Politik for virksomhedskontakt

Relaterede dokumenter
VID Erhvervsuddannelser

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ KØGE TEL

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

HANDELSSKOLEN EUS DEN KORTESTE VEJ TIL ERHVERVSLIVET

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Kvalitetshåndbog for SkolePraktik

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Organisering af Brugerservice. Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG. De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik

Partnerska bsafta le

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

FOU-ANSØGNING Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole

CELF - din lokale fagskole

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden. Ny udgave med praktiske indgange

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Handlingsplan for øget gennemførelse

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Godkendelse af praktiksteder. Vejledning til besigtigere for Metalindustriens Uddannelsesudvalg

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

- når du vil tæt på erhvervslivet

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli

GUIDE SÅDAN ANSÆTTER DU EN ELEV LEARNMARK.DK/BUSINESS

Til erhvervsuddannelsernes interessenter. Eliteidrætsudøvere i erhvervsuddannelserne. 29. september 2011 Sags nr.: J.261

veje til den gode praktik

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Samarbejdsaftale omkring optagelse, ansættelse og uddannelse af social- og sundhedselever og pædagogiske assistentelever Revideret februar 2014

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!?

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup,

Erhvervsskolerne Aars

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling,

ETU - VID EUD/EUX Business

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

handelsskolen - HG et godt afsæt til en karriere inden for handel, kontor, business og detail Fag du kan bruge til noget

Et godt afsæt. Velkommen til Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Erhvervsuddannelse HG

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Kapitalkædedrift. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Retningslinjer for samarbejdet om elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen mellem ansættende myndighed og Social- og Sundhedsskolen Esbjerg.

STRATEGI Version

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober oktober 2014

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

MERCANTEC. Kontaktlærerhåndbog

ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Kvalitet i skolepraktik 18.marts EUC Nordvestsjælland John Hvass

Transkript:

ZBC Zealand Business College lægger i visionen stor vægt på samarbejdet med det lokale erhvervsliv. Vores vision hedder nemlig: Uddannelse i udvikling tættest på erhvervslivet. Det forpligter skolen på alle uddannelser. ZBC har tætte relationer til erhvervslivet i lokalområdet, således at ZBC for mange virksomheder opfattes som en naturlig samarbejdspartner, når det gælder kompetenceudvikling. Relationerne er værdiskabende for både virksomhederne og ZBC. ZBC arbejder målrettet på at alle uddannelsesområder har indarbejdet i handlingsplanerne, hvorledes partnerskabet /samarbejdet med erhvervslivet sikres og udbygges. ZBC arbejder for etablering af videncenter med fokus på opsamling, dokumentation, intern og ekstern udveksling og formidling af viden, der opstår i krydsfeltet mellem universiteter, virksomheder, Zealand Business College og andre aktører. ZBC har fokus på at opretholde, opsøge og udbygge netværksrelationer af relevant og strategisk betydning med organisationerne, erhvervslivet, myndighederne samt øvrige uddannelsesinstitutioner. I samarbejdet og den daglige dialog skabes gensidig øget værdi. Virksomhedskontakten tager udgangspunkt i gensidigheden mellem skole og erhvervsliv/arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for erhvervslivets nytte af skolens arbejde, at vi som skole er i stand til at formidle mål og midler i vores arbejde med uddannelse og udvikling af nuværende og fremtidens medarbejdere på en professionel måde. ZBC skal servicere virksomhederne i deres behov for efter- og videreuddannelse, og være en aktiv og imødekommende samarbejdspartner. ZBC skal samarbejde med virksomhederne om uddannelse af elever og studerende, så den rette faglærte arbejdskraft er til stede på kort og lang sigt. ZBC skal sikre at virksomheder og elever samarbejder omkring etablering af lære- og praktikpladser ZBC skal stort set formå at tilpasse vores kurser og uddannelser til det lokale erhvervslivs behov både indholdsmæssigt, pædagogisk og administrativt Det er vigtigt for ZBC at bevare en tæt kontakt til det omgivende arbejdsmarked for at opfylde målet om åbenhed, ligeværdighed og helhedsorientering og for at kunne målrette vores aktiviteter til arbejdsmarkedets behov. Samarbejdet sikres gennem hyppige kontakter og konkrete tiltag, som f.eks., at ZBC: udarbejder og gennemfører projekter i samarbejde med virksomheder anvender erhvervsdrivende som gæstelærere og inspiratorer Side 1

inddrager virksomhedsbesøg til de omkringliggende virksomheder i undervisningen lader eleverne på EUD-uddannelserne arbejde i virksomhedsforlagt undervisning (praktik) er aktive sparringpartnere for virksomhederne ved ansættelse af elever har oprettet et KarriereCenter, der har til hovedopgave at være sparringspartnere mellem elever, kursister, studerende og erhvervslivet Kontakten til erhvervslivet: Kontakten til erhvervslivet opretholdes dels af lærerne, lærerteam, uddannelsescheferne, studievejlederne, lære- og praktikpladskonsulenten (LOP), som koordinerer og fordeler opgaverne internt og vores KarriereCenter. 1. I dag ligger den viden, alle disse mennesker opnår, meget sporadisk i de enkelte teams. Et fremtidigt mål er at øge vidensdelingen omkring hvad og hvornår, nogen på ZBC har kontakt til virksomhederne. Og om hvilke behov virksomheden har givet udtryk for at have i forhold til uddannelse og udvikling af medarbejdere. Det skal sikres ved at viden deles på specifikt niveau i teamet og ved at viden deles på generelt niveau i gruppen af virksomhedsopsøgere på tværs af ZBC. Hermed opnår skolen og den enkelte medarbejder et bedre fundament for den fremtidige virksomhedskontakt gennem en større indsigt i den enkelte virksomheds og branches behov. Virksomhederne vil hermed møde bedre forberedte medarbejdere fra ZBC, som er i stand til på forhånd at målrette deres indsats i forhold til virksomhederne. 2. De enkelte teams skal arbejde årligt strategisk med udformning af teamets mål for virksomhedskontakten og definerer derigennem teamets mål for virksomhedskontakten og særlige indsatsområder. Dette sikrer at der arbejdes bevidst omkring de meget forskellige branchers foretrukne måde at samarbejde med uddannelsesinstitutionen på. Dvs. vi bliver i stand til at målrette det opsøgende arbejde til branchen og virksomhedens størrelse (f.eks. om det vil være mest hensigtsmæssigt at lade KarriereCentret eller medarbejdere fra de faglige teams kontakte virksomheden først). Kendskabet og koordineringen om det opsøgende arbejde skal sikre et bedre kendskab til hvilke ZBC medarbejdere, som er tilknyttet virksomhederne samt de forskellige afdelingers fokus, metoder og specialviden. 3. ZBC s medarbejdere med særlig virksomhedskontakt skal sikres en basal viden om det lokale arbejdsmarked og produktpaletten dvs.: Praktikpladser Erhvervsuddannelser (EUD) og EUD + Flex- og kombinationsaftaler Side 2

Efter- og videreuddannelse Det administrative og økonomiske fundament Målet er at de er i stand til at give virksomheden et indtryk af skolens samlede tilbud og er i stand til på et overordnet niveau at kombinere tilbuddene også selv om det kræver at flere teams indgår. Den enkelte skal naturligvis ikke vide alt om alle områder, men de skal vide hvad vi mestrer og kunne henvise til andre medarbejdere med specifik viden, som kan hjælpe virksomheden videre. 4. Skolens markedsføringsmateriale skal gøres synligt og tilgængeligt for alle. Dette skal sikre ensartethed og genkendelse. 5. Alle medarbejdere med opsøgende arbejde skal have et kendskab til ZBC s interessenter. I det opsøgende arbejde møder virksomheden ZBC s medarbejdere som troværdige, serviceorienterede, vidende og fagligt opdaterede. Der gives information, vejledning og råd omkring det at have lærlinge. Især er der fokus på de virksomheder som har brug for hjælp for at kunne indgå i uddannelsesaftaler. Her bistås virksomhederne med hjælp fra KarriereCentret omkring bl.a. udarbejdelse af uddannelsesaftaler, godkendelser m.v. Såvel EUD-uddannelsesområdet som AkademiCentret har tæt kontakt med KarriereCentret, idet centret er aktivt inddraget i såvel jobsøgningsforløb, praktik for eleverne/studerende og traineeforløb. For AkademiCentret er det især omkring praktikpladserne til finansøkonomstudiet samt traineepladserne til handelsøkonomstudiet. Undervisning - tættest på erhvervslivet I undervisning på alle niveauer arbejdes der med øget inddragelse af virksomheder og problemstillinger fra virksomheder. Særligt prioriteres det på HG og HHX, at undervisningen, enkeltfagligt og tværfagligt, inddrager virksomheder f.eks. i form af besøg, gæstelærere, autentisk materiale og cases fra virksomheder. HG-uddannelsen, skolepraktikken og hhx - handelsgymnasiet har udformet en handlingsplan for inddragelse af virksomheder i undervisningen, "virksomhedsforlagt undervisning". HG uddannelsesområdet: Der er et nært samarbejde med det lokale erhvervsliv med det formål at: gøre læringen praksisorienteret afklare eleverne med hensyn til endeligt uddannelsesvalg/hovedforløb være i dialog om undervisningens indhold holde lærerne ajour med arbejdet i de forskellige brancher Side 3

Undervisningen i grund- og hovedforløb tilrettelægges således, at læringen så vidt muligt sker med udgangspunkt i virkeligheds- og praksisnære problemstillinger. Undervisningsmiljøet er så vidt muligt praksisnært indrettet. Hvor det er muligt inddrages relevante virksomheder/organisationer i undervisningen. For langt den største del af de elever, der vælger merkantil EUD eller HG, som uddannelsen også kaldes, vil målet med erhvervsuddannelsen være en praktikplads. Derfor er det vigtigt, at eleverne som supplement til den teoretiske uddannelse også får mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan dagligdagen former sig som ansat i en erhvervsvirksomhed. Dette kan ske på følgende måde: Afklaringsforløb I forbindelse med afklaringsforløbet - de første 2 uger på første år af HG - er der kontakt til virksomheder fra de forskellige brancher i form virksomhedsbesøg eller foredragsholdere udefra. Projekter og gæstelærere ZBC benytter sig i mange undervisningssituationer - bl.a. i forbindelse med de enkelte projektforløb - af at trække på medarbejdere fra primært lokale erhvervs-virksomheder. Dette giver eleverne et "frisk pust" fra den praktiske verden, hvilket selvfølgelig er med til at give skolen et fagligt løft. Praktik Eleverne er som minimum i praktik 1 uge. De finder selv som udgangspunkt den virksomhed, hvor de skal i praktik. Alle elever får i praktikperioden besøg af en lærer, som sammen med virksomheden evaluerer forløbet. Butiksmesse På HG 2 gennemføres der i samarbejde med de lokale virksomheder en butiks-messe på skolen. PIU Praktik i Udlandet Ligeledes kan hg-eleverne få hjælp af skolens PIU-koordinator i forbindelse med søgning af pladser under PIU ordningen i Tyskland og England. Øvelsesvirksomhed og Iværksætteri På HG kommer eleverne gennem forløb, der skal give en forestilling om, hvordan det er at drive virksomhed. Det sker gennem fagene Øvelsesvirksomhed (SIMU) og iværksætteri, hvor eleverne gennem en række uger simuleret driver en virksomhed, med alt hvad dertil hører. Det er i den forbindelse vigtigt, at det bliver så realistisk som muligt. Vi har derfor tæt kontakt med erhvervslivet for at få adgang til cases, der ligner virkeligheden. Side 4

Grundforløbet Når hg (grundforløbet) er afsluttet eller en elev har afsluttet hhx og ønsker en praktikplads, vil skolens LOP-konsulent være behjælpelig med at skaffe praktikplads. Skolens LOP-konsulent følger nøje elevernes fremskridt i bestræbelserne på at finde en praktikplads. Allerede i oktober måned kontaktes eleverne i forbindelse med udarbejdelse af CV ere samt at få oprette eleverne på praktikpladsen.dk. Der følges op på eleverne i foråret, og det registreres, om de ønsker praktikplads eller har andre planer efter afsluttet hg/hhx. Der følges op på eleverne pr. brev i august måned og herefter hver tredje måned, så længe eleven er praktikpladssøgende. KarriereCentret sørger for at virksomhederne bliver godkendt som praktiksteder og tager initiativ til at få flere virksomheder til at søge godkendelse og dermed også at motivere flere virksomheder til at tage elever. Når en elev og en godkendt virksomhed har underskrevet en uddannelsesaftale, vil ZBC arrangere den videre uddannelse, hvad enten uddannelsesforløbene foregår her på skolen eller på en af de skoler, vi samarbejder med. Indkaldelse til de videre skoleforløb foretages af den skole, som afholder skoleforløbet. Hovedforløbet Gode samarbejdsrelationer mellem virksomheder og ZBC er vigtige for afvikling af hovedforløbet (de efterfølgende skoleperioder) på EUD. Virksomhederne har krav på grundig information og vejledning fra skolen om uddannelsesforløb - og forventer også indflydelse på planlægningen af hovedforløbet. Skolens attitude over for virk-somhederne er overalt imødekommende, fleksible og serviceorienteret. Eleverne skal mærke, at deres uddannelse er resultatet af en koordineret indsats, hvor både virksomhed og skole bidrager og understøtter hinanden. Med mellemrum evalueres virksomhedernes og elevernes tilfredshed med ZBC. HHX området Erhvervsgymnasiet: Young Enterprice Elever med lyst til at starte sin egen virksomhed, kan blive tilknyttet skolens iværksætterlinie. Her får eleverne afprøvet teorierne med den virkelige verden. Der opereres gruppevis med oprettelse af virksomheder, rigtige penge og rigtige varer. For hele tiden at bevare kontakten til erhvervslivet, er der til hver virksomhed knyttet en "faddervirksomhed". Skolens elever har på iværksætterlinien markeret sig fint til konkurrencer. Større skriftlig opgave (SSO) og andre tværgående fag. Side 5

Højere Handelseksamen er en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. For at give eleverne den bedste forståelse af og introduktion til erhvervslivet forsøger skolen at inddrage virksomhederne bedst muligt i fagene. Det er således vigtigt, at der i en del fag (erhvervsøkonomi, afsætningsøkonomi, informationssøgning mv.) inddrages relevante og realistiske cases fra erhvervslivet. Dette sker bl.a. i forbindelse med undervisningen omkring erhvervscasen på hh2. Praktikplads De hhx elever, som måtte ønske en praktikplads efter endt hhx eksamen, får ligeledes tilbudt assistance af KarriereCentret ved udarbejdelse af ansøgninger og forberedelse til ansættelsessamtaler. PIU Praktik i Udlandet Ligeledes kan hhx-eleverne få hjælp af skolens PIU-koordinator i forbindelse med søgning af pladser under PIU-ordningen i Tyskland og England. KVU området: På KVU arbejdes der videre med virksomhedskontakter i relation til hovedopgaver undervisningen jf. jobdatabasen. KVU-uddannelserne prioriterer den løbende inddragelse af virksomheder højt, således at virksomhedsproblemstillinger og -kultur inddrages i undervisningen og i faglige arrangementer i tilknytning til uddannelserne (fællesarrangementer). Funktioner og fora med direkte virksomhedskontakt KarriereCentret ZBC s KarriereCenter er oprettet som et aktivt og udadvendt tiltag for et endnu bedre samspil mellem erhvervslivet og Zealand Business College og derigennem tage afsæt i skolens vision - Uddannelse i udvikling - tættest på erhvervslivet. Dette skal gøres bl.a. ved at skabe kontakt mellem ZBC og de virksomheder i vores region, som er potentielle aftagere for elever, kursister og studerende. Dette kan gøres bl.a. ved at tydeliggøre formålet og værdien af at få en elev eller studerende som trainee eller i praktik eller ved at ansætte en af vores færdiguddannede. Denne kontakt vil vi skabe gennem direkte dialog med virksomhederne og bl.a. komme ud til virksomheder, der ikke typisk har tradition for at have elever eller studerende. Vi vil klæde vores studerende bedre på til det erhvervsliv, som mange af dem skal ud i - dels via forbedrede muligheder for praktikordninger, dels på et tidligt tidspunkt at give dem mulighed for en karrierevejledning, der gør dem i stand til at træffe nogle mere målrettede valg. Side 6

KarriereCentret er bemandet med en områdechef/lop-konsulent, en uddannelsesvejleder og en uddannelseskonsulent. LOP-funktionen Skolens LOP-konsulent foretager løbende opsøgende arbejde med henblik på oprettelse af nye uddannelsesaftaler/praktikpladser i lokalområdet. LOP-funktionen bidrager til og trækker på skolens virksomhedsdatabase. I forbindelse med arbejdet omkring praktikpladser, er ZBC s medarbejdere opsøgende over for relevante virksomheder for at sikre flest mulige praktikpladser til centrets elever. Der lægges vægt på dels at opsøge nye virksomheder såvel som at fastholde og pleje vores nuværende virksomhedskontakter. Virksomhedskontakterne bygger dels på egentlige virksomhedsbesøg, dels på telefoniske kontakter. LUU - De lokale uddannelsesudvalg på EUD og KVU Udvalg nedsat iflg. Lov om erhvervsuddannelser med medindflydelse på skolens uddannelsesprogram for erhvervsuddannelser (HG og hovedforløbet). Desuden har skolen nedsat et Lokalt Uddannelsesudvalg LUU-KVU på området for de korte uddannelser. De lokale uddannelsesudvalg er centralt placeret i forbindelse med udmøntningen af politikken for virksomhedskontakt. Politikken kommer til udtryk ved at inddrage og anvende praktisk og virkelighedsnære problemstillinger, der er centrale elementer i de erhvervsrettede uddannelser. Skolepraktik Skolepraktikken samarbejder med virksomheder i lokalområdet med henblik på udslusning af elever. Gennem skolepraktikken hjælper ZBC med hurtig og effektiv rekruttering af elever til virksomhederne. Skolepraktikken bidrager til og trækker på skolens virksomhedsdatabase. Zealand Business College s job- og praktikbørs Denne webside har til formål at formidle kontakt mellem studerende på KVU og virksomheder primært med henblik på de studerendes hovedopgaver. Job- og praktikbørssiden bidrager til og trækker på skolens virksomhedsdatabase. Side 7

Kontakten i forbindelse med praktikpladser Den virksomhedsrettede kontakt i forbindelse med nye praktikpladser sker på følgende måde: Alle virksomheder, der afslutter et læreforhold i indeværende år vil blive kontaktet telefonisk eller personligt af KarriereCentret jobkonsulent angående en eventuel ansættelse af en ny elev. Virksomheden tilbydes i den forbindelse: besøg med henblik på opdatering af uddannelsen hjælp til udarbejdelse af stillingsopslag ophæng af stillingsopslag på Handelsskolens jobtavle og udbud via ZBC s hjemmeside udsendelse af stillingsopslag til praktikpladssøgende elever, registreret i skolens EASY-P vejledning ved udfyldelse af uddannelsesaftale samt uddannelsesplan Alle virksomheder, der vil uddanne elever skal være godkendt til at uddanne elever i specialet. LUU-EUD på ZBC har fastlagt, at virksomhederne skal vejledes og hjælpes bedst muligt. Det betyder, at alle virksomheder skal besøges i forbindelse med ansøgningen om godkendelse. Ved besøget vejledes virksomheden i udfyldelse af ansøgningsskema, ligesom virksomheden får orientering om uddannelsesfor-løbet, herunder praktikreglerne, uddannelsesaftalen, skoleperioder, fagprøve og uddannelsesplanen. På den måde introduceres virksomhedens uddannelsesansvarlige og LOP-konsulenten også for hinanden ved starten af samarbejdet. AER midler Virksomhederne er ikke altid klar over mulighederne for at blive godkendt, og vi har i den forbindelse i 2005 ansøgt og fået tildelt AER-midler til gennemførelse af et projekt med følgende indsatsområder: at vejlede virksomheder om muligheden for at blive godkendt som praktiksted indenfor handelsuddannelsen med specialer at vejlede virksomheder om muligheden for ansættelse af en voksenlærling (handelsuddannelsen er med på Viborg Amts positivliste) at forøge antallet af godkendte virksomheder indenfor handelsuddannelsen at forøge antallet af indgåede uddannelsesaftaler indenfor handelsuddannelsen at afholde en temadag, hvor elever og virksomheder møder hinanden Side 8

Den virksomhedsrettede kontakt i forbindelse med eksisterende praktikpladser sker bl.a. gennem et nyt udarbejdet spørgeskema, som bliver udsendt til godkendte praktikvirksomheder i lokalområdet. Spørgeskemaet har til formål at give skolen et billede af den enkelte virksomheds behov og om skolens kontakt og vejledning til virksomheden og til virksomhedens elever er tilstrækkelig. Skemaet udsendes første gang i løbet af foråret 2006, og resultatet af undersøgelsen vil blive offentliggjort på skolens hjemmeside efter afslutning. Efter denne tilfredshedsundersøgelse, vil der blive igangsat tiltag indenfor de indsatsområder, der vurderes som potentielle i forhold til styrkelsen af kontakten mellem skolen og de lokale praktikvirksomheder. Desuden vil alle virksomheder, der afslutter et læreforhold, blive kontaktet personligt eller telefonisk af skolens praktikpladskonsulent vedrørende ansættelse af en ny elev. Samtalen har også det formål at være opfølgning på, om virksomheden har været tilfreds med selve uddannelsesforløbet, og om skolens kontakt til virksomheden har været tilstrækkelig. Udviklingen på landsplan målt for perioden 1. januar til og med 30. september 2006 viser en fremgang på indgåede uddannelsesaftaler på 15 %. Denne udvikling dækker samtlige 7 erhvervsuddannelsesindgange. Sammenlignes udviklingen på det merkantile område, hvor størstedelen at skolens aktivitet er rettet er stigning på landsplan 10 % - og til sammenligning er stigningen på ZBC i samme periode på 12,2 %. Det er bestemt en tilfredsstillende udvikling og et direkte resultat af KarriereCentrets udadrettede aktiviteter. Udviklingen i de igangværende uddannelsesaftaler for hele landet og samtlige 7 erhvervsuddannelsesindgange var en stigning på 8 %. Isoleret på det merkantile område var stigningen på 6 % - mens den for ZBC var 4,9 %. Den væsentligste årsag til den negative afvigelse ift. landsgennemsnittet skyldes det manglende udbud af elever, hvilket medfører at virksomhederne i området har ubesatte elevstillinger. Redskaber til at fremme virksomhedskontakten Virksomhedsdatabase ZBC oparbejder tætte og forpligtende relationer til de virksomheder, som skolen er i kontakt med. Det prioriteres højt at fastholde og udvikle eksisterende kontakter. Der etableres en fælles virksomhedsdatabase i organisationen, og det sikres via databasen, at virksomheder kontaktes koordineret og entydigt. Informationsmateriale Der produceres informationsmateriale, der overordnet profilerer ZBC. Det sikres, at salgsmateriale, informationsmateriale og breve har et indhold og en form, der gør den egnet for virksomheder. Side 9

Hjemmesiden www.zbc.dk har klar og grundig information for virksomheder - og rummer beskrivelse af velfungerede kontaktmuligheder for såvel elever, kursister, studerende som virksomheder til relevante medarbejdere på skolen. Jobopslag Alle virksomheder kan få jobopslag hængt op på skolens opslagstavle. Derudover udsender praktikpladskontoret jobopslagene til de elever, der efter skoleafslutning er registreret som søgende på skolen. Virksomhederne kan få vejledning og hjælp i forbindelse med udarbejdelse af jobopslag. Problemer under praktikforløbet Skulle der opstå problemer i løbet af praktiktiden, kan virksomheden få vejledning hos praktikpladskonsulenten. Af og til medvirker praktikpladskonsulenten ved møder mellem elev og virksomheden. De personlige relationer giver et lettere samarbejde mellem praktikvirksomhed og skole. ELEVPLAN Som et værktøj til bindeled mellem skole, elev og virksomhed har skolen udarbejdet en uddannelsesbog, som hver elev får udleveret ved skolestart. Denne bog indeholder alt vedrørende elevens uddannelse. Som udgangspunkt er alt vedrørende den teoretiske del indsat i bogen, og den er lavet, så eleven og virksomheden i samarbejde kan indsætte, hvad der vedrører den praktiske del. Bogen indeholder alt om elevens skoleophold. Således kan den uddannelsesansvarlige forberede eleven til kommende skoleophold. Det er meningen, at eleven skal medbringe bogen på skoleopholdene og efter skoleopholdene bringe den med tilbage til virksomheden, så den uddannelsesansvarlige kan følge elevens skoleophold. Dimission og gæstetaler Skolen inviterer arbejdsgivere og elever til dimission, når forårets fagprøver er overstået. Mange arbejdsgivere tager imod indbydelsen. Før og efter selve dimissionen byder skolen på en forfriskning. Det har også vist sig at være en god anledning til dialog - såvel indbyrdes mellem arbejdsgivere, men også mellem skole og virksomhed/elev. Der er tradition for, at det er en person med relation til erhvervslivet og gerne en tidligere elev, der holder talen for afgangseleverne. Hvordan bliver vi endnu bedre i fremtiden?: Idemateriale: 1. Side 10

Der afvikles snitflademøder i indenfor administrationen, således at det sikres at alle nøglemedarbejdere ved hvem, der arbejder med hvad. 2. Der udvikles fælles kursus for medarbejdere med virksomhedsopsøgende funktioner. Kurset skal sikre, at medarbejderne får kendskab til hinanden og hinandens arbejdsområder. Samt sikre at den enkelte opnår viden i forhold til pkt. ovenstående. 3. Skal vi arbejde med key account -tanke igen? På den måde kan det sikres at de kendte virksomheder har én indgang til skolen. Og skolens medarbejdere formidler kontakten videre. 4. KarriereCentrets og LOP-kontorets profil og arbejdsmetoder gøres mere klart og markedsføres internt, så teamene kender til, hvordan KarriereCentret kan understøtte organisationens arbejde. 5. Der findes ressourcer til at samkøre al den viden, der er i systemet i et fælles databasesystem. På den måde kan viden deles enkelt og hurtigt. Dette kræver dog at der samtidig aftales retningslinier for brug af sådanne systemer samt datadisciplin. Desuden uddannes flere medarbejdere til at kunne anvende såvel EASY-P, PraktikPlus, praktikpladsen.dk og LIS. 6. Der udarbejdes nyhedsbreve (som enkelte allerede gør i dag) om nyheder fra uddannelsesområderne. Disse breve kan bruges til at orientere både kunder og andre teams om nyheder og muligheder inden for de forskellige faglige områder. 7. Aktiviteterne knyttes naturligvis an til skolens kvalitetssystem, så effekten kan evalueres i forhold til elevers/kursisters og virksomhedernes tilfredshed. 8. Endvidere afholdes der fyraftensmøder for praktikværter, ligesom de opsøgende medarbejdere et par gange under elevernes praktikophold, tager kontakt til virksomhederne for at holde dem orienteret om tiltag på erhvervsuddannelserne, der kunne have deres interesse. Side 11