Evaluering af Copenhagen X



Relaterede dokumenter
Evaluering af Copenhagen X

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

evaluering af Naturmødet 2018

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

Webstrategi

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation

Spørgeskema nr.: Uge SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Mænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Lokale og Anlægsfonden. November 2012

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Nationalt Videncenter for Læsning

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Rapporten har allerede umiddelbart efter sin udgivelse givet anledning til konkrete nye tiltag og indgår i det strategiske arbejde med ereolen.

Optimér butikken som medie og øg trafikken med %

STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi Formål

Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

UNIK PROFIL Overordnet set funderer min profil på tre elementer: design, formidling og designpolitik.

Branding- og markedsføringsstrategi

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

Årsberetning for året Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

STRATEGI. Digital formidling på Statens Museum for Kunst

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

Kom ud over rampen med budskabet

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Ørestadens arkitektur

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Præsentation af AgeForce netværk for 50+ Konceptudvikling og bæredygtighed af et både digitalt og fysisk Community

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

Medlemsundersøgelse 2012

Analyseinstitut for Forskning

Evaluering af RENOVER Prisen. december 2015

INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018

VÆKSTHUS FOR LEDELSE - STATUS FEBRUAR

PUBLIKUMS- ANALYSE 2013

Brugertilfredshedsundersøgelse. DMI.

Om kommunikationsplanen for Vinge

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Kommunikationsstrategi

BILAG 1 YDELSESBESKRIVELSE

HØJSKOLEPULJER. Nye målgrupper og lokal brobygning. Folkeoplysning i forandring III. Helnan Marselis Hotel 12. september 2018

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger

Internationale kulturturister i Danmark. VisitDenmark, 2019

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1.

Handlingsplan for

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.

Lær jeres kunder - bedre - at kende

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion [ ] Journalnummer: Kontraktens parter.

Pendlermåling Øresund 0608

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

30. april Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Lovændring vedrørende samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan (folkeskolelo- ven og vejledningsloven 2009)

Virksomheden Realdania

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Orientering om kommissorium for Bypanel. Dokumentnr.

Årsberetning og regnskab 2007

VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Transkript:

Dansk Arkitektur Center Evaluering af Copenhagen X December 2011

Indhold 1 Indledning... 3 2 Konklusioner... 4 2.1 Indsats og rammer... 4 2.2 Resultater og effekter... 5 2.3 Perspektivering og anbefalinger... 7 3 Indsats og rammer... 9 3.1 Indhold... 9 3.2 Organisering... 12 3.3 Økonomi... 12 4 Resultater og effekter... 14 4.1 Brug og udbytte af Cph X... 14 4.2 Formidlingen i Cph X... 18 4.3 Udbredelse og synlighed... 22 4.4 Betydning og effekt... 27 5 Perspektivering og anbefalinger... 30 6 Evalueringens metode og fremgangsmåde... 32 6.1 Dataindsamling... 32 6.2 Metodiske overvejelser... 32

1 INDLEDNING Dansk Arkitektur Center (DAC) har ønsket en resultat- og effektevaluering af projektet Copenhagen X (Cph X), som afslutter sin tiårige finansieringsaftale ved udgangen af 2011. Projektet har været finasieret af Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Realdania. Pluss Leadership har udarbejdet evalueringen i perioden november-december 2011. Evalueringen skal belyse resultater og effekter af den samlede indsats i Cph X over 10 år, idet der fokuseres på brugernes udbytte. Evalueringens resultater og effekter skal ses i relation til projektets formål om at udbrede kendskabet til hovedstadens aktuelle udvikling inden for arkitektur og byudvikling gennem formidling og debat om udvalgte emner. Det er besluttet, at DAC fortsætter en række af Cph X aktiviteter. Evalueringen ser derfor også på særlige processuelle/metodiske erfaringer og udviklingspotentialer ift. videreudvikling af formidlingsindsatsen i DAC eller i selvstændige, fremtidige formidlingsprojekter. Den anvendte metode til dataindsamling omfatter seks aktiviteter: Desk research Rundbordssamtale med repræsentanter fra DAC Rundbordssamtale med samarbejdspartnere Spørgeskemaundersøgelse blandt brugere og interessenter Fokusgruppe med brugere Personlige interviews med udvalgte videnpersoner og repræsentanter for fagligt relevante miljøer. Rapporten er opbygget som følger: Kapitel 2 består af en sammenfatning af evalueringens konklusioner. Kapitel 3 er en indsatsanalyse, hvor indsats, omfang og aktiviteter belyses. Kapitel 4 omfatter analyse af resultater/udbytte for brugerne og de samlede effekter. Kapitel 5 præsenterer en række konkrete udviklingsperspektiver. Kapitel 6 er en beskrivelse af evalueringens grundlag og metode. Undervejs i rapporten præsenteres i oversigtsform udvalgte analyser af konkrete aktiviteter med hovedresultater og succesfaktorer. Vi takker alle aktører for et godt samarbejde omkring opgaven og ser frem til at følge DAC s fremtidige arbejde med arkitekturformidling. Pluss Leadership December 2011 Evaluering af Copenhagen X 3

2 KONKLUSIONER I det følgende sammenfattes evalueringens konklusioner. 2.1 Indsats og rammer Formidlingsprojektet Copenhagen X (Cph X) er afviklet i perioden 2002-2012 og har haft til formål at udbrede kendskabet til hovedstadens aktuelle udvikling inden for arkitektur og byudvikling gennem formidling af og debat om udvalgte emner. Projektets målgrupper er både professionelle, borgere og besøgende i byen. Realdania og Frederiksberg og Københavns kommuner har finansieret projektet med i alt 80,71 mio. kr., heraf 63 mio. kr. fra Realdania 1, 15,9 mio. kr. fra Københavns Kommune og 1,81 mio. kr. fra Frederiksberg Kommune. På baggrund af en evaluering af projektets første år reformuleres projektets formål i 2004/2005, og samtidig forankres projektet i Dansk Arkitektur Center (DAC). DAC er (i samarbejde med de to kommuner) ansvarlig for daglig drift og udvikling. I Cph X er der over de sidste 10 år skabt en lang række delprojekter og aktiviteter, herunder arrangementer og aktiviteter samt trykte og digitale redskaber. Cph X har således tilbudt såvel kollektive oplevelsesmuligheder som understøttet individuelle oplevelser vha. diverse redskaber/produkter. Web-baserede/digitale tjenester omfatter bl.a.: Websitet cphx.dk Galleriet en virtuel udstilling Download af lydture og apps, cykel- og bykort Nyhedsbrev Facebook-profil Fysiske aktiviteter og tjenester omfatter bl.a.: Guidede ture (fx rundvisninger, gå-, cykel- og havneture) Ture på egen hånd vha. pods, kort og byguide Udstillinger X-markeringer i byrummet Debatter og foredrag Arkitekturløb Vores overordnede vurdering er, at Cph X gennem årene har præsenteret mange og alsidige formidlingstilbud til brugerne, og at projektet har formået løbende at nytænke og udvikle eksisterende aktiviteter og produkter. Projektet har forandret sig markant i løbet af den tiårige projektperiode, og vi vurderer, at projektet især fra ca. 2005 og frem finder sin særlige funktion og berettigelse ift. emnet arkitektur og byudvikling. 1 Midlerne omfatter tilskud til Magasinet KBH i perioden 2008-2010, jf. s.11. Evaluering af Copenhagen X 4

Projektets store, faste økonomi har givet plads til eksperimenter og har betydet en vis risikovillighed i projektet. Desuden har projektet kunnet agere meget fleksibelt og under ganske rummelige rammer i form af treårige rammeaftaler. Det har ikke mindst betydet en stærk iværksætterkraft og et mod til at eksperimentere. 2.2 Resultater og effekter Udbyttet for målgrupperne I forhold til brugerne konkluderer vi, at Cph X har skabt flotte resultater og et stort udbytte. De enkelte aktiviteter fungerer generelt set rigtigt godt og giver stort udbytte i form af positive oplevelser og nye perspektiver for både fagfolk og borgere med almindelig interesse for arkitektur og byudvikling. Af vores spørgeskemaundersøgelse fremgår, at 69% af brugerne vurderer deres oplevelse af projektet som meget tilfredsstillende, og samlet set har hele 97% af brugerne haft en tilfredsstillende oplevelse af projektet. Brugerne understreger på tværs af fagligheder, at projektet har været et værdifuldt initiativ, som har gjort arkitektur- og byudviklingen i København nærværende, lettere tilgængelig og mere vedkommende. For både samarbejdspartnere og det kommunale bagland har Cph X fungeret som et udstillingsvindue, hvor nye projekter kunne formidles til en bredere kreds både virtuelt og konkret via arrangementer som guidede ture, udstillinger mv. Både Frederiksberg og Købehavns kommuner understreger, at Cph X har udfyldt en række huller i form af formidlingsmæssige opgaver, som kommunerne ellers ikke har tid eller ressourcer til at prioritere. Desuden har projektet siden omorganiseringen i 2004/05 haft en mere upartisk rolle, hvor man frigjort fra den politiske virkelighed har kunnet præsentere projekter og debatter mere nuanceret og i nogle tilfælde mere kritisk. Formidlingen i Cph X På baggrund af den samlede dataindsamling er det vores vurdering, at vægtningen af det lettilgængelige og æstetiske aspekt i formidlingen har været af stor betydning for projektets gennemslagskraft. Cph X fremstår som et meget stærkt brand, og projektet har formået at skabe en formidling på et højt fagligt niveau, som samtidig har virket appellerende for en bred målgruppe af almindeligt interesserede borgere. Det er dog samtidig vores vurdering, at det visuelle aspekt i formidlingen fylder så meget i brugernes bevidsthed og opfattelse af Cph X, at det i nogen grad overskygger det faktiske indhold i projektet. En del brugere efterspørger desuden en mere kritisk, debatskabende stil med en større grad af involvering og dialog. Det gælder i forhold til formidlingens karakter, hvor flere savner kant, provokation og kritisk stillingtagen og i forhold til de mere konkrete muligheder for brugerdialog, fx på hjemmesiden. Evaluering af Copenhagen X 5

Kendskab og udbredelse Cph X har med sine aktiviteter og tjenester nået rigtigt mange brugere: Det skønnes, at gennemsnitligt 40.000 personer/år har deltaget i aktiviteter i regi af Cph X (i årene 2007-2012). Dette er ekskl. de webbaserede aktiviteter En søgning på Copenhagen X i Infomedia 2 giver i hele projektperioden 466 hits Hjemmesiden cphx.dk har pr. 1. nov. 2011 152.673 unikke besøg 6.000 personer abonnerer på Cph X nyhedsbrev 2.536 synes godt om projektets Facebook-profil. Ikke mindst er det værd at notere, at mange almindelige borgere uden en faglig baggrund benytter aktiviteter og tjenester i regi af Cph X og med et positivt udbytte. Langt de fleste brugere af Cph X aktiviteter er fra Københavnsområdet, men særligt websitet cphx.dk har også en relativt stor andel internationale brugere (ca. 10%) Sitet har således flere besøgende fra udlandet end fra de andre regioner i Danmark. Der er blandt aktørerne en vis uenighed om, hvorvidt Cph X har været et synligt tilbud i hovedstadsområdet. Det er dog vores vurdering, at projektet har haft en god eksponering i medierne, baseret på både antallet af gange, hvor Cph X optræder i medierne (jf. Infomedia), og på baggrund af indholdet i mediernes dækning af projektet. Hertil kommer projektets nyhedsbrev og Facebook-profil, som har virket til at skabe synlighed og kendskab til projektet. Betydning og effekter Mange aktører vurderer, at projektet generelt har haft betydning for interessen for og sproget omkring arkitektur og byudvikling. Projektet har desuden haft en stor bevågenhed fra udlandet via diverse faglige besøg i Danmark og i udlandet, internationale Cph X-aktiviteter (bl.a. Venedig Biennalen) og artikler i internationale tidsskrifter. Mange samarbejdspartnere og fagpersoner fremhæver, at Cph X har haft en markant international betydning, og at de har brugt projektet aktivt i international sammenhæng. Projektet har kun i mindre grad haft betydning for kommunernes eget arbejde med formidling af arkitektur og byudvikling. Vi vurderer sammenfattende, at Cph X har skabt betydende effekter i projektperioden, og at der i flere tilfælde er tale om effekter af mere vidtrækkende karakter. Det gælder primært den generelt øgede interesse for og opmærksomhed omkring arkitektur og byudvikling og en international bevågenhed ift. København som arkitektur-by. 2 Infomedia A/S er et dansk medieovervågningsselskab, der indsamler og overvåger indhold fra samtlige landsdækkende og mange regionale dagblade samt lokale ugeaviser, tidsskrifter, fagblade og nyhedsbureauer. Evaluering af Copenhagen X 6

2.3 Perspektivering og anbefalinger På baggrund af den samlede dataindsamling og de foregående analyser ser vi en række mulige udviklingsperspektiver, som kan forfølges i den delvise videreførelse af Cph X aktiviteter i regi af DAC eller som fremtidige, selvstændige formidlingsprojekter. Fasthold en selvstændig profil. Det er vores vurdering, at Cph X selvstændige og markante profil har været en væsentlig faktor i projektets succes. Cph X er et stærkt brand, og vi vurderer, at man i DAC bør arbejde på at fastholde en selvstændig profil, ikke mindst hvis man ønsker at fastholde den bredere brugergruppe af almindeligt interesserede borgere. Arbejd med et bredere indholdsmæssigt fokus. Cph X har eksisteret i et tiår præget af massive investeringer i ny arkitektur og en række meget omfattende byudviklingsprojekter, og Cph X har fulgt og formidlet udviklingen med et overvejende fokus på det arkitektoniske element i byens forandringer. Vi vurderer, at man i fremtidige projekter med fordel kan arbejde med et bredere fokus på byplanlægning og byudvikling og med inddragelse af nye temaer. Fra det spektakulære til det almindelige. Det kunne være temaer som den mere befolkningsnære byudvikling i mindre skala, der kun i begrænset omfang har spillet en rolle i Cph X indtil nu. I fremtiden kan man også med fordel arbejde med i endnu højere grad at afspejle det brede fokus herunder også visuelt for på den måde at undgå, at det æstetiske overskygger det indholdsmæssige. Et bredere fokus er samtidig lig et potentiale for en (endnu) bredere målgruppe af brugere og interessenter ikke mindst de segmenter/brugere, der ikke af sig selv opsøger kulturelle tilbud som Cph X. Skab mere inddragelse og dialog. Inddragelse og dialog har ikke været et udpræget fokusområde i Cph X, og egentlig brugerinvolvering har heller ikke været en del af projektets opdrag. Vi vurderer dog, at man i fremtidige projekter med fordel kan tænke dialog og det medskabende mere ind som en integreret del af formidlingen. Prioriter et større strategisk fokus på turisme. Evalueringen viser, at de største og måske mest betydningsfulde effekter af projektet relaterer sig til den internationale opmærksomhed omkring hovedstaden og Cph X. DAC oplever tilsvarende en stigende efterspørgsel på bl.a. 1:1 arkitekturoplevelser og der har været en rekordstor efterspørgsel efter betalte ture i 2011. Ligeledes satser Visit Copenhagen på arkitekturturisme. Vi vurderer, at der vil være stor gevinst ved at skærpe fokus i forhold til turismesektoren og de potentialer, som ligger her. Det gælder i en videreførelse af Cph X aktiviteter i regi af DAC eller som fremtidige, selvstændige arkitekturturismeprojekter. Overvej en større udbredelse. Cph X har indtil nu været afgrænset til to kommuner. I gennem 10 år har man i disse to kommuner udviklet en lang række konkrete værktøjer og aktiviteter. Der ligger et naturligt potentiale i at udbrede de gode erfa- Evaluering af Copenhagen X 7

ringer og metoder til andre kommuner eller andre dele af landet, hvor man er mindre erfarne med formidlingen af arkitektur og byudvikling. DAC kan i det fremtidige arbejde overveje at udvide projektet, eller delelementer i projektet, over flere kommunegrænser til omegnskommuner, til de større byer eller til hele landet. Evaluering af Copenhagen X 8

3 INDSATS OG RAMMER Dette kapitel består af en beskrivelse af projektets indsats og rammer. Først præsenteres indholdet i det overordnede projekt og i udvalgte aktiviteter, dernæst belyses organiseringen og de økonomiske rammer. Undervejs i kapitlet præsenteres særligt centrale aktiviteter mere udførligt (blå bokse). For at give et overblik over projektets samlede indsats og bredde er en række af projektets øvrige tiltag og aktiviteter desuden listet i højre margen. 3.1 Indhold Tidsmæssigt spænder Cph X som projekt over en periode på 10 år med start i 2002. Formålet med formidlingsprojektet Cph X er at udbrede kendskabet til hovedstadens aktuelle udvikling inden for arkitektur og byudvikling. Det sker gennem formidling af og debat om udvalgte emner, der bidrager til byens udvikling, herunder aktuel og kommende arkitektur og temaer inden for byudvikling. Projektets målgrupper er: Borgere i byen (alle med almen interesse for arkitektur, byggeri, byudvikling og -planlægning) Fagfolk og andre professionelle (arkitekter, byggefagkyndige, etnologer, sociologer, kreative entreprenører mv.) Beslutningstagere (primært politikere og topembedsmænd i Frederiksberg og Københavns kommuner) Besøgende i byen (nationale og internationale turister). Projektet har igennem de seneste 10 år udviklet og afviklet en lang række aktiviteter og tjenester. Fx oplevelser som podwalks og podrides, guidede gå-, cykel- og sejlture, På Stedet -arrangementer (rundvisninger i ny arkitektur) og Arkitekturløbet (et motionsløb). Hertil kommer formidlingstilbud som den trykte byguide Ny arkitektur i Hovedstaden, debatter og foredrag samt udstillinger rundt omkring i byen og virtuelt via det webbaserede galleri på www.chpx.dk. Aktiviteternes omfang og indhold afspejler en løbende udvikling i projektet. Hvad angår både indhold og struktur, finder Cph X fra omkring 2005 den form, som kendetegner projektet i dag. Projektets overordnede udvikling beskrives nedenfor: 2002-2005: Cph X formidler og indgår i udviklingsprojekter i byen Projektet opstår på initiativ fra Realdania og Frederiksberg og Københavns kommuner. Inspireret af IBA by-udstillingerne i Berlin i 2000 ønsker parterne at lade hovedstaden være rammen om en international by- og boligudstilling i størrelsen 1:1. Cph X forankres administrativt i selskabet SBS. Projektets dagsorden er tosidet: udover at formidle ny arkitektur og byudvikling skal projektet være en aktiv medspiller i hovedstadens udvikling. Det resulterer bl.a. i et parallelopdrag for en udviklingsopgave i Ørestad Syd og drømmekonkurrencen Bykonge for en dag, hvor der sættes 100.000 kr. på højkant for den bedste idé til omdannelsen af byen. 2002: Cph X skydes officielt i gang med udstilling i Chr. IVs Bryghus. 2002: Urban Gallery Et planlægningsredskab til brug for udvikling af idéer blandt studerende. 2002: Den Danske Pavillon, Cph X fungerer som sekretariat for det danske bidrag til Venedig Biennalen. Evaluering af Copenhagen X 9

På baggrund af en evaluering af projektets første år konkluderer parterne i 2004, at projektet fremadrettet skal arbejde med hovedvægt på formidling af fremadrettede og arkitektonisk kvalitative udviklings- og byggeprojekter i hovedstaden. Samtidig bliver parterne enige om at forankre projektet i DAC. I kølvandet på den nye organisering kommer en ny projektleder og flere nye medarbejdere til (2005/2006). 2006-2012: Cph X formidler og debatterer byen Projektets reviderede dagsorden med fokus alene på debat og formidling udmønter sig i flere af de aktiviteter, som fungerer under projektet i dag (jf. nedenfor). Med aktiviteter som guidede ture, byggepladsbesøg, arkitekturløbet mv. kommer Cph X i højere grad ud i byrummet og formidler hovedstaden til byens borgere. Cph X hjemmeside udvikler sig fra et statisk galleri til et mere dynamisk site med mulighed for debatindlæg, nyheder, præsentation af aktiviteter, downloadservices, kalenderfunktion mv. Projektet har desuden udveksling med internationale fagfolk. Cph X inviteres bl.a. til St. Etienne, Paris og Stockholm for at holde oplæg om formidlingsmetoderne. Fagfolk fra Japan, Kina, Sverige og USA kommer på besøg i DAC for at høre mere om projektet. En klar stuktur på hjemmesiden og flere faste aktiviteter betyder, at Cph X kan operere mere temaorienteret. Der tilrettelægges aktiviteter med særlige fokusområder, der tager udgangspunkt i at indfange og formidle aktuelle temaer eller emner i byen. Havnen og international bevågenhed er blandt de temaer, der tages op. I 2007 vinder projektet AOKs pris som byens bedste kunstoplevelse. Centrale aktiviteter og tjenester 2006-2012 Projektet har gennemført både tilbagevendende og enkeltstående aktiviteter i kategorierne oplevelser, viden og meninger og udstillinger. Kategorierne dækker i projektets anden fase over centrale formidlingstilbud som bl.a. podwalks/podrides, guidede ture, herunder På Stedet -arrangementer (rundvisninger i ny arkitektur), debatter og foredrag samt det virtuelle projektgalleri på cphx.dk (Galleriet). Aktiviteterne præsenteres i oversigtsform i det følgende med særlig fokus på indhold og metoder. Aktivitet/tjeneste Indhold Metoder Byguiden Ny Arkitektur i hovedstaden Periode 2006-2012 Podwalks/podrides Periode: 2007-2012 (podwalks) 2009-2012 (podrides) Guidebog til ny arkitektur i hovedstaden 129 eksempler på nye byggerier, pladser og kvarterer, der har taget form inden for de seneste år (2011-udgave) Guidede lydture Bl.a. lydvandringer i Ørestad : 5 podwalks produceret af studerende på Københavns Universitet Podrides er et samarbejde med DSB S-tog, hvor byen og bylivet formidles langs fem S- togslinjer Let format, projektbeskrivelser fattet i korthed, flotte billeder Oversigtskort i guiden understøtter arkitektur og byoplevelser på egen hånd Lydfortællingerne kan afspilles på cphx.dk eller downloades fra hjemmesiden og tages med ud i byen Ifm. lanceringen af 5 nye ture i 2011 introduceres en app til iphone med alle podwalks, kort og gps-lokalisering 2003: X-marks rundt om i byen. 2004: Copenhagen Dreaming/ Drømmekonkurrence, barrierespil, parallelopdrag, workshops, storbysaloner (debat) m.m. 2006: Byguiden Ny arkitektur i hovedstaden udkommer på dansk og engelsk. 2006/2007: Nyhedsbrevets profil styrkes, så det inddrager fænomener og strømninger i byen. 2006-2011: Guidede ture ud i byen. I tillæg til gratis søndagsture tilbydes pakketure og specialture på bestilling. 2007: Udstillingen Byen i forandring. Nye projekter og byområder vises frem. 2007: Cph X starter sin produktion af gratis bykort. De uddeles bl.a. i boghandler. 2007: X-markeringer ved flere byggepladser nu med mulighed for at indhente info og byggeplaner via sms. 2008: Arkitekturløbet gennemføres. Løbet gentages herefter årligt. 2008-2012: Learning from en debatrække, der sætter fokus på internationale praktikeres erfaringer med byudvikling i andre storbyer. Evaluering af Copenhagen X 10

Aktivitet/tjeneste Indhold Metoder På Stedet - arrangementer Periode 2005-2012 Guidede søndagsture Periode 2006-2012 Debatter og foredrag Periode 2001-2012 (arbejdet med debat og dialog intensiveres i 2007) Galleriet Periode 2001-2012 (fra permanent udstilling med relativt få projekter til indhentning af nye projekter månedligt (2005/2006)) Udstillinger Periode 2001-2012 Arkitekturløbet Periode 2008-2012 Mulighed for at komme om bag processen og facaden på nyt eller igangværende byggeri I 2010: ture til bl.a. 3XNs byggerier, Ørestaden til Ottetallet ved BIG og Stævnen ved Vilhelm Lauritzen Arkitekter Gratis søndagsture fra forår til efterår med det formål at give så mange som muligt muligheden for at få en arkitektonisk og byplanmæssig introduktion til nye byområder I 2010 var der tilbud om bl.a. sejltur gennem havnen, gåtur ved Kalvebod Brygge og cykeltur til Amager Øst Debat og dialog om byens nye arkitektur og tendenser i byens udvikling Formålet er åben dialog mellem de, som skaber byen og de, som bruger den Debatrækker og enkeltstående debatter og foredrag. Emner bl.a. internationale erfaringer, Københavns arkitekturpolitik, udviklingen af udvalgte byområder mv. Galleriet er en virtuel udstilling af arkitektur, byrum og byplaner i hovedstadsområdet Projekter optages i projektperioden, hvis de tilfører byen væsentligt nyt i form af arkitektonisk nytænkning, markant forandring af et område, nye samarbejdsformer, nye boligformer eller har særligt lokal betydning Galleriet indeholder i dag omkring 170 projekter beskrevet på dansk og engelsk Cph X viser med jævne mellemrum udstillinger om byens aktuelle udvikling Motionsløb, 5-6 km i byudviklingsområder i København og på Frederiksberg Arkitekt og/eller bygherre viser rundt i ny arkitektur eller på byggepladser og fortæller om processerne bag byggeriet 1-2 times gå-, cykel- eller sejlture til et byområde med en guide, der fortæller om arkitektur og helhedsplan for området Det prioriteres at lade turene være gratis for at få så mange med som muligt Paneldebat og/ eller debat med salen vha. ordstyrer Arrangementerne afholdes ude i byen eller i DACs lokaler Nye kommunikations- og debatformer afprøves, eksempelvis stilles spørgsmål via sms til ordstyreren Galleriet fungerer bl.a. både alfabetisk, tematisk og geografisk. Den geografiske adgang til Galleriet fungerer via et 3D kort, hvor man kan rejse rundt i byen, zoome ind på ny arkitektur og nye byområder og læse mere Fra 2010 er der mulighed for at sammensætte sit eget online magasin, sende det pr. e-mail og derefter tage det med ud i byen (ifm. udstillingen Q&A Venedig) Udstillingerne præsenteres i DAC, rundt omkring i byen eller i udlandet De er ofte del af et større program og følges op af fx debatter og foredrag, familieworkshops og bidrag til Galleriet Løbet tager deltagerne helt tæt på ny arkitektur og nye byområder, og løberne får lov at løbe ind i og igennem bygninger de steder, hvor det er muligt 2009: Nye skærme på S- togsstationerne bruges til at fortælle om ny arkitektur under titlen 5 minutter herfra finder du 2009: Den rullende redaktion : I en uge kører en X-bus rundt til forskellige pladser i byen og opsøger dialogen med brugerne. 2009-2012: Urban Challenges inviterer internationale eksperter til først at opleve og derpå debattere hovedstadens udvikling og udfordringer. 2010: Udstillingen Q&A Venedig. Særlig version af Galleriet på touchscreens udvikles til Venedig Biennalen. 2011: Udstillingen Hvad gør en by værd at leve i. En udbygget version af det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig. Projektet har, jf. oversigten, igangsat såvel kollektive oplevelsesmuligheder som understøttet individuelle oplevelser ved hjælp af diverse redskaber/produkter og har samlet set tilbudt en bred vifte af aktiviteter og tjenester. Evaluering af Copenhagen X 11

3.2 Organisering Cph X er finansieret af Realdania og Frederiksberg og Københavns kommuner og har siden 2004 været forankret i DAC. DAC er (i samarbejde med de to kommuner) ansvarlig for projektets løbende afvikling og udvikling. Der er nedsat en styregruppe, der varetager den overordnede ledelse af Cph X. Styregruppen består af: Direktør Hans Peter Svendler, Realdania Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Stadsarkitekt Tina Saaby, Københavns Kommune Stadsarkitekt Eivind Rostgaard, Frederiksberg Kommune Planchef Karl Topsøe Jensen, Frederiksberg Kommune Adm. direktør Kent Martinussen, Dansk Arkitektur Center DAC står for projektledelsen af Cph X og er udførende ift. projektets daglige drift og projektudvikling. Der er ansat ca. 8 personer med følgende ansvars- og rollefordeling: Cph X programchef er ansat på projektet 5 timer/uge. Programchefen er overordnet ansvarlig for planlægning og administration af Cph X aktiviteter og tjenester, ligesom programchefen skal sikre, at aftaler med styregruppen overholdes. Cph X har derudover fire projektansvarlige samt en markedsføringsansvarlig. De fire projektansvarlige varetager hver især hhv. turprogrammet, debatter, web og digitale medier samt konceptudvikling. Dertil kommer to studentermedhjælpere med særlig tilknytning til projektet. Med sin placering i DAC indgår de ansatte også i øvrige projekter i huset, ligesom andre ansatte i DAC undertiden varetager opgaver på Cph X. Det samlede timeantal udgør ca. 4,5 årsværk. Der er tale om en lille og selvstændig projektorganisering, som har fungeret relativt autonomt og har kunnet agere hurtigt og fleksibelt. Projektet har i høj grad benyttet samarbejder med andre aktører, men ud fra en klar ramme, hvor produktet for samarbejdet defineres, hvorefter samarbejdspartnere bydes ind. 3.3 Økonomi Nedenfor følger et skematisk overblik over projektets samlede økonomiske ramme. Frem til 2010 er tilskudsmidlerne fordelt for en 3-årig periode ad gangen. Rammeaftalen har siden 2005 defineret 5.mio. kr./år fra Realdania, 1 mio. kr./år fra Københavns Kommune og 200.000 kr./år fra Frederiksberg Kommune. Parterne har desuden ad hoc givet tilskud til konkrete projektaktiviteter. Udover parternes tilskud har der været diverse projekttilskud fra eksterne parter. De eksterne midler udgør i 2003 70.000 kr. og i 2004 1.380.000 kr. Evaluering af Copenhagen X 12

Tabel 1: Cph X økonomi Tilskudsyder/Tilskudsperiode 2002-2004 2005-2007 2008-2010 2011 Realdania 17.000.000 8.000.000* 15.000.000 18.000.000 5.000.000 Københavns Kommune 5.900.000 3.000.000 6.000.000 1.000.000 Frederiksberg Kommune 410.000 600.000 600.000 200.000 Samlet tilskud 31.310.000* 18.600.000 24.600.000* 6.200.000 *I 2002-2004 får projektet tilført ekstra midler fra parterne, samt ekstra tilskud til konkrete projektaktiviteter. Bl.a. bevilliger Realdania yderligere 8.000.000 kr. i 2004. *I 2008-2010 skyldes de forhøjede tilskud, at tallene er inkl. tilskud til Magasinet KBH. Cph X har opereret med en lang projektperiode og ro omkring den faste og relativt store økonomi. Samtidig har brugen af de økonomiske tilskudsmidler været besluttet ud fra årlige budgetter og aktivitetsplaner, hvilket har skabt gode muligheder for at planlægge og prioritere i projektet. Samlet set har de økonomiske rammer betydet en vis risikovillighed i projektet, en stærk iværksætterkraft og et mod til at eksperimentere. Evaluering af Copenhagen X 13

4 RESULTATER OG EFFEKTER Dette kapitel er en analyse af resultater og effekter af projektet. Vi ser på resultater i form af brug og udbytte af Cph X for målgrupperne og vurderingen af formidling, udbredelse og synlighed. Endelig ser vi på betydning og effekter af projektet af mere overordnet karakter. De kvantitative resultater, som anvendes i kapitlet, bygger på en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra i alt 341 brugere, heraf har ca. 40% en arkitekteller byggefaglig baggrund. Hovedparten af de adspurgte brugere har kendt og benyttet Cph X i flere år, men i meget forskelligt omfang. 3 Analysen bygger endvidere på et kvalitativt datagrundlag fra spørgeskema, fokusgruppeinterviews og individuelle interviews med brugere, samarbejdspartnere og særlige videnpersoner. Se kapitel 6 for en beskrivelse af undersøgelsens metode. 4.1 Brug og udbytte af Cph X Overordnet set vurderer 69% af brugerne deres oplevelse af projektet som meget tilfredsstillende, og samlet set har hele 97% af brugerne haft en tilfredsstillende oplevelse af projektet. Tabel 2: Overordnet tilfredshed Total Hvordan vil du vurdere din oplevelse af Cph X som samlet projekt? (Sæt ét kryds) Procent Antal Meget tilfredsstillende 69% 235 Tilfredsstillende 26% 90 Mindre tilfredsstillende 2% 8 Ikke tilfredsstillende 1% 5 Ved ikke 1% 3 Total 100% 341 Brugerne understreger på tværs af fagligheder, at projektet har været et værdifuldt og alsidigt initiativ, som har gjort arkitektur- og byudviklingen i København nærværende, lettere tilgængelig og mere vedkommende. Som det kommer til udtryk i nedenstående citater: Det er en mulighed for, at dørene åbnes. Få historierne sat på. Hjemmesiden viser mulighederne i København. Helt imponerende. (Bruger) Det er spændende at opleve hele den lange proces bag et byggeri og alle aktører, der er involveret. Cph X har åbnet mine øjne for den proces. (Bruger) Det har været et fedt projekt. Del af en strøm i byen ift. interesse for byens udvikling, og den har de ramt fuldstændigt. (Samarbejdspartner og bruger) 3 Se kapitel 6 for detaljer om spørgeskemaundersøgelsen og en uddybning af evalueringens overordnede metode. Evaluering af Copenhagen X 14

Det er rigtigt god formidling den er flerstrenget: både en til en, det virtuelle samt debatter og udstillinger, som samler folk. (Ansat Københavns Kommune) Brugernes udbytte Som nævnt har ca. 40% af de adspurgte brugere i spørgeskemaundersøgelsen en decideret arkitekt- eller byggefaglig baggrund. Brugerne har dermed naturligt meget forskellige udgangspunkter og forudsætninger for deres engagement i Cph X og udbyttet af projektet som helhed. Alligevel ses ikke væsentlige forskelle mellem deres vurderinger af udbyttet. En meget stor del af brugerne (66%) fremhæver, at projektet i høj grad har givet dem ny viden om arkitektur og byudvikling, og over halvdelen (57%) oplever, at projektet i høj grad har givet dem en mulighed for at dyrke interessen for arkitektur og byudvikling. Tilsvarende svarer over 50% af brugerne, at projektet i høj grad har givet mig gode og underholdende oplevelser og har fået mig til at se byen på nye måder. Der ses en tendens til, at arkitekter og arkitektstuderende er de mest kritiske, når det gælder spørgsmålene om personligt udbytte. Endelig oplever superbrugerne, som har benyttet Cph X aktiviteter mere end 5 gange, også et større personligt udbytte. Tabel 3: Personligt udbytte Hvad har du fået ud af Cph X? Projektet har: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal Givet mig ny viden om arkitektur og byudvikling Givet mig en mulighed for at dyrke min interesse for arkitektur og byudvikling Givet mig gode og underholdende oplevelser Fået mig til at se byen på nye måder Betydet, at jeg tager mere ud og oplever byen på egen hånd Vakt min interesse for byens historie Givet mig mulighed for at deltage i debatten om byens udvikling 66% 28% 3% 1% 1% 100% 341 57% 33% 4% 2% 4% 100% 341 54% 30% 8% 1% 6% 100% 341 52% 35% 10% 1% 2% 100% 341 34% 37% 19% 5% 5% 100% 341 29% 31% 28% 7% 6% 100% 341 21% 37% 23% 6% 13% 100% 341 Brugerne oplever i noget mindre grad, at Cph X har givet mulighed for at deltage i debatten om byens udvikling, hvilket også afspejler en grundlæggende prioritering i projektet, som vi vender tilbage til under kapitel 5. Evaluering af Copenhagen X 15

Udbytte for samarbejdspartnere og beslutningstagere For både samarbejdspartnere og det kommunale bagland har Cph X fungeret som et udstillingsvindue, hvor nye projekter kunne formidles til en bredere kreds både virtuelt og konkret via arrangementer som guidede ture, udstillinger mv. En lang række virksomheder og organisationer i arkitekt- og byggebranchen har benyttet Cph X i større eller mindre omfang, og det er vurderingen, at Cph X har givet branchen en formidlingsmulighed, som ellers ikke ville have eksisteret: Som virksomhed var vi glade for det. Fik synlighed. Det er sjældent, at der er nogen, der tager sådan et initiativ. (Samarbejdspartner) By og Havn har enormt mange besøgende/faglige delegationer fra udlandet. Vi bruger Cph X ift. dem: guidebogen, galleriet, eller henviser til ture i Cph X, hvis vi ikke selv har tid. (Samarbejdspartner) For Frederiksberg og Københavns kommuner har projektet både fungeret som formidlingskanal og udstillingsvindue. Desuden har Cph X brugt kommunerne aktivt fx i debatter, hvilket også har givet kommunerne et konkret udbytte både i relation til input og debat om konkrete projekter og politikker, men også i form af større netværk og faglig inspiration. I forbindelse med lanceringen af Københavns nye arkitekturpolitik for et par år siden, fungerede Cph X som tovholder på en debat. Det virkede helt anderledes end kommunens egen debatlancering. Det var brugbart at få distance til kommunen i debatten. (Ansat Københavns Kommune) Særligt Københavns Kommunes projekter har fyldt meget i Cph X, da hele den tiårige projektperiode har været præget af de mange markante nybyggerier og udviklingen af tidligere industri- og havneområder i kommunen. Udbyttet for kommunen har været stort, og mange respondenter betegner projektet som en gave med den helt rigtige timing ift. udviklingen. Som en tidligere ansat i kommunen fortæller: Det var et formidlingsprojekt for det, vi lavede i kommunen. Vi havde ikke tid til selv at iscenesætte det. Men Cph X blev et markedsføringskontor for arkitektur. Det var helt vildt heldigt. Det var en gave. (Ansat Københavns Kommune) For Frederiksberg Kommune har det også været udbytterigt at få præsenteret Frederiksberg-projekter som del af en større og mere synlig hovedstadsformidling, fx overfor turister: Kommunen har igennem projektet fået en god og anerkendt platform til at formilde, at der også er relevant arkitektur i Frederiksberg Kommune. (Ansat Frederiksberg Kommune) Både Frederiksberg og Købehavns kommuner understreger, at Cph X har udfyldt en række huller i form af formidlingsmæssige opgaver, som kommunerne ellers ikke har tid eller ressourcer til at prioritere. Alle de interviewede understreger, at denne type af formidling af bylivet og byudviklingen er vigtig, men at det ikke bliver prioriteret. Man opdager det først, når det ikke fungerer, som en ansat i Københavns Kommune fortæller. Baseret på den samlede dataindsamling kan vi konstatere, at Cph X har skabt flotte resultater i form af et stort udbytte for brugerne. De enkelte aktiviteter fungerer grundlæggende godt og giver stort udbytte i form af positive oplevelser og nye Evaluering af Copenhagen X 16

perspektiver for både fagfolk og andre borgere med almindelig interesse for arkitektur og byudvikling. Også for Frederiksberg og Københavns kommuner har projektet givet stort udbytte som formidlingskanal og udstillingsvindue. Byguiden Ny arkitektur i Hovedstaden Omfang og oplag Er udkommet siden 2006 i oplag af 8.000 årligt 4.000 på dansk, 4.000 på engelsk Guidebogen har været udsolgt de sidste 2 år Centrale resultater 4 Guidebogen er et meget værdsat produkt, som fremhæves af samtlige interviewede på tværs af baggrund. 95% af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med guidebogen Brugerne vurderer, at bogen er meget anvendelig, når man bevæger sig rundt i byen (94%) I used the yellow guidebook and Cph X website to get around town and was amazed at the quality of publication and ease of the guidebook (Chefredaktør, internationalt tidsskrift) Byguiden er rigtig god der udfylder de bestemt en mission. ift. at være kittet mellem alle byens projekter (Samarbejdspartner) Den burde husstandsomdeles, så alle i hovedstaden og på Frederiksberg kan se, hvilken fantastisk by vi bor i (Bruger) 91% blandt brugerne ville til enhver tid anbefale en udstilling til familie, venner og bekendte Særlige succesfaktorer Opfordrer til og understøtter udforskning af byens arkitektur og områder på egen hånd Layout, format og præsentationen af projekter gør den meget tilgængelig Rammer behovet/niveauet for både professionelle og ikke-professionelle Podwalks og podrides Omfang og deltagere I alt udbydes 16 podwalks på cphx.dk. Heraf er 4 på engelsk og 1 er lavet til en cykeltur (podride) I alt udbydes 5 podrides til S-tog på cphx.dk og via dsb.dk Frem til oktober 2011 er der afspillet ca. 20.000 fortællinger fra cphx.dk 5 I 2009 var der to måneder efter lanceringen af podrides over 22.000 downloads via DSBs hjemmeside Centrale resultater 6 88% af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med oplevelsen 92% af brugerne mener, at pods er en original idé til formidling af byen, og næsten lige så mange anser det for nemt at downloade og bruge turene (85%) Hhv. 85% og 90% af brugerne mener, at indholdet er underholdende og lærerigt 88% af brugerne ville til enhver tid anbefale turene til familie, venner og bekendte Særlige succesfaktorer Podwalks/podrides formidler både enkeltstående arkitektur og et mere bredt perspektiv på hele byområder Kombinationen af den brede formidling og det fagligt kvalificerede indhold 4 Baseret på desk research, spørgeskema og interviews. Blandt de brugere, der har svaret på spørgeskemaet, har 56% brugt guidebogen (190 personer). 5 Pods er tilgængelige fra mange kanaler. En samlet oversigt over brugen er derfor vanskelig, og tallene er et estimat. 6 Primært baseret på den aktuelle spørgeskemaundersøgelse. Blandt de brugere, der har svaret på spørgeskemaet, har 20% anvendt pods. Evaluering af Copenhagen X 17

4.2 Formidlingen i Cph X I tabel 4 nedenfor ser vi nærmere på brugernes oplevelse af formidlingen i Cph X. Tabel 4: Formidlingen i Cph X Hvordan oplever du formidlingen i Cph X? (Sæt ét kryds i hver linje) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal Tidssvarende hvad angår brug af moderne teknologi og nye medier Let tilgængelig (for almindelige borgere ) 66% 26% 3% 1% 4% 100% 341 64% 27% 5% 1% 3% 100% 341 På højt fagligt niveau 59% 32% 5% 0% 4% 100% 341 Eksperimenterende og nyskabende 52% 36% 6% 1% 5% 100% 341 Indholdsmæssigt varieret 47% 44% 6% 1% 1% 100% 341 Interaktiv og dialogsøgende man involveres 21% 48% 20% 2% 9% 100% 341 Debatskabende 19% 46% 20% 3% 12% 100% 341 Synlig i bybillede og medier i Københavnsområdet 14% 38% 27% 7% 15% 100% 341 66% af brugerne svarer, at formidlingen i høj grad er tidssvarende, hvad angår brugen af moderne teknologi og nye medier. Formidlingen vurderes desuden i høj grad som let tilgængelig for almindelige borgere (64%), og samtidig som værende på et højt fagligt niveau (59%). I forhold til sidstnævnte er tendensen igen, at arkitekter og arkitektstuderende er lidt mere kritiske. 47% (mod gennemsnittet på 59%) vurderer, at formidlingen i høj grad er på et højt fagligt niveau, og 10% (mod gennemsnittet på 5%) er decideret kritiske og svarer, at formidlingen i mindre grad er på et højt fagligt niveau. Resultaterne er dog helt i tråd med projektets intentioner om at skabe en bred formidling, der er tilgængelig for andre end fagfolk, og det er på den baggrund interessant, at projektet faktisk i vid udstrækning formår at appellere til begge målgrupper. Der er større uenighed blandt brugerne, når det gælder oplevelsen af formidlingen som internaktiv/dialogsøgende og debatskabende. 20% af brugerne svarer i mindre grad til spørgsmålene, og hhv. 9% og 12% svarer ved ikke. Tilsvarende er der stor uenighed omkring formidlingens synlighed i bybillede og medier, hvor kun 14% svarer i høj grad, og 27% svarer i mindre grad. Desuden svarer 15% ved ikke til spørgsmålet. Ser vi på de kvalitative data fra fokusgrupper og interviews understøttes de samlede tendenser. Evaluering af Copenhagen X 18

Som de mest vellykkede elementer i formidlingen fremhæves projektets let tilgængelige stil og brede appel, herunder brugen af ny teknologi og nye formidlingsformer. Dette kommer til udtryk i citaterne fra en række forskellige målgrupper nedenfor: Det er formidling i øjenhøjde. Ikke en super faglig diskussion, også et borger perspektiv. Hele formidlingen af, hvad sker der i hovedstaden, er sket på en meget forståelig og pædagogik måde. (Ansat Frederiksberg Kommune) Det bedste har været, at det har været lettilgængeligt. Den nemme formidling. Der er så mange andre brancheforeninger, der tager de andre vinker. Cph X har serviceret hr. og fru Danmark. Og det har de gjort rigtig godt.. (Samarbejdspartner) Tilpas fagligt tilpas let tilgængeligt og synligt. Og tilpas eksperimenterende, nyskabende og varieret uden at miste soliditeten. (Bruger) Det de lykkes med, er visualiseringen, og det kan fange mange mennesker. Og du får de faktuelle oplysninger og essensen af, hvad det her går ud på. Cph X laver noget, som ingen andre gør. (Samarbejdspartner) Det bedste har været deres evner til at tænke digitalt i formidlingen. Gode til at tage nye dialogmetoder ind, ny teknologi. De har været frontløber på mange ting. Vigtigt det ikke bliver tabt nu. (Ansat Københavns Kommune) Brugerne vægter desuden i høj grad, at Cph X stiller værkstøjer til rådighed, der gør det muligt at opleve byen på egen hånd. Det gælder bykort, cykelkort 7 og især byguiden: Bogen fortæller lige det, man skal vide. En meget spiselig måde at komme tæt på byen. Man smiler bare, man er så glad, når man har den! (Bruger) Helt uundværlig både professionelt og privat! (Samarbejdspartner og bruger) Mange brugere og professionelle understreger i forlængelse heraf, at projektet har et meget forbruger-orienteret image og roser projektets brand i kraft af dets grafiske udtryk og stil. Det gælder ikke mindst websitet. Brugerne vurderer i høj grad, at siden er dynamisk og interaktiv samt overskuelig at det er nemt at finde de oplysninger, man søger. Man får lov til at være en lækker københavner. Det er udenfor bureaukratiet. Det er moderne, forbrugerorienteret. Det grafiske betyder meget. Det er sexet, lækkert. Man bliver stolt af sin by. (Bruger) De er en helt anden type afsender. Jeg har oplevet det som en forbrugsmulighed ikke noget demokratisk. De kan arbejde med en anden lethed. De har nogle helt andre muligheder. (Ansat Københavns Kommune) 7 De gratis bykort udkommer i årlige oplag på 7.000. Ca. 2.000 cykelkort er downloadet fra cphx.dk siden 2007. Evaluering af Copenhagen X 19

Omvendt oplever nogle brugere, at stilen i visse tilfælde har overskygget indholdet. Som en bruger beskriver det: Det har næsten været FOR lækkert. Design og lækkerhed har haft meget fokus. Nogen gange var det mere design end indhold. (Bruger) En del, både professionelle og brugere, understreger desuden som et markant kritikpunkt i forhold til formidlingen, at det dialogunderstøttende og debatskabende har været underprioriteret i projektet. Det gælder i forhold til formidlingens karakter, hvor flere har savnet mere kant, provokation og kritisk stillingtagen og i forhold til de mere konkrete muligheder for dialog, fx på hjemmesiden. Formidlingen er lidt flashy og overflade der er fokus på nye bygninger, fx 8- tallet, som udgør krymmel på byen. Men gjorde det en god by? Blev det et bedre byliv af, at disse bygninger kom? (Fagperson) Jeg mener, det har været dybt problematisk, at de store udstillinger om Københavns byudvikling helt overvejende har været ukritiske. (Bruger) Jeg savner, at Cph X også var i stand til at (turde?) rette kritiske øjne mod Københavns udvikling. Når man ser Cph X' udstillinger og publikationer, får man det indtryk, at alt er fryd og gammen. Jeg ser Københavns udvikling som overvejende positiv, men Cph X' formidling er så enøjet lalleglad, at den er væsentligt mindre interessant og relevant, end den kunne være. (Bruger) I denne forbindelse nævner flere projektet Agent X, som tidligere tog debatten op og var en god provokatør. Det er vores vurdering på baggrund af den samlede dataindsamling, at Cph X er et meget stærkt brand. Vægtningen af de lettilgængelige og visuelt æstetiske aspekter i formidlingen har været af stor betydning for projektets gennemslagskraft, og projektet har formået at skabe en formidling på et højt fagligt niveau, som samtidig har virket appellerende for en bred målgruppe. Det er dog samtidig vores vurdering, at det visuelle aspekt i formidlingen fylder meget i brugernes opfattelse af Cph X i visse tilfælde på bekostning af det faktiske indhold i projektet. Vi vurderer desuden, at man, jf. projektets formål, har manglet kritiske, debatskabende aktiviteter med en større grad af involvering og dialog. Evaluering af Copenhagen X 20