Praktikermøde om hovedforløb, euv og eux For de faglige udvalg, efteruddannelsesudvalgene og sekretariaterne herfor Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 1
Velkomst og program for formiddagen Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 2
Program 9.00-9.05 Velkomst og program for formiddagen v. Lisbeth Bang Thorsen 9.05-9.25 Præsentation af de faglige udvalgs arbejde ifm. udviklingen af hovedforløb og fastsættelse af fagrækker v. Gert Nielsen 9.25-9.45 Erhvervsuddannelse for voksne og udfyldelse af meritbilag v. Margrethe Nabe-Nielsen 9.45-10.15 Præsentation af EVA s undersøgelse af standardmerit og RKV på eud v. Michael Andersen, EVA 10.15-10.35 Pause 10.35-10.55 Fastsættelse af eux-forløb v. Rasmus Schou Christensen 10.55-11.20 Bedre videreuddannelsesmuligheder v. Anne Kamper og Niels Egelund 11.20-11.50 Besvarelse af indsendte spørgsmål i tematiseret form v. Gert Nielsen, Margrethe Nabe-Nielsen, Rasmus Schou Christensen, Lisbeth Bang Thorsen og Jørgen T. Møller 11.50-12.00 Afslutning og processen herfra v. Lisbeth Bang Thorsen 12.00-13.00 Frokost Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 3
Præsentation af de faglige udvalgs arbejde ifm. udviklingen af hovedforløb og fastsættelse af fagrækker Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 4
Praktikermøde om hovedforløb Skabelon for uddannelsesbekendtgørelser Udkast til skabelon for uddannelsesordning Talentspor Fag på højere valgfrit niveau Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 5
Ny beskrivelsesramme Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 6
Generelt om hovedforløb Uddannelsesbekendtgørelsen Reformen af erhvervsuddannelserne ændrer i sig selv ikke på hovedforløbene, herunder bl.a.: Kompetencemål Varighed af skoleundervisningen Trin og specialer Reformbårne ændringer i forhold til hovedforløbene drejer sig bl.a. om: Talentspor Fag på højere valgfrit niveau Euv Eux Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 7
Generelt om hovedforløb Uddannelsesordningen Reformen af erhvervsuddannelserne ændrer ikke i sig selv på beskrivelsesformen af hovedforløbene, herunder bl.a.: Beskrivelsen af fagtyper og fagrækker Praktikmål i uddannelsen Uddannelsens struktur Reformbårne ændringer i forhold til hovedforløbene er bl.a.: Euv Talentspor Fag på højere valgfrit niveau Elevtyper Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 8
Talentspor Talentspor i erhvervsuddannelserne tilrettelægges af de faglige udvalg og fastlægges i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse En erhvervsuddannelse skal så vidt muligt beskrives med talentspor Talentspor i en erhvervsuddannelse tilrettelægges således, at en betydelig del og mindst 25 % af skoleundervisningen i hovedforløbet foregår på højere niveauer end de obligatoriske Beskrivelserne af de højere niveauer end de obligatoriske følger reglerne om grundfagsniveauer og præstationsstandarder for de uddannelsesspecifikke fag, herunder specialefag Hvis et fagligt udvalg har fastlagt et talentspor i en uddannelse skal skolen evt. i samarbejde med andre skoler og institutioner tilbyde denne mulighed Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 9
Fag på højere valgfrit niveau Fag på højere valgfrit niveau følger reglerne om uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet og fastsættes af de faglige udvalg i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse Uddannelsesordningerne skal indeholde undervisningsmål for relevante uddannelsesspecifikke fag på højere niveau end de obligatoriske Fag på højere valgfrit niveau beskrives efter de præstationsstandarder som er fastlagt i reglerne om uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 10
Fag på højere valgfrit niveau - fortsat De faglige udvalg skal så vidt muligt beskrive fagene med valgfrie præstationsniveauer ud over det obligatoriske Præstationsstandarder undlades ved valgfrie uddannelsesspecifikke fag, der vælges i form af arbejdsmarkedsuddannelser, eller hvor niveauet er bestemt af, at undervisningen skal opfylde krav om certificering Skolen skal evt. i samarbejde med andre skoler eller institutioner tilbyde alle niveauer på alle fag inden for de udbudte uddannelser. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 11
Erhvervsuddannelse for voksne og udfyldelse af meritbilag Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 12
Euv Formålet med euv Målrettet og overskuelig vej for voksne til at opnå kompetence på erhvervsuddannelsesniveau Uddannelsestilbud med samme niveau og kvalitet som i erhvervsuddannelser for unge Voksentilpasset pædagogik og fagdidaktik Euv træder i stedet for den nuværende GVU Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 13
Euv i forhold til eud for unge Der gælder samme regler for erhvervsuddannelse for henholdsvis unge og voksne, medmindre der er fastsat særlige regler for voksne (euv) Nyt kapitel 7.d i erhvervsuddannelsesloven og nye regler i hovedbekendtgørelsen Derfor samme: adgangskrav (02 i dansk og matematik) kompetencemål niveau afsluttende prøve uddannelsesbevis betegnelse grænse for, hvor mange gange grundforløbets 2. del må påbegyndes uden en uddannelsesaftale Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 14
Veje i euv Euv-forløb uden grundforløb og praktikdel 1 Realkompetencevurdering Godskrivning og afklaring af hvilket euv-forløb Relevant Mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller anden uddannelse Mulighed for hele/dele af grundforløbets del 2 2 Personlig uddannelsesplan Mulighed for hele/dele af grundforløbets del 2 3 Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 15
Udvikling af euv For hver erhvervsuddannelse skal der udvikles et standardiseret euvforløb med følgende karakteristika: Består af fag, der indgår i hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, og kan omfatte arbejdsmarkedsuddannelser. Varigheden af skoleundervisningen er som udgangspunkt 10 pct. kortere end hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse de unge. Såfremt det faglige udvalg ikke udvikler standardiserede hovedforløb for voksne på en/flere uddannelser, skal skolerne tilrettelægge undervisningen. I disse tilfælde skal varigheden af hovedforløbet for voksne som minimum være afkortet med 10 pct. I uddannelsesordningen har euv sit eget skema, dvs. sin egen fagrække, hvori det standardiserede euv-forløb beskrives. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 16
Realkompetencevurdering i euv Realkompetencevurderingen indleder euv og består både af en objektiv generel vurdering og af en individuel vurdering. Varighed fra ½ - 10 dage (lovens 66v, stk. 2 og hovedbekendtgørelsens 56, stk. 5 og 6) Den generelle vurdering: De faglige udvalg opstiller kriterier for 2 års relevant erhvervserfaring og standardmeritter for erhvervserfaring og uddannelse Skolerne foretager vurderingen Den individuelle vurdering: Skolerne foretager det konkrete skøn for yderligere afkortning De faglige udvalg træffer afgørelse om afkortning af praktikuddannelsen Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 17
Objektive kriterier for standardgodskrivning De faglige udvalg skal fastsætte kriterier for standardgodskrivning i forhold til relevant erhvervserfaring og tidligere uddannelse Hvor skal det fremgå? I uddannelsesbekendtgørelserne (bilag 1) skal de faglige udvalg beskrive, konkrete kriterier for opfyldelse af to års relevant erhvervserfaring I bilaget til uddannelsesbekendtgørelsen skal de faglige udvalg beskrive hvilken konkret erhvervserfaring og hvilke(n) konkrete tidligere uddannelse(r), der kan medføre afkortning af praktikuddannelsen og skoleundervisningen. Herudover eventuelt hvilke kombinationer Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 18
Eksempel på bilag Kriterier udfyldes for specialer Standardmeritterne gælder for både unge og voksne Afkortningen er forskellig En vis fleksibilitet, men samme indhold Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 22/23-09-2014 Side 19
Præsentation af EVA s undersøgelse af standardmerit og RKV på eud Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 20
Pause Vi starter igen kl. 10.35 Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 21
Fastsættelse af eux-forløb Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 22
Eux - Eux i uddannelsesbekendtgørelserne Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 23
Reforminitiativer Eux-forløb indenfor alle fire hovedområder og på alle relevante uddannelser Fælles rammer for indhold og tilrettelæggelse af eux-forløb Evaluering af eux Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 24
Status på initiativer 37 erhvervsuddannelser er tilrettelagt med eux i 1. runde (fremgår af bekendtgørelse om overgangskrav og eux) Eux-rammebekendtgørelsen er forsinket. Forventes sendt i høring inden udgangen af oktober 2014 og udstedt inden udgangen af november 2014 Eux evalueres i 2016 Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 25
Opgaver fremadrettet Beslutning om eux på yderligere uddannelser (og hovedområder) Udformning af de endelige forløb i uddannelsesbekendtgørelserne Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 26
Beslutning om eux på yderligere uddannelser For uddannelser, der kan anvende eux-modellerne i den kommende eux-rammebekendtgørelse, kan der træffes beslutning om, at uddannelsen udbydes med eux i udarbejdelsen af uddannelsesbekendtgørelsen For uddannelser, hvor det er nødvendigt at udvikle yderligere euxmodeller udformes eux-forløbene i 1 halvår 2015. Processen vil være: Frist for ønsker om yderligere eux-modeller 1. marts 2015 Eux-modeller forventes udviklet 1. april 2015 Eux skal være beskrevet i uddannelsesbekendtgørelser 1. juli 2015 Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 27
Udformning af eux-forløb i uddannelsesbekendtgørelser Overgangskrav i form af fagrække på C-niveau indsættes. Fremgår af bekendtgørelse om overgangskrav og eux for de 37 uddannelser Derudover indsættes: hvilke specialer (hvis ikke alle), der kan gennemføres som eux-forløb varigheden for eux-forløbet antal skole- og praktikperioder fagrække i hovedforløbet omfang af valgfagsblok og minimumsfagrække i denne fag til eksamensprojekt Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 28
Hvad er en eux-model? Fælles fagrække med tilhørende uddannelsestid, fx Dansk A (185 timer), engelsk B (135 timer) og SSO (25 timer) og EP (25 timer) Matematik B, (140 timer), fysik B (115 timer), teknologi B (75 timer) og kemi C (75 timer) Blok for den enkelte erhvervsuddannelse med tilhørende uddannelsestid, fx 1 fag på C-niveau Løft af 1 fag enten fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau Samlet 100 timer Omfang af valgfagsblok, fx Løft af 1 fag enten fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 29
Særlige fokuspunkter Eux-modellerne fastsætter hovedparten af fagrækken, mængden af fag, som det enkelte faglige udvalg kan fastsætte, og mængden af valgfag. Varigheden af eux-forløbet afhænger af, om og i hvilket omfang praktiktiden afkortes De faglige udvalg skal sikre, at der er nok praktiktid til at eleverne er attraktive for virksomhederne at indgå uddannelsesaftale med. For lange forløb skal undgås og det skal overvejes, om afslutningstidspunktet skal følge optagelsesproceduren til de videregående uddannelser. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 30
Proces og kontaktoplysninger Eux-rammebekendtgørelsen vil forventeligt kræve justeringer af uddannelsesskabelonerne. FU vil enten få besked om justeringer og alternativt justeres det efter 5. januar af Undervisningsministeriet I eux-forløb indgås elementer fra det gymnasiale område, hvis logik og begreber kan afvige fra erhvervsuddannelsesområdet. Derfor opfordrer Undervisningsministeriet til, at udformningen af eux-forløb sker i tæt dialog mellem de faglige udvalg og ministeriet Kontakt enten de uddannelsesansvarlige eller Rasmus Schou Christensen, rachr1@uvm.dk eller 33 92 54 30 Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 31
Bedre videreuddannelsesmuligheder Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 32
Besvarelse af indsendte spørgsmål i tematiseret form i plenum Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 33
Erhvervsuddannelsernes varighed 1. Er det rigtigt forstået, at GF 1 ikke er en del af uddannelsens samlede varighed? I så fald står GF 1 underligt ude af sammenhæng med uddannelsen. : Nej, det fremgår af lov om erhvervsuddannelser 12, stk. 1., at en erhvervsuddannelse i almindelighed ikke varer over 4 år og 6 måneder. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør 5 c, stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 ugers varighed og en 2. del af indtil 20 ugers varighed. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 34
Grundforløb 2. I uddannelsesbekendtgørelsesskabelonen anvendes grundlæggende i overskrifterne til at beskrive viden, færdigheder og kompetencer i overgangskravene, ligesom beskrivelsen af færdigheder har et ordsammenfald med beskrivelsen af færdigheder i NQF 2. Det er blevet præciseret, at den nationale kvalifikationsramme intet har at gøre med grundforløbsprøven og overgangskravene. Der er dog fortsat en risiko for, at overskriften i hhv. viden, færdigheder og kompetencer bliver opfattet som et loft over det niveau, der kan kræves samt at dette niveau pga. ordsammenfaldet bliver relateret til NQF 2. Hvordan vil Undervisningsministeriet sikre, at denne læsning af overgangskravene ikke finder sted? : Ministeriet gentager gerne, at der ikke er sammenhæng mellem beskrivelsen af færdigheder i den nationale kvalifikationsramme (NQF2) og viden, færdigheder og kompetencer i overgangskravene. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 35
Grundforløbs- og hovedforløbsundervisning 3. Det faglige udvalg er bekendt med, at andre faglige udvalg har fået besked om, at der ikke må ske en sammenblanding af grundforløbsundervisning og hovedforløbsundervisning. Hvad betyder det og gælder det også for elever i ny mesterlære? : ad 1.: Grundforløbsundervisning skal være gennemført (grundforløbsprøve + overgangskrav) før optagelse på 1. skoleophold i hovedforløbet. ad 2.: Reglerne for elever i ny mesterlære er ikke ændret med reformen. Det er fortsat sådan, at det skal fastsættes i elevens personlige uddannelsesplan, hvilken eventuel undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der flyttes til hovedforløbet. Efter gennemført grundlæggende praktisk oplæring udsteder skolen et bevis for gennemførelsen af forløbet, hvis eleven har opnået betegnelsen godkendt. Beviset skal indeholde oplysninger om eventuel grundforløbsundervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet, jf. 57, stk. 4, nr. 6 og 66, stk. 5 i hovedbekendtgørelsen. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 36
2 Varighed 4. Er det muligt at angive et mindste antal skoleperioder frem for et eksakt antal? : Det er fagligt udvalgs kompetence. Skabelonen rettes til for at give fleksibilitet til skolerne i tilrettelæggelsen? Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 37
5. Der mangler mulighed for at angive varighed for trin 3. : Skabelonen rettes til. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 38
6. Der mangler mulighed for at angive forskellige varigheder for specialer samt opdeling i år og måneder. : Ja, det er vi åbne overfor. Skabelon rettes til. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 39
7. Ønske om afklaring af, hvordan varighed af uddannelser udregnes, så der er klarhed over, hvordan uger medregnes i kalenderår og skoleår. : Skabelonen rettes til. Samlede varighed af uddannelsen opgøres i år og måneder. Skoleundervisningen opgøres i uger. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 40
8. Kan ministeriet bekræfte, at det faglige udvalg i skabelonens 2, stk. 2 kan skrive mindst 2 skoleperioder, så det kan lægges ud til skolerne at definere antal skoleperioder i den lokale undervisningsplan? : Ja, det vil fortsat være muligt at skrive mindst 2 skoleperioder, og dermed overlade til skolerne at beskrive det konkrete antal skoleperioder i den lokale undervisningsplan. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 41
9. Er det rigtigt, at varigheden i 2, stk. 2 kun referer til uddannelsens hovedforløb? I så fald bør det fremgå. : Ja, det fremgår af både vejledning til udarbejdelse af uddannelsesbekendtgørelsen og af skabelon til bekendtgørelse om erhvervsrettet uddannelse ( 2, stk. 2), at de nævnte varigheder kun omfatter uddannelsens hovedforløb (trin og specialer). Nyt stk. tilføjes vedr. uddannelsens samlede varighed inkl. GF1. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 42
6 Afsluttende prøve/svendeprøve 10. Behov for at kunne beskrive afsluttende prøver efter forskellige trin/specialer i hvert sit stk., jf. fremgangsmåden i dag ( 6). : Skabelon er korrekt på dette punkt. Tydeligøres i vejledningen. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 43
11. Hvis trin ikke har samme prøveform kan det ikke rummes i skabelonen ( 6, stk. 1). : Dialog med den uddannelsesansvarlige om den enkelte uddannelse. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 44
12. Der er uddannelser, hvor den afsluttende prøve efter både trin 1 og trin 2 tæller som svendeprøve. Det kan ikke beskrives præcist i skabelonen ( 6, stk. 1). : Dialog med den uddannelsesansvarlige om den enkelte uddannelse. Skabelon rettes til. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 45
13. Mangler mulighed for at kunne indskrive betingelser for at gå til prøve/svendeprøve (fx at uddannelsens praktikrapporter skal være godkendt forud for prøven) ( 6, stk. 1). : Dialog med den uddannelsesansvarlige om den enkelte uddannelse. Skabelon rettes til. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 46
14. Hvordan skal 6, stk. 3 forstås? Er punkt 1-3 eksempler på, hvordan delprøver kan beskrives? : Ja. Der er mulighed for tilpasning i punkt 4. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 47
15. Vil det være muligt i 6, stk. 3 at beskrive delprøver sml. i dag, dvs. delprøver med forskelligt formål, indhold, varighed, form mv.? Delprøverne indgår med forskellig vægtning i svendeprøven. Nogle prøver stilles af skolen, andre af skolen i samråd med fagligt udvalg. : Skabelonen bør vel rettes til, så det fortsat er en mulighed. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 48
16. Er der fortsat mulighed for, at fagligt udvalg kan specificere, hvad eleven må medbringe/ikke må medbringe til svendeprøvens forskellige delprøver, og hvordan skal det beskrives? ( 6, stk. 4) : Skabelonen rettes til, så det fortsat er en mulighed. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 49
17. Betyder formuleringen De hjælpemidler, der er anvendt i undervisningen, må benyttes, at hvis fx sociale medier anvendes i undervisningen må de også anvendes til prøven? : Skabelonen rettes til. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 50
18. Hvorfor er der fastsat krav om, at opgaven tildeles ved lodtrækning? ( 6, stk. 4) : Skabelonen rettes til. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 51
19. Formuleringen opgaven løses inden for en varighed af [x] [minutter] [timer] fungerer ikke, når den afsluttende prøve består af flere delprøver (fx en skriftlig, en praktisk og en projektprøve) ( 6, stk. 4) : Skabelonen rettes til, så det fortsat er en mulighed. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 52
20. I hovedbekendtgørelsens 81, stk. 2 står der, at udstedelsen af skolebevis kan være betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag. Stk. 8 bør derfor være valgfrit eller mere fleksibelt formuleret. : Det faglige udvalg skal anføre, hvad der er gældende for den pågældende uddannelse. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 53
21. Der er i dag inden for nogle uddannelser ikke krav om, at alle delprøver bestås. Det skal vel fortsat være en mulighed? : Skabelontekst rettes til. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 54
Talentspor 22. I forbindelse med det såkaldte talentspor, hvor der udvikles undervisningsmål på højere niveau end de obligatoriske relevante faglige kompetencer, indbefatter det muligheden for at hæve niveauet på grundfag, så det tæller med i de samlede 25 %, som skal være på højere niveau? : Ja, det fremgår af 3, stk. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at i tilrettelæggelsen af et talentspor fastlægges de højere niveauer end de obligatoriske i henhold til reglerne om grundfagsniveauer og præstationsstandarder for uddannelsesspecifikke fag. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 55
23. Hvordan er kompetencefordelingen i forhold til kriterier for optagelse på talentspor? : Hvis spørgsmålet hentyder til elevernes optagelse på et talentspor, så gælder de samme overgangskrav, som er fastsat af det faglige udvalg. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 56
Euv - overgangskrav 24. Hvis voksne mangler grundfag fra grundforløbet, kan disse så lægges i forbindelse med hovedforløbsundervisningen i det standardiserede euvforløb? Konsekvensen er, at voksne skal begynde med fx 4 ugers almene fag med prøver i begyndelsen af uddannelsen før de møder faget i hovedforløbet. : Nej. Det vil ikke være muligt at integrere manglende grundfagsundervisning eller grundfagselementer i hovedforløbet. Fagligt udvalg kan vælge at undtage voksne (euv-2) fra overgangskravene. I så fald vil dette skulle fremgå af uddannelsesbekendtgørelsens 3, stk. 2. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 57
25. Skal voksne med 2 års relevant erhvervserfaring bestå de grundfag, som de måtte mangle fra grundforløbet, før de kan gå i gang med hovedforløbet? : Nej. Det er et resultat af relevansvurderingen, at erhvervserfaringen træder i stedet for overgangskravene, herunder grundfagskravene (og kravene til praktikuddannelsen). Hvis en voksen opfylder kriterierne for 2 års relevant erhvervserfaring betyder det, at den voksne er fritaget for grundforløbets 2. del og praktikuddannelsen, inklusive grundfagskrav. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 58
26. Er euv-2 elever fritaget fra grundforløbsprojekt og grundforløbsprøve? : Det faglige udvalg kan vælge at undtage voksne elever fra overgangskrav. I så fald skal disse anføres i 3, stk. 2. Eftersom en grundforløbsprøve er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag, er prøven ikke relevant, hvis fagligt udvalg vælger at undtage voksne fra de krav, prøven omfatter (eller den voksne er blevet godskrevet det uddannelsesspecifikke fag). Fagligt udvalg kan vælge at bestemme, at grundforløbsprøven ikke skal gælde for en uddannelse ( 22, stk. 2, 3. punktum i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser). Der er ikke længere et obligatorisk grundforløbsprojekt. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 59
Euv - tilrettelæggelse 27. Hvornår må en uddannelse planlægges som et sammenhængende forløb for euv-1? : Altid. I udgangspunktet skal skoleundervisningen tilrettelægges som sammenhængende forløb for euv uden praktikuddannelse (euv-1). Skolen fastsætter i samarbejde med eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan, jf. 56, stk. 5, bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 60
Euv - standardgodskrivning 28. Hvordan defineres forudgående uddannelse/anden uddannelse? : Voksne elever, der enten har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse skal opnå kompetence på erhvervsuddannelsesniveau via euv-2. Der er ikke krav til, at uddannelsen skal være relevant og forudgående uddannelse kan dække over alle slags gennemførte uddannelser, dog ikke enkeltstående AMU og enkeltfag. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 61
29. Hvor er den individuelle vurdering af eleven? 5 lyder som om, at der ikke er yderligere godskrivning end det, der er fastsat i bilag 1? : Uddannelsesforløbet kan afkortes yderligere på baggrund af elevens individuelle kompetencer, jf. 66 y, stk. 2, lov om erhvervsuddannelse. Vi ser på en tilpasning af skabelonen. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 62
30. Hvor fleksibelt er bilag 1 i forhold til fagligt udvalgs behov? : Bilaget er ikke låst. Detaljeringsgrad i forhold til uddannelsesordningen skal afstemmes. Det betyder, at hvis der fx er behov for at beskrive overordnede arbejdsopgaver er det muligt. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 63
31. Kan bilag 1 også rumme uddannelse og erhvervserfaring, der godskrives i grundforløbets del 2 og omfanget af godskrivning for unge? : Bilaget er ikke låst. Det kan fremgå, hvad der kan godskrives i grundforløbets 2. del og omfanget af godskrivning for unge. Grundfag behøver dog ikke at blive beskrevet, da dette følger af meritbekendtgørelsen. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 64
32. Kan kriterier for 2 års relevant erhvervserfaring udgøres af en pågældende uddannelses praktikmål? : Nej. Praktikmålene er ikke egnede for kriterier for relevant erhvervserfaring. Et vigtigt fokuspunkt i formuleringen af kriterier for 2 års relevant erhvervserfaring er, at den voksne skal have relevant erhvervserfaring, der ækvivalerer praktikuddannelsen. Dette er ikke nødvendigvis et 1:1 forhold med praktikmålene og den relevante erhvervserfaring behøver ikke at være branchespecifik. Kriterier for den relevante erhvervserfaring skal definere, hvor lang tid, man skal have beskæftiget sig med en jobfunktion eller arbejdsområde (fx kundebetjening), før man ikke behøver at have det element i sin praktikuddannelse. Det betyder ikke, at i dette tilfælde kundebetjening slet ikke berøres i uddannelsen, idet der kan indgå element om kundebetjening i skoleundervisningen. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 65
33. Er det kun afkortning af uddannelsen, der skal beskrives i bilag ikke hvilke fag eller praktikmål, der godskrives? : Ja, det er kun afkortningen af uddannelsen, der skal beskrives i bilaget, men de faglige udvalg kan vejlede skolerne i, hvilke fag og praktikmål, der godskrives. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 66
34. Er det hensigten, at alle relevante uddannelser og kurser skal medtages i meritbilaget, og hvordan skal fagligt udvalg have det overblik? : I videst mulige omfang. Hvis det faglige udvalg vil sikre, at det er en standard skal kurset med. Det er ikke tanken, at det enkelte faglige udvalg skal have overblik over samtlige eud, AMU mv. Det er dog tanken, at det enkelte faglige udvalg har en god fornemmelse for, hvad der er relevant i forhold til den pågældende uddannelse. Eventuelt på baggrund af, hvad der tidligere er blevet godskrevet i den pågældende uddannelse. Tilbuddet om sparringsworkshop med EVA har tillige til formål at udvide perspektivet. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 67
35. Hvor tit skal bilaget opdateres? : Efter behov. Der er en balance mellem, at bilaget skal være opdateret og arbejdet med at udstede nye bekendtgørelser for fagligt udvalg og Undervisningsministeriet. Det må forventes, at der er en vis forskydning mellem oprettelsen af et nyt AMU-kursus, og hvornår en person med det AMU-kursus ønsker en euv. Såfremt et AMU-kursus ikke fremgår af meritbilaget kan der godskrives herfor som led i den individuelle RKV. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 68
36. Hvor stor en del af kompetencevurderingen er tvangsmerit? : Det hele. Eftersom den voksnes uddannelsesforløb skal bygge på de kompetencer og den uddannelse, den voksne allerede har, er godskrivning på baggrund af både den objektive og individuelle del af realkompetencevurdering obligatorisk. Den enkeltes uddannelse skal være så kort som mulig. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 69
37. Hvorfor er det muligt at medtage afkortning for praktik i boks 3? : Der kan være noget uddannelse, som kan give afkortning i praktikuddannelsen. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 70
Standardiserede euv-forløb 38. Må der formuleres to standardiserede euv-forløb for én uddannelse (ét for dem med erhvervserfaring, ét for dem med uddannelse)? : Nej. Der er ét standardiseret euv-forløb pr. uddannelse, men forskellige pr. speciale. Den enkelte elev skal have mere eller mindre af forløbet. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 71
39. Hvilke argumenter forestiller UVM sig, at der kan ligge til grund for en undtagelse fra kravet om 10 pct. reduktion for korte eud? : Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der kan være eksempler på erhvervsuddannelser, hvor skoleundervisningen i forvejen er relativt kort, og hvor der derfor kan være grundlag for at afkorte med mindre end 10 pct. Bemærk, at der gerne må være mere end 1o pct. afkortning. Ved ansøgning anvendes ikke skabelon. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 72
Euv - uddannelsesaftaler 40. Hvad er retsstillingen for euv-1 for elever og virksomheder, såfremt forløbet er delt op i flere skoleperioder med ordinær ansættelse? : Euv-1 elever er under uddannelse, når de modtager skoleundervisning, og er i ordinær beskæftigelse, når de er tilbage i virksomheden. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 73
It-værktøjer 41. Kan UVM fortælle mere om de planlagte it-værktøjer, som skal udvikles som følge af eud-reformen? : Værktøjet planlægges at være klar i foråret 2016. RKV-værktøjet skal tydeliggøre indhold og omfang for borgeren, dvs. hvilket euv-forløb han eller hun kan forvente sig på bagrund af sin uddannelse og erfaring. Der vil i uddannelsesadministration.dk blive udviklet nye funktioner, som vil understøtte de faglige udvalgs arbejde i at tilknytte fag til de enkelte elevtyper. De nye funktioner bliver forsøgt etableret, så de minder om de funktioner, der er i dag. Der er således ikke tale om store ændringer i systemet. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 74
Eux 42. Gælder htx-bekendtgørelsen også for eux-fag? (Jf. at der for gymnasiale fag udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen ) : Ja, reglerne om undervisningsbeskrivelsen fra htx-bekendtgørelsen gælder som angivet også for eux-forløb. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 75
43. Alle skoleperioder i eux-hovedforløbet med undtagelse af den sidste skal bestå af undervisning i både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag således, at der bliver mulighed for samspil mellem de to fagtyper. Er der ingen krav med hensyn til den sidste skoleperiode? : Ja, det skal som minimum omfatte erhvervsuddannelsesfag. Det kan fastsættes at også den sidste skoleperiode skal indeholde både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag, men det er ikke et krav. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 76
44. Hvornår skal den afsluttende prøve finde sted, hvis prøven ikke tilrettelægges i sammenhæng med eksamensprojektet? : Den afsluttende prøve vil kunne finde sted op til 6 måneder før uddannelsens afslutning, uanset om prøven tilrettelægges i sammenhæng med eksamensprojektet eller ej. Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 77
Afslutning og processen herfra Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 78
Den videre proces Fra nu til 5. januar 2015: Bilateral proces Vigtige milepæle: Workshops: 30. oktober, 4. og 5. november. Tilmeldingsfrist d. 13. oktober Ansøgning om euv-forløb, der er mindre end 10 pct. kortere end tilsvarende hovedforløb for unge: 14. november Forelæggelse for REU (ændringer varslet i udviklingsredegørelserne): 12. december Udstedelse af bekendtgørelser ultimo marts 2015 Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 79
Tak for i dag frokosten serveres i restauranten Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 80