aktører er svære at motivere til at levere indhold eller interagere. De interviewede nævner forskellige udfordringer i forbindelse med brugen af Facebooksiden, som primært handler om manglende forståelse for, hvad de kan bruge siden til. Et af de væsentligste redskaber som er et kort, hvor de tyske og danske aktører kan indtegne deres organisation er ikke kommet til at fungere efter hensigten. Hvis aktørerne skal have fat i en mulig samarbejdspartner falder det dem ikke naturligt at gøre brug af kortet og oversigten, idet de hellere vil etablere relationer baseret på en indledende personlig kontakt eller på basis af en kvalitetssikring fra projektledelsens side. Har de brug for en personlig kontakt så bruger de netværkstræffene eller projektledelsen til at få etableret en mulig relation. Opsummerende vurderes det, at kulturlink s brug af de digitale medieplatforme ikke til fulde har fungeret efter hensigten, hvilket grundlæggende skyldes, at strategien bag brugen af den digitale medieplatform Facebook ikke har været god nok. Til gengæld har projektledelsen forestået en stor del af den matchmaking og koordination, som man havde forventet, at Facebook kortet ville have initieret. 5.3 Effekter Effekterne af kulturlink s arbejde refererer direkte til projektets langsigtede målsætninger. Hvor resultaterne forventeligt er indtruffet inden for projektperioden (se kapitel 5.2), vil effekterne som oftest indtræde på den længere bane, det vil sige inden for en tidsperiode på 5-10 år. Givet at der fortsat laves aktiviteter, der understøtter formål og målsætninger. Overvejende kan det siges at, kulturlink har skabt et fundament for en regional, kulturel selvforståelse og identitet, men at kulturlink s aktiviteter naturligvis ikke gør arbejdet alene. Der er behov for andre understøttende projekter og aktiviteter, da det er en stor opgave. Lige såvel som der er behov for mere volumen på aktivitetsniveauet. I det følgende udfoldes projektets effekter herunder: - Kulturel selvforståelse og regional identitet - Nye fælles produkter og oplevelser. 5.3.1 Kulturel selvforståelse og regional identitet kulturlink er med til at styrke den regionale identitet. Citat, dansk informant. Side 22